Interview
Læsetid: 13 min.

Hvordan overvinder USA mistilliden mellem befolkningen og den politiske elite?

Selv om USA har valgt en ny præsident, står landet tilbage med et politisk system, som amerikanerne ikke længere har tillid til. Den store udfordring er nu, hvordan befolkning og politisk elite kan finde sammen igen. Vi har søgt svar på spørgsmålet

Line Høstrup/iBureauet

Udland
9. november 2016

Selv om USA nu har valgt en ny præsident, står landet tilbage med et politisk system, som amerikanerne ikke længere har tillid til.

Derfor er den store udfordring nu, hvordan befolkning og establishment kan finde sammen igen?

Visnepolitikken må ophøre

Mogens Lykketoft (S), tidligere formand for Folketinget og FN’s generalforsamling

»Det paradoksale er, at den fortrinsvise republikanske kandidat, de har – Donald Trump – profiterer på den sabotage, som hans eget parti har begået nu i otte år. Hvor stort set intet har kunnet besluttes, som ikke lå inden for præsidentens beføjelser til at beslutte det alene.«

»Så hvis der skal ske et virkeligt gennembrud her, kommer det meget an på, om det politiske system bliver bedre rustet til at træffe beslutninger efter i går.«

Hvad skal der til, for at det sker?

»Jeg regner med, at Demokraterne får flertallet i hvert fald et af kamrene i Kongressen, og at Republikanerne erkender, at den visnepolitik, de har ført, ikke er konstruktiv og ikke har gavnet dem.«

– Hvad regner du med vil ske efter valget?

»Når USA er i den næsten prærevolutionære situation med Bernie Sanders’ (tidligere demokratisk præsidentkandidat, red.) oprør mod uligheden og de andres oprør mod dysfunktionaliteten og internationaliseringen, er det jo, fordi mange amerikanere føler, at meget går deres næse forbi: Middelstanden er blevet snydt. De fattige er blevet fattigere, og den øverste procent har hamstret hele velstandsfremgangen i 35 år. Det kan man reagere på to måder. Den ene er at kræve en mere skandinavisk velfærdsmodel. Men det tror jeg ikke, der bliver meget store muligheder for i den kommende Kongres. Den anden er, at folk kan reagere med at sparke nedad, når de blive bange. I USA rammer det de sorte, latinoer og immigranter.«

»Hvis den bølge af forståelse af samfundets ulige indretning, som Bernie Sanders bankede frem, satte sig igennem i politisk handling, så kunne noget af mistilliden heles. Men det er meget svært at vurdere, om det kommer til at ske, fordi det altså kommer an på dels udfaldet af Kongres-valget og dels reaktionen på det hos partierne efterfølgende. Vil de vælge at samarbejde mere? Lige nu tror jeg ikke, Det Republikanske Parti har gjort op med sig selv, hvad de vil. Det kommer an på, hvor stor en over næsen, de får. Og hvem, der er blevet valgt. Det er jo en koalition af meget forskellige mennesker og holdninger.«

En stor del af de amerikanske vælgere har mistet tilliden til det politiske system i USA. Spørgsmålet er nu, hvordan den kommende præsident vil genskabe tilliden

En stor del af de amerikanske vælgere har mistet tilliden til det politiske system i USA. Spørgsmålet er nu, hvordan den kommende præsident vil genskabe tilliden

Jonathan Alpeyrie

Eliten har heller ikke svaret

Professor John Russo, tidligere leder af Center for Working-Class Studies, koordinator af The Labour Studies Program ved Youngstown State University, Ohio, USA

»Amerikanerne tror ikke længere på vores politiske system, og valgkampen har skadet den demokratiske proces.«

»Men det er ikke kun Trump og Republikanerne, der har skylden. Mange Bernie Sanders-støtter mener stadig, at deres kandidat var den rigtige vinder af Demokraternes primærvalg. Desuden har det skabt mistillid, at der har været så begrænsede reaktioner fra Clintons kampagne på afsløringerne af indholdet i hendes e-mails.«

»Endelig gav primærvalgene os to kandidater, som befolkningen nærer udbredt mistillid til, og de blev valgt som kandidater af en meget lille procentdel af det amerikanske folk. Det har til gengæld ført til både en voksende følelse af selvtilfredshed og fortvivlelse.«

– Hvad kan man gøre for at ændre det?

