Analyse
Læsetid: 4 min.

François Fillon får rollen som umulig frelser, hvis han bliver Frankrigs næste præsident

Der skal nærmest et mirakel til for, at højrefløjens kandidat François Fillon kan gennemføre de lovede reformer, hvis han bliver valgt som Frankrigs præsident. Og selv om det skulle lykkes, lurer et populistisk oprør
Den franske højrefløjs præsidentkandidat, François Fillon, repræsenterer en løjerlig blanding af konservatisme og ultraliberalisme.

Den franske højrefløjs præsidentkandidat, François Fillon, repræsenterer en løjerlig blanding af konservatisme og ultraliberalisme.

ERIC FEFERBERG

Udland
30. november 2016

Det franske dagblad Libération lagde ikke fingrene imellem, da det midt mellem de to runder af primærvalget på den franske højrefløj præsenterede den tidligere premierminister François Fillon på forsiden med overskriften: ’Hjælp, Jesus er tilbage’.

Søndag var det så denne Jesus, der med et overvældende flertal på 66  pct. af stemmerne slog konkurrenten Alain Juppé og blev valgt som republikanernes kandidat til det franske præsidentvalg i 2017.

Dermed er det en løjerlig blanding af konservatisme og ultraliberalisme, der sætter sig i førersædet til højre i Frankrig

For det første er der den katolske konservatisme, Libération henviste til med Jesus-referencen.

Læs også: Manden, der kom ind fra højre

En stor del af François Fillons tilhængere var at finde i kæmpedemonstrationerne mod socialisternes Taubira-lov, der gav homoseksuelle ret til at gifte sig på lige fod med heteroseksuelle og åbnede mulighed for at adoptere. François Fillon har lovet at ændre Taubira-loven.

Skønt Fillon hævder, at han aldrig vil fjerne retten til fri abort, har han – som er far til fem og gift med en advokat, der har valgt at være hjemmegående – samtidig fortalt, at han personligt er imod abort.

François Fillons forsvar for en identitetspolitisk position, som Libération frejdigt kalder ’kulturel katolicisme’, fremgår med al tydelighed af hans kamp mod islamisk totalitarisme. Det har han skrevet en bog om, og han vil gå så vidt som til at samarbejde med Ruslands præsident Putin og Syriens leder, Bashar al-Assad, for at bekæmpe Islamisk Stat.

Tæring efter næring

Men Fillon har også ramt en anden nerve i det franske folk: En enorm træthed over korrupte politikere. Her kan Fillon slå ud med rene hænder. Allerede i august i år udtalte han den sætning, som måske var det veritable knockout for begge hans nærmeste modkandidater: »Kunne man forestille sig De Gaulle sat under offentlig anklage?«

Fillon, der er født i le Mans, er glad for motorløb. Han følger især den type motorløbsstrategi, der skal til for at vinde på den lange bane. Sarkozy er fortsat mistænkt for at stå bag ulovlig partifinansiering, Juppé er tidligere dømt, og Fillon ramte dem begge med sin ætsende bemærkning, som førte til kritik af ham fra næsten alle sider på højrefløjen. Men i længden gav det ham selv De Gaulle-status.

Er Fillon katolsk i hovedet, hvad angår familieværdier, er han også ortodoks, hvad angår den økonomiske linje, som er udstukket af Bruxelles og især Angela Merkel. Også det kan betragtes som en klassisk borgerlig familieværdi: At sætte tæring efter næring. Når en stat er i stor gæld, må den skære ned på sit forbrug af offentlige midler, og der må arbejdes mere.

I Fillons program bliver det til løfter om at skære en halv million funktionærer væk, øge arbejdstiden, sætte pensionsalderen op og ændre de så sikre franske arbejdskontrakter. Kort sagt den hestekur, ingen før ham har kunnet gennemføre, fordi det fører til enorme strejker og demonstrationer i Frankrig.

Det er her, man må spørge, om Fillon vitterlig kan blive Frankrigs frelser.

Med Fillon som højrefløjens kandidat er udfaldet af det kommende præsidentvalg betydeligt mere usikkert, end hvis Juppé var blevet valgt.

Det klassisk borgerlige segment, der tiltrækkes af Fillons konservatisme og snusfornuftige ultraliberalisme, er ikke den vælgerkreds, der i øjeblikket føler sig truet af globalisering, arbejdsløshed og fattigdom, og som ved de sidste mange valg i hobetal har tyet til Front Nationals Le Pen.

Det er heller ikke den flok, der oftest stemmer på socialisterne eller endnu længere til venstre, og som føler sig ekstremt skuffede over Hollande og hans regerings liberale tiltag.

