Læsetid: 4 min.

Theresa May kan tækkes sine vælgere bedst med hårdt EU-brud

Den britiske befolkning bliver nærmest umulig at stille tilfreds, ligegyldigt hvilken Brexit-strategi Theresa Mays regering vælger, viser ny undersøgelse. Sandsynligheden er, at hun vælger at tækkes sit eget bagland, vurderer forsker
21/11/2016. London, United Kingdom.Prime Minister,Theresa May, delivers the keynote address at the CBI conference discussing the impact on UK business in a post-Brexit world.(Mark Thomas / i-Images / Polaris)

21/11/2016. London, United Kingdom.Prime Minister,Theresa May, delivers the keynote address at the CBI conference discussing the impact on UK business in a post-Brexit world.(Mark Thomas / i-Images / Polaris)

Mark Thomas/Polaris Images

23. november 2016

LONDON – Hvis den britiske regering har svært ved at lægge sig fast på en Brexit-strategi, kan det meget vel skyldes én ting: Den ved, at det vil være så godt som umuligt at stille briterne tilfredse.

Ifølge ny research – foretaget af den anerkendte analytiker John Curtice for NatCen Social Research – er et flertal af briterne tilsyneladende både tilhængere af en 'hård' og en 'blød' Brexit, som blandt andet betegner, hvor hårdt Storbritanniens brud med EU's indre marked bliver.

Men mens halvdelen af befolkningen er villig til at gå på kompromis, siger den anden halvdel nej.

Med andre ord: Rent politisk står den britiske premierminister over for et ekstremt svært valg, når hun skal veje adgangen til EU’s indre marked op mod et stop for den frie bevægelighed.

»Den overordnede pointe er, at en ’blød’ Brexit er ekstremt populær, men at en ’hård’ Brexit også er meget populær,« sagde John Curtice ved offentliggørelsen af undersøgelsen i et gruppeværelse i Westminster-parlamentet.

»Blandt Leave-vælgere er der stor accept af elementerne i en blød Brexit, men samtidig er der et flertal af Remain-vælgere, der støtter mange af Leave-kravene,« tilføjer han.

Vil ikke vælge

Holdet bag undersøgelsen har valgt at stille konkrete spørgsmål, der indgår i argumentationen for henholdsvis en blød og en hård Brexit, frem for at spørge, om deltagerne i undersøgelsen foretrækker den ene eller anden model.

Eksempelvis handler et af spørgsmålene, der kendetegner en blød Brexit, om, hvorvidt de adspurgte er enige eller uenige i, at »virksomheder i andre EU-lande skal kunne sælge varer og serviceydelser i Storbritannien, mod at britiske virksomheder frit skal kunne sælge varer og serviceydelser i EU«.

Svaret lyder, at 90 procent af Leave-vælgerne og 94 procent af Remain-vælgerne går ind for fri handel.

Omvendt støtter et flertal på 55 procent af Remain-vælgerne en begrænsning af antallet af EU-migranter, der kommer til landet, mens 85 procent af Leave-vælgerne støtter en begrænsning.

En lignende tendens går igen i hovedparten af de øvrige spørgsmål.

»Det står ret klart, at hvis den britiske regering vil forsøge at gå efter den ordning, der er mest populær blandt vælgerne, så skal de gå efter det, vi får at vide, at vi ikke kan få, nemlig en eller anden kombination af frihandel med en synlig begrænsning i immigration,« siger Curtice.

Det hårde valg

Spørgsmålet er, hvad regeringen vil vælge, hvis det ikke kan få en sådan ordning og i stedet ender med at stå over for et valg mellem frihandel eller immigrationskontrol.

Godt nok er den samlede vælgeropbakning til frihandel større end opbakningen til begrænsning af den frie bevægelighed, men det betyder ifølge John Curtice ikke, at EU skal regne med, at Theresa Mays regering vil prioritere markedsadgang.

Årsagen er, at når vælgerne bliver bedt om at træffe et valg mellem en ’blød’ aftale, der betyder accept af fri bevægelighed til gengæld for frihandel, eller ingen aftale – dvs. en hård Brexit – siger 51 procent af befolkningen »ingen aftale«.

»Selv om frihandel er mere populær end begrænsning af immigration, finder vi, at befolkningen er delt midt over, når den bliver bedt om at vælge mellem dem. Hvis regeringen bliver nødt til at vælge, vil det derfor skuffe halvdelen af landet,« siger Curtice.

»Det interessante spørgsmål er: Hvilken del af offentligheden er den mest bekymret over at skuffe?«

Svaret er sandsynligvis, at Theresa May vil tage ved lære af David Camerons skæbne og indse, at »det politisk set ikke er en frygtelig god idé at udfordre sit eget parti, for så risikerer man at miste sit job,« påpeger Curtice.

»60 procent af de konservative vælgere siger ’ingen aftale’, så derfor ser det ud, som om det bedste valg fra et politisk perspektiv er at sige ’ingen aftale’.«

»Jeg tror, at budskabet til Bruxelles er: Lad være med at antage, at den britiske regering vil træffe det valg, I tror, den vil træffe,« siger han.

Godt nok vil en hård Brexit – ifølge de fleste økonomer og prognoser – betyde, at landet vil blive fattigere over tid, men Curtice mener ikke, at Remain-støtter og EU-politikere skal satse på, at det får Leave-vælgerne til at fortryde deres stemme.

»Hvis vi spørger folk, om de vil have en dårlig aftale, der gør dem fattigere, vil de selvfølgelig sige nej, men hvis du spørger de fleste Leave-vælgere, vil de ikke sige: ’Så skal vi ikke forsøge at begrænse immigration’. De vil i stedet sige: ’Det viser bare, hvor rådden en klub EU er’,« siger han og påpeger, at hovedparten af meningsmålingerne indtil videre viser, at hverken Remain- eller Leave-vælgere har fortrudt deres stemme.

»Hvis det går galt med økonomien som resultat af Brexit, skal vi ikke regne med, at folk vil sige: ’Vi valgte helt forkert; de rare, kloge bankfolk havde alligevel ret’,« siger han. »Det kan lige så godt tænkes, at de vil sige, at det er bankfolkene, som vi i forvejen ikke stoler på, eller EU, der er skyld i det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

"Theresa May kan tækkes sine vælgere bedst med hårdt EU-brud"

YES - sådan skal det være