Læsetid 8 min.

Interview med Habermas: ’Vi har brug for at løse gåden’

Før venstrefløjen kan finde en passende reaktion på populismen, skal den finde ud af, hvordan højrefløjen kunne stjæle dens temaer, siger Tysklands førende tænker i interview. I mere end et halvt århundrede har Jürgen Habermas forsvaret alt det, populismen gør op med
’I betragtning af denne ironiske omvending af den politiske dagsorden må venstrefløjen i Europa virkelig spørge sig selv, hvorfor højreorienteret populisme har fået held til at vinde de undertrykte og dårligt stillede over på den falske vej udi national isolation,’ siger Jürgen Habermas.

’I betragtning af denne ironiske omvending af den politiske dagsorden må venstrefløjen i Europa virkelig spørge sig selv, hvorfor højreorienteret populisme har fået held til at vinde de undertrykte og dårligt stillede over på den falske vej udi national isolation,’ siger Jürgen Habermas.

Arne Dedert
24. november 2016
Delt 35 gange

– I årene efter 1989 blev det hævdet, at det liberale demokrati og markedsøkonomien havde vundet så definitivt, at ’historien var slut’. I dag oplever vi fremkomsten af et nyt autoritært populistisk lederskab – fra Putin over Erdoğan til Donald Trump. Tydeligvis har en ny ’autoritær Internationale’ i stigende grad succes med at sætte rammer for den politiske retning. Har din jævnaldrende kollega, Ralf Dahrendorf, der forudså et autoritært 21. århundrede, fået ret? Er tidsånden vendt?

»Da Fukuyama efter de store omvæltninger i 1989-1990 fandt begrebet ’posthistorie’ frem – det blev først udmøntet inden for en dyster konservatisme – og genfortolkede det, blev det snart gjort til slagordet for kortsigtet triumfalisme hos vestlige eliter, der hyldede en liberal tro på en forudbestemt harmoni af markedsøkonomi og demokrati,« siger Jürgen Habermas.

»Begge elementer har nok præget dynamikken i den sociale modernisering, men de er også knyttet til hver sit funktionelle imperativ, der gang på gang kommer i konflikt med hinanden. Bytteforholdet mellem kapitalistisk vækst og befolkningens andel heraf – som kun halvhjertet accepteres som socialt retfærdig – kunne i de højproduktive økonomier kun realiseres af demokratiske stater, hvor demokratiet havde magt til at leve op til sit navn. Den ligevægt, der kunne legitimere ’et kapitalistisk demokrati’, har imidlertid i et historisk perspektiv vist sig snarere at være undtagelsen end reglen. Alene det har gjort forestillingen om global konsolidering af ’den amerikanske drøm’ illusorisk.«

En ny verdens-uorden

»Den nye verdens-uorden og USA’s og Europas hjælpeløshed over for stadig mere tilspidsede internationale konflikter er dybt foruroligende, og de humanitære katastrofer i Syrien eller Sydsudan slider lige så meget i vores nerver som islamistiske terrorhandlinger. Alligevel kan jeg ikke se, at der i den her nævnte konstellation skulle være nogen ensartet tendens i retning af ny autoritarisme. Jeg ser snarere et sammenfald mellem forskellige strukturelle årsager og tilfældigheder«.

»Hvad der alligevel binder det hele sammen, er selvfølgelig nationalismens klaviatur, som der nu også igen bliver spillet på i vores eget hus, i Vesten. Men selv før Putin og Erdoğan var Rusland og Tyrkiet ikke ligefrem ’lydefrie demokratier’. Og havde Vesten ført en klogere politik, kunne vi måske have kalibreret vores relationer til begge lande på en sådan måde, at de liberale kræfter i deres befolkninger var kommet til at stå stærkere.« 

– Er det ikke en retrospektiv overvurdering af, hvad Vesten kunne have gjort?

»I lyset af Vestens divergerende interesser havde det, indrømmet, ikke været let at finde det rette tidspunkt til rationelt at håndtere de geopolitiske ambitioner hos en russisk supermagt, der er rykket ned i anden division, eller til at imødekomme de europapolitiske forventninger hos en sensibel tyrkisk regering. Hvad angår den egomaniske Trump vil hans præsidenttid nok kunne få stor betydning for, hvad der sker i Vesten, men at han kom til magten skyldes igen nogle andre forhold.«

»Med sin katastrofale valgkamp har han skærpet den polarisering, som Republikanerne med kold beregning har presset på for siden 1990’erne, til et nyt kulminationspunkt, og eskaleret den så samvittighedsløst, at ’Grand Old Party’ – trods alt Abraham Lincolns gamle parti – helt har mistet kontrollen over ​​denne bevægelse. Denne mobilisering af vrede og forurettelse giver luft til de sociale forskydninger hos en supermagt, der befinder sig i politisk og økonomisk tilbagegang.«

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Supermagt-tilbagetog

»Det, jeg ser som problematisk, er derfor ikke så meget hypotesen om en ny autoritær Internationale, som De formulerer som hypotese, men snarere den rystelse af den politiske stabilitet, der sker i vores vestlige lande som helhed. I vores forståelse af USA’s tilbagetog fra sin rolle som den globale magt, der altid var klar til at gribe ind for at genoprette ro og orden, må vi fastholde blikket på den strukturelle baggrund – som rammer Europa på lignende måde.«

»Den økonomiske globalisering, som Washington introducerede i 1970’erne med den tilhørende neoliberale dagsorden, har i sit kølvand medført en relativ tilbagegang for Vesten, set i den globale målestok over for Kina og de andre nyindustrialiserede BRIK-lande. I vores samfund må vi nu indadtil forsøge at indrette os ud fra erkendelsen af denne globale nedgang, der falder sammen med en teknologiinduceret eksplosiv vækst i hverdagslivets kompleksitet. Nationalistiske reaktioner vinder frem i de sociale miljøer, der ikke har nydt tilstrækkeligt godt eller helt er blevet snydt for velstandsgevinsterne i de store økonomier, fordi den stadigt udlovede trickle-down-effekt er udeblevet i årtier.«

– Men selv om der ikke findes nogen entydig tendens mod ny autoritarisme, er vi tydeligvis på vej ind i et enormt højreskred, ja vel nærmest i en højreopstand. Kampagnen for Brexit var blot det hidtil mest fremtrædende eksempel på denne tendens i Europa. Du havde, som du selv for nylig udtrykte det, ikke ’forudset at populismen kunne vinde over kapitalismen i kapitalismens oprindelige hjemland’. Enhver nøgtern iagttager må blive slået af undren over den indlysende irrationelle karakter – ikke blot resultatet af denne afstemning, men også af selve kampagnen op til den britiske folkeafstemning. En ting står klart: Europa bliver også i stigende grad offer for en forførerisk populisme, fra Orban og Kaczynski til Le Pen og Alternative für Deutschland (AfD). Betyder det, at vi er kommet ind i en periode, hvor irrationel politik bliver ny norm i Vesten? På visse dele af venstrefløjen argumenteres der allerede for, at den rette reaktion på den højreorienterede populisme må være at at opfinde en venstreorienteret version af samme.

’Faren fra højre’

»Før man beslutter sig for, hvad den kloge taktiske reaktion bør være, er der først brug for at løse gåden om, hvordan det gik til, at den højreorienterede populisme kunne stjæle venstrefløjens egne temaer. Det sidste G-20-topmøde bød på et lærerigt stykke teater i så henseende: Her hørte vi de forsamlede regeringsledere slå alarm over for ’faren fra højre’, der kan føre til, at nationalstater smækker deres porte i, hæver vindebroen højt og smadrer de globaliserede markeder. Hele denne panikstemning favner de forbløffende forandringer i den sociale og økonomiske politik, som en af mødedeltagerne, Storbritanniens Theresa May, bebudede på den seneste konservative partikonference, hvilket forårsagede bølger af forventelig vrede i de erhvervsvenlige medier.«

»Naturligvis havde den britiske premierminister grundigt studeret de sociale årsager til Brexit. Under alle omstændigheder er hun også nødt til at forsøge at tage vinden ud af sejlene på højreorienteret populisme – og gå op imod den tidligere partilinje ved nu at satse på ’en stærk stats’ interventionisme og herigennem bekæmpe marginaliseringen af ​​de dele af befolkningen, der føler sig ’ladt i stikken’, og samfundets stigende splittelse. I betragtning af denne ironiske omvending af den politiske dagsorden må venstrefløjen i Europa virkelig spørge sig selv, hvorfor højreorienteret populisme har fået held til at vinde de undertrykte og dårligt stillede over på den falske vej udi national isolation.«

Overnationalt samarbejde

– Hvordan skal et venstreorienteret svar på den højreorienterede udfordring se ud?

»Spørgsmålet er, hvorfor de venstreorienterede partier ikke er gået mere i offensiven mod social ulighed og ikke i højere grad er slået ind på at arbejde for en koordineret og grænseoverskridende tæmning af de uregulerede markeder. Som et fornuftigt alternativ – både over for den rovgriske finanskapitalismes status quo, som over for det ’völkische’ eller venstre-nationalistiske tilbagetog til de for længst udhulede nationalstaters formodede suverænitet – vil jeg gøre gældende, at kun igennem en overnational form for samarbejde kan vi forfølge det mål at skabe en socialt acceptabel politisk omstrukturering af den økonomiske globalisering.«

»Internationale traktatregimer er utilstrækkelige her. For rent bortset fra deres tvivlsomme demokratiske legitimitet kan politiske beslutninger om omfordelingsspørgsmål kun gennemføres inden for stramme institutionelle rammer. Det efterlader kun den stenede vej til en institutionel uddybning og forankring af et demokratisk legitimeret samarbejde på tværs af landegrænser. Den Europæiske Union var engang et sådant projekt – og en politisk union i euroområdet kunne stadig være et sådant projekt. Men forhindringerne inden for de nationale beslutningsprocesser er stadig temmelig høje.«

»Siden Clinton, Blair og Schröder er socialdemokrater svunget over til den herskende neoliberale linje i den økonomiske politik, fordi dette var eller forekom at være mest lovende i politisk forstand: I ’kampen om den gyldne midte’ troede disse politiske partier, at de kun kunne gøre sig forhåbninger om at vinde politiske flertal ved at tilpasse sig til den neoliberale fremgangsmåde. Det indebar, at de måtte lære sig selv at leve med mangeårige og voksende sociale uligheder. Men i mellemtiden er denne pris – den økonomiske og sociokulturelle udgrænsning og ’hængen til tørre’ af stadig større dele af befolkningen – tydeligvis blevet for dyr, eftersom disse grupper i vidt omfang har reageret ved at søge til højre. Men hvor skulle de ellers søge hen? Hvis der ikke er troværdige og proaktive perspektiver, må protesterne uvægerligt finde ind i ekpressive og irrationelle former.«

Afsmitningsrisici

– Endnu værre end højrepopulisterne i sig selv kan vel være de ’afsmitningsrisici’, vi kan se hos etablerede partier – ja, faktisk i hele Europa. Under presset fra højrefløjen har den nye premierminister i Storbritannien iværksat en hård politisk linje for at afskrække eller endog udvise udenlandske arbejdstagere og indvandrere. I Østrig vil den socialdemokratiske regeringsleder have beføjelser til at begrænse asylretten ved akut dekret – og i Frankrig har François Hollande i næsten et år styret landet per undtagelsestilstand til stor glæde for Front National. Har Europa overhovedet forstået dimensionerne i opstanden fra højre, og risikerer vi ikke, at velerhvervede demokratiske rettigheder nu undergraves?

»Efter min mening har den indenrigspolitiske håndering af højrepopulismen været forfejlet fra begyndelsen. De etablerede partiers fejl består i overhovedet at have anerkendt den front, som højrepopulismen har defineret: ’Os imod systemet’. Her gør det næppe større forskel, om fejlen falder ud som assimilation eller som konfrontation med ’højrefløjen’. Tag de skingre udfald fra den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, der førte primærvalg ved at overbyde Marine Le Pen med hård retorik mod udlændinge. Eller tag eksemplet med den retsindige tyske justitsminister Heiko Maas, som gik voldsomt i rette med AfD’s Alexander Gauland i en tv-debat – både Sarkozy og Maas gør på den måde deres modstandere stærkere.«

»Begge tager ham eller hende alvorligt og styrker dermed hans og hendes profil. Efter et år kender vi tyskere efterhånden AfD-lederen Frauke Petrys ironiske grimasser og ved, hvordan resten af ​​ledelsen i ​​hendes skrækkelige slæng opfører sig. Det er kun ved at ignorere deres oplæg, at man kan fjerne jorden under fødderne på de højreorienterede populister.«

»Men dette vil også kræve, at vi er villige til at åbne op for en helt anden front i indenrigspolitikken og gøre den problematik, jeg før nævnte, til den helt centrale på dagsordenen: Hvordan kan vi genvinde det politiske initiativ over for den uhæmmede kapitalistiske globaliserings destruktive kræfter? I stedet hersker der på den politiske scene et gråt-i-gråt, hvor for eksempel en venstreorienteret proglobaliseringsdagsorden, der ville søge at give en ny politisk form til et økonomisk og digitalt sammenvokset verdenssamfund, ikke længere kan skelnes fra den neoliberale dagsorden om at abdicere politisk over for bankernes og de uregulerede markeders afpresningsmagt.«

»Vi bliver derfor nødt til at gøre de kontrasterende politiske programmer genkendelige igen, herunder kontrasten mellem den – i den politiske og kulturelle forstand – ’liberale’ åbenhed på venstrefløjen og den etnonationalistiske hørm i den højreorienterede kritik af den uhæmmede økonomiske globalisering. Kort sagt bør den politiske polarisering mellem de etablerede partier rekonfigureres, så den igen kommer til at handle om materielle konflikter. De partier, der forærer de højreorienterede populister deres opmærksomhed fremfor at udvise dem foragt, skal ikke forvente, at civilsamfundet selv vil forkaste højreorienterede fraser og vold.« 

© Blätter für deutsche und internationale Politik og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jes Kiil
    Jes Kiil
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
Jes Kiil, Kurt Nielsen, Mihail Larsen, Espen Bøgh, Olaf Tehrani og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Hvorfor skal de venstreorienterede bekæmpe den højreorienterede populisme, som bygger på det kapitalistiske systems malfunktion? Hvis kapitalisterne og deres hær af akademikere og højtlønnede - intelligentsiaen - ikke kan li' det de selv skaber, så må de da lave systemet om. Kommer intelligentsiaen til fornuft, så har socialisterne analyserne og visionerne klar.

