Læsetid 7 min.

’Hvis vi opnår en tro på, at vi kan skabe forandringen, så vil den også finde sted’

USA’s nye præsident Donald Trump planlægger en stribe overgreb på klimapolitikken. Det vil dels skabe voldsomme protester, dels forpligte investorer til at handle mod den fossile industri ved at trække deres penge ud, siger amerikansk miljøveteran
Tidligere i november var der protester mod en olieledning i Cannon Ball, North Dakota. Klimaveteran mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før protester som disse vil sprede sig.

Tidligere i november var der protester mod en olieledning i Cannon Ball, North Dakota. Klimaveteran mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før protester som disse vil sprede sig.

James MacPherson
28. november 2016

USA er på vej til voldsomme konfrontationer på energi- og klimaområdet. Og Donald Trump, den ny præsident, vil ikke gå sejrrigt ud af dem.

Det vurderer Robert Massie, direktør for Sustainable Solutions Lab på University of Massachusetts. Med en doktorgrad i erhvervspolitik har han tre årtiers erfaring med bæredygtige investeringsstrategier, bl.a. som leder i en årrække af Ceres, koalitionen af 130 organisationer, virksomheder og institutionelle investorer med fokus på bæredygtighed.

Robert Massie har netop besøgt Danmark for at forelæse på Københavns Universitets Sustainability Science Centre.

»Jeg tror, vi kommer til at opleve en proces i to faser. Først vil Donald Trump forsøge at opfylde så mange af sine valgkampsløfter, han kan. Han har allerede indsat en klimabenægter til at forestå en omstilling af den amerikanske miljøstyrelse, EPA. Han har til hensigt at trække USA ud af klimaaftalen fra COP21 i Paris. Og han har lovet at tilbagerulle lovgivningen med 80 pct.,« siger Massie.

Listen over de foreløbigt udnævnte til Trumps regering og forvaltning er stærkt domineret af personer, der forholder sig skeptisk til forskerbudskabet om den menneskeskabte globale opvarmning.

I sin videotale til amerikanerne i sidste uge bebudede Trump, at han vil fjerne restriktioner på produktionen af kul samt skifergas- og olie, og en af hans ledende rådgivere, Bob Walker, har varskoet et stop for penge til NASA’s klimaforskning.

»Trump har udstedt andre aggressive løfter. Som præsident har han megen direkte udøvende magt, så han kan godt realisere en hel del.«

Men så følger ifølge Massie den anden fase.

»Der vil vise sig dramatisk modstand i delstaterne og også fra Demokraterne i Kongressen. Han vil løbe ind i sagsanlæg ved enhver handling, som nogle måtte mene strider mod amerikansk lov. Og ved midtvejsvalgene til Kongressen i 2018 forudser jeg en vælgerreaktion mod Trump.«

Elizabeth O'Brien, til venstre, fra Washington, og Hannah Allan, fra New York, tænder lys i protest mod Trump foran Det Hvide Hus i Washington tidligere denne måned.

Alex Brandon

Revolte på vej

Robert Massie er på linje med en anden erfaren stemme fra klima- og miljødebatten, professor i økonomi Jeffrey Sachs, Columbia University. På sin blog skriver Sachs, at klimaspørgsmålet »hurtigt vil blive (Trumps) største kontrovers og koste afgørende politisk kapital i takt med, at klimapostyret tager al opmærksomhed fra hans udnævnelser og undergraver USA’s diplomati foruden at sabotere infrastrukturplanerne«.

Jeffrey Sachs spår, at Donald Trumps tilgang til klimatruslen kombineret med en enorm gæld blandt amerikanske studerende og tabet af arbejdspladser til robotter vil udløse »årtusindets revolte« i USA.

»25-årige på vej ud på arbejdsmarkedet og 35-årige med små børn vil ikke affinde sig med en præsident i 70’erne, der gentager falske udsagn om klimaet og ødsler deres fremtid bort,« skriver Sachs.

En nok så afgørende grund til, at Donald Trumps forventede offensiv mod klimapolitikken og hans forsvar for den fossile industri vil fejle, er ifølge Robert Massie, at han kommer for sent.

