Læsetid: 7 min.

Trump kan ikke stoppe den grønne omstilling

Selvom Trump vil satse på fossile brændstoffer og andre lande måske vil følge med, vil intet land ’forhindre deres egne virksomheder i at blive en del af ’clean tech’-eksplosionen’, beroligede John Kerry på COP22 i Marrakesh
Selvom Trump vil satse på fossile brændstoffer og andre lande måske vil følge med, vil intet land ’forhindre deres egne virksomheder i at blive en del af ’clean tech’-eksplosionen’, beroligede John Kerry på COP22 i Marrakesh

Ng Han Guan

19. november 2016

Valget af klimaskeptikeren Donald Trump som USA’s næste præsident har sendt chokbølger gennem det internationale samfund.

Frygten er nu, at klimaaftalen fra Paris og den samlede indsats for at begrænse klodens temperaturstigninger til »et godt stykke under to grader celsius« bliver umulig. At USA trækker sig fra aftalen, at andre lande følger med, og at hele klimaindsatsen dermed falder til jorden, inden den for alvor er kommet i gang.

Men den frygt er ubegrundet, mener Lars Aagaard, direktør for de danske energiproducenters interesseorganisation, Dansk Energi. Han tror ikke, Donald Trump vil få afgørende indflydelse på den grønne omstilling. Det er ganske enkelt for sent.

»Der er sat en bølge i gang, og den bølge er grøn. Det er bare den vej, det går,« siger Lars Aagaard fra det netop afsluttede klimatopmøde COP22 i Marrakesh, Marokko.

På topmødet forsøgte også USA’s udenrigsminister John Kerry at berolige deltagerne.

»Markedet styrer tydeligvis mod grøn energi, og den tendens vil kun blive stærkere,« sagde han onsdag.

Flere lande fik sidste år langt over halvdelen af elforsyningen fra vedvarende energikilder, og globalt investeres der mere i ny vedvarende energi end i fossile brændsler. Prisen på energi produceret på vindmøller eller solceller er i dag flere steder markedets laveste. I Danmark har el produceret af vind været billigere end produktion af el fra kul, olie og gas siden 2014, og prisforskellen er voksende.

»Forventningen er, at prisen på vedvarende energi er på vej længere ned. Så skulle nogen få den pudsige idé at ville opføre et kulkraftværk i dag, risikerer de at blive udkonkurreret på prisen, næsten inden værket er opført,« siger Lars Aagaard, der sætter sin lid til markedet.

»Investorerne sender pengene i den retning, hvor business casen er bedst. Så enkelt er det.«.

Nye markeder

Når Lars Aagaard og mange andre i øjeblikket maner til ro i forhold til den grønne omstilling, skyldes det ikke mindst, at stort set alle lande allerede har ratificeret klimaaftalen fra Paris og derfor lavet nationale handlingsplaner, der skal få den grønne omstilling op i gear.

Det gælder især et land som Kina, der i 2014 overhalede USA som verdens største CO2-udleder, og som nu har sat alle politiske sejl til for en grøn omstilling. Presset af en hjemlig bybefolkning, der i næsten bogstavelig forstand er ved at blive kvalt i smog, satser det kinesiske styre på elbiler, vindmøller og solceller – og på at blive markedsførende globalt.

Sidste år udbyggede Kina sin vindkapacitet med 25 procent, og stort set samme kapacitet tilføres i år. 97 procent af vindmøllerne kommer fra kinesiske selskaber, mens udelandske leverandører som Vestas kun står for tre procent af det kinesiske vindmarked.

Som USA’s udenrigsminister, John Kerry, sagde på COP22, da han forsøgte at berolige klimatopmødets deltagere omkring den kommende amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser.

»Kina alene investerede (sidste år, red.) mere end 100 mia. dollars. Vedvarende energi bliver et marked til en værdi af mange tusinde milliarder dollars – det største marked, verden nogensinde har set. Intet land vil få fordel af at sidde på sidelinjen og dermed forhindre deres egne virksomheder i at blive en del af clean tech-eksplosionen,« sagde John Kerry, der samtidig understregede, at omstillingen vil give job til millioner verden over.

Det går alt for langsomt

Selv om det ser lovende ud for dem, der satser på vedvarende energikilder og den grønne omstilling, ser det ikke godt ud for klimaet og Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningerne under to grader.

Onsdag publicerede det Internationale Energiagentur, IEA, sin årlige World Energy Outlook 2016, der viser, at investeringer i grøn teknologi med hast haler ind på investeringer i kul, olie og gas, men rapporten viser også, at det fortsat går alt for langsomt.

Selv om rapporten konkluderer, at vedvarende energikilder er fremtidens vindere på energimarkederne og vil »udradere de sidste 25 års champion, kul,« vil efterspørgslen på olie først toppe i 2040, hvilket især skyldes den kemiske industri og skibs- og flytrafikken.

Det betyder ifølge IEA’s fremskrivninger, at de globale temperaturstigninger vil stige med mindst 2,7 grader. Med mindre man politisk beslutter sig for noget andet, naturligvis.

»Der er ikke én enkelt fortælling om fremtidens energi,« skriver Fatih Birol, IEA’s direktør i en pressemeddelelse: »I praksis er det politiske beslutninger, der afgør, hvor vi ender.«

Fortsat mange barrierer

Ifølge IEA er det helt afgørende, at især transportsektoren hastigt omstilles – i et meget hurtigere tempo end det nuværende.

