Læsetid: 2 min.

Flugten fra Nauru

USA har lavet en aftale med Australien om at modtage en del af de flygtninge, der er spærret inde i lejre på øerne Nauru og Manus. Sker udrejsen ikke inden 20. januar, kan præsident Donald Trump skrotte aftalen
19. november 2016

Op mod 400 af i alt 1.300 internerede flygtninge fra øerne Nauru og Manus nord for Australien skal efter aftale med de amerikanske myndigheder kunne bosætte sig i USA, lyder det i denne uge fra den australske premierminister Malcolm Turnbull i australsk tv.

Det handler mest om familier, kvinder og børn, der i årevis har været spærret inde på øerne. Det er dog blevet et kapløb mod tiden at få organiseret afrejsen, siger en veteran i amerikansk politik, den tidligere George W. Bush-rådgiver Karl Rove ifølge Sky TV.

Rove siger, at der »kun er få muligheder for at trække aftalen tilbage« i tilfælde af at alle de aftalte flygtningene skulle være ankommet til USA inden den 20. januar, hvor præsident Donald Trump skal indsættes.

Men sker det ikke før denne dato, »så kan han (Trump, red.) nemt benytte muligheden for at stoppe det«.

Karl Rove understreger, at aftalen er en frivillig aftale mellem to lande, ikke en traktat. 

Premierminister Malcolm Turnbull siger, at han håber, aftalen omsættes hurtigt. 

Aftalen med myndighederne er ikke perfekt, lyder det fra Elaine Pearson fra Human Rights Watch, men »det er et vigtigt skridt videre«, siger hun ifølge tyske TAZ.

En øde østat

Tusinder af flygtninge fra især Afghanistan og Pakistan på flugt fra Taliban er rejst med båd med kurs mod Australien. Stort set alle er endt på øerne Nauru, en øde beliggende selvstændig østat med 10.000 indbyggere.

Eller den mindre ø Manus, der er del af Papua Ny Guinea. Begge stater har modtaget penge af Australien for at forhindre flygtningene i at nå de australske kyster.

For nylig dømte højestreretten i Papua Ny Guinea dog, at lejren på Manus er ulovlig og nu skal opløses. Over 90 procent flygtningene af i lejrene har ifølge internationel ret krav på at blive anerkendt som flygtninge i Australien.

Lejrene har været omgærdet af massiv tavshed fra Australiens side, og for et par måneder siden aflyste Folketingets Udlændingeudvalg sit besøg på øen, da myndighederne afviste at give to af udvalgets medlemmer adgang.

Over årene er også en del australsk personale flygtet fra deres opgaver, fordi fanger er blevet tortureret, har begået selvmord. Børn er blevet seksuelt misbrugt og har skåret i sig selv, viser en ny dokumentarfilm, Chasing Asylum, der for nylig blev vist på filmfestivalen DOK Leipzig. Der har givet stor genlyd i Australien.

Især fordi fængselsbetjentene i 2014 dræbte en af flygtningene, og i maj måned overhældte en kvinde sig med benzin og satte ild til sig selv.

»Alle whistleblowerne græd, da de fortalte om forholdene,« fortæller filminstruktør Eva Orner til The Guardian. En hjælper blev i ansættelsesinterviewet spurgt, om hun var i stand til at skære en person ned, der havde hængt sig selv.

Alle de ansatte, der har fortalt om forholdene, risikerer domme på op mod to års fængsel.

Australien har givet penge til østaten Nauru, så visse flygtninge kan få 20-års visaer. Alternativet er, at flygtningene istedet kan komme til et af Asiens fattigste lande, Kampuchea. Mens et mindretal håber på asyl i USA. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu