Tre måneder nåede 27-årige Abu Muhager at kæmpe for Islamisk Stat i Mosul. Men så kunne han ikke mere.
»Deres modbydelige handlinger imod civile i Irak og Syrien og deres terroristiske adfærd var som at blive ført tilbage til stenalderen. Jeg hoppede af, da min skam over at have været en del af dette, blev for stor.«
Information møder Abu Muhager i den tyrkiske by Gaziantep, der ikke ligger langt fra grænsen til Syrien. Den nu tidligere IS-kriger fortæller, at de forberedelser, Islamisk Stat har truffet for at forsvare byen, går flere måneder tilbage.
»Da jeg var der, var de godt i gang med at grave skyttegrave rundt om byen. De gjorde også klar til at sætte ild på oliebrønde for at gøre sigtbarheden ringere ved flyangreb. Islamisk Stat har desuden anlagt sikre tunneller fra deres stillinger til hovedkvarteret – jeg har selv gået i dem,« fortæller han.
Abu Muhager er en af tre afhoppede IS-krigere, Information har mødt i Tyrkiet. De taler alle under løfte om anonymitet, men med det krigernavn, de kæmpede under i Islamisk Stat. De har indvilget i at fortælle deres historie, hvad de har oplevet med IS, og hvorfor de til sidst stak af. De har alle kæmpet i den irakiske storby Mosul, som netop nu er ved at blive generobret af den irakiske hær og dens allierede.
Kontakten er kommet i stand via en syrisk organisation, der hjælper medlemmer af IS med at hoppe af, dels for at svække IS, dels for at indsamle informationer, der kan være nyttige i kampen mod IS. Organisationen er loyal over for Den Frie Syriske Hær.
Kuridiske peshmergasoldater ved fronten mod Mosul.
Sikker på, at IS taber kampen
Det var drømmen om kalifatet, der i 2014 fik Abu Muhager til at slutte sig til Islamisk Stat. Ligesom de fleste af hans venner fra barndomsbyen Raqqa valgte at gøre.
Abu Muhager fortæller om en indledningsvis ideologisk-religiøs skoling, der i hans tilfælde strakte sig over halvanden måned fulgt af tre måneder i en militær øvelseslejr uden for Raqqa.
IS var glade for at kunne rekruttere ham på grund af hans it-kompetencer, og han fik til opgave at fotografere kampene og betroet ansvaret for telekommunikationsforbindelser.
Konkret skulle Abu Muhager formidle ordrer og strategiske instrukser videre fra den militære ledelse til soldaterne. Hans indsats foregik i et område kaldet al-Bab, ikke så langt fra Aleppo. Men sidst i 2015 blev også han overført til Mosul, hvor han nåede at være tre måneder, før han flygtede til Tyrkiet, målet for en ny tilværelse.
Ifølge Abu Muhager befinder der blandt sig de godt 5.000 krigere, der er klar til at kæmpe for IS i Mosul, 1.000 udlændinge fra lande fra store dele af verden, som alle har brændt deres pas.
»De har ingen steder at tage hen, intet hjemland at vende tilbage til, og de er klar til at kæmpe indtil døden. De fleste af de krigere, jeg så, er dog lokale sunnier, som kender terrænet ud og ind. De er helt afgørende for, om IS kan holde stand i Irak.«
Læs også: Frontberetning fra Mosul: ’Vi er alle sammen psykisk syge’
IS-krigerne er organiseret i grupper i forhold til IS’ taktik. Taktikken omfatter også teenagere og børn helt ned til 12-årsalderen, som ofte er trænet i selvmords- og bilbombeangreb.
»Der er en million huse i Mosul. For at undgå fuld belejring har IS brug for at holde vejen til Tal Afar åben, så de eventuelt kan flygte til Syrien. Det hørte jeg dem sige, mens jeg stadig var blandt dem.«
Ifølge Abu Muhager lagde IS også planer om overraskelsesangreb uden for Mosul imod de belejrende tropper for at stresse og skræmme dem. Han er dog overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før IS vil tabe slaget. Men selv herefter vil de være i stand til at gennemføre terrorangreb, mord, bombeattenater og selvmordsaktioner, forudser han.
Især økonomisk vil IS blive hårdt ramt, hvis de mister kontrollen med Mosul, da de dermed vil gå glip af olieindtægter for angiveligt millioner af dollar. Hertil kommer tab af de indtægter, gruppen har haft på at beskatte borgerne i de områder, den har kontrolleret.