»Det amerikanske system generelt kan godt fungere. Men reglerne og styringen af valgsystemet er problematisk: den alt for lange kampagne; den måde kampagner finansieres på samt valggeometrien, der sikrer valgdistrikter for et enkelt parti. Det fungerer ikke.«

»Hvis den amerikanske regering ønsker at genvinde tilliden hos det amerikanske folk, har man brug for at vise villighed til at forbedre systemet – også selvom det betyder, at et parti risikerer at miste nogle pladser.«

– Hvad kan man gøre politisk?

»Vores folkevalgte må reagere meningsfuldt og praktisk på den utilfredshed i befolkningen, der er kommet frem under dette valg. De skal bevæge sig ud over det partipolitiske trafikkaos, som alle påpeger, men som ingen synes i stand til at gøre noget ved.«

»Nogle republikanere har endda lovet endnu mere obstruktion, hvis Clinton blev valgt.«

Der skal føres en politik, der gør en reel forskel i folks liv. Og politikere fra begge partier skal erkende, at det, de har gjort – ikke bare hvad angår at score politiske point – men også hvad angår støtte til en politik, der bidrager til økonomisk ulighed og splittelse, ikke fungerer.«

»Men hvordan regeringer og eliter skal reagere på forandringer på et stadig mere presset globalt arbejdsmarked, der skaber økonomi usikkerhed, er ikke kun et spørgsmål for en amerikansk regering. Det er et spørgsmål, som nationer over hele verden kæmper med.«

Amerikanerne er blevet lige som os

Pascal Bruckner, filosof, Frankrig

»Svaret er enkelt: USA er ved at blive som europæerne. De har de samme problemer som os og frygter konsekvenserne af globaliseringen. Der er ikke flere vindere af spillet.«

»Det amerikanske folk gør oprør mod den utrolige stigning i ulighederne, som sker på grund af det økonomiske system. De frygter invasionen af indvandrere og kræver lukning af grænserne.«

»Dette er universelt i den vestlige verden.«

Minoriteternes rettigheder bør styrkes

Cas Mudde, politolog og populismeekspert, University of Georgia, USA

»Amerikanerne har altid haft en mistro til det etablerede politiske system, det er en del af deres politiske kultur. En vis grad af mistillid er heller ikke problematisk, måske endda sundt.

»Det er intensiteten af den mistillid, som nu er blevet til fjendtlighed, der er problematisk. Den er drevet af partiske medier og sociale medier, der fungerer ligesom ekkokamre, der forstærker folks egne holdninger og lever af harme.«

»Kun en god og inkluderende regeringsførelse kan langsomt men støt svække splittelserne i den forstand, at gruppen af mennesker, der føler, at de har en andel i systemet, vil vokse.«

– Hvordan implementerer man sådan en god og inkluderende regeringsførelse ?

»Man bør styrke minoriteternes stilling ved at understrege, at mindretallenes rettigheder er menneskerettigheder, der beskytter alle, og ikke kun mindretalsrettigheder, der udelukkende beskytter minoriteter.«

Regner du med at det vil ske?

»Nej. Det er – i hvert fald på kort sigt– næppe sandsynligt, at det vil ske, da størstedelen af den amerikanske befolkning afskyr både Hillary Clinton og Donald Trump, og uanset hvem af dem, der vinder, vil de få en hovedsageligt fjendtligstemt amerikansk Kongres imod dem, hvilket yderligere vil frustrere politikken og styrke utilfredsheden.«

– Hvad er det bedste, en ny præsident kan gøre under de nuværende omstændigheder?