Peter Jensen, Torben Skov, Ib Jørgensen, Søren Kristensen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Bill....det er nemmere at give venstrefløjen skylden.
Desuden er bekvemt - så folket ikke lytter til dem - UHA DA DA!

Samarbejdet imellem arbejdere og akademikere (og små handlende mv.) bør fremmes mest muligt.

Vi skylder måske den brede befolkning, at svare på: om vi kan skabe VÆKST i et socialistisk perspektiv - og hvis IKKE hvad sættes så i stedet for?

Torben Skov, Anders Barfod og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Splittelsen i arbejderbevægelsen op til 1. verdenskrig spøger stadig!
Splittelsen skyldtes reformisternes opslutning bag krigen!

Ikke meget nyt - på den front!

lars søgaard-jensen, erik winberg, Torben Skov, Ib Jørgensen, Niels Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Jørgensen

"Hvordan kan vi genvinde det politiske initiativ over for den uhæmmede kapitalistiske globaliserings destruktive kræfter?" spørger Habermas.

Et første skridt kunne være at erkende at disse findes, og dernæst søge årsagerne.

I en artikel fra 1974 kritiserede jeg Habermas for hans destruktion af det marxske arbejdsbegreb og dermed arbejdsværditeorien. Dermed lagde han op til den nedvurdering af arbejdets betydning som bevidsthedsdannende og lagde konkret grunden til den holdning, som siden da har været bestemmende for samfundsdebatten: nemlig, at uanset hvem du er, uanset hvilke forhold arbejde og livet iøvrigt har givet dig, så vil vi altid kunne mødes og tale om tingene i en dialog fri for tvang. Men du skal først indse, at kapitalismen, som har været slem ved dig, den er kommet for at blive.
Den bedrift har Habermas scoret et utal af hædersbevisninger for.

Men konsekvenserne går i stigende grad op for mennesker (vælgere) overalt i den kapitalistiske verden, som reagerer uden til bunds at kunne indse, hvad det er, der har ramt dem.

Visse dele af den globale elite burde have dårlig samvittighed, for de ved godt inderst inde, hvordan tingene hænger sammen. Men man har opgivet at protestere, og ikke mindst, at analysere.

Christian Nymark, Ejvind Larsen, Randi Christiansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Espen Bøgh, Karsten Aaen, Torben Skov, Leopold Galicki og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

"Spørgsmålet er, hvorfor de venstreorienterede partier ikke er gået mere i offensiven mod social ulighed og ikke i højere grad er slået ind på at arbejde for en koordineret og grænseoverskridende tæmning af de uregulerede markeder..."

Det spørgsmål er måske ikke så svært at svare på: De pågældende partier er ikke venstreorienterede - de tilhører den ekstreme midte.

Ejvind Larsen, Peter Jensen, Rolf Hansen, erik winberg, Torben Skov, Benny Larsen, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Jeg har engang designet en t-shirt, som der stod Habermas på. Hvide bogstaver på en sort baggrund, men der var ikke nogen der lagde mærke til den, endsige kommenterede på den. Måske var de bange for at rode sig ud i noget de alligevel ikke havde styr på?

Brugerbillede for Niels Nielsen

En dialog uden tvang er et ideal, altså noget, vi stræber efter, men burde vide, at vi aldrig når. Lidt ligesom objektivitet. Vi vil altid være præget af vore subjektive udgangspunkter, al kommunikation er strategisk. Kunsten er at være bevidst om dette - refleksiv, som Bourdieu sagde - og åbent fremlægge de rammer, man argumenterer ud fra, så samtalepartneren kan se, hvor man kommer fra.

Men der er da gode takter i indlægget:

"Den økonomiske globalisering, som Washington introducerede i 1970’erne med den tilhørende neoliberale dagsorden, har i sit kølvand medført en relativ tilbagegang for Vesten, set i den globale målestok over for Kina og de andre nyindustrialiserede BRIK-lande."

Denne "relative tilbagegang" som i de seneste år er blevet kombineret med en uhørt fremgang blandt de rigeste, er af politikerne blevet udbasuneret som "nødvendig politik", hvorfor befolkningerne naturligt nok er blevet ramt af politikerlede og kynisme.

At det så lige er højrefløjen, der løber med alle stemmerne, skyldes måske, at populisterne har enkle løsninger på komplekse problemer, mens venstrefløjens løsninger er både komplekse og besværlige?

"Spørgsmålet er, hvorfor de venstreorienterede partier ikke er gået mere i offensiven mod social ulighed..." udtaler Habermas, og svaret er, at denne offensiv konsekvent bliver modarbejdet af de såkaldt "midtsøgende" politikere og deres tilhængere i medierne, som har ganske let spil over for den relativt uoplyste befolkning, da "social ulighed" er en sand gordisk knude, som ikke sådan lige kan hugges over, så længe vi insisterer på at kapitalismen er fredet.

Men nu er "reform" jo gået hen og blevet et negativt ladet ord i den brede befolkning, så måske er det på tide at vi finder det gode gamle og simple ord "revolution" frem igen?

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Christian Nymark, Peter Jensen, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Espen Bøgh, Torben Skov, Søren Kristensen, Anne Eriksen og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Rehhoff

Habermas's ideal om den "herredømmefri samtale" er virkelig kommet under pres i den nye politiske situation, der efterhånden har udviklet sig. Når han plæderer for, at man skal ignorere "højrepopulistiske" oplæg, så vil det for det første sikkert ikke virke, for det andet er det, at ignorere andre, som bekendt en af de fem herskerteknikker. Ikke meget herredømmefri samtale i det.

Brugerbillede for Hans-Micael Søndergaard
Hans-Micael Søndergaard

Læs det nedenstående indlæg i POLITICO! Vi har endnu ikke forstået, at højrepopulismen er mere til vold end til dialog. Da britiske MP Jo Cox blev dræbt, af en højreekstremist sidste år, en uge før Brexit afstemningen, var der meget få der turde sige lige ud, at det var terror rettet mod det britiske demokrati. Altså at gå imod bølgen af had og foragt, mod de der talte for at blive i EU. Det er den samme foragt og det samme had, der driver Dansk Folkeparti når de hetzer mod tørklæder, de fremmede og flygtninge. De holder sig heller ikke tilbage for at puste til ilden med deres indøvede retorik. Den holder sig lige på grænsen til det usigelige, men de afprøver hver sommer om de lige kan rykke grænsen en tand mere. Ikke mindst de sociale medier og nyhedsmedeiernes debatspalter flyder over med trusler og insinuering mod fx venligboerne ('væmmeligboerne'). De truer vores demokrati og den tolerance og religionsfrihed som det har taget mange hundrede år at få. De misbruger vores ytringsfrihed som et skjold når de forlanger spalteplads og ansvarsfrihed når det kommer til direkte racisme og trusler fra deres tilhængere. "True patriotism involves an honest assessment of what is both great and what is ugly about our culture. True patriotism involves exposing what is wrong with our country and then working, as a nation, to make it right. True patriotism involves bringing people together. The fake patriotism of Farage involves driving people apart." http://www.politics.co.uk/blogs/2016/11/24/the-fake-patriotism-of-the-fa...

