Baggrund
Læsetid: 4 min.

Noget nyt spirer frem i Europa

Landbruget er i krise overalt i Europa. Af samme grund spirer nu alternativer til det industrielle landbrug frem i form af fællesskabsstøttede økologiske bedrifter i mange lande
Landbruget er i krise overalt i Europa. Af samme grund spirer nu alternativer til det industrielle landbrug frem i form af fællesskabsstøttede økologiske bedrifter i mange lande

Mia Mottelson

Udland
30. november 2016

»Der er en kraftig understrøm derude. Men vi må organisere os, skabe koalitioner. Hvis vi ikke finder sammen, kan vi ikke ændre tingene.«

Manden, der taler, er den 77-årige Sjoerd Wartena, i længst svundne tider kendt som hollandsk eliteroer og international medaljetager, i dag bonde i det sydfranske og stifter af Terre de Liens, en fransk græsrodsorganisation, der arbejder for økologisk jordbrug under nye, fælles ejerformer.

Wartena taler ved et møde om nye ejerformer i landbruget, arrangeret i Vejle af Økologisk Landsforening og med fokus på europæiske erfaringer med at sikre landbrugets overlevelse via fælleseje af bedrifter.

Læs også: Ny grøn fond vil gøre borgere til gårdejere

Terre de Liens – kan oversættes med ’En jord af forbindelser’ – blev til i 2003 og er i dag en organisation med 10.000 andelshavere, der har investeret 56 millioner euro og i fællesskab ejer 150 landbrugsbedrifter med et samlet areal på 3.000 hektar i Frankrig. Selv driver Sjoerd Wartena fortsat sin egen bedrift med geder i de sydøstfranske bjerge, som han har gjort det siden 1973.

Terre de Liens er et eksempel på, hvordan man rundt om i Europa er i fuld gang med at skabe nye kollektive ejerskaber til landbrugsbedrifter i kampen mod den strukturudvikling, der herhjemme har ført til nedlæggelse af titusinder af landbrug de seneste årtier.

Mødet i Vejle viser, at der i Europa er en tiltagende strøm af projekter og initiativer som det franske. Man er i en række lande langt foran Danmark, når det gælder om at skabe andelsejede landbrug eller andre ejerformer med folkelig deltagelse.

Krisen stimulerer

Maresa Bossano, koordinator i det britiske Community Supported Agriculture Network, fortæller om de alliancer mellem forbrugere og landmænd, der foreløbig har resulteret i omkring 100 fællesskabsstøttede landbrug i Storbritannien – nogle med forbrugere eller lokalsamfund som ejere, andre med faste forhåndsaftaler mellem bønder og forbrugere om at aftage gårdens produkter, og atter andre hvor store bedrifter lejer jord ud til folk fra lokalsamfundet, der gerne selv vil dyrke.

En af dem er Stroud Community Agriculture nær Bristol, hvor folk i lokalsamfundet for 15 år siden tog initiativ til at skabe en lokal fødevareproduktion via et siden da støt voksende økologisk landbrug, der nu har 150 andelshavere og hver uge leverer grøntsager og kødprodukter til et par hundrede lokale forbrugere.

»Det seneste år er der kommet 15 nye fællesskabsstøttede landbrug til. Det er de økonomiske udfordringer, der stimulerer landmændenes interesse,« fortæller Maresa Bossano.

Hun opremser en række betingelser for, at de nye ejer- og samarbejdsformer kan opnå succes: Placering af det involverede landbrug nær byer med efterspørgsel, indsigt i de lokale behov og ønsker når det gælder fødevarer, tid og engagement hos både landmænd og lokalsamfund til at komme gennem den krævende opstart samt produkter af ordentlig kvalitet.

»Gode hensigter er ikke nok. Man skal være en dygtig landmand,« siger hun.

I Norge er bevægelsen af andelsejede økologiske landbrug i voldsom vækst. I perioden 2004-14 blev der etableret 14 sådanne fællesskabsstøttede bedrifter. I 2015 eksploderede det med yderligere 31.

»Og i år er der foreløbig 18 nye via salg af 4.500 andele,« fortæller Marte Guttulsrød, sociolog og projektleder i organisationen Oikos – Økologisk Norge, der arbejder for flere andelslandbrug og senest har udgivet en håndbog om vejen frem for nye initiativer.

Hendes statistik fortæller om fem fællesskabsstøttede landbrug i Finland, 10 i Sverige, ét i Danmark – nogle i salen råber dog »tre« – og sammenlagt 63 i Norge.

Find sammen

I Tyskland går organisationen Kulturland Genossenschaft en anden vej.

»Vi går ikke efter isolerede projekter for at finde løsninger for enkeltstående landmænd, men i stedet efter at skabe en større strukturel løsning,« siger organisationens formand, Titus Barner.

Man har således opbygget en kooperativ struktur, hvor såvel bønder som andre borgere kan indskyde penge ved køb af andele. Kooperativet bliver derved i stand til gradvist at opkøbe bedrifter, som landmænd så kan leje sig ind i som forpagtere.

Kooperativet blev søsat i 2012, og foreløbig har man opkøbt syv gårde.

»Vores mål er at nå 50 gårde på fem år,« siger Titus Barner.

Mødet i Vejle er præget af optimisme. Noget nyt er ved at vokse frem, der er grøde i luften rundt om i Europa. Et muligt brud med den dræbende strukturudvikling kan anes. Men alle ved også, at der er tale om små økologiske bedrifter, og at det voksende antal slet ikke står mål med antallet af landbrug, der tvinges i knæ og lukker.

Det er derfor, Sjoerd Wartena taler så indtrængende for, at initiativerne og bevægelserne finder sammen.

»Med dagens udvikling mod stadig større bedrifter graver landmændene deres egen grav. Alle jeres eksempler er smukke, men det er meget småt, og ofte arbejder man ikke sammen. Det er denne bevægelses svaghed,« siger han.

»Kun noget, der er magtfuldt, kan sætte grænser for en anden magt. Vi er nødt til at organisere os, lave koalitioner,« siger den aldrende bjergbonde og netværksskaber.

Titus Barner bakker ham op.

»Civilsamfundet har kraften, ja, civilsamfundet er den eneste kraft, der kan ændre et system, der er slået fejl,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sådan!

Vi kan tage røven på liberalisterne på den måde, og få et samfund op at køre.

Lillian Larsen, Niels-Simon Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Der er ingen grund til optimisme - godt nok spirer noget nyt frem i Europa - nemlig den 'sorte' omstilling ...

Carsten Markussen

Hvad mener du Jan?
Jeg mener det her er skidegode initiativer, som kan vokse sig store og betydningsfulde, hvis vi vil. Det gælder om at udnytte momentum lige nu.

Højre-populisternes voksende fremmarch kræver vel et modspil - for dem er økologi en by i Rusland og momentum er helt klart i deres favør ...