’Islamister tjener stort på flygtningestrømmen’

Jihadistgrupper som al-Qaeda og Islamisk Stat tjener angiveligt store summer på en unik kombination af kidnapning af vesterlændinge og organiseret menneskesmugling til Europa.

Det skriver den italienske økonom og terrorforsker Loretta Napoleoni i Menneskekøbmænd, en ny, opsigtsvækkende bog om terrorfinansiering, der netop er blevet oversat fra engelsk og udkommet på forlaget Tiderne Skifter.

Faktisk har de seneste års kidnapninger af især vesterlændinge været så indbringende en forretning, at al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM) ikke ville have eksisteret uden, mener Napoleoni.

I sin bog hævder hun, at de nordafrikanske jihadister har investeret de mange millioner, de har fået i løsepenge fra bl.a. vestlige regeringer, i smuglernetnærk, der nu gør det muligt at tjene enorme summer på at smugle flygtninge og migranter gennem Afrika og til Europa.

Nyt fænomen

Ifølge Napoleoni betyder kombinationen af kidnapninger og menneskesmugling, at en række vestlige regeringer i praksis har medvirket til at skabe en pengemaskine, der kan holde den militante jihadisme i live mange år ud i fremtiden.   

»Det specielle ved jihadisternes kidnapninger er, at løsepengene bliver investeret i menneskesmugling til bl.a. Europa. Kidnapninger og menneskehandel går dermed hånd i hånd på en måde, vi ikke har set før,« siger Loretta Napoleoni.

Adspurgt kan Napoleoni dog ikke dokumentere denne sammenhæng nærmere.

Hun fastholder imidlertid, at der er tale om »en milliardindustri, som er mere indbringende end narkohandlen« i de berørte områder.

Hvor store summer, jihadistgrupper som al-Qaeda og Islamisk Stat tjener på menneskesmugling i Afrika og Mellemøsten, er umuligt at afgøre, siger den italienske forsker og tidligere journalist. Men selv er hun overbevist om, at det er rigtig mange penge, der på denne måder bidrager til at finansiere den militante islamisme, som Vesten i øjeblikket bruger store summer på at bekæmpe militært.  

»Der er millioner af migranter i Afrika, men kun få når frem til Middelhavets kyst. Derudover er der massiv migration fra Pakistan, Bangladesh, Afghanistan og Sydøstasien. Det er derfor enorme summer, vi taler om. Jeg tror, det her er meget større end narkohandlen i disse områder. Det er en kæmpe business,« siger hun. 

»Lad os antage, at alle migranter betaler mindst 1.000 dollar til en smugler, så er vi oppe på flere milliarder dollar, alene i Afrika.«

Blomstrende forretning

Militante islamister begyndte for alvor at kidnappe vesterlændinge og indkassere store løsesummer i kølvandet på 11. september. Og lige siden har kidnapninger udgjort en væsentlig finansieringskilde for både al-Qaeda og Islamisk Stat, skriver Loretta Napoleoni i sin bog.

En af de grupper, der har udnyttet potentialet til perfektion, er den nordafrikanske gren af terrornetværket al-Qaeda, al-Qaeda i Islamisk Maghreb, som i årenes løb har taget et væld af gidsler og fortsat gør det.

»Løsepengene var AQIM’s vigtigste indkomstkilde i begyndelsen. Uden dem ville organisationen simpelthen ikke være blevet født,« siger Loretta Napoleoni.

Nu er det imidlertid primært menneskesmugling af migranter og flygtninge med kurs mod Europa, al-Qaeda i Nordafrika tjener penge på ifølge Napoleoni.

»Kidnapninger er en meget indbringende forretning, men også en kortvarig indtægtskilde. Folk holder jo op med at rejse til de områder, hvor kidnapningerne sker,« siger den italienske terrorforsker.

»Kidnapning er også en ret besværlig affære. Det kræver infrastruktur og mulighed for at forhandle, og så koster det penge at opbevare og bevogte gidslerne. Menneskesmugling er langt lettere, du transporterer folk fra A til B, og det er dét,« siger hun.

Kidnapninger har også spillet en nøglerolle for Islamisk Stat. I bogen beskriver Napoleoni f.eks., hvordan IS i 2014 tog et stort antal gidsler, heriblandt den danske freelancefotograf Daniel Rye, og i løbet af tre måneder inkasserede mellem 60 og 100 millioner euro i løsesum.

Flere unøjagtigheder vedrørende forløbet af Ryes gidselsag sætter dog spørgsmålstegn ved beløbets størrelse. F.eks. anslår Napoleoni i bogen på baggrund af uofficielle kilder, at løsesummen for Rye var seks millioner euro og ikke to millioner euro, som tidligere har været fremme. Den oplysning er forkert, erkender hun nu.

Problematisk tavshed

Den italienske terrorforsker mener generelt, at der er al for lidt fokus på gidselindustrien. Det skyldes formentlig, at kidnapninger i stigende grad bliver mørkelagt af regeringer, arbejdsgivere, forhandlere og medier.

Det sker bl.a. af frygt for at skade forhandlingerne om frigivelse og påvirke løsesummens størrelse, men Loretta Napoleoni mener, at tavsheden er meget problematisk.

»Offentligheden får et falsk billede, både af problemets omfang og af risikoen for kidnapning. Det betyder bl.a., at unge uerfarne journalister, hjælpearbejdere og forretningsfolk tror, det er ufarligt at bevæge sig rundt overalt i den globale landsby. Med det resultat at de bliver nemme kidnapningsofre, som må købes fri,« siger hun.

Mens forhandlingerne om løsladelse står på, giver det dog god mening ikke at omtale de enkelte sager, mener hun.

»Men bagefter, når gidslerne er frigivet, har medierne en forpligtelse til at sætte fokus på problemet, for det er en milliardindustri, som er med til at finansiere jihadismen,« siger hun.

Andre måder

Et af formålene med bogen er bl.a. at sætte spørgsmålstegn ved den rolle, som de vestlige regeringer spiller. Flere vestlige lande betaler åbenlyst løsepenge for deres medborgere, heriblandt Tyskland, Spanien og Italien. Andre lande, såsom Danmark, nægter at betale, men tillader private indsamlinger og betaling af løsesum, hvilket Napoleoni finder væsentlig mere fornuftigt.

»Når private står for betalingerne, slipper de ofte med under en halv million euro, men når regeringer blander sig, ryger beløbene op på tre, fire, fem eller seks millioner euro,« siger hun.

Den bedste måde at tackle kidnapninger på, står Dansk Flygtningehjælp imidlertid for, mener hun.

»Dansk Flygtningehjælp beder lokalbefolkningen om hjælp til at sikre frigivelsen og nægter at betale andet end kompensation. Det er den rigtige måde at gøre det på,« siger Loretta Napoleoni og mener, at det er en opskrift, som også kan bruges af andre end hjælpearbejdere.

»Gode sikkerhedsfirmaer har også den slags lokale kontakter, som kan inddrages for at undgå at betale løsesum,« siger hun.

»Og det er meget sjældent, at lokalbefolkningen synes, at kidnapninger er en god idé.«