Allan Stampe Kristiansen, Nanna Wulff M., Karsten Aaen, ingemaje lange, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for mikkel schou

Venstrefløjen er jo lige så populistisk: Åbne grænser for alverdens folk uden at erkende problemer med manglende integration - miljøflip uden stop for vækst og velbehageligheder (venstrefløjen tror åbenbart lige så meget på et teknisk fix, som kapitalen) - topstyring (de hellige skal bestemme) - og så er den lige så voldsparat på yderfløjen, som højrefløjen. Venstrefløjen er fløjtende ligegyldig og uden perspektiv. Eneste alternativ er opløsning af politik som rammen for menneskers liv. Magten tilbage til individet....

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Det racistiske Folketing.
Danmark har et demokratisk politiske flertal, et ønske om en ny-moraliserende bevægelses synspunkter, bliver omsat til lovgivning, der skal fratage en mindretals garanti imod forfølgelse, ved en ophævelse af de universelle menneskerettigheder, samt flygtningekonventionen, med henblik på masse deportation, til en eller flere foreløbig ukendt destinationer, dette for at sikre en påstået truet sammenhængs kraft i samfundet, der skal være under angreb og været truet i en sådan grad, at hele samfundsstrukturen er ved at bryder sammen.

Det er set før når populisme bliver den tonegivende politik, som i f.eks. Danmark men Frankrig kan blive det næste land, hvor politikere ikke beskytter befolkningen imod alvorlige fare, med handling på de underliggende og akut handlingskrævende problematikker, som i Danmark den ekstremt farlige svine-MRSA CC398 der smitter mellem mennesker, for ikke at tale om omstilling fra fossilbrændstof og bevist fattiggørelse af de specielt udvalgte muslimer, familier med mange børn, man kunne fortsætte med internationale problematikker, men pointen er, at så bliver der mere end rigeligt plads til det ny-moralistiske Danmark, der ikke behøver at forholde sig til det større samlede politiske verdensbillede og dennes udfordringer, ny-moralisterne behøver kun at puste til ilden under frygten og hadet, have mindst en syndebuk og ville magten og et folkevalgt racistisk ny-moralistisk flertalsdiktatur er født, et Danmark for det selvudråbte overmenneske.

Lad mig lige minde om, at populisterne har flertal i Folketinget alene med DF, V og S.

Løsningen er, at der udvikles en demokratisk retsstats ønskede befolkning, med en medmenneskelig samvittighed, der ønsker at løse de underliggende problematikker og ikke længere bare sparker nedad, en befolkning der tør drømme om en fremtid, hvor der er fremgang for os alle i verden.

Christian Nymark, Erik Feenstra, Karsten Aaen og Hans-Micael Søndergaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Ishøj Christensen
Niels Ishøj Christensen

Habermas sidder uhjælpelig fast i den traditionelle venstrefløjs tros- og begrebsverden og formulerer på paradoksal vis en højreradikal, elitær, fordømmende og nedgørende venstreorientering. Ta' lige denne formulering fra ham!: "......den entnonationalistiske hørm i den højreorienterede kritik af den uhæmmede økonomiske globalisering". Der må da være gået kuk i hans historie- og virkelighedsforståelse. Den revolutionære kommunisme og socialisme var da i sit udspring også en populistisk bevægelse vendt imod det autoritære, undertrykkende og udbyttende zar- og kongedømme. Men til forskel fra nutiden havde de socialistisk-populistiske bevægelser fra begyndelsen en teoretisk/filosofisk overbygning leveret af Marx og Engels. Og frem gennem historien legitimerede det revolutionens uhyrligheder af blod, terror og menneskeforagt for venstrefløjens troende. De positive og humanistiske træk i politiske filosofi blev først og fremmest forvansket i sovjetideologien - ikke mindst pga Marx' ufuldstændige og "hullede" politiske/økonomiske tænkning. Men alligevel sidder Habermas som et venstreorienteret spøgelse, salig i sin tro, og forsøger krampagtigt at få mangelfulde, forældede tankebaner og begreber fra en svunden tid til at passe på nutiden, 2016.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Kina, Indien, sydøstasiens store befolkninger er vel arkitekterne til den kommende nye verden, hvor historiske, kulturelle , ideologoske og religiøse forestilinger er anderledes end dem, som " vesten" står for.

Så uanset hvad højre - og venstrefløje i "vores" del af verden mener, så er det måske ikke mere vesten og vestens værdigrundlag/filosofier, der er de eneste "ledestjerner" i globaliseringens uafvendelige tidsalder?

Brugerbillede for Bill Atkins

Niels Ishøj Christensen, netop, kommunismens udgangspunkt i folks eksistentielle virkelighed og i marxismens videnskabelige grundlag gjorde, at de socialistiske politiske krav ikke er populisme, men derimod ren overlevelse for samfundets nederste. Revolutionens blod flød først da eliten satte deres tropper ind mod de revolutionæres retfærdige politiske krav: "Fred og Brød". ...krav der også har værdi idag. Det er ikke populisme.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

"Det er kun ved at ignorere deres oplæg, at man kan fjerne jorden under fødderne på de højreorienterede populister.«"

Eller måske er det omvendt sådan at venstrefløjen har ignoreret deres vælgeres vrede over den manglende forståelse af konsekvenserne af den langsynethed, grænsende til drømmesyn, venstrefløjen har praktiseret, frem for at tage de nære hverdagsproblemer alvorligt.
Der gives et glimrende eks. i artiklen:

"Som et fornuftigt alternativ – både over for den rovgriske finanskapitalismes status quo, som over for det ’völkische’ eller venstre-nationalistiske tilbagetog til de for længst udhulede nationalstaters formodede suverænitet – vil jeg gøre gældende, at kun igennem en overnational form for samarbejde kan vi forfølge det mål at skabe en socialt acceptabel politisk omstrukturering af den økonomiske globalisering.«"

Ja tak, og hvordan så det??

Brugerbillede for Bill Atkins

Hans-Micael Søndergaard, jeg tror du er nød til at skelne mellem populisternes ledere og deres håndgangne mænd, og så deres vælgere.

Brugerbillede for Bill Atkins

"Spørgsmålet er, hvorfor de venstreorienterede partier ikke er gået mere i offensiven mod social ulighed..." udtaler Habermas.

