Læsetid: 9 min.

Først efter Trump har Europas magthavere forstået, at nedskæringerne nærer populismen

Brexit-afstemningen og valget af Donald Trump i USA har fået medier og politikere til at åbne øjnene for den store gruppe mennesker i de vestlige samfund, der ikke har fået glæde af frihandel og globalisering. Men er det for sent? Populismen er nu blevet en økonomisk usikkerhedsfaktor i sig selv, påpeger økonomer
Theresa May har netop præsenteret en finanslov, der tilgodeser de såkaldte JAM-familier – dem, der kun lige kan klare det. Men ikke kuni Storbritannien har økonomien bag populismen fået åbnet politikernes øjne.

Theresa May har netop præsenteret en finanslov, der tilgodeser de såkaldte JAM-familier – dem, der kun lige kan klare det. Men ikke kuni Storbritannien har økonomien bag populismen fået åbnet politikernes øjne.

Andrew Parsons

29. november 2016

LONDON - ’JAM’ er det nye modeord i britisk politik. Familier, der Just About Manage – kun lige klarer sig. Det er denne gruppe, som premierminister Theresa May allerede i sin jomfrutale foran Downing Street 10 i juli og igen i sin konferencetale i september fremhævede.

»Min regering vil ikke være drevet af de privilegerede fås interesser, men af almindelige arbejderklassefamiliers interesser. Folk, som kun lige klarer sig,« sagde May og fulgte i sidste uge op med en finanslov, der sigtede mod at forsøde livet for netop JAM-familierne.

Læs også: ’Vi har virkelig ingen grund til at lade, som om situationen er normal, eller at det hele måske ikke er så slemt’

»Vi anerkender, at der må gøres mere for at hjælpe familier med at klare sig og sikre, at alle husstande trives,« sagde finansminister Philip Hammond og annoncerede bl.a. en stigning i mindstelønnen fra 59 til 61,50 kr. i timen fra april næste år, samt hævede det beløb, briterne kan tjene, før de skal betale skat.

Den fornyede fokus på JAM-familierne – også blandt medier og økonomer – kommer efter Brexit-afstemningen, hvor netop denne vælgergruppe sikrede Leave-siden sejren og samtidig gjorde opmærksom på, at globaliseringens frugter ikke var kommet dem og deres lokalsamfund til gode. Tværtimod.

Populismens økonomi

Men det er ikke kun i Storbritannien, at diskussionen om ’økonomien bag populismen’ er taget til. Overalt i Europa – og i USA siden valget af Donald Trump – er der opstået en vis erkendelse af, at globaliseringens tabere i de vestlige samfund må tilgodeses, hvis populismen skal bremses.

Den nye danske trekløverregering nedsætter f.eks. et særligt råd, der skal give bud på, hvordan alle danskere kan få del i fordelene ved globaliseringen. Og EU’s økonomikommissær, den franske socialdemokrat Pierre Moscovici, sagde i en tale i USA efter Trumps sejr, at »vi må bruge denne smertefulde opvågnen til at åbne vores øjne«.

»Europa må bevise overfor alle dele af dets befolkning, som føler globaliseringens effekt på meget forskellige måder afhængig af, hvor de bor, og hvilke færdigheder de har, at det stadig kan tilbyde dem beskyttelse,« tilføjede han.

Just About Managing

I en Just About Managing-familie arbejder mindst én voksen. Som regel på fuld tid.

Der er seks mio. JAM-familier i Storbritannien med en indkomst mellem £12.000-£34.000 (98.230-278.319 kr.) om året. Den samlede familieindkomst kan dog være op til £50.000 (409.294 kr.) om året, men familien kan stadig være presset, hvis den har flere børn.

JAM-familier vil som regel modtage offentlig støtte udover deres lønindkomst.

Sammenlignet med resten af befolkningen er det halvt så sandsynligt, at en voksen i en JAM-familie har en uddannelse.

26 procent af JAM-familierne ejede i 2015 deres eget hus. I 1995 var det tilsvarende antal 59 procent.

May-regeringens finanslov vil ifølge BBC give en JAM-familie med to børn og en voksen i fuldtidsarbejde på minimumslønnen £190 (1.555 kr.) ekstra i lommen om året pr. 2020. Imidlertid vil tidligere annoncerede ændringer af velfærdssystemet og den generelle økonomiske prognose betyde, at de mister £1.970 (16.126 kr.) om året pr. 2020.

Kilder: BBC og Resolution Foundation

Ingen overraskelse

Ifølge flere iagttagere burde de folkelige oprør imidlertid ikke være kommet som en overraskelse, for den økonomiske politik bag den voksende populisme er flere årtier gammel, og det samme er dens konsekvenser.

»Problemerne begyndte i 1980’erne, hvor fagforeningerne blev angrebet og de sociale sikkerhedsnet svækket, samtidig med at man gennemførte liberalisering af international handel. Det betød, at arbejderklassen kom til at bære byrden af liberaliseringen,« siger Sebastian Dullien, professor i international økonomi ved HTW Berlin og tilknyttet tænketanken European Council on Foreign Relations.

Læs også: Populisterne kæmper ikke folkets sag

Hans vurdering bakkes op af en analyse foretaget af Deutsche Bank, der påviser, at det netop er den lavere middelklasse i Vesten, der er blevet globaliseringens tabere, mens den rigeste ene procent globalt set er blevet de store vindere sammen med middelklassen i lande som Kina og Indien.

Hele 70 procent af tabergruppen er lavtlønnede og lavtuddannede arbejdere i Vesten, skriver Deutsche Banks økonomer ifølge websitet eFinancialCareers.

»Mens de er relativt velhavende på en global målestok, hører de som regel til i den lavere halvdel af indkomstskalaen i deres eget land,« tilføjer økonomerne.

Ikke helt ærlige

Denne ulempe ved frihandel er imidlertid en kendsgerning, politikerne bekvemt har forsømt at fortælle vælgerne om, mener Sebastian Dullien.

»Politikerne og økonomerne har ikke været helt ærlige, når de har sagt, at deres lande vil blive rigere som følge af frihandel, men ikke nævnt, at det ikke er hver eneste borger, som vil få del i rigdommene,« siger han.

Professor Paul De Grauwe fra London School of Economics (LSE) Europæiske Institut er nået til samme konklusion.

»Frihandel skaber en utrolig innovationsdynamik og som konsekvens materiel velstand. Men denne velstand kommer ikke alle ligeligt til gode. Nogle har sågar oplevet et fald i velstand, fordi de har mistet deres job, eller fordi deres realindkomst er faldet,« skriver han i en analyse på LSE’s blog.

»Eftersom globaliseringen skaber materiel velstand på et makroøkonomisk niveau, burde det i princippet være muligt at kompensere taberne. Dette argument har de fleste økonomer fundet stærkt nok til at forsvare globaliseringen med. Men de politiske forhindringer i forhold til at organisere sådan en omfordeling er mange,« skriver han og tilføjer, at udfordringerne »er blevet forstærket af EU«.

EU’s rolle

Paul De Grauwe påpeger, at EU er en af verdens ivrigste fortalere for frihandel, hvilket ikke i sig selv er et problem. EU’s imageproblem blandt de europæiske borgere er opstået, fordi unionen ikke har gjort noget »i forhold til at sikre globaliseringens tabere den nødvendige kompensation«.

Selv om socialpolitik er en national kompetence, påpeger De Grauwe, at de nationale budgetter er blevet begrænset af EU’s regler.

»De europæiske finanspolitiske regler gør det ikke kun ekstremt svært at omfordele globaliseringens frugter til de mindre heldige medlemmer af samfundet. Hvad der er værre, er, at de ofte har forstærket deres prøvelser,« skriver han med henvisning til den »nedskæringsspændetrøje«, EU-Kommissionen har påtvunget medlemmerne af eurozonen, og som ifølge De Grauwe har »produceret økonomisk stagnation og voksende ledighed, hovedsageligt blandt dem, der allerede var hårdt ramt af globaliseringen«.

»Det bør ikke være nogen overraskelse, at mange har vendt EU’s institutioner ryggen,« tilføjer han.

Læs også: Mens vi har bekymret os om de fremmede, er vi selv blevet truslen mod demokratiet

Dullien mener også, at EU har mistet troværdighed som den institution, der står på borgernes side.

»I lang tid havde EU et narrativ, der appellerede til både højre- og venstrefløjen. For højrefløjen var det snakken om handelsliberalisering, mens det for venstrefløjen var et løfte om, at EU i nogen grad kunne beskytte arbejderne fra de negative følger af den globale kapitalisme. Men dette løfte blev smadret under eurokrisen, hvor intet blev gjort for at beskytte befolkningerne fra denne globale kapitalisme,« siger økonomiprofessoren og er enig med De Grauwe i, at EU’s krisehåndtering gjorde det værre for borgerne.

»Sparepolitikken ramte de svageste mere end andre, og de, der troede, at EU kunne beskytte dem imod den globale kapitalisme, blev skuffede og sluttede sig til Podemos i Spanien, Syriza i Grækenland eller stemte for Brexit i Storbritannien.«

For sent?

Tilslutningen til de populistiske partier har ikke vist nogen tegn på svækkelse, og med Donald Trumps sejr i USA er der dem, som mener, at det nu er endnu mere sandsynligt, at de vil klare sig godt i de mange valg og folkeafstemninger i Italien, Holland, Frankrig, Østrig og Tyskland, der præger det næste års politiske kalender i Europa.

Det øger bekymringen i og uden for Europa, at populisterne i EU’s kernelande ikke kun ønsker en ændring i den økonomiske tænkning som populisterne i de såkaldte periferi-lande: Grækenland, Spanien og Portugal. Populisterne i kernelandene ønsker at rive strukturerne helt ned.

»I periferien er de populistiske partier imod nedskæringspolitikken, men de er generelt parate til at forhandle for at blive i EU og euroen,« siger Aline Schuiling, seniorøkonom i ABN Amro Bank i Amsterdam, til Bloomberg.

»Men i kernen stikker skepsissen dybere, og vi bør ikke undervurdere den risiko,« tilføjer hun med henvisning til, at den italienske Fem-Stjerne-Bevægelse ønsker en folkeafstemning om landets medlemskab af euroen, mens franske Front National ønsker en folkeafstemning om Frankrigs EU-medlemskab.

Mange iagttagere tvivler på, at EU kan overleve en italiensk eller fransk udmeldelse af euroen eller hele EU-samarbejdet.

Den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz vurderer i Business Insider, at Italiens folkeafstemning den 4. december kan blive en »katalysator begivenhed på linje med Brexit, som kan synke eurozonen«.

Og den økonomiske journalist Wolfgang Münchau påpeger i en analyse for The Irish Times, at det ikke længere er »en fjern risiko«, at Marine Le Pen vinder præsidentvalget i Frankrig.

»Hvis Le Pen bliver præsident, har hun lovet at holde en folkeafstemning om Frankrigs fremtid i EU. Hvis den folkeafstemning fører til ’Frexit’, vil EU være færdig den næste morgen. Ligeledes euroen,« skriver han.

Økonomisk risiko

At EU’s fremtid ikke længere kan tages for givet, afspejler sig også i øget bekymring blandt udenlandske investorer, med den konsekvens at den voksende populisme nu i sig selv er blevet en økonomisk risikofaktor. Ifølge en undersøgelse blandt investorer foretaget af Bank of America Merrill Lynch er frygten for, at EU bryder sammen, en af de mest udbredte økonomiske risici, nævnt, skriver Bloomberg.

»Usikkerhed forbundet med den voksende populisme vejer allerede tungt på eurozonens økonomiske udsigter,« siger Alessio de Longis, en manager i Oppenheimer Funds i New York, til Bloomberg og tilføjer, at han selv holder igen med investeringer i Europa pga. denne usikkerhedsfaktor.

Sebastian Dullien er ikke i tvivl om, at den voksende populisme er en meget reel trussel mod den europæiske økonomi.

»Den voksende populisme risikerer at genantænde eurokrisen,« siger han.

»Hvis meningsmålingerne viser, at Le Pen kommer tæt på sejr, eller hvis Fem-Stjerne-Bevægelsen ser ud til at være tæt på at vinde, kan vi opleve massiv kapitalflugt.«

Læs også: Efter Trumps valgsejr: Europas sikkerhed vakler

Dullien minder om, at IMF måtte træde til og hjælpe Brasilien, efter at investorerne pludselig trak sig, da meningsmålinger i 2002 viste, at Lula var tæt på sejr.

»Det kan ske (i Europa, red.) i den nære fremtid,« vurderer han.

Selv om premierminister Theresa Mays fokus på JAM-familierne kunne tyde på, at der er en vis erkendelse blandt den politiske klasse af, at det er manglende omfordeling, der er drivkraften bag den voksende populisme overalt i Europa, ser Sebastian Dullien ingen tegn på løsninger eller ændret tankegang.

Theresa Mays regering valgte f.eks. overordnet set at fortsætte sparepolitikken og at fastholde tidligere annoncerede stramninger af velfærdsbudgettet, hvilket ifølge udregninger foretaget af BBC betyder, at en JAM-familie vil blive £1.780 (14.571 kr.) fattigere om året i løbet af 2020 (se boks).

Dullien ser heller ikke nogle nye svar fra det splittede britiske Labour-parti eller de øvrige europæiske socialdemokratiske partier.

»Generelt burde den moderate venstrefløj være ideelt placeret til at levere svarene, som er: Lad os ikke spole tiden tilbage i forhold til det, der gavner helheden – som frihandel – men lad os finde måder at tæmme kapitalismens skadevirkninger på,« siger han.

»Men centrum-venstrepartierne har fuldstændig købt nedskæringsargumenterne, og de populistiske partiers svar er at vende ryggen til de fremskridt, der er gjort,« mener han.

Ifølge Paul De Grauwe er det først og fremmest på EU-niveau, at ændringerne skal finde sted, hvis nationale regeringer skal kunne gennemføre en politik, der hjælper globaliseringens tabere.

For det første må EU – ifølge De Grauwe – ophøre med at tvinge lande til at gennemføre skadelige strukturelle reformer, og derudover bør unionen bane vej for investeringer ved at ændre finanspagten, der pålægger landene ikke at bruge flere offentlige midler, end de opkræver i skatter og afgifter.

»En mere destruktiv regel for økonomisk vækst er sandsynligvis aldrig før blevet gennemtrumfet,« skriver han.

Sebastian Dullien ser imidlertid ikke nogen tegn på, at Europas reelle leder, Angela Merkel, har i sinde at ændre økonomisk politik.

»I Tyskland er tankegangen: Det kan godt være, at nedskæringspolitikken har været med til at skabe populismen, men vi kunne ikke have gjort andet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Kurt Nielsen
  • Alan Strandbygaard
  • Margit Tang
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Flemming Berger
  • David Zennaro
  • Carsten Mortensen
  • Espen Bøgh
  • Torben K L Jensen
  • Torben Skov
  • Lars Peter Simonsen
  • Steffen Gliese
  • Randi Christiansen
Jan Weis, Kurt Nielsen, Alan Strandbygaard, Margit Tang, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, David Zennaro, Carsten Mortensen, Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Torben Skov, Lars Peter Simonsen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Måske nogen her kan oplyse mig yderligere om dette emne, som jo er yderst relevant og interessant:

Den herskende ordens repræsentanter er bekymrede over tilslutningen til populismen i form af Brexit, Trump, Le Pen osv.
Hvis den herskende orden fortsætter, så bliver de JAM'familierne og de fattige uafvendeligt bare fattigere og fattigere. Hvis de stemmer anderledes end den herskene ordens repræsentatnter ønsker, så har de dog en chance for forandring.

Hvad er det, den herskende ordens repræsentanter ikke forstår?

Janus Agerbo, Bastian Barx, Kurt Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Einar Carstensen, Flemming Berger, David Zennaro, Carsten Mortensen, john jensen, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Hej Lise Lotte. Den herskende klasse har glemt de borgere, som hver dag går på arbejde og leverer små beløb til samfundet. Disse mennesker har ikke haft noget fornøjelse af globaliseringen, robotiseringen eller digitaliseringen i forhold til at få mere på kontoen. Når de så bliver ramt at globaliseringen fordi deres job flytter til lande med lavere lønomkostninger eller overtages af robotter så bliver de klemt.
Samtidig suser den herskende klasse rundt i verden for at mødes med ligesindede og bruger andres penge på transporten, samtidig med at de hæver en løn der ligger lysår over arbejderens. Når de så tjener nok via almindelig løn, bonus, optioner, mv. som de giver sig selv i rigt mål, sender de det meste i skattely eller får investeringsbanker til at investere for sig. Sådan danner eliten økonomiske mikrosamfund gennem frihandel, globalisering osv.
Når du så dertil ligger en neoliberal økonomisk politik - nødvendighedens politik - så er cocktailen skabt til populisternes magtovertagelse.

Egon Stich, Janus Agerbo, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Finn Hansen, Bjarne Andersen, ingemaje lange, Flemming Berger, Kim Houmøller, Per Torbensen, Torben Skov, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men, Olav Bach,
er den herskende ordens repræsentanter virkelig så stupide - eller kan de ikke stoppe sin grådighed eller hvad går der galt for dem?

Det er jo åbenlyst, mener jeg, at dem som befinder sig i bunden af pyramiden ikke kan bære mere.

Bastian Barx, Kurt Nielsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Bjarne Andersen, ingemaje lange, Flemming Berger, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, så stupide er de. Ufatteligt men sandt. Den internationale uorden er sat af stupide, mafiøse røverbander og merkel fatter ikke, hvad hun gør. Det kultiverede, intelligente oprør fra midten, som kunne have reddet os, har nu flyttet sig til et brølende oprør fra bunden, der truer alle - også den ene procent og co. At de i deres verdensfjerne magtfuldkommenhed er blinde for det, beviser deres stupiditet.

Bastian Barx, Kurt Nielsen, Egon Stich, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Bjarne Andersen, Olav Bo Hessellund, Einar Carstensen, Flemming Berger, David Zennaro, Jeppe Bundgaard, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Torben Skov og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar

Problemet er stadigvæk fokus på "velstand." Det må i stedet handle om velfærd, der også indebærer, at folk ikke skal arbejde mere ned nødvendigt for at vedligeholde og udvikle samfundet: der er råd til løn, også god løn, men der er ikke råd til profit.

Egon Stich, Janus Agerbo, Jens Thaarup Nyberg, Kim Houmøller, Kurt Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Ja, så er det vel nok godt at vi har fået en neo-liberal regering, der vil føre den økonomiske politik igennem som ellers overalt i verden har ført til stagnation og social protest. Vækstraten har i de senere år været lav ( f.eks. sammenlignet med periode 1950-73) og den sociale indignation stigende

Janus Agerbo, Jens Thaarup Nyberg, Bjarne Andersen, Bernd Åke Henriksen, Flemming Berger, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Lise Lotte Rahbek, parnasset forstår ikke at pøblen bliver træt af at få den hårdt i måsen 24/7. det er såre simpelt.

Egon Stich, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Steffen Gliese og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvor er Mette Rodgers læsebriller blevet af? Har hun ikke boet længe nok i det mest ulige land i Europa til at forstå at den "austerity"-politik Margret Thacher indførte og siden blev videreført af klasseforræderen Tony Blair endelig har lidt nederlag og modstanden gav Jeremy Corbyn magten i Labor og heldigvis ikke til den yderste højrefløj som det er sket i andre europæiske lande. Den mand,du altid har kritiseret,kan muligvis redde det sidste og første socialdemokrati i Europa på sigt.
Det indlæg du her har skrevet af fra nogle af de mest ortodokse personer eller tænketanke har ikke noget med god journalistik at gøre og du lyder lige så forbavset som eliten der ikke har set det der har været på vej siden de dage du tabte sutten bananmosen.

Egon Stich, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Karsten Aaen, Rolf Hansen, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

@ Lise Lotte ...
Du spørger:
- " ...er den herskende ordens repræsentanter virkelig så stupide ? ..."

Jeg tror det er en kombination af idioti og ignorance.
- 1. De ledende ideologer (neo-liberalismen) - der repræsenterer den herskende orden - er så overbevist om deres ideologis fortræffelighed, at de idiotisk/stupidt fastholder denne uanset, hvad analyser, undersøgelser, fakta og empiri så end viser.
- 2. Den herskende orden og dens følgere har buret sig selv inde i ghettoer osteklokker eller, hvad vi nu finder på at kalde det. På denne måde er de blevet totalt afkoblet, fra den virkelighed vi andre oplever/befinder os i. Og de bli'r kun informeret om verden via propaganda tilberedt af deres egne ideologer. De ser derfor slet ikke den verden og de mennesker som deres handlinger går ud over.

Angående punkt 1. må vi ikke se fra folks tendens til "cultural cognition".
Se fx: http://www.culturalcognition.net/kahan/ (jeg kan desværre ikke længere finde den af Kahan's lectures på youtube som jeg har liggende lokalt - og kan ikke lige gennemskue, hvilken af de andre jeg skal anbefale - derfor blot henvisning til hoved research side).
"CC" handler bla. om vores evne til ikke at modtage/godkende ny information, hvis det strider mod vores overbevisning, og tilmed evnen til at kunne anvende modstridende information til at validere egen overbevisning.

Videre angående punkt 2. hjælper det jo ikke ligefrem, at sociale medier og søgemaskiner på Internettet via deres algoritmer forstærker osteklokke-effekten, (på Internettet også kaldet filter-boblen)
Se fx: http://www.ted.com/talks/eli_pariser_beware_online_filter_bubbles
Vi bli'r altså konstant kun præsenteret for det algoritmerne tror vi ønsker at se, hvilket i politiske diskussioner medfører "confirmation bias".

Det hele er faktisk til at blive lidt depressiv over !
Vi bli'r nødt til konstant at udfordre vores kreative hjerne til på en eller anden måde at finde på nye muligheder og løsninger til at overkomme ovenstående.

En anden vigtig ting der lige dukkede op i mit hovede, da jeg skulle finde nogle forhåbentligt gode eksempler/referencer var følgende:
https://www.ted.com/talks/jonathan_haidt_on_the_moral_mind
Der viser at mennesker ikke er ens når det kommer til meninger, holdninger, moral, normativitet, etc.
Hvilket jo nok desværre ikke ligefrem gør ovenstående opgave lettere.

Karsten Aaen, ingemaje lange, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

En 'eftertanke':

En afledt effekt af ovenstående 'videnskab' er, at det måske i virkeligheden er mig der ikke har ret.
(trods min egen overbevisning om dette).

Som sagt - det hele er lidt deprimerende :-)

Det er for sent! Galgen eller guillotinen venter eliten, hvis de ikke ændrer kurs. Hvorfor skulle de have lært det mindste i disse så historieløse tider? Bare se på L.A. i disse dage!

Bastian Barx, Kurt Nielsen, Egon Stich, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvem er populisterne?

Jeg læste lige på tekst tv, at EU's dyreste land at leve i er Danmark, familierne bruger i gennemsnit 29,3 procent af rådighedsbeløbet på faste udgifter og det skal sikkert nok passe, men det er bare ikke hele sandheden, for samtidig er flere mennesker blevet fattige, men ikke nok med det, de i forvejen fattige, de er blevet fattigere.

De fattige er blevet mere udstødt af samfundet.

Skal populister bekæmpe populisme?
"Den nye danske trekløverregering nedsætter f.eks. et særligt råd, der skal give bud på, hvordan alle danskere kan få del i fordelene ved globaliseringen."

Men det er overraskende og lidt skrœmmende med liberale danske politikere med følelser for fattige, for kan man overhoved stole på liberale, der vil fattige mennesker noget godt, det kan man nok ikke, for liberale er fattigdom bare ærgerligt, solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed.

Men der skal nok findes en løsning alligevel, for alle er enige om, at hade muslimer, så de kan betale for de fattige hvide, det er populisme og det er populært.

Glædelig jul og godt nytår.
(Hvor liberalisme og populisme forhåbentlig bliver begravet for altid.)

PS.
Der er ikke nogen, 'venstrefløjen' i Danmark, men populisterne er til gengæld det overvejende flertal i folketinget og består af to grupper, de liberale der hader de fattige og muslimerne, den lavere socialt udsatte middelklasses repræsentanter, de hader de rige og muslimerne.
De fattige har ingen repræsentanter i folketinget, men de rigtig fattige, de hader heller ingen, de syntes ingen skal sulte, det skal man nok have prøvet selv for at forstå, sådan ser jeg det i alt fald.

Jeppe Bundgaard

"Den nye danske trekløverregering nedsætter f.eks. et særligt råd, der skal give bud på, hvordan alle danskere kan få del i fordelene ved globaliseringen".
- Det er jo elementært, Anders Samuelsen, LLR og Søren Pape. Ordet er omfordeling. Det behøver i jo ikke et særligt råd(host syltekrukke) til...

Egon Stich, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Kan vi ikke godt snart blive fri for det tåbelige ord; "Populisme / populister" i diverse sammenhænge, i mange debatter når ordet er så tomt i dets indhold.

Jeg har i en anden tråd skrevet et stykke herom, som man selv kan læse og vurdere på.

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2016/11/populismen-bygger-p...

Populisme er blot et negativt ladet ord vendt mod en anden gruppe uden substantielt indhold er min påstand i indlægget i tråden.

EU har fejlet som institution og dens ledere burde stå frem og erkende dette i stedet for at udpege den folkelige modstand der findes overalt i EU som populisme(implicit(underforstået)) - "noget alle de andre skal holde sig fra og ikke blive forførte af".

Visse medier går tilsyneladende så langt i deres afvisning af kritisk debat om EU, at deres skribenter opfører sig som små misfornøjede børn, - "drengen der tager fodbolden fordi det er hans, og ikke vil acceptere der var mål, og går hjem", så man undlader selv debatten i mediet for at undgå debatten med folket om den kritik man ikke vel erkende.

Man kan så bare ikke kalde det for et oplysningsmedie, når de ikke vil have den åbne debat, og når der så ensidigt tages bestik af debatten, - at det kun gælder det og de synspunkter medieeliten vil have frem, der skal være i mediet til oplysning for borgerne, men som i stedet bærer stærkt præg af ensidighedens propaganda for eget synspunkt.

Kun ved en åben og "levende" debat i medierne hvor der finder udveksling sted af synspunkter, rigtige som forkerte, kan det substantielle omkring uenighederne og forskellene komme til orde, og blive afvejet hos begge parter, for det er i brydningsfeltet af uenigheder i en åben debat alle får noget ud af det til brug for andre, og måske, nye tanker.

Beskyldningerne i og med tomme floskler eller skyttegravskrige er ufrugtbare for alle, ligesom det t gå i beskyttelsesrum, og låse døren og smide nøglen væk, heller intet formål tjener, hverken oplysningsmæssigt eller vidensmæssigt.

Janus Agerbo, Bastian Barx, Torben Skov, Egon Stich og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mikael Velschow-Rasmussen
Ja, det er ret deprimerende, når man tænker det igennem. Der er jo en klar årsag til, at jeg foretrækker at hente mine nyheder på Information fremfor f.eks på TV2 eller De Korte Nyheder.

Jeg tror ikke den herskende ordens repræsentanter er specielt onde eller stupide - og håber det heller ikke - men det er somom de har trukket et gardin for det vindue, der skulle vise dem ret og rimelighed i fordelingen af denne verdens ressourcer, hvor vi alle fødes nøgne, vrælende og hjælpeløse

Torben Skov, Kurt Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, ingemaje lange og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Når man går væk fra at de brede skuldre skal bære den tungeste byrde, bliver man forundret over at de smalle skuldre synes det er uretfærdigt at de skal bære det hele.
Tænk at det ikke er indlysende.
Hvor dum har man lov at være ???????