Abu Muhager fortæller, at IS til forsvaret af Mosul overvejer at bruge kemiske våben, som de skulle være gået i gang med at udvikle i forskningslaboratorierne på byens universitet.
»Jeg håber ikke, de vil bruge dem,« siger han.
18 år og hjernevasket
IS-afhopper Abu Obeida fortæller om at grave tuneller langs frontlinjen fra den anden side
Selv om der er 45 kilometer til den syriske grænse, kan man stadig næsten lugte Syriens borgerkrig.
Mange af de jihad-frivillige, der søgte til Syrien, brugte Şanlıurfa som springbræt, og Islamisk Stats hververe var tidligere til stede i byen.
Nu er Abu Obeida taget til Şanlıurfa i det stik modsatte ærinde. Han er deserteret fra Islamisk Stat, selv om hans sympati for gruppen er usvækket.
»Jeg kom til Tyrkiet for tre måneder siden på grund af kvæstelser i mine hænder, der gjorde mig ukampdygtig. De andre behandlede mig som en handicappet, og det brød jeg mig ikke om. Det fratog mig lysten til at kæmpe med dem igen. Nu leder jeg efter et job, så jeg kan begynde på en frisk. Men skal jeg være ærlig, er mit hjerte stadigmed dem. De kæmper for min tro, for at udbrede den islamiske religion, og jeg håber på, at de vinder denne krig.«
Abu Obeida er 38 år, syrer og stammer fra byen Abu Kamal ikke langt fra grænsen til Irak. Han sluttede sig til IS i begyndelsen af 2013, da bevægelsen tog kontrol med hans by.
Læs også: Vil Islamisk Stat forsvare Mosul til sidste blodsdråbe eller blive til en undergrundsbevægelse igen?
Efter at de havde hvervet ham, blev han først undervist i islamisk lov i en måned og derpå sendt til en militær træningslejr i tre måneder. Som soldat for IS blev han indsat i den syriske Eufrat-region og deltog i kampe i 2014 og 2015 i og omkring byerne Deir ez-Zor og Raqqa.
I 2015 blev han sammen med 25 krigere fra samme deling forflyttet til at kæmpe ved frontlinjen nær Mosul i et område, der kendes som Qayyarah.
»Vores kommandant var Abu Suhaib al-Iraqi, og han var en erfaren strateg. Vores første opgave var at grave tunneller langs frontlinjen. Hver gang der var nye ordrer, fik vi dem kun få minutter, før vi skulle udføre dem, så ingen kunne nå at lække dem. Vi fik dem mundtligt, ikke via elektroniske kommunikationsmidler, for at forhindre aflytning.«
IS brugte rekognosceringsdroner til at overflyve kampzonen og finde militære mål, fortæller Abu Obeida. Når et sådant mål var identificeret, blev en lastbil pakket med 15 tons TNT-sprængstof. Som regel blev disse ført af frivillige selvmordsbombere.
»De fleste var under 18 år og total hjernevaskede. De fik at vide, at de ville ryge direkte i paradis, når lastbilen eksploderede.«
Klar til selvmord
IS råder også over en specialstyrkeenhed kaldet al-Angmasien. Enheden er især trænet i gadekampe, og alle dens soldater er iført et bælte med sprængstoffet C4. De er klar til detonere sig selv, hvis de kommer i en situation, hvor det bliver nødvendigt.
»Al-Angmasien rydder vejen for, at vi kan rykke ind og fortsætte missionen. Vores opgave er også at dække dem systematisk ved massiv beskydning. De fleste IS-angreb begynder ved solopgang. Hvis det er en mindre by, kan missionen som regel overstås på en time.Hvis ikke det lykkes, rykker vi tilbage til vores gamle position. Men først efter at have lagt sprængstoffer ud over det hele, så det hele sprænger i luften, når fjenden rykker frem.«
Abu-Obeida siger, efter at have kæmpet i både Syrien og Irak, at soldaterne i Irak er de stærkest motiverede.
»Deres tro er meget stærk. De fleste af IS-soldaterne og deres ledere stammer fra regionen selv, og mange har kamperfaring, der går tilbage til den amerikanske invasion i 2003. Dertil kommer enheder med udenlandske soldater fra Tjetjenien og andre russiske republikker, fra Frankrig og de fleste andre europæiske lande.«
Spionjagt i Mosul
Abu Muslim er 28 år og fra Deir ez-Zor i Syrien. I sin tid hos IS arbejdede han som efterretningsindsamler i gruppens sikkerhedstjeneste.