»Trump vil opdage, at det er umuligt at genrejse markeder, som er blevet forladt. Der er i dag intet marked for alt det kul, han vil sætte i produktion. Hvem tror han vil købe det,« spørger Massie og påpeger, at det ikke er EPA’s miljøregler, som har sendt kulindustrien til tælling, men – ironisk nok – de fossile selskabers egen satsning på skifergas, som har gjort kullene urentable.

Tilsvarende er olieprisen i dag på et lavt niveau, hvor der ifølge Robert Massie ikke længere er økonomi i den olie fra tjæresand, som Trump vil understøtte med den kontroversielle Keystone XL-rørledning fra de canadiske felter til amerikanske raffinaderier. Obama sagde efter massive folkelige protester nej til rørledningen, men Trump er »absolut for.«

35-årige med små børn vil ikke affinde sig med en præsident i 70’erne, der gentager falske udsagn om klimaet og ødsler deres fremtid bort

Jeffrey Sach, professor i økonomi

»Jeg vil have den bygget, men jeg vil have en del af profitten. Det er sådan, vi skal gøre vor nation rig igen,« sagde Trump i valgkampen. Hans problem er bl.a., at der er så lidt profit tilbage i den dyre tjæresandsolie, at der næppe bliver noget tilbage til olieselskaberne og Canada, hvis USA vil have mere.

Både Robert Massie og Jeffrey Sachs gør opmærksom på, at den fossile industri ikke længere har den betydning for beskæftigelsen i USA, som Trump lægger op til. Der er således ifølge Sachs sammenlagt 150.000 amerikanske arbejdspladser tilbage i udvinding af kul, olie og gas, svarende til 0,1 pct. af arbejdsstyrken.

»Disse arbejdere, hvis helbred rutinemæssigt ødelægges til fordel for selskabers profit, kan let kompenseres og efteruddannes til meget sundere arbejde og bedre lønninger,« mener Jeffrey Sachs.

KU’s nej til det fossile

Robert Massie vil ikke afvise, at selskaber og lobbyorganisationer i den fossile energiindustri vejrer morgenluft med indsættelsen af Trump og derfor genstarter eller forstærker deres kampagner mod klimapolitikken og omstillingen til grøn energi. Så meget desto vigtigere bliver det arbejde, som Massie deltager i, med at få institutionelle investorer til at sælge deres aktier i de fossile selskaber.

»Med muligheden af at USA trækker sig fra klimaaftalen fra Paris får de institutionelle investorer ansvar for at gå i spidsen,« siger Massie.

Han kalder den hidtidige ’divestment’-kampagne, søsat i 2012 af miljøaktivisten Bill McKibben og græsrodsnetværket 350.org, for »enormt effektiv«.

»Kampagnen har bragt et ignoreret emne lige i centrum af de institutionelle investorers dagsorden,« siger Robert Massie og roser Københavns Universitet (KU) og Københavns Kommune som nye eksempler på investorer, der vælger det fossile fra.

Så sent som i september sagde KU’s bestyrelsesformand Niels Strandberg Pedersen til Universitetsavisen, at »det er illusorisk overhovedet ikke at ville have noget med olie og benzin at gøre, da verden ikke har noget alternativ på energiområdet her og nu.«

Derfor kunne bestyrelsesformanden ikke garantere, at KU ikke anbringer nogle af sine 170 mio. kr. til aktieinvesteringer i ’beskidt energi’.

Det udløste en protest fra 100 universitetsansatte og -studerende, og i oktober vedtog KU’s bestyrelse så enstemmigt, at man ikke vil sætte penge i virksomheder, hvor mere end fem pct. af omsætningen »stammer fra aktiviteter i form af eftersøgning, udvinding og raffinering af fossile brændsler«.

I Storbritannien har nu 43 universiteter – en fjerdedel af alle – forpligtet sig til at afhænde fossile aktier. Ifølge kampagne-sitet Fossil Free har globalt mere end 640 institutionelle investorer med samlede aktiver for 3,4 billioner dollar – universiteter, pensionskasser, kommuner, organisationer – nu tilsluttet sig divestment-kampagnen med beslutninger om at afstå fra fossile investeringer.

Men et betydeligt større antal investorer – herunder flertallet af danske pensionskasser – investerer fortsat i sort energi.

