Baggrund
Læsetid: 5 min.

I Sydafrika puster indvandrerfjendsk retorik til volden

Populister over hele verden lægger fejlagtigt skylden for dårlig økonomi, arbejdsløshed og menneskeligt armod på 'de fremmede'. I Sydafrika har beskyldningerne stået på i nu 20 år og ført til bølger af xenofobisk motiveret vold og drab
En bølge af voldelige, xenofobiske episoder skyllede sidste år ind over Sydafrika, og efterdønninger rammer stadig tilfældige indvandrere. Her bliver en immigrant fra Mozambique, som har en butik i Johannesburg, angrebet af en gruppe lokale mænd.

En bølge af voldelige, xenofobiske episoder skyllede sidste år ind over Sydafrika, og efterdønninger rammer stadig tilfældige indvandrere. Her bliver en immigrant fra Mozambique, som har en butik i Johannesburg, angrebet af en gruppe lokale mænd.

James Oatway

Udland
14. november 2016

CAPE TOWN – Frygten for fremmede stiger. Både i Europa, i USA og i Sydafrika. Især er frygten for, at de fremmede 'stjæler' arbejdspladser, tilsyneladende en global frygt.

For godt et år siden skyllede en bølge voldelige, xenofobiske episoder over Sydafrika, og efterdønninger rammer stadig tilfældige indvandrere. Et af ofrene for xenofobisk vold er 39-årige Percy Mafara. Han kom til Sydafrika fra Zimbabwe for 20 år siden og er blevet overfaldet adskillige gange. Senest i sidste uge.

»Sorte sydafrikanere overfaldt mig. De kaldte mig kwerekwere – fremmed. Folk som dig tager vores arbejde, råbte de,« fortæller han.

Ifølge professor Loren Landau, der leder Center for Afrikansk Migration på Wits Universitet i Johannesburg, er problemet med xenofobi voksende.

»Der er perioder med udbrud og et jævnt antal mennesker, der bliver overfaldet og slået ihjel,« siger han.

Overfaldene sker imidlertid på en forfejlet slutning: at immigranterne stjæler job, siger Zaheera Jinnah, der er ph.d. og forsker i immigration ved Wits Universitet.

»Der er 1,2 millioner arbejdende immigranter i Sydafrika. De repræsenterer fire procent af den samlede arbejdsstyrke. Vi har en arbejdsløshed på mellem 25 og 33 procent – det er mellem fem og syv millioner mennesker. Antallet af immigranter er alt for lavt til at have nogen indflydelse.«

Størstedelen af indvandrerne i Sydafrika kommer som Percy Mafara fra Zimbabwe.

Han forlod landet i 1995 i jagten på muligheder.

»Jeg blaffede til grænsen fra mit hjem i et landområde, og så hoppede jeg over grænsen. Jeg kom hertil for at skabe et bedre liv,« forklarer Percy Mafara.

Katastrofal fri bevægelighed

Historisk set kan man i Sydafrika godt finde paralleller til den situation, Europa befinder sig i lige nu, og til de europæiske og amerikanske politikeres sprogbrug.

I 1996, da Sydafrika oplevede en massiv flygtningestrøm fra diktaturet i Zimbabwe, holdt landets daværende forsvarsminister, Mangosuthu Buthelezi, tale i parlamentet:

»Sydafrika står over for endnu en trussel, og det er ideologien med fri bevægelighed, frihandel og frihed til at vælge, hvor du lever og arbejder. Fri bevægelse for personer fører til katastrofe for vores land.«

Hans efterfølger, Joe Modise, forklarede i et avisinterview året efter årsagen til problemet med kriminalitet i landet:

»Når det kommer til kriminalitet, hjælper politiet og hæren med at slippe af med den i vores land. Men hvad kan vi gøre? Vi har en million illegale indvandrere i vores land, der begår forbrydelser, og som nogle folk fejlagtigt tror, er sydafrikanere. Dét er det rigtige problem.«

Udtalelserne havde imidlertid ikke hold i virkeligheden.

»Der er ingen evidens, som støtter nogen af de udtalelser,« siger Loren Landau.

Han påpeger, at selv om mobilitet og immigration bestemt medfører udfordringer, kan antallet af immigranter ikke bruges som årsag til niveauet af kriminalitet, arbejdsløshed, og manglen på velfærd.

Fejlslutning

Percy Mafara forstår ikke vreden mod ham og andre immigranter, og det har han heller ikke grund til. Øget indvandring kan ifølge eksperter ikke være forklaringen på arbejdsløshed. Det stopper imidlertid ikke populistiske politikere i at bruge netop indvandrere som forklaring på socioøkonomiske problemer, heriblandt ledigheden.

