Feature
Læsetid: 5 min.

Kvinderettighedsgrupper forbereder sig på Trump: ’Vi er vant til at kæmpe en ulige kamp’

Trump og kommende vicepræsident Pences sejr kaster en alvorlig skygge over fremtidig adgang til abort og fødselskontrol, men kvindesagsforkæmpere vil ikke kaste håndklædet i ringen
Valget af Trump har skabt alvorlig uvished om abortens fremtid i USA, mener kvinderettighedsforkæmpere. Her demonstrerer en gruppe i Indiana i foråret mod guvernør Mike Pences nyligt vedtagne abortlov. Fra næste år bliver Mike Pence USA’s vicepræsident.

Valget af Trump har skabt alvorlig uvished om abortens fremtid i USA, mener kvinderettighedsforkæmpere. Her demonstrerer en gruppe i Indiana i foråret mod guvernør Mike Pences nyligt vedtagne abortlov. Fra næste år bliver Mike Pence USA’s vicepræsident.

Jeremy Hogan

Udland
24. november 2016

WASHINGTON – Kvindesags- og støttegrupper gør sig klar til det mest alvorlige angreb på forplantningsrettigheder i årtier, efter at Hillary Clinton – den første kvindelige kandidat i et af de to hovedpartier – tabte præsidentvalget til Donald Trump.

Valget af Trump har sammen med en republikansk ledet Kongres, 33 republikanske guvernører og en ledig plads i USA’s Højesteret – med mulighed for flere udnævnelser – skabt alvorlig uvished om abortens fremtid i USA, siger forkæmpere. 

»Det står skidt til – så skidt som nogensinde,« siger Donna Crane, vicepræsident for politiske anliggender i abortgruppen NARAL.

Som med så mange andre af hans politiske synspunkter har Trumps holdning til kvinders forplantningsrettigheder ændret sig under hans kampagne. Han har f.eks. fremført tre modstridende synspunkter på abort på kun tre timer.

I et interview i CBS’ 60 Minutes gentog Trump sit løfte om at udnævne konservative abortmodstandere som højesteretsdommere, hvilket lidt efter lidt ville kunne indskrænke adgang til abort og endda medføre en omstødelse af ’Roe vs. Wade’, den 43 år gamle kendelse, som lovliggjorde abort i USA.

Udsigten til, at ’Roe vs. Wade’ muligvis omstødes, har fået alarmklokkerne til at ringe blandt kvindesagsforkæmpere, som allerede kæmper for at holde skansen mod en lavine af regler, der har til hensigt at begrænse abortadgang på statsligt niveau. Eksperter siger dog, at det vil være sværere at ophæve præcedensen, end Trump synes at antage. 

»Roe-kendelsen har stået sin prøve i over 40 år,« siger Kelly Baden, der er midlertidig seniorchef hos Center for Reproductive Rights. Hun understreger, at amerikanske højesteretsdommere tager præcedenser alvorligt, selv når de er uenige i dem.

»Den har overlevet regeringer, som var abortmodstandere. Selv de præsidentskaber, som har presset på ved at udnævne højesteretsdommere, som var abortmodstandere.«

I interviewet med CBS sagde Trump, at hvis ’Roe vs. Wade’ omstødes, ville kvinder »blive nødt til at tage hen til en anden stat«. Da han blev spurgt, om han syntes, det var acceptabelt, svarede han: »Tja, lad os se, hvad der sker. Der er lang vej endnu.«

New York kom først

Trump burde kunne huske, hvordan det var tidligere. New York var en af de første stater, som lovliggjorde abort i 1970, tre år før ’Roe vs. Wade’. Kvinder fra andre stater, som havde råd til at rejse, kunne få abort. Men mindre bemidlede kvinder og farvede kvinder blev uforholdsmæssigt ramt.

»Denne kommentar fortæller os, at han i forhold til, hvordan virkelige mennesker lever, ikke har nogen anelse om, hvad det egentlig medfører,« sagde Amy Hagstrom Miller, direktør for Whole Woman’s Health, som var hovedsagsøger i en højesteretssag, der ophævede en lov i Texas, som ville have lukket alle statens abortklinikker med undtagelse af 10. 

»Kvinder i Rio Grande Valley kunne ikke engang rejse 300 km til en klinik, og nu foreslår han, at de ville skulle rejse ud af staten?!«

Det var dengang også mere almindeligt med kvinder, der forsøgte at udføre en abort på sig selv. Af og til med dødelig udgang, og denne praksis fortsætter i dag blandt kvinder med begrænset adgang til klinikker.

