Læsetid 4 min.

Det konservative USA sætter klimakampen år tilbage

Klimaforkæmpere frygter, at valget af Trump vil sætte klimakampen alvorligt tilbage. Men måske vil markedet afbøde de værste konsekvenser
Donald Trump siger selv, at han ikke modstander af solceller og vindmøller, men at han foretrækker fossile brændsler som kul og olie, som ’for øjeblikket er en meget bedre løsning’

Donald Trump siger selv, at han ikke modstander af solceller og vindmøller, men at han foretrækker fossile brændsler som kul og olie, som ’for øjeblikket er en meget bedre løsning’

Jacob Ehrbahn

10. november 2016

Han vil trække USA ud af den globale klimaaftale fra Paris.

Rundbarbere den amerikanske miljøstyrelse.

Smide Obama-regeringens grønne plan i skraldespanden.

Og efter gårsdagens valgresultat, hvor republikanerne foruden præsidentposten vandt flertal i både Senatet og Repræsentanternes hus, har Donald J. Trump – manden, der har betegnet klimaforandringerne som et kinesisk fupnummer – nu fået magt til at føre sine planer ud i livet.

»En katastrofe«, siger den internationale græsrodsbevægelse 350.org. »Et alvorligt tilbageslag,« lyder det fra Verdensnaturfonden WWF.

Fra verdens klimaforhandlere, der i øjeblikket er samlet i Marrakesh til det årlige klimatopmøde, er reaktionen foreløbig mestendels afventende.

»Paris-aftalen forbyder nogen at træde ud i en periode på tre år plus en et-årig opsigelsesperiode, så der vil være fire stabile år,« siger den franske miljøminister Ségolène Royale ifølge The Guardian.

I praksis vil Trump imidlertid let kunne sløjfe de nationale tiltag, som skulle sikre, at USA når sit mål fra Paris-aftalen om en reduktion i CO2-udslippet på mindst 26 procent i 2025 sammenlignet med 2005-niveau.

Giv ikke op

Samlet set vil den politik, Trump har fremlagt under valgkampen, føre til en stigning i USA’s udledning af drivhusgasser på 16 procent i 2024 i forhold til Obama og Clintons grønnere linje, viser estimater fra den amerikanske konsulentvirksomhed Lux Research.

Men måske går det ikke så galt. Klimaeksperten Achim Steiner, der er direktør for Martin School ved University of Oxford og tidligere chef for FN’s miljøprogram, maner til besindighed.

»Uanset kortsigtede ændringer i USA’s holdning og politik er den globale økonomi allerede begyndt at vende sit fokus mod en lav-fossil fremtid. Markedet og økonomien vil sandsynligvis moderere fremtidige ændringer i den amerikanske politik, da amerikanske virksomheder og investorer vil vurdere, hvad der vil holde USA’s økonomi konkurrencedygtig,« skriver han i en kommentar.

»Læg dertil det hastigt voksende antal amerikanske virksomheder, der allerede beskæftiger millioner af mennesker i lav-fossile sektorer, og vi kan forvente en stærk hjemlig stemme, der påvirker fremtidige politiske signaler fra den kommende administration i Washington.«

En lignende udlægning har den amerikanske meteorolog og klimaforkæmper Eric Holthaus.

»De sociale medier og mit Twitter-feed er helt apokalyptisk lige nu. Men det nytter jo ikke noget, at vi giver op,« siger han til Information.

»Jeg tror, andre lande vil se det her som en udfordring, men ikke en pæl i hjertet. Der er stadig momentum og motivation i den rigtige retning. Så valget af Trump er klart et skridt tilbage, men det er ikke en fiasko.«

– Hvor sandsynligt er det at holde den globale opvamning under FN-målet på to grader med Trump som præsident?

»Helt bestemt meget mindre sandsynligt. Men chancen, for at vi holder os under to grader, var lav selv med Clinton. Formentlig vil vi nu indse, at vi ikke kommer til at nå det. Måske vil det gøre, at vi begynder at forberede os på, hvordan en 3-graders verden ser ud.«

Donald Trump og klimaet

  • Den globale opvarmning

Donald Trump er i udgangspunktet klimaskeptiker. Han anser ikke klimaforandringerne som et problem, og da i hvert fald ikke som et menneskeskabt problem.

Mange af de tiltag, USA har lavet på klimaområdet de seneste år, er gennemført af præsident Barack Obama med præsidentielle dekreter, det vil sige uden om kongressen, og kan derfor annulleres med et snuptag. Og det har Donald Tump sagt, han vil.

Han har også foreslået at nedlægge den amerikanske miljøstyrelse, Environmental Protection Agency, som sætter det juridiske loft over udledninger fra eksempelvis biler og industri. Trump vil desuden annullere alle bevillinger til forskning og udvikling af ren energi og grønne løsninger.

