Politisk kaos truer Afghanistans regering

Syv af præsident Ghanis ministre er blevet fyret af parlamentet. Magtkampen kan lamme regeringen yderligere

Hele syv ministre i Afghanistans regering er blevet fyret af parlamentet, anklaget for manglende anvendelse af bistandsmidler. De har anvendt under 70 procent af deres udviklingsbudget i 2015, lyder anklagen.

Præsident Ashraf Ghani har svaret igen ved at beordre sine ministre til at blive på jobbet, indtil Afghanistans højesteret har afsagt kendelse om fyringernes lovlighed.

Ifølge Afghanistan-ekspert Thomas Ruttig fra Afghanistan Analyst Network (AAN) er det uklart, hvem der har taget intiativ til at begære ministrene fyret. Er det parlamentsmedlemmerne selv, eller er det magtfulde grupper uden for parlamentet, der har fundet på det for at presse Ghani til indrømmelser?

Yderligere lammet

Ifølge den afghanske forfatning har parlamentet løbende ret til at komme med såkaldste estizah, indsigelser mod siddende ministre, hvis der er utilfredshed med deres embede.

Det er en ret, som parlamentet tidligere har gjort brug af, blandt andet i 2013, hvor hele 11 ministre fik et mistillidsvotum, fordi de kun havde anvendt 50 procent eller derunder af deres bistandsbudgetter.

Fire af ministrene, hvis taburetter vakler, er udpeget af præsident Ghani, og tre af hans rival Abdullah Abdullah, som deltager i en problematisk og ineffektiv samlingsregering med Ghani.

Ifølge AAN kan både Ghani og Abdullah stå bag de syv mistillidsvotummer i et forsøg på at få nye folk ind på vigtige poster, men under alle omstændigheder risikerer den afghanske regering at blive yderligere lammet i mange måneder fremover af nye forhandlinger med parlamentet, der skal godkende eventuelle nye kandidater.

Dannelsen af den nuværende regering tog ikke mindre end to år og faldt først endelig på plads i juni 2016.

Dagbladet Informations forside

Vil du bidrage til debatten i Information?

Se hvordan
Redaktionens udvalgte

Arrangementer og kurser Se alle

Rabatter til abonnenter

Underholdning

Vil du bidrage til debatten i Information?

Se hvordan
Redaktionens udvalgte

Arrangementer og kurser Se alle

Rabatter til abonnenter

Underholdning