Trump har også sagt, at han vil underskrive et lovforbud mod at foretage abort efter 20 ugers graviditet – adskillige uger før levedygtighed. Lovforslaget er baseret på det videnskabeligt udokumenterede argument om, at fosteret kan mærke smerte efter 20 uger, og det forbyder, at der foretages abort efter det tidspunkt, hvor mange kvinder orienteres om alvorlige fosterskader.

Hagstrom Miller siger, at hun frem for alt er bekymret for den adfærd, som Trumps præsidentskab kan gøre til norm.

»Det voldelige, hadske sprog, som han bruger om kvinder og folk af anden farve, skræmmer mig,« sagde hun. »Jeg har set det i mit eget arbejde: Når den slags sprog og retorik høres af de forkerte, kan det være som en opfordring til vold.«

Glødende abortmodstander

Fire stater – Louisiana, Mississippi, North Dakota og South Dakota – har gældende love, som automatisk vil forbyde abort, hvis Højesteret omstøder ’Wade vs. Roe’. 11 stater ville bibeholde deres ’præ-Roe-forbud’, og de ville alle træde i kraft efter kendelsen. Blot syv stater har love, som ville opretholde kvindens ret til abort, hvis ’Roe vs. Wade’ blev ophævet.

Udsigten til, at Trump vil opprioritere en undergravning af ’Roe vs. Wade’, er bekymrende, siger forkæmpere, og er en klar antydning af, at han planlægger at imødekomme republikanerne i Kongressen og de kulturkonservative, som endte med at støtte hans kandidatur frem for Clintons.

»Roe vs. Wade eksisterer lige så længe, som fem dommere siger, den gør,« siger Crane fra NARAL. »Når der er fem dommere, der ikke er for den, er det ud af vagten.«

Selvom det er svært at klarlægge Trumps syn på kvindens sundhed, er der for Mike Pence ingen slinger i valsen: Den nyvalgte vicepræsident er en glødende abortmodstander.

Guvernøren i Indiana var arkitekt bag det første lovforslag, som blokerede føderal støtte til Planned Parenthood, en sundhedsorganisation for kvinder, som sørger for svangerskabsforebyggelse, lægehjælp og aborter på hundredvis af klinikker over hele landet. 

Læs også: Det vigtigste slag om abort i USA i et kvart århundrede

Trump har under sin valgkamp længe truet med at opløse Affordable Care Act (ACA), som giver adgang til gratis fødselskontrol og årlige sundhedsundersøgelser. I de seneste dage har han dog antydet, at han måske ikke kan opløse den helt.

Han har også truet med at fjerne bevillinger til Planned Parenthood, som giver sundhedshjælp til kvinder på hundredvis af klinikker over hele landet samt med at kodificere ’Hyde Amendment’, en 40 år gammel bestemmelse, som forhindrer, at føderal støtte kan bruges til at betale for aborter. 

Et lyspunkt

Som modreaktion til Trumps dagsorden har 90.000 mennesker allerede meldt sig til Women’s March on Washington, der finder sted dagen efter hans indsættelse. På de sociale medier er der mange kvinder, der opfordrer andre kvinder til at skifte til langvarige præventionsmetoder, især spiraler, så længe de stadig dækkes af ACA. 

Diane Horvath-Cosper er forkæmper for forplantningssundhed og fellow ved Physicians for Reproductive Health og har sagt, at læger over hele USA har meldt en lille stigning i antallet af patienter, som er bekymrede for at miste gratis adgang til fødselskontrol under Trumps embedsperiode.

»Jeg ville virkelig ikke bryde mig om den situation, at folk er så bange for at miste deres dækning, at de træffer sundhedsrelaterede beslutninger, de ellers ikke ville træffe,« sagde Horvath-Cosper.

Det, der måske er sværest at acceptere, er, hvor anderledes kampen ville have været, hvis Clinton havde vundet valget.

For første gang i historien godkendte Demokraterne på deres nationale kongres i Philadelphia et partiprogram, hvori valgte tjenestemænd udtrykkeligt opfordres til at omstøde Hyde-bestemmelsen. På den front vil forkæmpere nu skulle slås for at forhindre kodificeringen af Hyde-bestemmelsen, eftersom dette ville gøre den meget mere svær at afskaffe.

»Lyspunktet består i, at vi har meget kraftfulde organisatoriske værktøjer til 2020,« sagde Destiny Lopez, meddirektør i All Above All, et netværk af forkæmpere for forplantningsrettigheder, som fører an i kampen for en ophævelse af ’Hyde’.

Hun tilføjede: »Valget gav os virkelig en overvældende udfordring, men vi kvinder – mennesker med lav indkomst, farvede mennesker, immigranter – er vant til at kæmpe en ulige kamp.«

© The Guardian og Information

Oversat af Kenn Mouritzen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her