Læsetid: 14 min.

Helt, skurk eller blot lydtapet

Fidel Castro gav cubanerne selvbevidsthed, men mislykkedes med sin utopiske drøm, som skabte håb for mange, men også desillusion og undertrykkelse
Fidel Castro var selv en helt central del af Cubas revolution, også gennem utallige rejser rundt i hele landet og et utal af lange taler. Men efterhånden blev slagordene og de mange ord for mange cubanere mere et lydtapet end et fortløbende argument

Fidel Castro var selv en helt central del af Cubas revolution, også gennem utallige rejser rundt i hele landet og et utal af lange taler. Men efterhånden blev slagordene og de mange ord for mange cubanere mere et lydtapet end et fortløbende argument

Lars Krabbe

28. november 2016

»Døm mig, det gør intet. Historien vil frikende mig«.

Sådan sluttede den selvsikre, 27-årige advokat og oprørsleder Fidel Castro udfordrende sin over fire timer lange forsvarstale på et lukket retsmøde hvor han var tiltalt for bl.a. væbnet oprør mod den USA-støttede militærdiktator Fulgencio Batista.

Talen var ikke en banal, juridisk procedure. Den var et politisk manifest, hvor Fidel Castro anklagende opregnede de centrale økonomiske, sociale og politiske problemer, som havde været anledningen til det mislykkede angreb på den vigtige Moncada-kaserne i Cubas næststørste by Santiago den 26 juli 1953, i dag en nationaldag i Cuba.

Castro pegede på seks hovedområder, der var forsømt og som burde stå i centrum for enhver regerings politik: Den skæve jordfordeling, den manglende industrialisering, boligmanglen, den voldsomme arbejdsløshed – ikke mindst blandt sukkerarbejderne, de kun havde arbejde få måneder om året – uddannelse, herunder den udbredte analfabetisme – og sundhed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Andersen

Trump blev også trykt på utallige T-shirts o.a. - helt?
Castros "utopiske drøm" blev metodisk og stranguleret af USA's blokade, og vi kender det mønster til hudløshed. Hvis ikke kvælning så kup (fx Allende i Chile, Mossadeq i Iran m.fl.) eller stiltiende accept af kup mod folkevalgte (Ægypten for ikke længe siden, Ukraine til dels også), aflysning af demokratiske valgresultater (Algeriet for en del år siden) osv. osv. Men den "utopiske drøm" lever! RIP Fidel.

Jacob Mathiasen

Det er sguda USA, som har forsøgt at slagte Cuba i en menneskealder, som er skyld i mange af problemerne. Castro har klaret det helt forbløffende fantastisk godt i betragtning af, hvem som har brugt utallige millioner, hvis ikke ligefrem milliarder på at fjerne ham. Landet har ingen nævneværdige ressourcer i form af olie, kul, gas - men alligevel har han klaret det.

USA - alle bananstaters moder og ophav til utallige virkeligt ondsindet diktatorer - har aldrig holdt sig for fin til at at opføre sig på de grimmeste måder menneskeheden kan udtænke for profit. Jeg ved ikke, hvorfor dette ikke er helt almindeligt accepteret i medierne taget i betragtning af de utroligt mange afsløringer der har været, som har vist netop dette.

Mikael Velschow-Rasmussen, Daniel Santos, Torben K L Jensen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Cuba har da frit kunne handle med Rusland i al den tid de har ønsket. Der er sikkert en håndfuld andre lande som de også har handlet med. Artiklens ordvalg falder på lydtapet. Jeg ved nu ikke om de fængslede systemkritikere er enige i at han blot er lydtapet, han er jo en simpel diktator når alt kommer til alt. Jeg kan heller ikke se hvorfor mannkan forsvare den manglende ytringsfrihed i landet.

Jacob Mathiasen

@peter: Hvilket land slår alle andre på jorden med flere længder når det gælder om at sætte befolkningen i fængsel? Ja undersøg det selv. Og der er faktisk også nogen som kan huske, hvad der skete med Frank Grevil - en slet skjult stats-smædekampagne i medierne, retten dømmer at befolkningen i et demokrati ikke har interesse i at vide at statsministeren lyver og bare leder efter undskyldninger for at bombe tilfældige bønder på den anden side af kloden, Frank Grevil begynder at falde ud af vinduer... Hvad er det som er svært at forstå om "os" selv?

Hvor meget bedre er USAs ytringsfrihed? Det er den ikke - der er massere af ting man ikke må sige - også her i Danmark. Staten har jo besluttet, hvem man må sige noget godt eller ondt om jvf. sagen om en rimeligt harmløs kommentar om en terrorist (som I dk under WW2 ville have været en frihedskæmper) og så en forvirret pige. Men ja - det er da lykkedes rigtigt godt. Der bombes løs og slagtes sagesløse på kryds og tværs og hvis fattige lande uden lånte trilliarder til våben formaster sig til at svare igen på den måde de kan - ja så er det terrorisme og dem må man ikke sige noget godt om.

