Læsetid: 4 min.

EU’s omfordelte flygtninge rejser videre

Flere flygtninge opgiver at finde fodfæste i det EU-land, de er blevet omfordelt til og rejser videre – helst til Tyskland. De risikerer dog at blive sendt tilbage til en uvis fremtid i Grækenland, siger græsk flygtningeforsker
Flygtninge i Idomine, Grækenland, ved den makedonske grænse

Flygtninge i Idomine, Grækenland, ved den makedonske grænse

Ivan Riordan Boll

22. november 2016

ATHEN – I den sydlige athenske bydel Alimos sidder tre syriske og irakisk-kurdiske flygtningefamilier med småbørn og lytter opmærksomt i et hjørne af en travl foyer.

Flygtningeorganisationen IOM skal sende dem videre ud i Europa, og de 13 voksne og børn er midt i et 30-minutters lynkursus i, hvilket land de fremover skal leve i. Efter adskillige måneders uvished har Litauen sagt god for at tage imod de tre familier.

»Jeg havde søgt om at komme til Holland eller Portugal, så det er selvfølgelig en overraskelse, at vi nu skal rejse til Litauen. Vi ved ikke helt, hvad der venter os. Men jeg håber, at vi kan lære sproget,« siger den 39-årige Abdulkarim Mohammed fra Aleppo, der sidder på en lang træbænk med sin kone og tre små børn. 

Dagen efter skal gruppen flyve mod den litauiske hovedstad Vilnius. Ingen af dem aner præcist, hvor Litauen ligger.

Abdulkarim Mohammed tænker mest på sine børns fremtid.

»Der er jo forskel på ens muligheder, om man har et hollandsk eller et litauisk eksamensbevis,« siger Abdulkarim Mohammed, der var lastvognschauffør i Aleppo, og som i marts strandede med sin familie i Grækenland.

Allerede måneden efter søgte han om at blive del af EU’s omfordelingsprogram, hvilket var hans held. Titusinder af flygtninge venter stadig på bare at blive registreret hos de græske myndigheder.

Ingen hjælp efter ét år

Af de 60.000 strandede flygtninge er det knap hver tredje, der kan blive en del af EU-programmet, fordi de kommer fra Syrien eller visse dele af Irak. Resten er der intet omfordelingsprogram for, og de kan som eneste mulighed søge asyl i Grækenland.

Det var oprindeligt planen, at 66.400 flygtninge skulle omfordeles, da EU-omfordelingen trådte i kraft den 4. november sidste år.

Programmet har netop rundet sit étårsjubilæum, men der er ikke meget at fejre. Knap 5.000 flygtninge er blevet omfordelt mod planlagte 30.000 i løbet af det første år. Lige så mange skal efter planen omfordeles i det kommende år, hvorefter programmet skulle udløbe.

Ifølge chefen for IOM i Grækenland, Daniel Esdras, kan organisationen sende langt flere flygtninge afsted end det sker i dag.

»Når vi ser på logistikken, kan vi sende 100 personer afsted hver dag. Der mangler dog lande, som gerne vil tage imod flygtningene. Vi havde ellers håbet på at sende 10.000 afsted i år, men det når vi nok slet ikke,« siger Daniel Esdras. 

En tv-dokumentar viste fornyligt, at 23 ud af i alt 109 omfordelte asylansøgere i Letland har opnået flygtningestatus. Men alle er siden rejst videre. Typisk til Tyskland.

»Vi ønsker ikke at være en totalitær stat, der opfører mure, der skal hindre folk i at rejse,« sagde den lettiske statsminister Maris Kucinskis i tv-dokumentaren ifølge tyske Der Spiegel.

Årsagen er, at flygtningene nærmest finder det umuligt at få et arbejde eller en lejlighed for de 139 euro, de får udbetalt hver måned.

Også i Litauen er ydelserne lave og falder bort efter højst et år. Frem til at ens asylsag afgøres, bor alle flygtninge på asylcentret Rukla, der ligger 100 kilometer fra Vilnius. Her får hver person 61,20 euros pr. måned, der skal dække de personlige behov ud over fri kost og logi. 

Opnår asylansøgeren flygtningestatus får hver af de syriske familier på fem personer 459 euro månedligt, som de skal leve og bo for. Beløbet halveres efter seks måneder. Efter ét år er der ingen hjælp.

Rejse – men ikke bo

De lave ydelser bekymrer også den 35-årige skrædder Ammar Karim fra Aleppo.