...der burde have stået "påstår" Habermas. De venstreorienterede - socialisterne - kæmper indædt mod enhver forringelse af vilkårene for samfundets dårligst stillede. Måske skulle Harbermas søge sine informationer mere målrettet for det er ikke informationer medierne bringer frivilligt - at socialisterne kæmper for samfundets dårligst stillede. At middelklassen pludselig føler deres position i klassesamfundet truet af risikoen for en deklassering, det bør udmønte sig til en opbakning til de socialistiske politiske krav. Harbermas sætter vognen foran hesten.

Brugerbillede for Hans-Micael Søndergaard
Hans-Micael Søndergaard

Mens vi venter på en ny økonomisk politik må vi blive bevidste om voldspotentialet fra højreekstremismen. Der har ikke været en større trussel mod demokratiet siden 2. Verdenskrig end det nye sammenrend af ryggesløse politikere og populister, afmægtige vælgere og voldelige hooligan typer. Vi har vænnet os til at dialog altid kunne løse vores uoverenstemmelser, eftersom alternativet altid ville ende som i 1930'erne. Men dialogen er afløst af flugt fra de ubehagelige sandheder. Der er ingen der tør fornærme eliten, kapitalforvalterne og middelklassen eller true deres erhvervede rettigheder. Uanset hvor meget der er brug for reformer, der tager penge tilbage til statskassen fra de der har de høje lønninger og store formuer, så er der ingen der tør sige det højt. Derfor er der frit spil for populisternes billige tricks og nemme løsninger. De ønsker ikke dialog. De fremmer splittelsen i samfundet. De udpeger syndebukke og skurke. De lyver og overdriver, hvis det passer i deres narrativ.

Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Rolf Hansen, Grethe Preisler og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Lennart Kampmann
Samarbejde nationerne imellem har altid været god socialisme, mens kapitalisternes krigspolitik og sjakren rundt med flygtningestrømme, arbejdskraft og job, modsat, altid har været fordømt. Enhedslisten kæmper derfor indædt mod skruebrækkere på det danske arbejdsmarked. ...men samtidig skal vi da overholde vores internationale forpligtigelser og ikke i det skjulte administrere os frem til brud på hensigter og erklæringer.

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Karl Liebknecht, 1907:
Fort mit dem Damoklesschwert der Ausweisung! Das ist die erste Voraus- setzung dafür, daß die Ausländer aufhören, die prädestinierten Lohndrücker und Streikbrecher zu sein.

Jo, socialister går ind for sociale rettigheder for udlændinge som værn mod strejkebryderi og løntrykkeri. Det eneste værn mod dette er internationale rettigheder for arbejderklassen, så de ikke skal kostes rundt af storkapitalens interesser. Indvandring, løntrykkeri og strejkebryderi er ikke opstået med EU ( er jeg den eneste, spm har læst "Pelle Erobreren"?? )
Og det er derfor Die Linke i Tyskland, ikke uden kritik, går ind for EU og fælles sociale rettigheder for medlemslandenes arbejdere.
Og det er derfor Enhedslisten er lige så populistiske som højrefløjen, når de mener nationalismen er garant for selvsamme rettigheder, samt påstår at der i Europa er et fælles projekt mellem de respektive spcialistpartiet, den dag EU kollapser.

Jes Kiil, Torben Skov, Steffen Gliese og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Populister og julegaver.
Det er snart jul, så er det dansk kutyme, at vi danskere kære os om hinanden, så jeg vil benytte lejligheden til ærligt fortælle, hvordan undertegnede ser på hetz og had partierne Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre og deres vælgeres julegaver.

De mest sårbare udsatte mennesker der findes ude i verden, de flygtende mennesker fra krig, død og ødelæggelse, af dem er hovedparten muslimer i vores del af verden.
De største partier truer og ydmyge krigsflygtninge, der er muslimer, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre lever overhoved ikke op til kravene for en retsstat.

De mest udsatte mennesker i Danmark, er de hjemløse, der til den kommende højtid, må gå sig varme og fattige uddannede børnefamilier, helt uden udsigt til at kunne varetage et arbejde, de er blevet fattigere, uden anden grund end, sådan er det.
De fattige børn, må se på, de syntes de sikkert selv, almindelige danskere, som stemmer på de største danske partier Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, der køber amok i en hel måned, hvilket de sikkert selv syntes, de og deres børn har fortjent, men lad mig sige til jer, i og jeres børn har ikke fortjent jeres julegaver, det burde ikke være sådan, at der nødhjælp indsamling til danske børn i julen 2016.

Stemmer man på de største partier Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, er man et dårligt menneske, eller i bedste fald, hvis man ikke har sat sig ind i, hvad partierne gør imod de udsatte i samfundet, så har man dårlig dømmekraft.

Det kan for de fleste danskere, blive deres tur til fattigdom en dag.

Med venlig hilsen og glædelig jul til alle der har fortjent det.
Philip B. Johnsen

Hans-Micael Søndergaard, Christian Nymark og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen
Michael Pedersen

Så længe flertallet vurderer, at det kapitalistiske system er det bedste alternativ sker der ikke noget nyt. Så det hjælper det ikke noget, at socialisterne holder fast i en forældet vare.

Og når nogen så formaster sig til at foreslå en revision af den forældede vare bliver de lyst i band.

Det er jo også en måde at holde fast i status quo.

Brugerbillede for Espen Bøgh

@ Nils Nielsen m.fl. tak for jeres indlæg i debatten, som er meget inspirerende ovenpå Habermas, som åbenbart forsat leder efter gåden.

Hidtil har kapitalen og højrefløjen haft vind i sejlene med ord som "vækst", der lyder af arbejde igen til den Europæiske befolkning, - men som er forsvundet til Asien hvor produktionshallerne ligger til laveste priser, der nærmer sig "kost og logi", hvilket bedst opfylder kapitalens grådighed for fortjeneste uden snærende bånd til hverken miljø, løn, menneskelighed osv.

Ledighed og ikke mindst masseledighed fører til ustabile sociale forhold, der igen fører til politiske ustabile forhold i et samfund, hvilket Habermas, om nogen, burde kende til, og hvor netop populismen for selvværdet finder sine mange tilhængere for løfterne der deles ud af med let hånd, og på en billig baggrund, kan få folk til at strække armen i vejret i jubel.

Oplystheden kan man blive stærkt i tvivl om hvor hører hjemme, men medieelitens medløb er ikke til at tage fejl af i disse år, og hvor uvildig oplysning og kritik ikke er salonfæhigt, og minder om vor egen situation omkring krigen 1864 hvor jubelen og drømmene om ære efter krigen stod samfunds og magteliten meget nær for berømmelsens skyld, og oplystheden fra medieeliten, ligesom i dag, blev holdt nede.

Protesten er vel primært et protestvalg af nød og ikke så meget af lyst, og affødt af EU's politisk ukritiske omfavnelse af "markedet" som den "hellige gral" for demokratiet - og ikke mindst som EU ledestjerne igennem flere år.

