Analyse
Læsetid: 3 min.

FBI-direktør på kamikazekurs

Forbundspolitiets indgriben i USA’s valgkamp rejser dystre spørgsmål om direktør Comeys dømmekraft – og FBI’s politiske uvildighed
Når FBI-direktør Comey pludselig genrejste Clintons emailsag, må han have været fuldt bevidst om, at han dermed kunne beskyldes for at gribe ind i valgkampen.

Når FBI-direktør Comey pludselig genrejste Clintons emailsag, må han have været fuldt bevidst om, at han dermed kunne beskyldes for at gribe ind i valgkampen.

J. Scott Applewhite

Udland
8. november 2016

Nåh nej, for resten, der var alligevel ikke noget at komme efter. Sådan kan man oversætte det brev som FBI’s direktør, James Comey, søndag sendte til Kongressen.

Brevet handler om det amerikanske forbundspolitis undersøgelser af nye oplysninger i sagen om Hillary Clintons e-mails.

Comeys optræden i sagen har gjort ham til genstand for Demokraternes vrede og styrket Republikanernes mistillid til ham. Hvorfor begav Comey sig ud på dette kamikaze-raid?

I forrige uge, 11 dage inden det amerikanske forbundsvalg, havde Comey sendt et andet budskab til Kongressen.

Nemlig, at FBI genåbnede sin undersøgelse af, om tidligere udenrigsminister og nuværende demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, har brudt lovgivningen ved at have brugt en privat server til e-mail-korrespondance i sin ministertid.

Comey begrundede genåbningen med, at FBI var blevet opmærksom på en ny samling e-mails i forbindelse med en anden undersøgelse, og at disse mails kunne være relevante for Clinton-sagen. Hvordan de kunne være relevante, oplyste Comey ikke.

Lækager fra FBI åbenbarede hurtigt, at de omtalte e-mails var fundet på en bærbar computer, der tilhører det vanærede demokratiske kongresmedlem Anthony Weiner.

Han har været gift med Clintons toprådgiver Huma Abedin, men har ødelagt sin karriere og sit ægteskab ved at sende opgejlede elektroniske beskeder til kvinder, herunder i seneste runde angiveligt en mindreårig pige.

Deraf FBI’s interesse for Weiners kommunikation.

Ubelejligt

Comeys budskab om sagens genoptagelse kom umådeligt ubelejligt for Clinton og Demokraterne. De havde håbet at lægge låg på den plagsomme e-mailsag, efter at Comey i juli havde meddelt Kongressen, at »ingen fornuftig anklager« ville rejse sag mod Hillary Clinton, men at hun med sin private server havde optrådt »ekstremt skødesløst«.

Denne vurdering fra Comey var i sig selv opsigtsvækkende, når FBI intet kriminelt havde fundet. Demokraterne skar tænder, mens Republikanerne og deres præsidentkandidat, Donald Trump, jublende fremdrog modsigelsen i Comeys udsagn.

Når Comey pludselig genrejste sagen, må han have været fuldt bevidst om, at han dermed kunne beskyldes for at gribe ind i valgkampen.

Ikke alene overtrådte han et justitsministerielt forbud mod retshåndhævelse forud for valg, der kan blive påvirket af håndhævelsen. Comey overtrådte også en lov, der forbyder forbundsansatte at søge at påvirke udfaldet af valg.

Det risikable i Comeys genrejsning af sagen fremgår også af, at han – da han informerede Kongressen – tilsyneladende ingen viden havde om det nærmere indhold af de mails, der befandt sig på Weiners computer. Det skulle Comey først have en dommerkendelse for at granske.

Og så endte Comeys nye undersøgelse med, at han stadig ikke finder grundlag for en straffesag mod Clinton.

Til gengæld har hans aktion meget sandsynligt påvirket udfaldet af valget. Den demokratiske kampagne mistede den fremdrift, den havde fået i anden halvdel af oktober. Til gengæld fik Republikanerne og Trump nyt liv.

Udsigterne tegner ganske vist stadig til, at Hillary Clinton vinder præsidentvalget, dog med mindre margin, og Demokraternes mandatgevinst bliver formentlig mindre i Senatet og formentlig betydningsløs i Repræsentanternes Hus.

Farefuld færd

Det er en farefuld færd, Comey har begivet sig ud på. Hvad driver ham?

Tre forskellige bevæggrunde tegner sig i udlægningen hos seriøse amerikanske og britiske medier, heriblandt The New York Times, The Guardian og The Daily Beast. Disse bevæggrunde udelukker ikke hinanden, men kan tværtimod alle tre have været i spil.

For det første, at Comey frygtede, at hans første – om end mindre end halvhjertede – ’blåstempling’ af Clinton havde udløst en republikansk vrede, som kun en modgående manøvre kunne råde bod på. Så meget desto mere som FBI i denne sag har vist sig at være læk som en si, således at den nye undersøgelse nok var sluppet ud alligevel.

Den anden forklaring går på, at der i FBI er en stærk anti-Clinton-stemning. En FBI-agent omtaler forbundspolitiet som »Trumplandia«. En stor del af FBI’s agenter har politiske profiler, der svarer til Trumps kernevælgere: vrede hvide mænd uden længere uddannelse.

FBI’s New York-agenter, der granskede Weiners bærbare, har tæt forbindelse til en af Trump-kampagnens vredeste hvide ansigter, New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani, der har en fortid som forbundsanklager i byen.

Giuliani har på tv pralet af sine tætte kontakter til FBI-folk. Han lod også på tv forstå, at noget dramatisk var under opsejling – inden Comeys egen annoncering af genoptagelsen.

Illoyaliteten i FBI’s egne rækker kan have bevæget Comey til at stille sig i spidsen – for at skjule spliden.

Som en tredje mulighed står, at Comey er blevet presset så voldsomt fra alle sider, at han har mistet sit politiske navigationsinstinkt.

I stedet har han fortrøstet sig med, at mest mulig offentlig meddelsomhed ville sikre ham sympati og respekt som en uvildig lovens vogter. Et skrøbeligt håb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske skal kvinder stå på mål for deres mænds gerninger :-) - eller veninders mænd?