Læsetid: 6 min.

’Vi sagde aldrig, at The City ville flytte fra den ene dag til den anden’

Under Brexit-valgkampen advarede EU-tilhængersiden om, at 100.000 job kunne fordufte fra finansdistriktet, The City, hvis landet stemte for at forlade EU. Men udflytningen lader vente på sig. City-politikeren Mark Boleat er dog ikke i tvivl om, at der vil være en høj pris at betale, hvis regeringen gennemfører en ’hård Brexit’
Den store finansielle nedsmeltning, som blev forudset, hvis briterne stemte sig ud af EU, er ikke sket. Men det kan stadig nåes, konstaterer en af lederne i City. 

Den store finansielle nedsmeltning, som blev forudset, hvis briterne stemte sig ud af EU, er ikke sket. Men det kan stadig nåes, konstaterer en af lederne i City. 

Luke MacGregor/Bloomberg

15. november 2016

»Vær forberedt«, lød en overskrift i gratisavisen City AM fra april i år.

»Brexit kan koste 100.000 job i den finansielle servicesektor,« lød fortsættelsen.

Advarslen forud for briternes Brexit-afstemning den 23. juni stod langt fra alene.

»Tusinder af London bankjob-nedskæringer vil starte i næste uge,« lød en anden overskrift.

Men Brexit-tilhængerne nægtede at tro på truslen trods The Citys åbenlyse betydning for den britiske økonomi: 1,1 mio. arbejder direkte i finansverdenen, det samme antal arbejder i støttejob, sektoren bidrager med 12 procent af landets skatteindtægter, og det er landets største eksport med et handelsoverskud på 55 mia. pund, ifølge The Economist.

»Vi har alt for ofte hørt den slags påstande, og ingen af advarslerne har nogensinde vist sig at være sande,« skrev for eksempel Allister Heath fra pro-Brexit-avisen The Daily Telegraph.

Fem måneder efter Brexit-afstemningen er der stadigvæk næsten daglige overskrifter om, at Citys finansielle institutioner forbereder sig på udflytning.

Imidlertid er der kun få overskrifter om egentlige jobtab og endnu færre om institutioner, der har truffet beslutning om at forlade London.

Så var truslen endnu et eksempel på, at remain-siden overdrev Brexits negative konsekvenser?

Mark Boleat, politisk leder i The City of London Corporation – finansdistriktets selvstyrende administration – afviser kritikken.

»Det var for det første ikke en trussel. Ingen sagde, at hvis det blev leave, så pakker vi op og rejser dagen efter,« siger han i et interview med Information i Londons gamle Guildhall.

»Det er meget dyrt at flytte, og du kan ikke bare sætte op et andet sted. De skal autoriseres til det, og selv hvis de beslutter sig for at flytte, ville det stadig tage to år at gennemføre. Det, de finansielle institutioner sagde, var, at hvis vi ikke længere har adgang til det indre marked på de nuværende vilkår, så vil vi over tid flytte nogle af vores aktiviteter ud,« tilføjer han.

»Det er præcis det samme budskab, vi udsender nu. Overdrivelserne i løbet af valgkampen kom fra politikerne, ikke fra industrien.«

Mark Boleat påpeger, at der ikke er truffet nogen beslutning fra politisk hold om, hvilken type Brexit landet vil gå efter, og derfor er de finansielle institutioner i en venteposition, hvor de overvejer, hvad de skal gøre alt efter slutresultatet.

»Alle institutioner undersøger lige nu meget detaljeret, hvad Brexit betyder for dem, og hvad deres muligheder er. Det inkluderer midlertidige løsninger, og nogle har allerede truffet beslutning om at sætte op andetsteds i EU, hvorfra de udfører dele af deres opgaver. Det er sket i Luxemburg, i Dublin, i Frankfurt og sikkert et par andre steder,« siger han og vurderer på linje med andre iagttagere, at yderligere udflytninger vil finde sted fra sommeren 2017.

»Det koster ikke stillinger i London nu, men det øger udgifterne, og over tid vil nogen måske sige: ’Vi har allerede en tilstedeværelse andetsteds, det er billigere end London, så næste gang vi skal træffe en stor beslutning, vil vi kigge andre steder end London’.«

Hård eller blød Brexit

Boleat holder fast i, at det kan ende med at koste landet dyrt, hvis premierminster Theresa May og hendes regering gør alvor af at gennemføre en såkaldt ’hård Brexit’, hvor landet melder sig ud af det indre marked for til gengæld at kunne begrænse immigrationen fra EU.

Ifølge kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor’s er en hård Brexit imidlertid nu det mest sandsynlige slutresultat, og det nedjusterede af samme grund Storbritanniens kreditvurdering fra topkarakteren AAA til AA i sidste uge.

Ifølge Boleat vil antallet af jobtab i The City i høj grad afhænge af, om Standard & Poor’s får ret, eller om den britiske regering ændrer holdning og går efter en blødere Brexit.

»Vi tror på Oliver Wyman-rapporten, vi fik lavet, som siger, at hvis vi ender med ’høj adgang’ til det indre marked, så vil antallet af tabte job blive begrænset til et par tusinde, hvilket ikke vil blive bemærket. Hvis vi ender med ’lav adgang’, så kan det omvendt koste helt op til 75.000 job. Det er et helt plausibelt tal,« siger han.