Men trods de lovende økonomiske muligheder ved at satse på den grønne omstilling er der fortsat ingen lande i verden, der omstiller med den hastighed, som er nødvendig i forhold til målene fra Paris. End ikke Danmark, der ellers på mange måder er foran i den grønne omstilling, har fart nok på.

Klimarådet, der rådgiver den danske stat om at blive fri af fossile brændsler i 2050, udsendte mandag en analyse, der viser, at Danmark ikke skal anstrenge sig alt for voldsomt for at opfylde sit af EU fastsatte reduktionsmål for 2030.

Dog er det nødvendigt at »øge reduktionstempoet væsentligt« efter 2030 for at nå klimamålet og dermed Paris-erklæringens mål om et næsten fossilfrit samfund i 2050.

Finanskrisen betød, at mange regeringer verden over satte den grønne omstilling lidt i bero, og i Danmark betød regeringsskiftet sidste år, at der øjeblikkeligt blev skåret i blandt andet forskningsmidlerne til den grønne omstilling i Danmark.

Det har givet genlyd blandt grønne organisationer, og under dette års klimatopmøde blev Danmark kritiseret for at sætte ambitionsniveauet ned og skabe tvivl om omstillingen.

Læs også: COP22: De fattigste lande har de højeste ambitioner

På det såkaldte Climate Change Performance Index 2017, der publiceres af Germanwatch i samarbejde med Climate Action Network (CAN), er Danmark dumpet fra en førsteplads til en 13. plads.

»Danmarks politik var tæt på at leve op til målet om at begrænse global opvarmning til 1,5-2 grader. Men det er ikke længere tilfældet efter regeringsskiftet i 2015. Danmark ligger stadig i den øvre ende, men gør ikke nok,« lød begrundelsen fra Jan Burck, en af forfatterne til indekset.

Det bekymrer ikke den danske klima og energiminister, Lars Christian Lilleholt (V). Han mener, at Danmark er helt fremme og fortsat er et eksempel, andre følger.

»Nej, jeg er overhovedet ikke bekymret. Tværtimod er jeg superoptimist i forhold til fremtidens markeder. Jeg er lige kommet hjem fra klimatopmødet i Marrakesh, og der er meget stor interesse for danske produkter,« siger Lars Christian Lilleholt, der mener, at andre lande fortsat kigger Danmarks vej for at gennemføre den grønne omstilling.

»Vi har vist, at det også økonomisk kan lade sig gøre. Så det er en klimaminister uden bekymringer, du taler med,« siger Lars Christian Lilleholt.

Barrierer for grøn omstilling

  • Donald Trump

USA’s næste præsident kan, hvis han fortsat ønsker det, sætte en stopper for dele af den grønne omstilling i USA. Trump har udnævnt klimaskeptikeren Myron Ebell til at stå i spidsen for det amerikanske miljøagentur, EPA, der har været en af de vigtigste bastioner i forhold til USA’s klimaindsats.

Han vil også forsøge at komme ud af klimaaftalen, og han vil hjælpe kulindustrien på fode igen. Om det sidste lykkedes er tvivlsomt. Kul er ikke en god forretning, men det er sol og vind – også i USA.

  • EU’s interne kampe

EU befinder sig i en politisk krise, der gør det sværere end tidligere at fremstå progressiv. Flere lande forsøger at gøre op med unionens ambitiøse klimapolitik, især kullandet Polen, ligesom mange lande i øjeblikket regner på, hvordan de kan slippe billigst i forhold til EU’s samlede reduktionsmål for 2030, der skal fordeles mellem medlemslandene.

EU er fortsat den region i verden, der er nået længst med omstillingen. Spørgsmålet er, om EU fortsætter kursen, nu hvor det er de svære sektorer som landbrug og transport, der skal omstilles.

  • Politisk tøven

Politikerne skal turde sige farvel til én industri (og medfølgende arbejdspladser) for at satse på det nye. Og de skal gøre det hurtigere, end de er vant til. Men tør politikerne det?

Ét sted, hvor det går alt for langsomt, er inden for transportsektoren, hvor elbiler trods årtiers satsning fortsat udgør en forsvinde lille andel, fordi store dele af bilfabrikanterne eller olieindustrien reelt ikke ønsker forandring. Og i lande, hvor kul, olie eller gas udgør en meget stor del af den nationale indtjening, eksempelvis i Rusland, Qatar og Saudi-Arabien, kan tilskyndelsen til grøn omstilling være meget lille.

  • Ny finanskrise

Da finanskrisen satte ind i 2008, aftog stigningen i udledningerne af CO2 i et par år som følge af lavere globalt forbrug og produktion. Desværre sås det også, at flere lande neddroslede klimaindsatsen netop i den periode ud fra devisen om, at vækst er vigtigere end klimaforandringer. En ny finanskrise kan frygtes at tage livet af det momentum, der i øjeblikket er omkring den fælles klimaaftale fra Paris.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Erik Nielsen
  • Ejvind Larsen
Niels Erik Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgeligt kan han ikke stoppe the energieffektive udvikling. Og han har hellere ingen interesse heri. Trump ønsker stigende vækst og dermed vel stand i USA ikke mere forurening. Der er dog en sammenhæng da en større vækst giver relativ mere CO2 udledning.