»At mindske uligheden betydeligt og dermed øge støtten til fattige amerikanerne, både de hvide og ikke-hvide.«

Politikerne skal genopfinde den amerikanske drøm

Vincent Fellar Hendricks, professor, direktør i Center for Information og Boblestudier

»De amerikanske politikere overvinder befolkningens mistillid ved for alvor at erkende, at det største aktiv blandt borgere i et samfund netop er: tilliden. Det lyder trivielt, men det er dybt alvorligt og svækket i USA, hvor splittelsen er langt større end tidligere. Selv i 2008 var der samling omkring præsidenten, nu er der kun splittelse.«

»Man tænker på tillid ligesom på demokrati – som noget man bare har. Men den skal konstant vedligeholdes og udvikles, fordi den har den kedelige egenskab, at tillid er enormt svær at få og superlet at miste. Genopbygningsarbejdet er derfor massivt.«

»Og så skal de, der sidder på den økonomiske magt, række ud, fordi uligheden mellem rig og fattig er blevet så enorm. Det handler i virkeligheden om, at det eneste, amerikanerne kan samles om, er den amerikanske drøm, fordi de er så sammensatte og forskelligartede. Den amerikanske drøm om lige muligheder for at kæmpe sig op ved hårdt arbejde skal genopfindes for at klinke de her skår. Det betyder, at alle amerikanere skal være villige til at afgive noget. Det passer dem sjældent særligt godt at betale skat eller afgive suverænitet, men hvis USA skal limes sammen igen, skal borgerne være indstillede på, at de skal give mere til den føderale magt, for senere at få noget igen.«

Hvad kan der realistisk set gøres efter valget?

»Vinderne kan sørge for, at minoriteterne og modstanderne samt modstanderens vælgere ikke bliver tromlet. Der skal rækkes hen over midten, særligt i Det Republikanske Parti. Ingen kan gøre, hvad Trump har talt så meget om, nemlig clean the swamp, hvor der ryddes op i rækkerne fra den ene til den anden ende. USA har ikke råd til, at Det Republikanske Parti knækker midt over.«

»I praksis betyder det for en ny præsident, at der skal rækkes en hånd frem hen over demografi, race samt skellene mellem rig og fattig. Det kan for eksempel ske ved besættelsen af ministerposter, hvor Obama for eksempel satte Clinton på udenrigsministerposten trods en lang, hård valgkamp. Der skal signaleres samarbejde i det politiske for at skabe tillid. Både internt i partiet og til modparten. Og så skal den vindende kandidat møde de vælgere, den har haft imod sig, ansigt til ansigt. Og særligt Hillary skal vise, at the establishment faktisk vil folket.«

– Hvad regner du med vil ske?

»Formentlig er gemytterne faldet lidt til ro, når præsidenten indsættes på den anden side af nytår og er kommet i arbejdstøjet. Med mindre der sker en reel revolution, og folk begynder at kaste med stolene, hvilket næppe sker.«

»Lige meget hvad, vil der være en større skepsis over for Washington fremover. Mediernes rolle, også i Europa og Danmark, er blevet udfordret i deres grundvold, fordi vi virkelig har set udyret og det postfaktuelle demokrati komme op til overfladen. Medierne har defineret en ny rolle. De skal give vælgerne et ordentligt oplysningsgrundlag, hvor en afsindig udtalelse eller et vredt tweet midt om natten ikke rydder hele sendefladen, men hvor medierne rent faktisk oplyser borgerne som civilsamfundsaktør.«

Den politiske midte vender tilbage

Morten Ougaard, professor, Copenhagen Business School

»Der er mange hvis’er i mit svar, men det drejer sig om økonomisk fremgang og Republikanernes krise, hvor et mere rummeligt centrum på midten kan være vejen frem i forhold til at skabe tillid.«

»Republikanerne i er krise, og i den kommende tid vil vi se et republikansk parti, der mere eller mindre revner på midten. Så får vi en konstruktiv og kompromisvenlig fløj på den ene side, og på den anden side en rabiat fløj, der vil forsøge at fortsætte den destruktive kurs.«

Hvad skal der til for at genskabe tilliden?

»Hvis den økonomiske fremgang så fortsætter, hvilket jeg tror, den gør, så vil de dele af Clintons politik, der handler om økonomiske investeringer i de områder, der er hårdest ramt, kunne få stor betydning.«

»Hvis det så igen fører til fremgang for demokraterne om to år ved midtvejsvalget, så begynder man at nærme sig en situation, hvor man begynder at kunne isolere mistilliden. Men man kan ikke fjerne den, den vil forblive hos et isoleret mindretal. Et højtråbende mindretal, men ikke et, der får indflydelse.«

»Så når økonomien forhåbentlig via økonomiske investeringer fortsætter fremgangen, og der ikke sker nogle voldsomme udenrigspolitiske ulykker, kan vi komme tættere på en normal situation med nogle yderfløje, der er marginaliserede, men med et større centrum.«

Kan tilliden genoprettes?