Han sluttede sig til IS i 2014 i byen Tal Abyad i Syrien, ikke langt fra den tyrkiske grænse, hvor han var frem til sommeren 2015, da byen blev erobret af kurdiske tropper.
Abu Muslim flygtede til Raqqa. I april 2016 blev han så sendt to måneder til Mosul. Hans mission var at indsamle informationer om lokale, der beklagede sig over IS, og at jagte spioner og stikkere, der opgav gruppens koordinater til brug for den internationale koalitions bombekampagner. Han blev i Mosul valgt til dette hverv, fordi han er syrer og var ukendt af de fleste i Mosul.
Information møder ham en måned efter hans afhopning fra IS i den tyrkiske by Adana, ikke langt fra grænsen til Syrien.
»Da jeg kom til Mosul, fik jeg en fornemmelse af, at IS allerede var ved at miste magten. Jeg kunne se det på frygten i øjnene hos nogle af lederne. I nogle dele af byen var deres indflydelse allerede svag, og de havde ikke nogen tillid til folk. De opfordrede alle til at komme med informationer om mulige stikkere. Fra en af mine venner hørte jeg, at IS har bjærget hele deres informationsarkiv fra Mosul og ført det til et område kaldet al-Sad i Raqqa i Syrien.«
»De er begyndt at bruge digitale koder til de militærtelegrammer, som gruppens ledelse sender til de sidste tilbageværende byer, IS kontrollerer. Den kodede kommunikation sendes begge veje via fax. Når de modtager den i Raqqa, bliver den udprintet og sendt med bud til al-Sad for at blive oversat. Men kun personer, som de stoler 100 procent på, deltager i formidlingen af kommunikationen – de fleste tilhører den kreds, der grundlagde IS i Irak, før de kom til Syrien.«
Abu Muslim forklarer, at IS-hovedkvarteret i al-Sad er omgærdet af omfattende sikkerhedsforanstaltninger og placeret i en dybtliggende bunker for at undgå at blive mål for luftangreb. Ingen har lov til at komme ind uden personlig tilladelse fra gruppens ’kalif’, Abu Bakr al-Baghdadi.
»Alt dette har jeg fået at vide af de IS-soldater, jeg arbejdede tæt sammen med,« siger Abu Muslim.
Han flygtede, da han fandt ud af, hvor tæt på nederlag, de kunne være.
»Jeg begyndte at frygte for mit liv og for min families liv. Derfor flygtede jeg til Tyrkiet. Jeg har fundet arbejde på en fabrik her og prøver at starte et nyt liv, men jeg er stadig bange for, at IS skal få ram på mig.«
Daham Alasaad er syrisk journalist, bosat i Danmark.
Alle navne er opdigtede. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.
Sådan gjorde vi
Kontakten til de afhoppede IS-krigere er kommet i stand via en syrisk organisation i Urfa, Tyrkiet, der hjælper medlemmer af IS til at hoppe af, dels for at svække IS, dels for at indsamle informationer, der kan være nyttige i kampen mod IS.
Organisationen er loyal over for Den Frie Syriske Hær.
Daham Alasaad har fået kontakt til organisationen gennem en tidligere bekendt fra Raqqa i Syrien, der nu arbejder for organisationen i Tyrkiet.
De afhoppede IS-krigere taler under løfte om anonymitet, men med det krigernavn, de har kæmpet under. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.
Information har set fotos af krigerne i Irak og af nogle af de omtalte kodede militærtelegrammer med Islamisk Stats logo på som dokumentation for, at dehar kæmpet for Islamisk Stat.
Alle 3 skal fanges og stilles for en dommer. - De skal ikke lalle rundt og nyde et normalt liv når de har været en del af en dræbermaskine.
Måske er løsningen her ikke mere vold (straf) men forsoning?
Man kan vel godt både have straf og forsoning. Ahmed nævner ikke vold, men en dommer.
Alle soldater er per definition del af en dræbermaskine. Skal alle soldater stilles for en dommer?
Betingelsesløs kapitulation er et tveægget sværd - i visse situationer kan det være på sin plads, men man må ikke glemme, at uden en mulighed for at overgive sig og/eller en mulighed for generelt amnesti, vil de fleste soldater blot fortsætte med at kæmpe til den bitre ende.
Jeg hoppede skam af...