Politikerne i EU parlamentet som i nationalstaterne holdt op med at styre, og i stedet lod sig friste til, at lade markedet styre den demokratiske udvikling og glemte at markedet ingen interesse har i demokratiet ud over at tjene flest muligt penge, og lade resten være politikernes hovedpine.

Dermed svigtede politikerne store dele af befolkningerne i hele EU, der så skal finde noget andet at tro på, og vælger noget de ganske vist kender - populismen, men ikke indenfor det etablerede politiske demokrati, men udenfor i håbet om fravalget er mindre dårligt.

Højrefløjen løber med stemmerne fordi den har fundet en prügelknabe for kapitalens ligegyldighed og grådighed overfor og imod demokratiet, der må gnide sig i hænderne og juble i al stilhed, for det er ikke noget der skal råbes højt om, når politikerne så lavpandet slår på "de brune og sorte", for at skaffe stemmer til sig selv, som skyldige for kapitalens ligegyldighed overfor samfundet.

Nu slås folket indbyrdes i demokratierne, politikerne slås om at blive mest rabiate så de kan tiltrække vælgere, og imens gnider kapitalen sig i hænderne over anarkiet stikker sig grimme hoved frem, for så får lov og orden igen stor betydning, og det lille militærdiktatur kan blive en virkelighed med kapitalen i centrum som beskyttere, forvaltere og ejere af dette, så ret kan blive ret igen.

Måske glædede vi os for tidligt over Sovjetstatens sammenbrud i 1989, der viste den kommunistiske idelogis mangler for frihed til folket, og stivheden hos den herskende elite alligevel ikke kunne holde folket tilbage med mediepropagandaen, om det "herlige liv i sovjet"!

Nu er turen måske eller nok, kommet til os selv og vor selvoptagethed og selvforståelse af vort demokratiske politiske systemers overlegenhed heller ikke kan overleve når vi ikke politisk styrer mod mål for samfundene, der omfattende hele folket, og politisk i stedet overlader til kapitalen alene, at styre via markedet så kun deres behov opfyldes.

Perspektivet er nu om EU vil overleve ved politisk at tage deres ansvar for styringen, og vil sætte mål og retning i stedet for, så EU ikke går i opløsning, og da slet ikke for udsigterne til anarkisme i nationalismens lys, og på den forkerte baggrund.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

John Christensen:
"Vi skylder måske den brede befolkning, at svare på: om vi kan skabe VÆKST i et socialistisk perspektiv - og hvis IKKE hvad sættes så i stedet for?"
Nej. Der skal ikke være vækst. Kan I, der kalder jer socialister nu ikke snart forstå det. Naturen kan ikke bære mere vækst. Når både socialister og kapitalister hugger løs på naturen, må der noget andet til.
Hvorfor taler Habermas ikke om temperaturstigningen, som er alles problem om end uerkendt.

Hvis John mener, at der skal noget andet til end vækst, så har vi noget at tale om, men hvor mange er der til den samtale?

Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen, Christian Nymark, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup

’Revolutionens blod flød først da eliten satte deres tropper ind mod de revolutionæres retfærdige politiske krav.’
Javel, ja. Hvem var eliten, da Josef Stalin, som første-kammerat i den højere retfærdigheds tjeneste, udsultede, forfulgte, fængslede, torturerede og dræbte millioner af Sovjetborgere? Bill, jeg nærer ingen illusioner om at du på noget tidspunkt kan vriste dig fri af din doktrinære, og stærkt indskrænkede, fortolkning af historie og virkelighed. Men nogen gange bliver din svulstige revolutionsromantik simpelthen for kvalm. Det der startede som dyb social indignation og førte til verdenshistoriens måske største og mest ambitiøse humanistiske projekt, degenererede i løbet af få år til et autoritært, åndløst og dybt inhumant samfund. Måske det er på tide at du læser – eller genlæser – Kammerat Napoleon.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Oprindeligt var parolen at kapitalisme er et globalt system og skal bekæmpes i forening a la:
https://en.wikipedia.org/wiki/Proletarian_internationalism

Men det betyder naturligvis ikke ordret at grænserne skal være åbne - blot at socialisme er et globalt foretagende.

anyway, så nævnte mikkel schou at det var VENSTREFLØJEN der ønskede åbne grænser og ikke specifikt socialister. Så måske har du ret i at socialister ikke vil have åbne grænser og vi kan så debattere om venstrefløj og socialisme overhovedet har noget med hinanden at gøre.

Min oplevelse af socialister er bedst foreviget med Monty Pythons parodier på politiske partier i "Life of Brian". En perle man aldrig bliver træt af.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Bill Atkins

René Arestrup jeg svare Niels Ishøj Christensen på påstanden Og frem gennem historien legitimerede det revolutionens uhyrligheder af blod, terror og menneskeforagt for venstrefløjens troende.

Der er intet i Marx's analyser, der påpeger en nødvendighed af at proletarerne (samfundets flertal i kapitalistiske diktaturer) indleder en borgerkrig, og hvis du satte dig ind i revolutionens historie, så ville du indse at revolutionen først indledes når det er tydeligt for enhver at det eksisterende system skal afskaffes, og at blodet først flyder, når de siddende magthaveres kapitalisterne indleder deres kontrarevolution for at bevare det eksisterende menneskefjendske system. I øvrigt overser du totalt de folkemord og angreb på proletarstater, der er sket og sker i kaptalismens og imperialismens navn. Må du lide af kronisk kvalme indtil det går op for dig hvordan tingene hænger sammen.

Brugerbillede for Niels Ishøj Christensen
Niels Ishøj Christensen

Bill Atkins, du skriver: "Revolutionens blod flød først da eliten satte deres tropper ind mod de revolutionæres retfærdige politiske krav: "Fred og Brød". ...krav der også har værdi idag. Det er ikke populisme". Så er det jeg spørger dig: Alle amerikanerne i rust-bæltet og allemulige andre bælter præget af arbejdsløshed og håbløse fremtidsudsigter, såvel i USA som i Europa, gentager jo de revolutionæres krav; Giv os "Fred og Brød" - men det skal i 2016 konkretiseres til: Giv os "Magt og Lønarbejde" - magt for at kunne forsvare sig mod en ufredelig og kaotisk omverden, lønarbejde for få en menneskeværdig tilgang til en anstændig overlevelse på denne klode. Jeg siger: skråt op med alle de videnskabelige marxistisk-leninistiske teorier, proletariatets diktatur, proletarer i alle lande forener eder og alt det andet udslidte socialistisk/kommunistiske tankegods. Mennesket er grundlæggende et territorialt væsen der er sat i verden for at drage omsorg for den bid af kloden det laver på. Derfor vi vi først og fremmest tage udgangspunkt i de nuværende territorier vi har indrettet os i: nationalstaterne og primært tage udgangpunkt i at forbedre dem. Men det er klart, den enkelte nationalstat kan ikke hamle med pengekapitalismens grådige erobringstogter, frit og uhindret svævende henover alle grænser. Derfor istedet for "Proletarer i alle lande forener eder" skal parolen være: "Nationalstater i alle verdensdele foren jer" og arbejd direkte sammen om at fordele klodens ressourcer og goder ligeligt imellem jer uden om det pengekapitalistiske, globale finanssystem.