Her er det ikke sikkert, at Fillons helgenskær gør det store indtryk. Her huskes Fillons tilknytning til Sarkozy-æraen, og så hjælper hverken islamfjendtlighed, løfter om at gøre Frankrig stort igen, nationalsang, trikolore eller skoleuniformer.

Tæt løb

På den franske venstrefløj hærger usikkerheden om, hvem der bliver socialisternes kandidat. Alting flyder. Men lige meget, hvem det bliver, er venstrefløjen styrket af en så radikal kandidat som Fillon. Der bliver tæt løb mellem højre og venstre, men ingen spår længere en anden runde af et fransk præsidentvalg uden Marine le Pen.

Hvor vil de mange skuffede vælgere vende sig hen, hvis valget står mellem Fillon og le Pen?

Måske vil den ’republikanske front’ kunne mobiliseres endnu en gang, og venstreorienterede vil møde op og pligtskyldigt stemme på Fillon. Det er derfor ikke usandsynligt at Fillon bliver præsident, men på mange måder kan løbet blive tæt – især hvis venstreorienterede vælgere vælger sofaen.

Bliver Fillon så præsident, står han pludselig på den virkelig lange bane, og her er højrefløjsprofilering og løfter ikke nok. Så får Jesus-metaforen relevans, for Fillon skal udføre noget nær et mirakel.

Læs også: Farvel til Hypersarkozy

Mange iagttagere konstaterer, at det måske ganske enkelt er for sent at gennemføre de reformer, der allerede er blevet iværksat i andre europæiske lande. Frankrig er sakket bagud, hvor Tyskland med drastiske nedskæringer satte kursen for sin vækst.

I Storbritannien gjorde man det endnu tidligere under Thatcher, som Fillon ofte sammenlignes med, og her kunne man med Brexit konstatere det populistiske bagslag. Gennemføres lignende reformer i Frankrig nu, vil det ramme præcis de befolkningsgrupper, der allerede føler sig truet.

Der skal noget næsten mirakuløst til for, at der skabes så mange job i den private sektor, at det kan opveje tabet af job i den offentlige sektor, nedskæringer på sociale ydelser og de mere usikre arbejdsvilkår, som vil følge af, at Fillon vil give arbejdsgiverne langt friere hænder.

Blot et menneske

Men samtidig bliver det også katastrofalt for tilliden til politikerne, hvis reformerne ikke lykkes. Fillon lover, at hestekuren bliver gennemført – uanset de strejker og demonstrationer, der hver gang sætter landets økonomi tilbage.

Kan Fillon modstå presset fra de over 60 procent af befolkningen, der ifølge en meningsmåling er imod de reformer, Fillon har tænkt sig at gennemføre pr. dekret?

Fillon er trods alt blot et menneske. Som præsident vil han stå i et næsten umuligt dilemma med populisme til begge sider. Det virker mest af alt som en forudsigelig katastrofe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu kan jeg ikke læse artiklen, men jeg føler mig stødt over de mange negative gloser og forudsigelser dansk presse i disse dage sætter på Filllon.

Fillon er ikke en løjerlig inkompetent stodder, han har i modsætning til de fleste en overbevisning, og er den eneste som kan reformere og modernisere Frankrig. Han har sagt hvordan, og har fuld støtte i størstedelen af befolkningen.

For det kunne Hollande ikke, han har siddet der i 5 år, og Valls heller ikke efter 3 - 4 år, Ayrault slet ikke, og hvem er der så ... Marine le Pen?

De linjer jeg kan læse om abort er ren volapyk, det er klart dementeret på tv.

hermed kilder, der påviser både at Fillon ikke vil sætte sig imod fri abort http://www.huffingtonpost.fr/2016/11/22/alain-juppe-demande-a-francois-f...

og at han personligt er imod

http://www.huffingtonpost.fr/2016/11/22/alain-juppe-demande-a-francois-f...

vh Tine Byrckel

ulrik mortensen

Konservative ledere ved tit ikke hvilket ben de skal stå på med hensyn til abort. Det så man med Bush og med Trump er forvirringen total: https://www.washingtonpost.com/news/the-fix/wp/2016/04/03/donald-trumps-...

Fillon har i en tv debat forleden mellem ham og Juppe klart sagt, at han altid personligt har været imod fri abort, men samtidig har han slået fast, at han har aldrig, eller vil aldrig gribe ind i kvindens eget valg, og den fri abort. Han er måske ikke til homoseksuelles adoption af børn, og børns rettigheder i den sammenhæng, men det er vist ikke et kardinal spørsmål. Bayrou (centrum) udtalte på tv i går, at han vil tage en snak med Fillon, som han er enig med, at reformer nødvendige, men han mener den hårde kurs kan have en negativ effekt da overtidsbetaling er en vigtig indkomst for mange, og skal folk arbejde 39 timer vil det udrydde overtidsbetaling.