@Niels Nielsen. ”Skal alle soldater stilles for en dommer?”. Budskabet fra Nürnbergprocessen var og er at det enkelte individ stilles til ansvar for dets handlinger – soldat eller ikke! Det er blevet et kardinalpunkt for mellemfolkelig samvirke, og jeg tror at denne indstilling en dag, vil stå klart for majoriteten af jordens befolkninger.
Hertil kommer at soldater ikke bare er soldater. Frivillige soldater og dermed lejesoldater skal ikke skæres over samme kam som tvangs indkaldte.
Den anden 'afhopper' er nok den vi bør frygte. Han er jo i ånden slet ikke afhoppet, blot pensioneret.
Han er typen der, fordi han stadig støtter Daesh, måske kunne finde på at lave et anslag af sig selv. Det ville jo gøre at han fulgte kaliffens ordre.
Skal soldater automatisk strafforfølges? Hvis man kan bevise lovovertrædelser, så ja. Men er de her fyre overhovedet soldater? Det kunne man godt argumentere at de er, de har haft en kommando struktur, en form for uniform og gjort tjeneste i en selvudråbt nation.
Men så minimerer man strafmuligheden, da de åbenbart var lokale fra Raqqa området i Syrien. De har altså ikke forbrudt sig mod, foreksempel dansk lov om ikke at gøre tjeneste for en fremmed styrke. Syrien kan så strafforfølge dem for forræderi (men vil nok nærmere forfølge dem som terrorister og reelt set nok snarere henrette dem uden rettergang). Alt i alt bliver strafforfølgelse svær når de nu er i Tyrkiet, hvis man accepterer de er soldater, da Vesten så kun kan gøre det, ved at bevise egentlige kriminelle handlinger.
Så lad os ikke kalde dem soldater, eller sammenligne med Nürnberg, men lad os kalde dem medlemmer af terrororganisationen Daesh, der til trods for deres metode, propaganda og organisation ikke var andet end en samling kriminelle, der støttede et forsøg på at opbygge et terrorregime.
Ord har magt, så glem soldatersammenligningen, kald dem ikke krigere, kald dem ikke nogen varriation af Islamisk Stat, men kald dem for Daesh terrorister. Det fjerner enhver legitimitet for deres handlinger. Og de fortjener ikke legimitet.
Fælles for dem er at de flygter fordi krigslykken er ved at vende. forsoning contra straf er en misforståelse af dimensioner, som kun kan komme fra en virkelighedsfjern venstreorienteret uden forbindelse til virkeligheden og uden den fjerneste fornemmelse eller indsigt i krig.
Disse 3 frafaldne jihadister burde gennemgå tilsvarende processer som vi så under Nürnberg. den maksimale straf skal være dødsstraf, og så må dommere vurdere ud fra historiske domsafsigelser som under Nürnberg, hvad deres skæbne skal være.
Jeg har ingen medfølelse for nogen af disse IS soldater. de har myrdet civile pga. forskelle i tro, levevis og sågar fordi de havde en mobiltelefon. de har på intet tidspunkt udvist ønske om forsoning, og det bør vi heller ikke udvise.
Jeg vil ikke følge mig åndeligt fattigere, jeg vil heller ikke se på verden som en fattigere verden hvis disse dybt perverterede voldspsykopater endte deres liv i en galge. Formentlig vil de kun blive savnet af deres familier.
At man overhovedet kan tale om forsoning med udyr af den slags vi har med at gøre her, viser at man ikke kan sætte sig ind i de uhyrligheder IS har begået mod civile. de har målrettet angrebet civile som et middel i deres krig. Civile tab er ikke en følgevirkning af krigsførelse det er en del af krigsførelsen.
Danske udsendte soldater er frivillige og dermed lejesoldater. Skal de så skæres over samme kam som IS-sympatisører?
Claus Oreskov, du mangler et par mellemregninger, for at dit argument går op. Husk de Spaniensfrivillige, som blev retsforfulgt, da de kom hjem. Og glem heller ikke medlemmerne af Frikorps Danmark, som blot gjorde, hvad regeringen bad dem om, men som alligevel blev retsforfulgt, da de efterfølgende viste sig at have støttet den tabende part i krigen.
Sjovt nok blev politikerne, som havde tilladt Frikorpset at stille sig i en fremmed magts tjeneste, ikke retsforfulgt. Sådan er mennesker jo så forskellige.