  • Vedvarende energi

Donald Trump har sagt, han vil sætte kniven ind over for præsident Obamas Clean Power Plan. Planen, der er det mest centrale element i Obama-regeringens forsøg på at nå sine klimamål, kræver, at alle kraftværker i USA skærer 30 procent af CO2-udledningerne inden 2030 som en del af USA’s bestræbelser på at omstille fra kul og olie til vedvarende energikilder.

Trump siger selv, at han ikke er modstander af solceller og vindmøller, men at han foretrækker fossile brændsler som kul og olie, som »for øjeblikket er en meget bedre løsning. Spørgsmålet er, om Trump kan fortsætte med at ignorere, at den absolut billigste energi i dag produceres af sol og vind.

  • Kul, olie og gas

Selv om Trump har lovet, at han som præsident vil »redde kulindustrien«, bliver det ikke nemt. Kulproduktion er presset overalt på kloden af faldende efterspørgsel og derfor faldende priser, ligesom indsatsen for klimaet betyder, at kul som det første fossile brændsel står til at blive udfaset.

Flere af de største kulselskaber er under bankerot, og det vil Trump formentlig ikke kunne ændre på. Han kan derimod genoplive planerne om Keystone XL-rørledningen, der skal understøtte produktionen af olie fra tjæresand og skifergas, og som Obama fik nedlagt veto imod.

  • Paris-aftalen

Donald Trump har gentagne gange sagt, at han agter at trække USA ud af klimaaftalen fra Paris. Rent juridisk vil det tage mindst fire år at gennemføre, men i praksis kan Trump sørge for, at USA ikke lever op til egne forpligtigelser og stoppe den nationale indsats for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Trump har også lovet at skære alle bidrag til FN’s klimasekretariat.

På samme måde har Trump kritiseret den nyligt indgåede FN-aftale om at begrænse udledningen af de såkaldte HFC–gasser, der skader ozonlaget. Aftalen, der er vigtig for at bremse den globale opvarmning, er for dyr og koster arbejdspladser, argumenterer Trump.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Olaf Tehrani og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Nu skal verden gå videre.

Donald Trump vandt valget, hvilket ændre radikalt på USA's kommende fire års handling eller mangel op samme, på USA's voksende problemer med fracking olie og gas energisektoren, der sammen med voksende kul udvinding, skal være drivkraften under den økonomiske vækst som Donald Trump den 45. amerikanske præsident, har lovet amerikanerne han vil genrejse, på netop denne stærkt forøget kul, olie og gas produktion.

Danmark bør kan ikke falde i samme spor og støtte den amerikanske ikke-udvikling, så de fra Donald Trump lovede told mure imod EU, er det bedste der kan ske for EU's økonomi på den lange bane, hvilket er det der nu må focus på, de samlede danske og eupæiske muligheder for en langsigtet positiv, tillidskabende og helt ny politisk handlende ledelse, hvilket jeg vil uddybe lidt, hvad jeg mener med.

Fra link.
"Der er imidlertid et aber dabei ved meddelelsen. Med afviklingen af olie-gas-divisionen bliver DONG godt nok et meget grønnere energiselskab, men hvis aktiviteterne sælges til andre selskaber, så bliver den negative påvirkning af klimaet fra den udvundne Nordsø-energi den samme."
Link: https://www.information.dk/debat/leder/2016/11/havet-omkring-danmark

Det er det tilbagevende politiske problem, hvis ikke politikerne mener, at det er deres opgave, at handle på de handlingskrævende underliggende problematikker og tror, at alt kommer af sig selv, så bliver vi stadig ikke på nogen måde rigere, der høstes kun kortsigtede gevinster, der hurtigt vil tørre ud.

Det er hvad vi oplever med danske højteknologiske svinefabrikker og i kølvandet opstået uspiselige svin ikke egnet til menneskeføde, inficeret med den antibiotikaresistente og livsfarlig MRSA CC398 bakterie.

Få nu gjort det rigtige, lad olie og gas blive i den danske undergrund, som eksperterne siger er helt livsnødvendigt for danskerne og slå de syge svin ned, på alle inficerede landejendomme, som eksperterne siger er helt livsnødvendigt for danskerne og som man har gjort det, med stor succes i Norge.

Politikere må få stoppet deres frygt for handling på underliggende handlingskrævende problematikker, der ligge politisk uløste tilbage.

Det er ingen politisk undskyldning for ikke at handle udfordringerne, at have politisk frygt for bankernes sikkerhed, forsaget af bankernes fortsatte dårlig långivning i landbrug og energisektoren, hvis ikke politikerne handler på opgaven, vil politikere på sigt, når de kortsigtede økonomiske gevinster er tørret ud, skabe nye og helt uoverskuelige problemer.