Per Torbensen, Steffen Gliese, Bill Atkins og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Niels Ishøj Christensen, jeg er grundlæggende enig med dig i dit syn på vores territoriale behov i forbindelse med vores ret til overlevelse og selvforsørgelse. Men hvis du satte dig ind i de videnskabelige marxistisk-leninistiske teorier så ville du indse, at de netop går ud på at skabe et krisefrit samfund og i samarbejde med omverdenens øvrige nationalstater løfte Jordens samlede menneskehed. Ingen imperialisme, ingen erobringskrige, ingen økonomisk konkurrence, men samarbejde. Det man skal bruge teori til, er først og fremmest, at udvide det nationalt anvendte vokabularium for på den måde at tale samme sprog om skabelse af det krisefri økonomiske demokrati. Mange mener, at marxistisk diskussion er forældet og unødigt kompliceret, men det vil fremgå af realiteterne, at forandringsbevægelsens mangeartede interessegrupper vil stå med en babylonsk forvirring, hvis ikke der prioriteres og tales om de væsentlige forhold i forandringens mål.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Der findes ikke et krisefrit samfund, det er også at give økonomien alt for meget magt og indflydelse i staten. Økonomiske kriser er territorialkrige med andre våben, men det betyder ikke, at en endelig ordning af økonomien vil standse fraktioneringen, heldigvis - den vil blot lade den komme til at handle om noget væsentligt, "tingene i sig selv."
I kapitalismen skygger pengene for de virkelige og eksistentielle problemer i livet, dem, som tillader folk at vokse i indsigt og modenhed.

Brugerbillede for Bill Atkins

Steffen Gliese du forkaster muligheden for det krisefri samfund, på trods af at kapitalapparat, og dermed imperialisme, erobringskrige og økonomisk konkurrence kommer under demokratisk kontrol - dvs samfundets under kontrol af den almindelige borger, der forsynes med basisprodukter til overkommelige priser.

Hvis du ikke tror det vil bringe økonomien under kontrol, så kan jeg slet ikke se din vision omkring det pengeløse samfund - en vision som i øvrigt altid har stået lidt uklar for mig. måske meget godt udtrykt i din sætning: Økonomiske kriser er territorialkrige med andre våben, men det betyder ikke, at en endelig ordning af økonomien vil standse fraktioneringen, heldigvis - den vil blot lade den komme til at handle om noget væsentligt, "tingene i sig selv.". ...som stå noget uklar gor mig?

Sovjetunionen blev ikke ramt af 30'ernes fattiggørende arbejdsløshed. Comecon forsøgte sig med samarbejde istedet for "nationernes konkurrence". BRIKS-landenes udviklingsbank arbejder på at skabe krisefri udvikling, og Kina arbejder for sagen:

Kina og den nye Silkevej
Handelsruten mellem øst og vest, som Kina anlægger, skaber værdier for milliarder af dollars og ændrer potentielt magtforholdet mellem øst og vest. Måske er det på tide, at vi kigger mere mod Kina end USA for vækst. (Børsen)

Økonomiske kriser underernærer millioner af fattige og slår ihjel hvergang de fejer hen over kloden.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Bill Atkins, der er altså andre brudflader end penge i verden, og de vil heldigvis komme til at trives og drive udviklingen, når pengene, behovsopfyldelsen og arbejdet ikke længer fylder det hele.

Brugerbillede for Bill Atkins

Steffen Gliese er denne sætning sand eller falsk i dit univers?
Økonomiske kriser underernærer millioner af fattige og slår ihjel hvergang de fejer hen over kloden.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Måske undgik sovjetunionen 30'rnes arbejdsløshed gennem sultdecimering af befolkningen i 20'rne og statslig styring af både arbejdsstyrke og statistik. En ting er at tro på de rosenrøde fortællinger om sovjetunionen i arbejderblade, noget andet er hvad der skete.

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Bill Atkins

Lennart Kampmann, En anden ting er, at tro blindt på den vestlige kapitalismes propaganda til forsvar for eget system, som absolut ikke har "det krisefri samfund" på dagsorden, og så undersøge sagen.

Jeg har naturligvis læst forskellige øjenvidneberetninger, senest Jophes Davies, amerikansk ambassadør: Mission to Moskow , og statistisk baserede dokumentarbøger senest: Karl Schlögel, Terror und Traum - Moskau 1937. Der er ikke meget der underbygger din påstand Lennart Kampmann. Iøvrigt er Ukraine den dag i dag, udsat for periodisk misvækst og hungerperioder, hvis du skulle have lyst at berige din viden.

Men, afgørende er det, at den kapitalistiske verdens behov for økonomiske kriser er uacceptabel for fattige økonomisk sårbare mennesker, og da disse mennesker udgør mindst 80% af jordens befolkning, så har Kina stor gehør ude i verden omkring sit projekt med, BRIKS-udviklingsbank, og Den ny Silkevej, som er et projekt om kapitalinvesteringer i tredjeverdenslande frem for Vestens glubske import/eksport-økonomi.

Er denne sætning sand eller falsk?
Økonomiske kriser underernærer millioner af fattige og slår ihjel hvergang de fejer hen over kloden.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Tja, det er jo forbandet hvis man af ideologiske grunde holder fast i at NEP var en succes og ikke gjorde en kat fortræd. Så er virkeligheden jo irriterende.
med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Bill Atkins

Lennart Kampmann, NEP er som bekendt betegnelsen for den blandingsøkonomi, der blev ført i Sovjetunionen mellem 1921 og 1928, da privat handels- og erhvervsvirksomhed var tilladt, mens staten beholdt kontrollen over storindustrien, bankvæsnet og udenrigshandelen i det økonomiske liv.

Og Hov. Det er jo de samme tanker der blev styrende for Danmarks succes, som jo er en meget mindre økonomisk enhed, men også er styrende for Kina i dag.

Er denne sætning sand eller falsk?
Økonomiske kriser underernærer millioner af fattige og slår ihjel hvergang de fejer hen over kloden.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Man kan ikke ernære sig af en økonomisk krise. En økonomisk krise er et abstrakt begreb, der ikke konkret kan foretage sig en handling. Hvorfor millioner? Hvornår er man fattig? På hvilken måde mener du "fejer" - følger det dagslyset eller?
"Er denne sætning sand eller falsk?" En klog mand vil blot sige "Mu".

NEP førte til saksekrisen grundet statens subsidier. Endnu værre var hungersnøden i 1932-33... Men jeg ved det, sovjet begik ingen fejl i din optik....

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

Som Chris Hedges udtaler det:
We shall no longer tolerate the intolerable.

På sin vis ender de forstyrrede mareridt-agtige forsyn, der har manifesteret sig på højrefløjen, når den gør sig forestillinger om venstrefløjen, med at være retvisende:

I vil blive stigmatiseret, rettighedsløse underborgere, hvis levned vil være ikke at fylde eller larme for meget, så længe I absolut stadig må trække vejret.