Morale: Stop den aktivistiske udenrigspolitik, det er alligevel altid de forkerte, det går ud over.
Niels Nielsen - Mine fædre var soldater i kamp mod facisme skal de så også for retten? Pacifisme er sgu dybt umoralsk
David Zennaro så alle andre der dræber mennesker skal ik staffes eller hvad? forstår hvad du lægger op til. det her er ikke bare mord /uagtsommanddræb.... men det var udryddelse/gendercide . du mener virklig de ikke skal hæfte for det i livet? end så får de lov at få deres budskab ud i informantion... sjovt nok det element de har bekæmpede eller vejen... komik er er der nok af.
Eneste håb for dem er at Fremmedlegionen vil optage og afrette dem.
Med venlig hilsen
Lennart
ROJ - hvem taler om pacifisme? Jeg taler om dobbeltmoral. Man bør ikke retsforfølge mennesker, som ikke har overtrådt gældende lov. Heller ikke professionelle soldater og frivillige. Hvis der som følge af gældende lov udføres forbrydelser mod menneskeheden, må det først og fremmest være de ansvarlige lovgivere, der retsforfølges.
Man skal retsforfølge lejesoldater for de konkrete forbrydelser, de begår. At kæmpe for en sag, som man tror på, hvor man er parat til at sætte livet ind som indsats, er ikke i sig selv en forbrydelse - hvad dine fædre er et glimrende eksempel på. Hvis fascisterne havde vundet var det jo dem, der var blevet stillet for retten. For så vidt de ikke bare var blevet likviderede uden rettergang. Men jeg gætter på, at det bl. a. var sådanne retsløse tilstande, de kæmpede imod.
Når en regering konsekvent og ustraffet går "til kanten" af konventionerne, kan man ikke meningsfuldt klandre borgerne for at de blot følger regeringens eksempel. Retsopgøret her i landet efter krigen var en farce. Man skød de små fisk og lod de store gå fri. Læs evt. Hans Kirk, hvis du har glemt, hvem der var de virkelige forrædere.
@Niels Nielsen. For mig er Nürnbergprocessen skelsættende for vores selvopfattelse som ansvarlige mennesker. Utvivlsom var ideen bag processen inspireret af eksistentialismen, der nærmest var et mode fænomen i de år. Imidlertid stå Nürnbergprocessen historisk ses, som menneskehedens ansvarligheds bevidstgørelse ovenpå og efter det totale sammenbrud af civilisation og humanitet. I Tyskland var eksistentialisten Karl Jaspers en del af afnazificeringen. Han tog sig f.eks. personligt at Martin Heidegger. Jeg skriver dette fordi det er vigtigt at forstå betydningen af at der dengang blev skabt en konsensus, vel og mærke en konsensus, man ikke skal fortvivle over fordi det var sejrherrernes ide. Efter sagens natur kunne man ikke forvente at de besejrede skulle afsige dommen over sig selv – de var alle blevet frifundne!
Det vigtigt er forbrydelserne at identificere dem og plaseren om muligt et ansvar. Du nævner flere eksempler, hvor du mener at man ikke skal rejse sag an mod soldater. Jeg er enig i alle punkter, forudsat at disse soldater ikke har forbrudt sig mod menneskerettighederne og dermed imod den kollektive samvittighed. Du omtaler ”Frikorps Danmark” som ofre der ikke skulle have været retsforfulgt fordi de ”blot gjorde, hvad regeringen bad dem om”. For det første er det en overdrivelse. Ingen i regeringen bedte dem om at myrte løs på civilsamfundet. At brande landsbyer af med alle indbyggerne at voldtage og medvirke til etniske udrensninger. Dernæst misser du det vigtigste budskab i Nürnbergprocessen nemlig at et menneske har et ansvar i sig selv. Hvilket betyder at de grusomheder man udfører falder tilbage på en selv – uanset ordre højere oppe fra eller andre undskyldninger.
Jeg tror ikke vi er uenige på dette punkt, Claus Oreskov. De medlemmer af Frikorpset, som havde begået forbrydelser, skulle selvfølgelig retsforfølges. Men blot at melde sig under fanerne var ikke - og er ikke, i mine øjne - en forbrydelse, så længe det ikke er udtrykkeligt forbudt.
I dag har vi - bl. a. som følge af Nürnbergprocesserne - en række konventioner, som står over de enkelte landes lovgivning. Og derfor undervises alle danske soldater i krigens konventioner, netop for at modvirke magtgale officerers og politikeres udskejelser.