Tilbage står at USA kyler langt flere i fængsel for forbrydelser, som faktisk ikke handler om andet end netop frihed. - Friheden til selv at vælge, hvem man kan lide og hvad man vil putte i sin egen krop

Hykleri og dobbeltmoral - det excellerer vi i.

Torben Lindegaard

@Jens Lohmann

"Politifolk og korrupte ledere blev lynchet, inden guerillaer kunne nå at gribe ind. Det efterfølgende retsopgør blev blodigt. De nye magthavere lod sig presse til at oprette nye særdomstole, som dømte flere hundrede til døden."

Arh, hold da kæft med den hvidvaskning af Castro's diktatur - det er ulideligt.

@Jacob Mathiasen

Two wrongs don't make a right! Enhver suveræn leder der tvinger befolkningen til kun at ytre sig positivt og fængsler dem der ytrer sig negativt, være det sig gennem kunsten eller andet, er en fascistoid diktator. Castro var ingen undtagelse.

Det være sig uanfægtet USAs involvering.

Christian De Thurah

Jacob Mathiasen

At blive ved med at gentage flosklen om, at den enes frihedskæmper er den andens terrorist, gør den altså ikke mere sand. Forskellen er ikke så relativ. Når man kalder de danske modstandsfolk "frihedskæmpere" og Schalburgfolkene "terrorister", handler det ikke så meget om, hvad der motiverede dem, som om hvordan de kæmpede.

Peter Bækgaard

Jacob Mathiasen, hvor mange mennesker har siddet og sidder fængslet i Cuba alene fordi de kritiserer styret? Hyldest af Fidel Castro er på alle plan forfejlet og forsimplet. Castro har på intet tidspunkt tilladt en eneste Cubaner at kritisere hans styreform. Befolkningen har ikke fri adgang til informationer, ej heller fødevarer på hylderne i butikker. Cuba, et land som pga dets beliggenhed har alle muligheder for at være selvforsynende med fødevarer, formår ikke at brødføde sin egen befolkning i tilstrækkeligt omfang.
Valg er en farce ( det er det sådan set også i USA- men af helt andre årsager).
Hvordan i alverden kan man hylde en som Fidel Castro? Med mindre man antager at han kæmper for frihed.... men hvilken frihed - det er i hvert fald ikke noget som kommer den enkelte Cubaner til gode.

Tak til Jens Lohmann og INF for den mest nuancerede og veldokumenterede baggrundsartikel og analyse - af de 7-8 stykker, jeg har læst og hørt efter Fidel Castros død. Næsten ingen andre analyser magter at medtage det historiske samspil mellem Batista-diktaturet (støttet af mafiaen og USA), de unge oprørere og guerilla-frihedskæmpere, der sejrer med folkelig støtte; men presses af eksilcubaneres og CIAs sabotageaktioner, USA's økonomiske blokade og Svinebugt-invasionen til det økonomiske, politiske og militære samarbejde med Sovjet og dets undertrykkende metoder. Sukker-rublerne blev dyrekøbte for mange cubanere. - Men de seneste 25 år har cubanere klaret sig igennem økonomisk med nikkel, cigarer, olie, turisme og Alba-samarbejdet - med dollars til gengæld for læge-, sygeplejerske og ingeniør-hjælp. - Jo, Fidel Castro har haft stor indflydelse og magt, men er sådan set blevet valgt og genvalgt som leder hvert femte år. - Nej, alle der kritiserer styret kommer ikke i fængsel. Jeg har gennem årene diskuteret med flere hundrede cubanere på gader, strande og i hjem - ingen af dem er blevet spærret inde for det. Og Leonardo Padura og andre forfattere får fortsat udgivet kritiske romaner om det cubanske samfunds skyggesider, charme og mangler. Gid de sort-hvide menings-fordomme kunne blive lige så farverige som markedspladser og cubanere i Habana, Trinidad og Santiago...!

Mon ikke sandheden, hvis den findes, ligger ca midt imellem Peter og Jakob. USA har gjort Cuba uret med blokaden, men frygten for at socialismen smuldrede, hvis friheden til at tale og ytre sig blev for stor, gjorde at kontrol og stikkeri har hersket lige til nu og samtidig er knapheden på almindelige forbrugsvarer så stor at en undergrundsøkonomi har været nødvendig. Livsglæden, musikken og dansen har ingen knækket, og uddannelsessystem sundhedssystem fungerer. Jeg har haft en cubansk svigerdatter som er kritisk omkring regimet og veluddannet, så jeg står ved de oplysninger her.