Der må politisk handles på de vanskelige handlingskrævende udfordringer, lad dem ikke vokse fra besværlig økonomi til en størrelse, hvor det i sidste ende, kan betyde samfundsopløsende afsked med demokrati og retsstat.

Der skal skabes en fremtid, med tillid til politikere og tiltro til fremtiden generelt kan blive god og tryk for kommende generationer, det er vor tids største politiske opgave.

Kære politikere kom nu igang, bliv jeres opgave voksne!

Brugerbillede for Herman Hansen

Trump sender USA tilbage i det 20. århundrede, mens resten af verden fortsætter i det 21. århundrede. Hvem er det så lige, som ender med at blive Sorte Per i Trumps USA?

Ja, det bliver i hvert fald ikke kineserne, som uden tvivl vil fortsætte deres storstilede plan om et fossilfrit Kina. Kina har en stor interesse i klimaaftalen med deres alvorlige miljø problemer. Og desuden vil der være et enormt marked for billig bæredygtig energi i den mindre udviklede del af verden.

...Så Trumps storslåede Trump politik ender med at isolere USA i sod og os.

Brugerbillede for Herman Hansen

EU skal ikke stoppe med at samarbejde med USA. Men EU skal ikke satse alene på USA. Det ville være fatalt. EU skal ligeledes se efter samarbejde mod resten af verden som Rusland og Kina. Det er afgørende for Europas sikkerhed og fremtid.

...Europa skal ikke ende som slagmark og spille plads mellem vest og øst. Samarbejde og diplomati må og skal være Europas løsning. Alt andet vil være utænkelig og ødelæggende.

Brugerbillede for Hans-Micael Søndergaard
Hans-Micael Søndergaard

Det lyder da som om Trump har læst Løkkes drejebog for det snarlige farvel til mennesker, der kan skabe klimaforandringer. Vi har allerede overskredeet the tipping point eller snarere the point of no return. Det er allerede game-over for Arktis, tundraen i Canada og Rusland samt den Grønlandske indlandsis - nu kan vi så bare afvente at Antarktis følger efter.... Fogh og hans trofaste klima-, klasse-, køns- og landsforræder Bjørn Lomborg bærer et stort ansvar for den misere... Lomborg fortsætter sin støtte til olie og kul mafiaen i Massachussetts - kvalmende og knugende det er min reaktion på GOP - gad vide hvorfor det progressive USA ser rødt idag?

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Set over nogle få millioner år som i:

KLIMAMYTEN - ET OPGØR MED TIDENS CO2-PANIK
Johannes Krüger

Så er heller ikke det helt så galt

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

USA har altså ratificeret Parisaftalen (ligesom Kina), og den er trådt i kraft. Man kan godt træde ud af den igen, men det tager 4 år, og mon ikke Trump har besindet sig inden. I øvrigt kan han også være fortid om 4 år.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Michael Kongstad Nielsen
Du har overset det væsentlige.

Donald Trump vil ikke kunne få ændret på klima aftalen fra Paris eller vedtaget Obama klima love, men ingen bliver straffet for ikke, at følge klima aftalen og det er ikke planen at ulovligt ændre de vedtagne amerikanske love, men de vil blive forsøgt omgået, klimaaftalen bliver bare smidt i skraldespanden, hvilket Donald Trump har flertals opbakning til i senatet og kongressen, men Donald Trump har ikke umedelbart kvalificeret flertal for nogen amerikansk klima lovændring for erhvervslivet.

Brugerbillede for Ralph Sylvestersen
Ralph Sylvestersen

Andre og større kræfter er i spil.
For nu en del år siden skrev jeg følgende artikel https://www.information.dk/debat/2007/07/danmark-verdens-vaerste-miljoes....
I mellemtiden har jeg set mig lidt omkring, og må nu konstatere, at CO2, skibsfarts mv ikke rummer nogen fyldestgørende forklaring i forhold til planetens fremtid.
Fx rummer astrofysikken og visse spirituelle traditioner nogle nøgler, der måske åbner for en mere dækkende forklaring.
Jeg skriver lidt om der på følgende sider (på en slags engelsk), jf. links.
Fra Moses og . . . til C G Jung https://allmichael.wordpress.com/about/2/
Og her remser jeg lidt op fra mine tanker om Kosmos og "the Grid", https://allmichael.wordpress.com/kosmos-coronal-mass-ejection/
Mvh Ralph

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Trump har fremlagt en politik under valgkampen, jo, jo,men lad os nu se. Jeg tror ikke man skal være alt for sikker på, at det føres ud i livet på den måde.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Michael Kongstad Nielsen
Meget kan man sige, er uberegnligt med Donald Trump, men at Donald Trump ikke siulle lukke en mulig handel/løfte, det anser jeg for usansynligt.

