Læsetid: 4 min.

IEA-direktør: Meget svært at nå målet fra Paris

Udbygningen af vedvarende energi buldrer af sted, men der er stadig meget store udfordringer, før omstillingen væk fra olie og gas kan gennemføres. Ikke mindst på forbrugssiden skal politikerne hjælpe udviklingen bedre på vej, siger det Internationale Energiagenturs direktør
IEA’s direktør, Fatih Birol, siger, at ’vi ikke er på rette vej’ med hensyn til at begrænse klimaforandringerne.

IEA’s direktør, Fatih Birol, siger, at ’vi ikke er på rette vej’ med hensyn til at begrænse klimaforandringerne.

Miriam Dalsgaard

23. november 2016

Når det Internationale Energiagentur, IEA, publicerer sin årlige World Energy Outlook, følges begivenheden tæt af energibranchen, investorer og politikere.

Den årlige rapport er med den danske energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholts (V), ord intet mindre end »verdens vigtigste energipublikation«.

Derfor trak det også fulde huse, da IEA’s udøvende direktør, Fatih Birol, besøgte Det Kongelige Biblioteks Dronningesal i Diamanten i København tirsdag i forbindelse med lanceringen af World Energy Outlook 2016 i Danmark.

Inden sit 45 minutter lange oplæg i Diamanten – og sin næste flyrejse videre til Tokyo – mødtes Fatih Birol med Information for at svare på spørgsmål om rapportens ubønhørlige dom over Paris-aftalens mål, beskyldninger om at IEA er for konservative i deres skøn af den grønne energi og om den grønne omstillings næste kapitel.

»For det første er det vigtigt, at prisen er på vej ned. Det betyder, at vedvarende energi er en rigtig god business case. Det er ikke bare en romantisk forestilling,« siger Fatih Birol indledningsvis, inden han giver svar på, hvorfor han ikke mener, at IEA skønner konservativt, som blandt andre Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, har sagt med henvisning til de elpriser, IEA anvender.

»Men hele verden er ikke Danmark og har slet ikke de samme gode betingelser for udbygningen af eksempelvis vindenergi. Vores forudsigelser baserer sig på de aktuelle politikker og forhold i hele verden og viser, hvordan det vil se ud i 2040,« siger han.

»Hvis forholdene ændrer sig, ændrer vi vores forudsigelser. Man kan ønske sig alt muligt, men i sidste ende handler det om politik.«

Udvalgte pointer fra det internationale Energiagenturs rapport World Energy Outlook 2016.

  • Med den aktuelle udvikling, inklusive alle landes løfter i Paris-aftalen, bliver kloden 2,7 grader varmere ved udgangen af dette århundrede.
     
  • Kul taber store markedsandele frem mod 2040, mens vind- og solenergi bliver de store vindere.
     
  • Olie har fortsat ikke kurs imod udfasning. Forbruget stiger i især skibs- og flytrafikken, mens det stagnerer inden for persontrafik. Gasproduktionen stiger også.
     
  • Der blev udbygget mere vedvarende energi i 2015, end der samlet blev udbygget kapacitet inden for kul, olie, gas og a-kraft.
     
  • Der er fortsat mere end 1,2 mia. mennesker i verden, der ikke har adgang til el

Langt fra drømmene fra Paris

Ifølge IEA’s beregninger vil en fremskrivning af det aktuelle øjebliksbillede, hvor IEA samtidig tager højde for, at alle lande opfylder deres forpligtigelser i henhold til Paris-aftalen – det vil sige, at landene gør som lovet i deres nationale handlingsplaner – vil kloden blive 2,7 grad varmere ved udgangen af dette århundrede.

Det er faretruende langt over målet om at holde opvarmningen på under to grader og meget langt fra ønsket om en stigning på maksimalt 1,5 grader, som klodens beslutningstagere blev enige om at arbejde for ved klimatopmødet i Paris sidste år.

»Vi er ikke på rette vej. Langt fra,« siger Fatih Birol og advarer om, at de 2,7 grader kun er, såfremt landene holder det lovede.