Trump og Brexit

Boleat har tidligere forudset, at en tredjedel af jobbene vil gå til Kontinentaleuropa, en tredjedel til New York og en tredjedel vil forsvinde. Men siden den udtalelse har Donald Trump vundet det amerikanske præsidentvalg, så vil New York i fremtiden være lige så attraktiv?

»I øjeblikket er det svært at vurdere, hvilken effekt det vil have. Vi vil få et klarere billede, når han har udpeget sin regering,« siger Boleat og medgiver, at finansindustrien i forbindelse med finanskrisen har spillet en rolle i at skabe den frustration i både Storbritannien og USA, der siden førte til Brexit og Trumps sejr.

Af samme grund holdt The City sig også fra direkte at blande sig i Brexit-valgkampen, fortæller han.

»Vi deltog ikke i valgkampen. Det eneste, vi gjorde, var at udtrykke et utvetydigt synspunkt. Jeg deltog i paneldiskussioner på radio og tv, når jeg blev inviteret, men det var det. Vi vurderede, at det sikkert ikke ville hjælpe. Hvis The City sagde, at det ønskede at blive i EU, så ville det for nogle være endnu en grund til at stemme for at forlade det,« siger Boleat og erkender, at »der er opstået en følelse imod London og etablissementet, og i forhold til Trump er det tydeligvis det samme«.

»Vi er alle meget opmærksomme på det, men at finde ud af, hvad man kan gøre for at ændre det, er langt sværere,« tilføjer han.

Politisk rod

The City er efter Brexit-afstemningen en anelse mere højtråbende end op til og under valgkampen. Det er blevet alvor nu, og The City of London Corporation har derfor skruet op for en lobbykampagne i et forsøg på at påvirke den britiske regering.

Pudsigt nok ligger finanssektoren nu mere på linje med Labour end med den konservative regering.

»Men vi har en svag opposition,« påpeger han. »Normalt taler vi til partiledelsen, men Labour fungerer på en anden måde nu. Vi taler ikke om at influere Jeremy Corbyn. Det handler om Hilary Benn, der er formand for parlamentets Brexit-udvalg, og Keir Starmer, som er Labours Brexit-ordfører. Og der er en række menige medlemmer, vi taler med,« forklarer Boleat, der ikke tror, at landsrettens afgørelse i forrige uge, der tvinger regeringen til at søge parlamentets opbakning til aktivering af Artikel 50-forhandlingerne, vil gøre den store forskel.

Han er dog generelt godt tilfreds med, at parlamentet er blevet mere involveret i Brexit-diskussionen.

»Det eneste, der er sikkert, er, at Storbritannien har stemt for at forlade EU, men det kan fint hænge sammen med at have et tæt forhold såsom Norge eller Schweiz. Der er nu dem, der siger: ’Du stemte remain, så bland dig uden om’, men det, mener jeg, er helt forkert. Hvilken type Brexit, der bliver gennemført, er et større spørgsmål for landet end den egentlige Brexit-afstemning,« siger han og betegner det som legitimt for parlamentarikere at mene, at fortsat adgang til det indre marked er værd at fastholde og betale en pris for.

Nye toner?

Det er imidlertid langt fra de toner, regeringen har udsendt. Tværtimod sagde Theresa May på den konservative partikongres, at det ville være en rød linje for landet at kunne begrænse indvandringen.

Det vil ikke kun være uforeneligt med fuld adgang til det indre marked og såkaldt passporting – retten til at handle frit med finansielle produkter i EU – men også begrænse adgang til ’talent’, som ifølge Boleat er lige så vigtigt for The City.

»I det omfang, at vi ikke får disse to ting, vil vi miste nogle institutioner og noget handel,« siger han, men mener at kunne fornemme »en ret stor ændring i tonen siden« partikonferencen.

»Jeg tror, at regeringen forstår, at hvis der ikke er adgang til det indre marked på mere eller mindre de samme vilkår som i dag, så vil vi miste business. Vi har også understreget, at der er behov for en overgangsperiode, for du kan ikke have en situation, hvor ting, der er lovlige i dag, bliver ulovlige med to dages varsel,« siger han og tilføjer, at finanssektoren håber, at regeringen »forsøger at få en overgangsordning fra EU så tidligt som muligt, som kunne være en accept af, at vi har f.eks. Norge-status i tre år«, mens forhandlingerne foregår.

»Men,« erkender Boleat, »jeg frygter, at det ikke vil blive så enkelt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Der er ikke den ringeste grund til at finansielle virksomheder i Storbritannien bevarer retten til at handle frit med finansielle produkter i EU efter brexit - og da slet ikke hvis Storbritannien ikke bliver medlem af European Economic Area (= EU, Island, Norge, Liechtenstein & Schweiz (med visse undtagelser for Schweiz' vedkommende))

Passporting bør være forbeholdt virksomheder beliggende i EEA.
Pågældende City-baserede finansielle virksomheder må oprette en filial i EEA-området - hvilket de fleste allerede har gjort.