»Deres centrale argument er, at de har en forpligtelse til at varetage medlemmernes interesser i form af et fordelagtigt økonomisk afkast. Men medlemmernes interesser må også handle om deres fremtid, om hvordan verden ser ud om 20-30 år. Med klimaforandringerne er vi på vej mod et meget grimt sted, hvis vi ikke handler,« siger Robert Massie og viser med et kort, hvordan 30 pct. af arealet i Boston, hvor han selv bor, kan komme under vand i 2050, hvis havenes fortsatte stigning falder sammen med kraftig storm.

»Er det ikke i medlemmernes interesse at handle for at undgå det?«

Protestmarch som denne i New York var der en del af forskellige steder i USA efter valgt af Donald Trump. Og hvis den kommende præsident gennemfører de skadelig tiltag for klimaet, som han har bebudet, vil protesterne sprede sig, vurderer klimaekspert.

Mary Altaffer

Ser i bakspejlet

Massie minder om, at der på krav fra de amerikanske myndigheder altid står en advarsel på aktier og obligationer om, at ’hidtidige resultater ikke garanterer resultater i fremtiden’.

»Men pensionskassers ledelse og deres rådgivere og forvaltere af værdipapirer gør intet anderledes: De er helt fokuseret på virksomhedernes resultater og overser derfor signalerne fra fremtiden. Det svarer til at forsøge at køre bil ved at se i bakspejlet, og derved udfører de et rigtig dårligt stykke arbejde.«

Et eksempel på risikoen ved at fastholde fossile investeringer er ifølge Massie pensionskassen for offentligt ansatte i hans hjemstat, Massachusetts Pension Reserves Investment Management, som sidste år tabte 521 millioner dollar på sine aktier i kul, olie og gas.

På sigt vokser risikoen ved fossile investeringer meget mere, fordi sektorens selskaber i dag sidder på kendte og sandsynlige fossile reserver, der er fem gange så store som det, man kan brænde af, hvis den globale opvarmning skal bremses før Parisaftalens to grader.

»Hvis fossile reserver ikke kan brændes af, så falder deres værdi jo til nul. Og hvis man allerede har flere reserver, end man kan udvinde og brænde af, så giver det ikke mening at lede efter mere. Men det gør alle selskaberne,« siger Robert Massie, der angiver 600 milliarder dollar som det beløb, pensionskasser fortsat har investeret i fossil energi, og som risikerer at være tabt.

Dialog virker ikke

Han kritiserer de pensionskasser, der som en række danske siger, at de hellere vil udøve aktivt medejerskab i den fossile industri end trække sig ud ved at sælge aktierne.

»Efter min vurdering har det ikke givet nævneværdige forandringer i de fossile selskabers adfærd, at institutionelle investorer engagerer sig. Typisk anmoder man bare om at få information om selskabernes planer for at holde opvarmningen under to grader. Enten bliver man afvist eller også præsenteres man for planer, som er helt utilstrækkelige i deres ambitionsniveau – som det franske selskab Total, der i sin klimastrategi fra 2015 har et mål om 20 pct. vedvarende energi om 20 år. Det er fuldstændig latterligt,« mener Robert Massie.

Den amerikanske miljøveteran siger, at han efter 35 års engagement har mistet tålmodigheden med dem, der foregiver at handle, men reelt ikke gør andet end at snakke.

»Hvis vi i klimasagen havde 50 år at løbe på, ville jeg sige, at det går udmærket med introduktionen af vedvarende energi og renere teknologi. Problemet er, at vi ikke har så meget tid.«

»Jeg mener, at hvis mennesker i USA og andre steder opnår en tro på, at de kan skabe forandringen, så vil den også finde sted. ’We become what we believe’ – vi bliver, hvad vi tror på.«

»Problemet er, at mange mennesker enten ikke ønsker en sådan forandring, eller ikke tror, at den er mulig. Og de udsættes for et meget kraftfuldt budskab fra kyniske personer med magt, som siger: ’Don’t even try.’«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Hvis vores ny fremmedfjendske regering ikke ved, hvad det hedder, det de mangler i regeringsgrundlaget, så er svaret, at det hedder selvransagelse, vores menneskeskabte klimaforandringerne skaber flygtninge, som vores krige gør det.