Brugerbillede for Hans Andersen

Glem alt om klimakamp!
Klimaet på denne jord har INTET med mennesker og hvad deraf følger!

Vi står mellem to istider, og klimaet er derfor uforudsigeligt de næste 1000 eller 10000 år!
Det eneste, der synes sikkert er, at der kommer en ny.
Prøv at lære af de boreprøver, der viser klimaet 100000 år tilbage eller mere!

I stedet burde vi bruge klima-milliarderne på at skaffe noget så enkelt, som rent vand til hele verdens befolkning!

Brugerbillede for Svend Ferdinandsen
Svend Ferdinandsen

Er det ikke Bjørn Lomborg som har regnet på Parisaftalens CO2 begrænsninger og fundet at de i 2100 vil medføre 0,1 grad mindre end uden?
Hvad betyder USA så?

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Handelsaftaler, klimaaftaler osv. osv. enorme ændringer i USAs politik de næste 4 år. Sig mig, er det noget I ved noget som helst om? I havde ikke regnet med at Trump vandt valget ( via valgmænd), hvordan kan I så overhovedet vide noget om de næste 4 år?
Valget i USA er amerikanernes eget valg, det er ikke dit eller mit.
Dernæst skal vi lige holde i tankerne at det at genåbne en kulmine og bygge et kulkraftværk ikke generer de samme økonomiske gevinster for USA som at vækste i green-tech.
Trump er en populistisk kapitalist - money matters, og det vil folk lære ganske hurtigt.
Hverken mr. Average-Joe i rustbæltet, eller hans tvilling i Silicon Valley vil få vendt deres verden på hovedet de næste 4 år.
Jeg vil vædde at om 4 år, så ser USA nogenlunde ud som det gør i dag. Vi har ikke fået en Atomkrig, Rusland og USA skændes stadig, og EU følger med.
Sanktionerne mod Rusland er stadig aktiveret, og USA handler stadig med EU, Kina og alle andre ( dog ikke så meget med Rusland). Men økonomien går bedre - også herhjemme. KLimaaftalen er lige så levende som alle de andre der har været før den - dvs. relativt død. Kina arbejder stadig med grøn omstilling om 4 år, fordi de har så meget smog at USA fremstår som et gennemført økologisk samfund.
om 4 år sidder vi her igen, og håber at Trump ikke vinder....

Brugerbillede for Kim Houmøller

At minearbejderne bliver skuffede er det første vi ser. Markedet for grøn energi fortsætter selv uden tilskud. Om det fortsætter i USA ved ingen. Men Trump ønsker måske at Kina skal løbe med det hele? At denne mentalt forstyrrede mand tror, han kan vende alt til egen fordel, er mere end tvivlsomt. Lede en stormagt kræver helt andre egenskaber. At få magten er et, at beholde den bliver mere end tvivlsomt. Mit bud er, det bliver liden tue der vælter ham. Og det bliver noget så enkelt, som sexovergreb og bestikkelse.

Brugerbillede for Herman Hansen

...Oven i point-of-no-return kommer selv accelererende katalysator effekter den allerede nu uomgængelige temperatur stigning vil medfører. Gys.

Men hva. De velhavende skal nok forstå at sætte sig i sikkerhed for de første konsekvenser af deres eget skidt og lort. Bunden er som sædvanlig de første, som må i det kolde vand.

Brugerbillede for Herman Hansen

...Selvfølgelig fortsætter verden uden Trump og USA. Tyskland har for få dage siden meddelt deres mål er at sænke deres CO2 udslip med 95% før 2050. For få uger siden meddelte Tyskland desuden de vil stoppe al salg af biler med forbrændingsmotor allerede fra 2030.

Trumps politik kommer til at sætte USA håbløst bagude. Alene af den grund vil bæredygtighed fortsætte med at udvikle sig også i USA. Men nu skal man også lige huske hvem Trump er. Hans mål var at blive præsident for Trumps skyld ikke for sine vælgere. Det kommer de til at opdage de kommende år, efterhånden som han trækker i land. Obamacare er bare en start.

Men OK. Noget kan han trods alt godt opnå. Masser af nye job til ufaglærte og lavtuddannede de kommende år når han vil moderniserer infrastrukturen for hele 3.300.000.000.000 kr.. Til det formål vil der sikkert blive brug for en masse jernbinder stål made in USA.

Men der vil være tale om kortvarige job i en årerække. Så lur mig om Trump ikke først køre den plan i stilling kort før det næste præsidentvalg for at sikre sig genvalg :-)

...Politik er mulighedernes spil er der nogen som siger.