»Jeg har hørt fra en syrisk bekendt, der allerede er ankommet til landet, at priserne er lave, men det er lønningerne også. Jeg er bekymret for, om vi kan overleve, for hjælpen, som vi er meget taknemmelige over, forsvinder. Kan vi mon klare os?«

Ammar Karim siger, at han vil fokusere på at få et job og leve et fredeligt liv.

»Det er hovedmålet for mig og min familie.« Konens familie bor i Danmark.

»Tror du, vi kan rejse til Danmark og bo i stedet?« spørger Ammar Karim Informations udsendte.

Ifølge flygtningeforsker Angeliki Dimitriadi fra den athenske tænketank ELIAMEP, kan flygtningene godt rejse mellem EU-landene, men ikke frit bosætte sig, hvor de ønsker det. 

»De kan opholde sig i op til tre måneder i andre lande end der, hvor de har fået ophold. Og det kan de gøre hver 6. måned. Så potentielt kan de være væk i halvdelen af tiden, men ikke mere end det.«

Den går dog næppe for Ammar Karim, Abdulkarim Mohammed og deres familier. Deres børn skal snart begynde i skole, og i Litauen er der skolepligt.

Ønsker familierne at rejse til andre EU-lande, så kan de, hvis reglerne overtrædes, i sidste ende miste deres flygtningestatus, er vurderingen fra Angeliki Dimitriadi.

»Hvis de overtræder reglerne, og myndighederne finder ud af det, så skal de efter reglerne miste deres flygtningestatus, og i sidste ende kan de blive sendt tilbage til Grækenland.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Hvorfor er syriske krigeflygtninge mf. truet og bør frygte EU medlemslandende regeringer og befolkninger?

Om fordom:
"Fordomme indgår hyppigt som ingrediens i en gruppes bestræbelser på at skabe indre sammenhold, ved at man i gruppen luner sig ved i fællesskab at håne og foragte de, som fordommene er vendt imod.
Fordomme bliver et problem, når de har indflydelse på hvordan vi opfatter og opfører os over for det enkelte menneske."

I Danmark og store dele af EU medlemslandene, er der et demokratisk politiske flertal for en ny-moraliserende bevægelses synspunkter, bliver omsat til lovgivning, der skal fratage de syriske krigsflygtninge mf. deres beskyttelse under flygtningekonventionen, med de rettigheder de har i dag imod forfølgelse og ret til beskyttelse, ved en ophævelse af de universelle menneskerettigheder, med henblik på masse deportation til en foreløbig ukendt destination, dette for at sikre en påstået truet sammenhængs kraft i samfundene, der skal være under angreb i EU medlemslandene og været truet i en sådan grad, at hele samfundsstrukturen, er ved at bryder sammen.

Donald Trump og ’America first’ bevægelsen, er et eksempel på denne politiske ny-moralisme, bevægelse kendes også i EU under navne, som Britain first, Front national pour l’unité française og Dansk Folkeparti.

Men hvorfor er EU medlemslandenes befolkningerne, blevet så bange, at deres regeringer og befolkninger truer fattige krigsflygtninge med deres børn på armen?

Frygt regimer!
Når magthaverne, politikerne i kombination med økonomiske system og de mest velhavende, ikke beskytter befolkningen imod alvorlige fare, med handling på de underliggende og akut handlingskrævende problematikker, som de menneskeskabte klimaforandringer, de i kølvandet følgende folkevandringer og anden fattigdom der samtidig leder til befolkningstilvækst, så bliver der, mere end rigeligt plads til det ny-moralistiske EU, der ikke behøver at forholde sig til det større samlede politiske verdensbillede og dennes udfordringer, ny-moralisterne behøver kun at puste til ilden under frygten, have mindst en syndebuk og ville magten og et folkevalgt racistisk ny-moralistisk flertalsdiktatur er født, et EU for det selvudråbte overmenneske.

Kære syriske krigsflygtninge mf., der er intet galt med jer, i er udsat for forfølgelse, desværre også af EU medlemslandenes regeringer og befolkninger, resultatet af menneskers frygt opstået i kølvandet på politikere, der ikke handler ansvarligt på handlingskrævende problematikker, der truer os alle, hvor syriske og Irakiske mf. krigsflygtninge gøres til prygle offer for politikernes manglen evner.

PS.
Kære syriske krigsflygtninge mf., som et forkølet forsvar for det demokratiske flertal af mine danske medborgere vil jeg tilføje, at hvis vores politikere i tide, ansvarligt hade handlede på de underliggende problematikker og EU medlemslandene, som følge deraf, hade haft økonomisk vækst på f.eks. 6% om året, de sidste mange år, så ville politikerene formodentlig ikke have haft demokratisk flertal til, at puste under ilden til frygten og fordommene, men det er desværre ikke tilfældet.