»Der vil stadigvæk være grupper af borgere, der har dyb mistillid til centralbanken, men der vil være en samlet gruppe med nogenlunde tillid til systemet og de politiske institutioner.«

»Dem med mistillid vil blive ved med at være der, men de valgte politikere og ledende kræfter i partiet har mulighed for at danne et rum på midten, hvor de taler sammen på en helt anden måde end den meget langstrakte valgkamp, hvor de skal tale om det nødvendige i at samarbejde.«

»Hvis det så fører til resultater, og befolkningen ser den politiske ledelse tale fornuftigt sammen, så vil grundopfattelsen af, at det hele er i stykker, blive svækket. Måske har man dårlige og korrupte politikere, men man skal kunne se, at samarbejdet virker.«

Hvad regner du med, vinderen vil gøre for at genvinde tilliden?

»Det er en realistisk mulighed, at det vil gå som skitseret. Det Republikanske Parti vil gå lidt i opløsning, de politiske ledere vil kunne skabe et mere rummeligt centrum, og Demokraterne vil komme igennem med noget af Hillarys økonomiske politik.«

»Trump kan på den anden side bringe økonomien i kaos.«

Republikanerne er klar til en make over

Katherine Richardson, amerikanskfødt biologiprofessor, leder af  Sustainability Science Centre, Københavns Universitet

»For det første skal vi nok erkende, at det ikke kun er i USA, den mistillid findes. Vi har Brexit og populistiske bølger i stort set alle europæiske lande i øjeblikket.«

»Vi ser mange lande, der ønsker sig en form for mur, hegn eller noget lignende, der kan holde indvandrere ude, og hvor man fokuserer meget på nationale værdier og interesser. USA, og Trumps tilhængere er absolut ikke unikke i den sammenhæng.«

»Jeg tror, bevægelsen skyldes, at verden er under forandring, hvor vi står over for en kæmpe omstilling af vores samfund. Forandringer skræmmer mennesker, hvor vi ikke ved, hvordan vi selv vil være placeret i samfundet, når forandringen er gennemført. Derfor ønsker flere sig tilbage til en situation, hvor de følte sig trygge. Trump, og de mere nationalistiske politiske konstellationer vi ser rundt omkring, lover deres tilhængere, at de kan bringe samfundet tilbage til en forestilling om fortidens sikkerhed.«

»Men når det er sagt, så viser fænomenet Trump, at USA har et særligt problem. Der er ikke noget  quick fix på USA’s udfordringer. Hvis Trump ikke vinder, tror jeg, at vi vil se et nyt republikansk parti opstå med et mere folkeligt ansigt end i de senere år. Man skal huske, at Det Republikanske Parti blev startet af Abraham Lincoln som modvægt til de rige slaveejere i Sydstaterne.«

»Gradvist flyttede magten i partiet sig til big business, men efter en periode med økonomiske udfordringer gav Teddy Roosevelt  partiet igen et ’folkeligt’ ansigt. Senere svingede magten i partiet igen gradvist over til big business, men så kom depressionen og en periode med stærke demokrater, med tre perioder til Roosevelt og kaos hos republikanerne. Så kom Eisenhower, som igen gav partiet et folkeligt ansigt. Historien tyder altså på, at det er ved at være tid til en make over i Det Republikanske Parti.«

»I bund og grund tror jeg dog, at den meget stærke polarisering i amerikansk politik tager sit afsæt i den økonomiske ulighed i USA. Det er ikke noget, man bare retter op på, men uden mere lighed bliver det nok svært at overvinde mistilliden.«

– Og hvor meget af det kommer til at ske?