Hvis ikke der indfinder sig en erkendelse af egen medvirken, så kommer der mange flere krigsflygtninge de kommende år og hvis vores politikeres svar på udfordringerne er som i 1938, bliver resultatet som i 1945.

Det er ikke sådan, at den nye danske fremmedfjendske regering eller Trump har et valg, de forbrydelser imod menneskeligheden den begår, vil regeringerne blive straffet for.

Trump som Lars Løkke Rasmussen (V), Liberal Alliances leder Anders Samuelsen, og den Konservatives leder, Søren Pape Poulsen er ikke fritaget for ansvar, den tid er forbi, den globaliserede verden er en åben og gennemsigtige verden, hvor valid information gennem sociale medier, gør det tydeligt og gennemskueligt for alle, hvad der foregår, samt de bagved liggende årsager og det faktum, at enhver med en mobiltelefon og det fra en lerhytte på savannen i Afrika til Kbh., kan gennemskue fakta om de menneskeskabte klimaforandringer, er altafgørende for udviklingen og naturligvis for straffen, for ikke at beskytte mennesker, hvis det er den vej den fremmedfjendske regering og Trump vælger fortsat at gå.

Brugerbillede for Kenneth Krabat

Del og hersk er dét, han praktiserer, Tumpen. Træder på hjertesager og det nødvendige, så blikket ikke falder dér, hvor han virkelig ér. Det KAN vise sig at være et TOTAL afledningsmanøvre, der skal vise, at han ikke har noget, han virkelig vil, men praksissen er effektiv nok.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Kulminearbejderne udgør vist kun ca 75.000 i USA,og det er i den sektor, de store helbredsproblemer udspringer.

Antallet af folk beskæftiget med forskning , udvikling og produktion af alternativ og grøn energi, energibesparelser , miljøvenlig teknik o s v er i USA allerede mange gange større end antallet af arbejdspladser i kul/olie sektoren, så forretningsmæssigt har kul/olie vel allerede tabt slaget - Trump trænger til en grundig "opdatering" m h t hvor fremtiden ligger og m h t klima-problemerne.

(De lande ( f eks Saudi Arabien, Rusland, Venezuela m fl ), der baserer deres økonomi på olie , står vist over for nogle gevaldige økonomiske problemer inden for en overskuelig fremtid, og det kan måske føre til en række konflikter/uroligheder, som man allerede nu burde tage initiativ til at prøve at forebygge.)

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Robert Kroll
Danmark står også over for store udfordringer.
Danmark som andre fossiltbrændstof udvindings lande er udfordret af unødvendig konkurrence imod en omstilling til alternative løsninger.

Fossilbrændsel afbrænding slår menneskeligheden ihjel, handelsværdien er derfor irrelevant, hele fossilbrændsel sektoren, må eksproprieres af borgerne uden erstatning til interessenterne, dette er naturligvis force majeur, for en hurtig og effektiv afvikling og for overlevelse.

Det er ikke muligt, at stoppe brug af olie i morgen, men det er muligt, at stoppe konkurence imod bæredygtig omstilling og satse 100% på denne omlægning til bæredygtige alternativer.

Som en sidegevinst af force majeur ekspropriation af fossilbrændsel sektoren, får borgerne også kontrol med f.eks. plastindustrien.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Peter Bækgaard
Det er ikke sådan det fungere, de gamle kapitalistiske lande, har historisk det store ansvar for den samlede CO2 udledningen, klodens tilstand skal derfor reguleres ved, at lande som Kina og Indien først senere skal reducere deres udledninger, vi har så at sige opbrugt vores kvote og det er på det bagtæppe man skal forstå de fattige amerikanere og europæere og populismen, de fattige der ikke kan spise de menneskeskabte klimaforandringer og lider under den ulighed der er i fordelingen af velstanden.

Et eksempel:
"Richer economies like the European Union, the US and others will start to limit their use of HFCs within a few years and make a cut of at least 10% from 2019.

The new agreement will see three separate pathways for different countries.

Some developing countries like China, nations in Latin America and island states will freeze their use of HFCs from 2024.
India, will start even later, making its first 10% cut in use in 2032."

Link: http://www.bbc.com/news/science-environment-37665529

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Philip Så kan jeg konkludere at du ikke har været i Kina eller Indien..... jeg trøster mig med at i Kina har man set fidusen nu.