Randi Christiansen

Jeg mener, at det, vi må søge efter, er den uigendrivelige målestok for ret adfærd.

I moderne tid har 'hvad syns du selv klokken er' tilgangen udviklet sig værdirelativisme og postfaktualisme som er ødelæggende for kollektivets sammenhængskraft - fordi det derfor bliver så vanskeligt at finde enighed om afgørende eksistentielle udfordringer.

Diskussionen går derfor essentielt på, hvorvidt konkurrence - eller samarbejdssamfundet er den mest hensigtsmæssige ramme for det globale kollektivs liv på denne planet. Hvad der burde være indlysende : at en kæde ikke er stærkere end sit svageste led, er tydeligvis ikke gået op for den ene procent og co. På grund af denne ignorance kan de med god ret kaldes for stupide.

Philip B. Johnsen

randi christiansen
Når det tillades i brede kredse af den politiske magttop, at aflede opmærksomheden fra handlingskrævende opgaver, ved brug af muslimer som prygleofrer, opblæst til muslimer er truende sammenhængs kraften i samfundet, hele kulturen skal være under angreb i en sådan grad, at hele samfundsstrukturen er ved at bryder sammen, så ophøre normal samtale og børnehavestadiet er blevet det toppolitiske niveau for normal samtale.

Det sørgeligt at det udlægges, som var det en overraskelse, når det helt tydeligt er med vilje, for penge og magt, om man vil.

Michael Kongstad Nielsen

Genbrug fra anden tråd:
Hvorfor Trump - og ikke Clinton?
Det er simpelt nok:
Clinton ville være mere af det samme. Otte år med Obama sætter sikre erindringsspor, man kan også kalde det erfaring. Hvad skete der med arbejdspladserne i Midtvesten efter finanskrisen? Og husene belånt med subprime-lån? Og bankerne, der havde kreeret det finansielle gedemarked? De sidste blev reddet, de første forsvandt,
Trump var nyt håb.
Trump var forbundet med en vis risiko, javel, men hvem løber ikke gerne en risiko, hvis alternativet er ’mere af det samme shit’.

Egon Stich, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Randi Christiansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

I EU gælder princippet; en Euro en stemme, der hersker "business as usual", det har altid været fundamentet i unionen; ejerne af de største virksomheder bestemmer hvilke love som gennemføres - altså moderne fascisme.

En videnskabelig TV udsendelse viste at jo større belønning et menneske får, jo mindre empati føler det for andre, samt at 20 % bare griner, hvis ulykken rammer nogen. I Danmark samarbejder højrefløjen med de liberale politikere, og de fattigskabende politikere smadrer bevidst livsgrundlaget for dem i bunden af Danmark.

I dokumentaren "Altruisme i DNA" optrådte der en børsmægler som sagde, at han sammenlignede sine indtægter med dem som tjente mere end ham, han kiggede kun opad. Men da krisen i 2008 ramte, var han tvunget til at se nedad, ned i afgrunden, hvilket skræmte ham. Eliten har åbenbart højdeskræk og bærer sociale skyklapper.

Vi må starte forfra ligesom i forrige århundrede, velstanden og dermed velfærden blev skabt gennem strejker, demonstrationer samt civil ulydighed, der skal nu en ligeså stor indsats til.

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Egon Stich, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Altså for fa'en da....

Har folk ikke lært at læse?

Alle vil have en del af kagen. Det er sgu da intet nyt i denne reaktion. Hver eneste gang en elite tager magten, så vokser populismen. Det er derfor vi har haft oprør og revolutioner siden tidernes morgen.

SÅ VÅGN DA FOR FILAN OP! Penge og magt skal fordeles.

I kommer ikke uden om, at lave en ny fordelingsmodel. Kodeordet er omfordeling, af både rettigheder, nuligheder og økonomi. Og SAMTIDIG så må i fandeme tøjle de frie markedsmekanismer og stoppe konkurrencesamfundene, som er ki.lden til hele miseren.

I ved det godt! Lad være med at spille uskyldige! ASe så at tøjle grådigheden, og brug den invendige side af hjernen til andet en promiller og excelark!

Torben Skov, Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen, Randi Christiansen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Rejs jer, fordømte her på jorden,
rejs dig, du sultens slavehær!
I rettens krater buldrer torden,
nu er det sidste udbrud nær.
Bryd kun fortids møre mur i stykker,
slaveskare, der er kaldt;
snart verdens grundvold sig forrykker,
fra intet da vi bliver alt!
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; –
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

Ved ofringen til Mammons ære
har guldets konger aldrig haft
et andet mål end det: at tære
på proletarens arbejdskraft.
Denne bande ved vor slid og plage
til en mægtig rigdom kom;
og når vi fordrer den tilbage,
forlanger vi vor ejendom.
/:Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst; –
og internationale
slår bro fra kyst til kyst.:/

For 117. gang (det er ikke en floskel. Jeg har lige talt efter) - siden Adam og Eva - ser vi empirierne smuldre for øjnene af os. Og af de samme årsager.