For hvis der er noget, der kan samle sydafrikanere, er det ifølge Loren Landau, at man med en arbejdsløshed i Sydafrika på godt 26 procent tillader udlændinge at få job.

»Det spørgsmål ignorerer selvfølgelig, at den store arbejdsløshed ikke kan forklares med immigration; tallene hænger simpelt hen ikke sammen. Og mange indvandrere skaber job til sig selv og til sydafrikanere. Men når politikere skal vinde valg, og folket skal have en forklaring på deres økonomiske problemer, er udlændinge meget brugbare.«

Percy Mafara har selv skabt sit job i Sydafrika. Han startede med at sælge ståltrådsfigurer på et loppemarked i Cape Town. På en god måned tjente han 600 kroner. Størstedelen sendte han hjem til sin familie.

Med hjælp fra en lokal forretningskvinde fik Percy Mafara stablet en forretning på benene, og i dag tjener han omkring 1.500 kroner om måneden. Størstedelen går til at sende hans fire børn i skole.

Men hans succes har en pris.

»Jeg er blevet bestjålet ti gange. Nu har jeg flyttet mine maskiner, for det er de lokale, hvor jeg bor, der stjæler mine ting. De går målrettet efter mit og andre udlændinges huse,« mener Percy Mafara.

Mainstream fremmedgørelse

Selv om migrationstallene er nogenlunde stabile, og udsving kan forklares med øget eller mindsket brug for arbejdskraft eller flygtningekriser, er indvandrerne et nemt sted at placere skylden for skiftende og stigende samfundsøkonomiske udfordringer.

Loren Landau mener, at det bliver gjort på en måde, der legitimerer had, vold og overfald:

»Jeg ser en negativ ændring i den måde, hvorpå xenofobiske udtalelser og handlinger i det politiske system bliver mainstream: Hvad der ville være blevet fordømt for år tilbage, er nu standard i den politiske diskurs. På den måde er Sydafrika helt på linje med Trump'erne, Berlusconi'erne og Le Penn'erne i denne verden.«

Loren Landau peger på et paradoks: Fordi indvandrerne i Sydafrika integreres og assimileres, spreder de sig ud over flere forskellige sektorer, industrier og geografiske områder. De er gået fra at være koncentreret i miner eller marker til at være spredt ud over hele samfundet, og de fungerer på lige fod med almindelige sydafrikanere.

»Synligheden gør, at det føles som en invasion,« påpeger Landau.

Er indvandrerne succesfulde, er de nærmest en rød klud i hovedet på samfundets marginaliserede. Især på dem, der ikke formår at ændre deres livsbane.

»Der er mange marginaliserede og sårbare mennesker, så indvandrerens evne til at overkomme de barrierer, disse mennesker oplever – de samme barrierer, som de, der forbliver fattige, ikke magter at overkomme – gør indvandrerne til objekt for undren og bekymring.«

Og det bliver hjulpet på vej af politisk brug af indvandrerne som syndebukke, siger Landau.

Politikerne og deres udtalelser bærer ifølge Landau hovedansvaret for den voksende fjendtlighed over for immigranter og for ikke at løse de problemer, den oprindelige lokalbefolkning oplever.

Til spørgsmålet om, hvad regeringen i Sydafrika har gjort ved problemet, svarer han med et modspørgsmål.

»Det kommer an på hvordan vi forstår 'problemet'. For dem, der vil derhen, hvor xenofobi er rodfæstet i indvandrernes tilstedeværelse, har regeringen taget stærke, om end uproduktive midler i brug for at begrænse antallet af mennesker, der krydser grænsen for at arbejde, leve og søge beskyttelse i Sydafrika.«

Men hvis man ser roden til xenofobi i selve den måde, man behandler landets immigranter på, har regeringen gjort langt mindre.

Manglen på handling får udlændinge som Percy Mafara til at søge andre steder hen. Roden til den xenofobiske vold bliver der ikke taget hånd om, tværtimod formerer den sig.

»Mine børn bliver drillet i skolen, bliver kaldt kwerekwere (fremmed, red.). Regeringen burde lære folk at opføre sig ordentligt. Jeg prøver bare at give mine børn en uddannelse,« siger han.

Efter interviewet rejser han sig fra arbejdsstolen i det lille værksted, følger med ud og låser omhyggeligt døren efter sig.

Han skal ud at lede efter et nyt sted at bo.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her