Men ret til børn eller tilsvarende eksistentielle lyspunkter, kan ikke gives til den slags umennesker.

Det kan ikke længere være acceptabelt at affinde sig med demagogers og opportunistiske populisters ubegavede indskydelser på tilfældige hverdage.

Altid har jeg undret mig over, hvorfor man ikke i den brede befolkning, har været villig til at indrømme det måske mest åbenlyse problem ved højrefløjen: de er ubegavet, som det er flest!

Jeg har ikke mødt en person der stemte DF og som samtidig fremstod godt begavet. Omvendt har jeg mødt et par eksempler på DF'ere som bestemt ikke kunne klare at score gennemsnitligt i en intelligens-test. Dette er ikke et tilfælde - mennesker med så ringe selvindsigt og forståelse af eget følelses-apparat er simpelthen ikke i stand til at være ansvarlige og fornuftige.
De skal holdes under opsyn, gives pædagogisk støtte og selvfølgelig være inhabile i demokratiske praksisser.

Det bør måske overvejes om ikke stemmer der falder til rabiate partier som DF og NB, skal anses som ugyldige - det er jo som fik børn stemmeret. En rigtig fin øvelse de her kan gøre sig, både i at læse navne og sætter X på papir. Den del skal højrefløjsenthusiasterne ikke franarres - det er bare ikke forsvarligt at give disse stemmer gyldighed og validitet.

Brugerbillede for Bill Atkins

Lennart Kampmann, man er fattig når en økonomisk krise, evt skabt af spekulanter på Wall Street, gør , at man selv og børnene må gå sulten i seng. Jo, Sovjet begik flere fejltagelser, men det skal da ikke forhindre andre nationer i udnytte tankerne om, og erfaringerne fra blandingsøkonomi - eksv. Skandinavien og Kina, hvor en socialstat træder hjælpende til, når verdenskapitalismen kaster verden ud i en økonomisk krise.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Kan vi ikke snart lade være med at slås om, hvad der skete for hundrede år siden og så se på, hvad der skal gøres nu, hvor hele venstrefløjen går strenge tider i møde?
Det er da heldigt, at vi ikke skal til at snakke regering med Mette, når vi ikke er enige om ret meget. Der er jo ikke nogen slagkraftig opposition til blå blok. Det er da der, problemet ligger.

Brugerbillede for Keld Marple

Kære Habermas, det er ikke så svært. Venstrefløjen (ligesom teologien og alle andre) har altid gået ud fra den præmis, at der findes en eller anden form for sandhed. Det lider højrefløjen ikke af. De kan derfor med sindsro stjæle (og fordreje) venstrefløjens temaer. Venstrefløjens sandhed er lighed og retfærdighed, men den sandhed findes ikke for højrefløjen. Deres parole er "mig først". Deres sandhed er altså i sin natur egocentrisk, hvor venstrefløjens er socio-centrisk. Selvsagt virker socio-centriske sandheder kun hvis hovedparten af samfundets medlemmer tror på det. Derfor er det i højrefløjens interesse, at vi IKKE tror på det etablerede, at vi ER forvirrede (og ikke tror, at vi ved nok til at turde deltage i en debat). Så længe man kan sige "men JEG tror.. og dermed er det objektivt sandt", så er egocentrismen vel tilpas. Hvis vi derfor anfører, at alle har ret til at være sig selv og føre et værdigt liv, så kan egocentrismen uden at tøve sige "fint, så må vi også være frie (f.eks. til at være racister) og føre, hvad vi synes er et værdigt liv." Og for nogen kan et værdigt liv snildt være at rage til sig. Af samme grund kan journalisterne i DR eller andre professionelle medier ikke finde ud af at modsige politikere, når de åbenlyst går over stregen i offentlige debatter. For der er ingen streger. Alle er frie. Og i en verden uden sandhed, hvem har så ret?
Det var gåden. Løsningen er måske ikke helt så let. Eller måske er den. Men ikke hvis vi tror, at der er en løsning som sådan. Vi skal altså acceptere, at der ikke er en løsning, for at vi kan finde den. Mystik? Næe, det er et spørgsmål om retorik. Hvis man tror at en løsning kan "fjerne" egocentrismen, så er det nok det første skridt mod at fejle. Hvis vi tror at vi kan holde fasy i "den universielle sandhed" eller en "naturlov", så er vi igen på kurs mod fiasko. Vi må derimod acceptere, at der ikke er en sandhed, og at højrefløjen har lige så meget ret som venstrefløjen - universelt set. Men det betyder ikke, at vi ikke skal kæmpe videre for lighed og retfærdighed. Ligesom demokrati ikke er "selvindlysende" er menneskelighed og lighed og den slags heller ikke selvindlysende. Men de er fyldt med gode ting, som alle mennesker vil kunne drage nytte af. Og det er den historie vi skal fortælle og synliggøre bedre. Vi er nødt til at tilbyde en samfundsmodel, der faktisk er meningsfuld for alle (ikke kun den traditionelle ventrefløj) og som alle kan se fordel af. Kald det en Kuhn'sk paradigme-krise om du vil. En ny fortælling, der inkorporerer alle. Og vi må i den proces insitere på at modsige hån, forsvare vores synspunkter og tålmodigt modsige latterliggørelse. Når din næste er racistisk, sexistisk, fundamentalistisk, egoistisk, så lad være med at grine med, men forklar alvorligt, hvorfor du ikke synes, det er meningsfuldt, og hvorfor den slags synspunkter undertrykker. Lad alle få plads og skab derved tryghed for alle, så ingen skal frygte de andre. Med andre ord: Vær lidt mere kedelig i selskaber og stå ved din tro på lighed og retfærdighed for alle.
Nå det blev måske lidt populært her til sidst, men det her var jo også den korte version. ;)

Steffen Gliese, Bill Atkins og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup

'Det man skal bruge teori til, er først og fremmest, at udvide det nationalt anvendte vokabularium for på den måde at tale samme sprog om skabelse af det krisefri økonomiske demokrati.'
Var det ikke det Orwell kaldte nysprog?
Undskyld, jeg kunne ikke dy mig!

Brugerbillede for René Arestrup

'Kan vi ikke snart lade være med at slås om, hvad der skete for hundrede år siden'
Nu mener jeg det er ret vigtigt at lære af historien og det er ikke mindst vigtigt, at erindre om historiens store politiske fejltagelser, når man bliver konfronteret med debattører som tilsyneladende ikke har lært noget som helst, men fremturer med en retorik, som er antikveret, forløjet og farlig.

Brugerbillede for Bill Atkins

René Arestrup, det skulle du have gjort - dyet dig.

Orwells "nysprog" var det modsatte af Karl Marx's økonomiske videnskab og hans filosofiske udredninger - nemlig et forsøg på at begrænse beskrivelsen, og dermed forståelsen af virkelighedens sammenhænge.

Det hedder sig i Orwells 1984 "at nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år."

Steffen Gliese, Per Torbensen, Christian Nymark og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Sider