Ok, Le Pen vinder det franske præsidentvalg og EU styrter i grus. Alle aftaler – også om frihandel – suspenderes. Dermed er vi tilbage ved et europæisk politisk landskab fra før anden verdenskrig. Det er alles kamp mod alle og de store tryner de små. Grænserne bliver atter et rigidt faktum, bag hvilke hvert enkelt land vil søge at beskytte egne interesser med toldmure og øgede forsvarsbudgetter. Bliver vi rigere af det? Lykkeligere? Mere trygge? Næppe. Globaliseringens problemer er reelle nok, men svarene, sådan som de formuleres af Front National og andre højre nationalistiske bevægelser i Europa, er forkerte. Som udgangspunkt er globaliseringen et gode. Den har, over de seneste 25 år, trukket mere end en milliard mennesker ud af absolut fattigdom og beredt dem en tålelig tilværelse (jvnf FN). Den har faktisk gjort os alle sammen rigere. Men det er også et faktum, at globaliseringen har omfordelt velstanden fra den gamle førsteverden til den gamle tredjeverden, ligesom afstanden mellem de absolut fattigste og de absolut rigeste er blevet øget markant. Det efterlader selvsagt tabere. Og ikke mindst i Europa og USA, hvor der historisk har været nogle helt andre forventninger til befolkningernes naturlige placering i verden. De nationalistiske bevægelser i Europa (og USA) forsøger at bilde befolkningerne ind, at man kan vende tilbage til en isolationistisk fortid og beskytte sig til velstand og tryghed, hvilket – helt grundlæggende – er en misforståelse. De fokuserer på glasskåret i foden og foreslår, at benet bliver amputeret!
I stedet for at modarbejde den markedsdrevne globalisering, bør politikerne omfavne den og regulere den i retning af langsigtet politisk-, økonomisk-, social- og miljømæssig bæredygtighed.

Grethe Preisler

Den danske Nisse med økologisk tophue på hovedet og træsko af genbrugsplastik på fødderne.

Hvem og hvor mange af de fattige og fatsvage ofre for den kreative fiskale overklasses falske bevidsthed om de faktiske forhold i jernindustrien skal dø af sult, før favntaget mellem politikerne fra 'centrum-venstrefløjen' og de neoliberallende flomme-unionister på 'centrum-højrefløjen' resulterer i levedygtigt afkom til afløsning af den sygdomsramte besætning af trækdyr og malkekøer i Karantænestation EURO-puh-bad?

Erst kommt das Fressen, dann die Moral,
og vi går jo alle til spækhøkeren - for grøden.

Kurt Nielsen, Jan Weis, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Nævntes allerede for en måned siden i dette forum.
Populisterne kæmper ikke folkets sag - nej, og det gør EU heller ikke, tværtimod mangler man den ’sociale suveræn’ og en forståelig samfundskontrakt med alle borgerne, hvorfor de mest udsatte er blevet lette ofre for populismen …

Randi Christiansen

Måske er ekkoet af småfolks klagesang alligevel nået frem til magtens korridorer.

Fra artiklen 'EU kan skabe 900.000 grønne job med effektiv brug af energi' :

"Forbrugerne skal også være meget mere aktive på elmarkedet, og alle skal have mulighed for at producere deres egen energi og sælge den videre.
De skal have gennemskuelige elregninger, adgang til pålidelige prissammenligninger og mulighed for at skifte til en billigere forsyning uden at blive pålagt store gebyrer.
Ny teknologi skal også gøre det muligt at bruge mere energi, når prisen er lav, og mindre, når den er høj."

Spores her et reelt opgør med konkurrencesamfundet og med dets udbytning af miljøet og af de svageste?
Hvis det er tilfældet, så har eu en chance for folkelig opbakning. Men i og med vi er havnet i en situation, hvor den ene procent har magten, og en reel forandring derfor fordrer, at den ene procent omstiller herunder afgiver privilegier, så vil jeg se det, før jeg tror det. Det er ikke ligefrem social intelligens, som præger den ene procent, og den empati, som er i spil hos vinderne i konkurrencesamfundet, bliver, selv om denne ene vinderprocent jo også er del af helheden, ikke brugt til omsorg for helheden men til at udkonkurrere sin globale famile. ’The dark side of empathy’ (rane willerslev) og det værste eksempel på intelligent tunnelsyn med blinde vinkler som får tunnellen til at brase, hvis ikke strategien omlægges, og den ene procent sættes fra magten.