"Stater må hverken føre krig mod neutrale stater eller mod en krigsførende stats civile..." som der står i Den store Danske - hvorfor koalitionens virke, først i Irak, siden i Afghanistan og nu i Syrien - kalder på en nærmere granskning. For som vi kan læse - selv i de vestlige medier - er det ikke kun russerne, der rammer ved siden af de militære mål og tager livet af en masse civile. Jeg ser meget gerne, at diverse danske politikere - med AFR i spidsen - bliver undersøgt og evt. retsforfulgt for deres medansvar i de overgreb mod civilbefolkningen, som danske soldater har medvirket til.
En anden konsekvens af retsopgøret har været den særlige danske regel om, at det ikke er forbudt at være nazist, så længe man ikke overtræder loven. Tanker er toldfri, og vi har ytringsfrihed, er sædvanligvis argumenterne for denne regel, men det egentlige argument er vel, at reglen fik bred støtte i befolkningen, som jo havde i frisk erindring, hvordan fx kommunistpartiet var blevet forbudt under krigen. Hvis vi forbyder nazismen, er der skabt en præcedens for at forbyde kommunismen, og på lidt længere sigt socialismen, og det var der ikke opbakning til i årene efter krigen.
Tilsvarende er det i vore dage ikke forbudt at være islamist, så længe man opfører sig ordentligt efter lokale forhold. På grund af en lov, der er blevet hastet igennem for nylig, er det nu forbudt at melde sig som frivillig i kampen for kalifatet. Ligesom det er forbudt at melde sig som frivillig i kampen mod kalifatet.
Mens det åbenbart ikke er forbudt efter dansk lov at bombe civile i Irak og Syrien, som Søren Espersen jo gjorde os opmærksom på, da han sagde, at "Vi bomber ikke der, hvor der er civile, men det er vi nødt til at begynde på." Jeg er dog næsten sikker på, at det er forbudt ifølge krigens konventioner, uanset hvad Søren Espersen siger.
http://nyheder.tv2.dk/2015-11-15-df-om-krigen-mod-is-vi-bliver-noedt-til...
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Milit%C3%A6r/Strategi,...(Krigsetik)/krig_(Krigsetik_-_Konventioner_for_krigsf%C3%B8relse)
Jeg kender ingen "gældende lov udføres forbrydelser mod menneskeheden" -og snesevis af nazi forbrydere blev altså hængt for at udfører ordre der relateret til kriminiel nazistisk lovgivning. Forbrydelser mod menneskeheden kan ganske enkelty ikke lovliggøres!
ISIS er ikke en anerkendt stat, de kæmpende vil sandsynligvis kunne klassificeres som illegale kombattanter, på samme måde som Gauntanamo-beboerne.
Mere her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Unlawful_combatant
De afhoppede skal dog behandles humant, indtil en retssag kan afgøre deres stilling.
med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann, de mistænkte skal smides i fængsel indtil deres rolle er klarlagt. Såfremt de har siddet i fængsel uberettiget så kan de blive løsladt uden kompensation fordi de trods alt har arbejdet med en terrororganisation. men hvorfor overhovedet beskæftige sig med skyldspørgsmålet i den kontekst. Hvis man arbejder med en terrororganisation så er man en del af den og pr. definition meddelagtig. Derfor skal man straffes i forhold til den rolle man har udfyldt.
hvis man har indrømmet at have været en del af ISIS så har man indrømmet at være terrorist og skyldig i ugerninger.
Det er da godt, at du ikke er dommer, Peter Bækgaard.
@ Peter Bækgaard
Naturligvis skal de i fængsel til deres rolle er afklaret. Fængslet skal dog værne dem mod inhumane forhold (og her mener jeg ikke at manglende playstations er inhumant).
Nu bliver vi jo dømt på hvordan vi forvalter vores egen moral og etik og der er ingen grund til at synke ned på det barbariske niveau. Ulovlige kombattanter skal naturligvis fængsles, men det er jo netop gennem retsprocesserne at vi forbliver civiliserede samfund.
Det er derfor vi ikke lyncher folk i gaderne, eller har selvtægt som hjørnesten i samfundsordnen. Ordentlige samfund afstår fra tortur, og overtrædelser af loven klares i retten. Straffen er ikke korporlig.
med venlig hilsen
Lennart
Smukt - ja vi dømmes på hvordan vi forvalter vores personlige moral og etik
tak Lennart