Peter Bækgaard

Viggo Okholm. Det er selve styret i Cuba vi diskuterer og der er ikke noget midt imellem. Det er et faktum at der sidder adskillige systemkritikere fængslet i Cuba. Det har der gjort siden Castro omdannede Cuba til en socialistisk stat.
Hyldesten af deres sundhedsvæsen som uovertruffen i sammenlignlige stater, er også en sandhed med modifikationer. Her kan Sicko, af Michael Moore, anbefales - ikke fordi den skildrer Cubas rigtige sundhedsvæsen, men fordi at hvis du er noget ved musikken så kan du få, eller hvis du har dollars så kan du få. Sicko bør følges op af kritiske udsendelser om netop Cubas sundhedsvæsen.
Det er også et faktum at størstedelen af den almindelige befolkning knap nok kan brødføde sig selv og sin familie. Børnedødeligheden er også en grov sandhed med modifikationer, så den ukritiske hyldest af sundhedsvæsnet bør genovervejes.
Om man kan lide Castro og hans dikatatur eller ej, det er jo op til en selv at beslutte, men det virker som om man labber fabrikerede historier i sig uden at undersøge nærmere, før man klapper i sine hænder. Jeg tror det har noget at gøre med at Castro en gang fremstod som folkets mand mod Batista, og hans kamp mod USA kolliderede med den globale modstand mod vietnam og USA andre krige og konflikter i den periode. Her så man Castro som en frontfigur mod slemme USA.
Når det så er sagt så skylder man sig selv at grave lidt dybere i Cubanske forhold. Man kan jo også se lidt på Fidels søn og hans seneste luksus ferier, og påstanden om at Fidel havde en personlig formue på et sted mellem 500-900 mio. USD, når han nu blev aflønnet utroligt beskedent ( officielt).
Forbes er blevet angrebet af Fidel mange gange for at tage ham med på deres liste - en sjov ting som åbenbart bekymrer Fidel mere end de andre udefra kommende angreb på det Socialistiske styre.
Se dernæst på hvordan det er gået med Cubas joint ventures med især spanske virksomheder i 90´erne. Fidel viste sig snart at være en mand der ikke gav meget for de aftaler han indgik da Venezuela åbnede tegnebogen for ham.
Alt i alt et styre som beskytter sig selv mod både interne kritikere og eksterne kritikere. Midlerne er ganske kritisable.

Peter Bækgaard.
Tak for et meget sagligt svar og redegørelse for problematikker og jo ud fra de oplysninger jeg har fået gennem en del år siden 2007 har du ret i en del. For mig ligger der altså bare en problematik i det at forskellige systemer ikke vil anerkende de årsager som måske ligger til grund for en form for paranoia. Desværre er det jo nok rigtigt at idealismen nogen gange bliver en by i Rusland når muligheden for, at sige et og gøre noget andet, opstår. Nej Castro var ikke en helt for mig, men hvordan det var gået cubanerne hvis der ikke var blevet en revolution er jo ikke til at vide.

Peter Bækgaard

Viggo Okholm, jeg tror ikke der kan herske nogen tvivl om at Batista på ét eller andet tidspunkt ville være blevet væltet, uanset USA og CIA.
Jeg opponerer imod den udbredte romantisering der hersker blandt mange såkaldte intellektuelle, herunder en stor del som er født i efterkrigsårene. Denne romantisering er ude af trit med virkeligheden på Cuba.
Jeg leder stadig efter argumenter for hvorfor folk ikke måtte have en mobiltelefon ( indtil for få år siden), hvorfor måtte de ikke se udenlandsk TV - hvorfor må de ikke rejse frit ind og ud af landet?
Disse simple forhold, som vi tager for givet, er blokeret af styret af én simpel årsag - for at konsolidere magten hos en elite ingen har kunne kritisere i generationer. En elite som ikke har tilladt andre politikere at stille op imod.
Hvad er det reelt set Castro frygtede? jeg tror det er hans fald fra tinderne der var hans største bekymring. Den magt han kæmpede så indædt for at få skulle ingen fravriste ham. Det er da ikke demokratisk.
Fidel beslutter sig jo heller ikke for en socialistisk stat da sejren er et faktum - nej han vil først lege med USA, som ikke vil være venner. Hvad nu hvis USA sagde OK vi kan godt være venner....?
Castro er et magtmenneske og hans hang til magt har kostet Cubanerne den frihed de fortjener på lige fod med alle andre mennesker.
Uanset hvor meget jeg har læst om Fidel ( og jeg har læst meget siden jeg gik i folkeskole), så har jeg ikke set noget der kan formilde mit syn på at han er topfiguren i et totalitært magtregime.
Cuba har jeg altid fundet interessant - dels pga. konflikten med USA, men også pga. myten omkring Castro.