»Måske opfylder nogle lande ikke deres forpligtigelser. Men selv hvis alle gør det, når vi slet ikke målet (med den aktuelle udvikling, red.).«

Nødvendigt at satse politisk

Når den grønne omstilling er gået så hurtigt de sidste fem år, skyldes det særligt to faktorer, der har været med til at drive udviklingen frem og prisen ned, siger Fatih Birol. For det første at Kina, især for at bekæmpe smog, er begyndt at udfase kul og i stedet satse på sol og vindenergi. For det andet at USA’s kongres sidste år besluttede at give skatterabat til grøn energi.

Men ét er at kunne bygge billig grøn energi – noget andet er at få den grønne energi til at blive brugt rigtigt. Derfor er det ifølge Fatih Birol bidende nødvendigt, at den globale omstilling bevæger sig ind i næste fase.

»Første kapitel er succesfuldt skrevet, vi har skabt en kæmpe succes inden for grøn elproduktion. Men vi er nødt til at begynde på kapitel to,« siger han.

»Nogle steder i Kina står der i dag vindmøller, der producerer energi, men som ikke er koblet til elnettet. Vi er langt bagefter i forhold til udbygningen af infrastruktur,« siger Fatih Birol, der understreger, at det største problem er, at forbrugssiden halter langt bagefter.

Især inden for industriel opvarmning og tranport er potentialet enormt, siger han. Men det er nødvendigt at begynde at udnytte det potentiale, hvis kursen skal lægges om, og ønsket om togradersmålet igen komme til syne.

Eksempelvis skal der mange flere elbiler på vejene. I IEA’s togradersscenarie, hvor målet fra Paris opfyldes, skal der være 700 mio. elbiler i 2040, hvilket er meget i forhold til 1,5 mio. elbiler i dag.

– Men det kræver politisk opbakning?

»Man er helt sikkert nødt til at støtte dén omstilling, ja.«

Olien har endnu ikke toppet

Selv om oliebranchen lige nu er hårdt ramt og for første gang siden 1950’erne har »oplevet nedgang i investeringer tre år i træk,« skønner IEA, at olien langt fra er på ud af det globale energimiks.

Selv om kul ifølge IEA’s forudsigelser fortsat vil blive udfaset frem mod 2040, vil efterspørgslen på både gas og olie fortsat stige.

Derfor advarer Fatih Birol også om at begynde at tro, at markederne klarer omstillingen inden for grænsen af tograders målet. Der er meget lang vej igen i forhold til at udbrede den grønne energi inden for især tung trafik, fly- og skibstrafik – der endda forudses at stige markant – og ikke mindst inden for den petrokemiske industri. Det er alle områder, hvor det går langsomt med at finde erstatninger for fossile brændsler.

»Andelen af vedvarende energi vil øges, men hvor meget, det afhænger af de forskellige regeringers støtte. Derfor ville det være forkert at sige, at vedvarende energi ikke længere behøver støtte. Det ville være en risikabel antagelse.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det tales for døve øren, energi og klimaminister Lars Christian Lilleholt siger han lytter, men når han handler, er det på en løgn, drømmen om mulig global vækst, der har fået det sidste ord.

Hvis Lilleholt, Socialdemokratiet og resten af den dansk højrefløjs drøm om global økonomisk vækst, skal blive til virkelighed, er det med at få gang i nye investeringer i kulproduktionen og udnyttet olie og gas resurserne, for der er 'ikke' vedvarende energi til rådighed til samlet set global økonomisk vækst, det høre energi og klimaminister Lars Christian Lilleholt og det handler ministeren på, da global økonomisk vækst fejlagtig opfattes vigtigere end klima, for den såkalte energi og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Konklusionen er at ministeren ikke har forstået sin opgave og er dumpet som minister.

Energi og klimaminister Lars Christian Lilleholt siger også Danmark er et forgangsland, men ministeren burde heller forholde sig til *fakta.

Lilleholt, Socialdemokratiet og resten af den dansk højrefløj, der handler på global økonomisk vækst på kul, olie og gas, har til en hver lejlighed der byder sig, opfundet en alternativ virkelighed, med hjemmebryggede nye fakta, for at få deres samlet set globale økonomiske vækst, med en opdigtet ikke eksisterende ansvarlighed og den turnere ministeren så med, hvor Danmark er et forgangsland.

* fakta om energi og klimaminister Lars Christian Lilleholt som 'ikke' forgangsland.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Et eksempel:
Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.

Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm

anne bach, Kim Houmøller og karim rachdi anbefalede denne kommentar