»Jeg tror, vi vil se en helt nyt republikansk parti-profil, men jeg tror desværre, at polariseringen i det politiske system fortsætter.«

En alvorlig advarsel

Jan-Werner Müller, idéhistoriker, professor ved Princeton University

»Obama sagde, at selve demokratiet er på stemmesedlen ved dette valg, og det mener jeg, er rigtigt. Men det ville være forkert dermed at sige, at alle, der stemte på Trump, er imod demokrati. Det var en stor fejl, da Clinton talte om Trump-tilhængere som udelukkende uforbederlige racister, sexister, homofober og mysogynister. For selvom der utvivlsomt er nogle sådan i blandt, skal vi ikke generalisere. Og frem for alt er det en fejl at tro, at repræsentation er en slags mekanisk gengivelse af noget allerede-eksisterende. Folk tilbydes forskellige rum for repræsentation i en dynamisk proces, og deres egen selvforståelse som borgere ændres samtidig. Så tragedien ved valget er dels, at Trump har appelleret til en masse mennesker, der har en reel følelse af at være udstødt og mangle stemmeret, og at han så dybest set har fået dem til at opfatte sig selv som del af noget, som kan minde om en hvid identitetsbevægelse, der dermed får forbindelse til racistiske elementer«

– Bliver det muligt at ændre på?

»Det er ikke umuligt for en god politiker at flytte diskursen væk fra identitet og tilbage til interesser, herunder først og fremmest, men ikke kun, økonomiske interesser. For selv om vi måske ikke har lyst til at høre det, findes der betydelige mængder beviser på, at lavindkomst-amerikanerne har meget lidt faktisk repræsentation i Washington DC – det er ikke en populistisk konspirationsteori, men på mange måder tilfældet. Så det er vigtigt at se på de reelle problemer i det amerikanske institutionelle system, som først og fremmest er, at der er for mange penge involveret.«

– Tror du, den kommende præsident vil forsøge at gøre op med problemet omkring manglende repræsentation?

»Ingen ved det. Netop fordi problemet er strukturelt, og problemerne ikke er nogle, som en person virkelig kan løse – og særligt ikke en præsident, som altid er under restriktioner – så er det ikke særlig sandsynligt. Men det er værd at prøve. Folk bør indse, at dette ikke var et valg som alle andre valg – det var en meget alvorlig advarsel. Og forestillingen om bare at fortsætte som hidtil, og at Clinton nu skulle kunne regere på vegne af sit flertal uden at bekymre sig om resten af befolkningen, ville være en alvorlig fejltagelse. Så bliver Clinton valgt, håber jeg, at hun i det mindste vil gøre det til en del af en national samtale. Polariseringen vil selvfølgelig ikke forsvinde. Det er meget sandsynligt, at Republikanere vil vælge at sætte alt ind imod hende eller endda gå helt til en rigsretssag. Så jeg er bestemt ikke optimistisk. Men jeg mener stadig, der bør stilles krav til nødvendige ændringer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Trump er ikke Obama og heller ikke noget der ligner Europa. Den økonomiske politik er ikke centrum i Trumps politik det er værdi politik. Endvidere har Trumps vælgere hele tiden været småracistiske ... Trump er ikke engang normal i hovedet og hvis i tro at han opføre sig normalt fordi i behandler ham som normal så burde i få jeres hoveder undersøgt...

- Jeg er enig i en ting og det er at det handler om egoisme og at sparke nedefter....alle de andre inspark er prætentiøst vrøvl - Enig med Bill Maher når han siger: Trump er en giftig sygdom som man ikke skal fuck around med....

Christian Lucas

Det er samme vej som Venstre har valgt så det spørgsmål hører lige så meget hjemme i dansk politik.

Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Egon Stich og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar

Tillid kræver gensidig respekt.

Flemming S. Andersen, Anne Eriksen og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar

Folk ville ikke have mere af det plat og svindel som Wikileads og Snowden har vist Obama og Clinton står for. De har nu valgt en tvivlsom kandidat, men de ligger som de har redt. Hvis det betyder at vi i Danmark holder op med at slikke USA i røven med alle vores krige er det ikke så dårligt.

Nej, Christian Lucas, det er et opgør med det, som Venstre står for her - https://en.wikipedia.org/wiki/New_Democrats

Jeg vil godt stille spørgsmål ved. at det skulle være et udtryk for en liberalisering og bedre muligheder for sorte og kvinder, at Obama blev præsident og Hillary kandidat. Er det ikke snarer et udtryk for at de rige hvide mænd ikke længere er interesseret i hvem der er præsident. Magten er rykket bort. Trump bliver præsident. Den eneste rige hvide mand der er interesseret i ham er ham selv.

Christian Lucas

Det er jo netop det jeg siger Steffen. De kopierer Demokraternes "Corporate Wing".