Læsetid: 3 min.

Hvis Trump lever op til egne løfter, er det et paradigmeskift i international politik

Trump har så lidt forståelse for international politik, at kan blive dybt alvorligt for NATO-alliancen og international økonomi, siger lektor Mette Nørh Claushøj
9. november 2016

»Nogle synes måske, George W. Bush var en cowboypræsident, men vi kommer til at længes efter ham, hvis Trump gør det, han har sagt under valgkampen.«

Sådan siger Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor i amerikansk politik og politiske kampagner ved Københavns Universitet om USA’s næste præsident.

Trumps planer om en mur for mexicanske pesos er kun ét ud af mange løfter, han nu skal forsøge at levere over for vælgerne. De finansielle markeder har allerede reageret kraftigt på hans sejr, og derfor skal han ifølge Mette Nøhr Claushøj allerede inden sin indsættelse i januar bruge kræfter på at berolige markederne og overbevise omverdenen om, at han har tænkt sig at være mere fornuftig, ydmyg og ansvarlig som verdensleder, end han har været som kandidat under valgkampen.

Hans to største udfordringer handler ifølge hende om hans evne til at vurdere sig selv og sine egne evner, og det kan få enorm betydning, særligt for den internationale verdensorden.

»Alle præsidenter har brug for rådgivning, men her har han gjort det klart, at han vil følge sin egen plan. Han evner ikke at se sine egne begrænsninger,« siger Mette Nøhr Claushøj.

Den anden udfordring kan få særlig betydning for den internationale sikkerhed.

»Han har ingen selvkontrol, når han bliver fornærmet. Så hvis Putin begynder at tale om hans små hænder, kan det pludselig får betydning i international politik, hvor det er afgørende at kunne holde hovedet koldt.«

Kongressen som republikansk opposition

Der er ifølge Mette Nøhr Claushøj to muligheder for Trumps lederskab. Enten bliver han den Donald Trump, han har været det meste af sit liv, »en newyorker-republikaner og på flere områder venstreorienteret«, eller også vil han forsøge sig med den politik, han har lovet.

»Hvis han gør det, står vi overfor et paradigmeskift i amerikanske politik.«

Indenrigspolitisk har Trump lovet at skabe flere jobs, blandt andet ved at føre handelskrig med Kina og opløse eller genforhandle USA’s frihandelsaftaler. Men selv om straftold på kinesiske varer kan give øget salg af amerikanske, vil det også have negative konsekvenser i form af dyrere varer i Wallmart, hvor hans vælgere handler, siger Mette Nøhr Claushøj.

»En potentielt ny krise i verdensøkonomien vil langt overstige det positive. Her er det typisk for Trump, at han peger på én enkelt del af et problem, uden forståelse for konsekvenserne af beslutningen i det store billede.«

Netop modstand mod konsekvenserne af frihandelsaftaler har været af Trumps valgtemaer, og særligt her kan have problemer med sit eget parti i Kongressen.

»Det er et af de områder, hvor det er svært at gøre noget uden kongressen, og republikanere er ikke kendt som et protektionistisk parti. Men USA vil være mindre engageret i at bruge penge rundt om i verden, og samtidig vil de være mindre villige til dialog, samarbejde og til at lytte til traditionelle allierede.«

NATO bliver markant omdefineret

Trumps hang til enkle og isolerede løsninger sammenligner Mette Nøhr Claushøj med hans udtalelser om NATO. Her har han sagt, at USA ikke nødvendigvis vil komme alliancepartnerne til hjælp, hvis ikke de betaler mere til budgettet.

»Han forstår grundlæggende ikke, hvordan det internationale system hænger sammen. Han forstår ikke, at det også er i USA’s interesse med baser og tilstedeværelse rundt om i verden. Hvis han ikke lytter til folk, der er uenige med ham her, kan hele NATO blive rystet i sin grundvold.«

Her henviser hun særligt til Rusland, hvor Putin ifølge hende godt kan fejre det amerikanske fejl.

»Når det handler om Ukraine har han talt om Krim, som om de jo alligevel bare gerne ville være russere og høre til Rusland. Han bagatelliserer hele suverænitetsspørgsmålet, og der vil Baltikumlandene ikke kunne regne med USA, hvis Putin efter noget tid vil teste, hvor langt han kan gå.«

Mette Nøhr Clausen vurderer, at det er dybt alvorligt, hvis Trump viser sig at være den præsident, han har lagt op til. Som eksempel har han sagt, at han ikke forstår, hvorfor man har atomvåben, hvis ikke man vil bruge dem.

»Det har været en uskreven regel, at det kun er de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, der skal have atomvåben, og det har han sået tvivl om.«

Her er der dog en anden mulighed i Trumps lederskab, nemlig at han har gamblet stort for at vinde, men nu vil skrue ned for dele af politikken.

»Han siger selv, han er forretningsmand, og at han altid lægger hårdere ud, end han egentlig mener. Det kan vi håbe på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At feje G.W. Bush's "fortjenester" af med en morsom bemaerkning om cowboy-praesidenten forekommermig en underkendelse af de forfaerdelige konsekvenser af hans foretagsomhed omkring, og isaer efte,r det saakaldte terrorangreb i 2001.

Godt hjulpet naturligvis af "villige" omkring ham, deriblandt vor egen ildsprudende Rasmussen, er han vel den personificerede aarsag til fremkomsten og opblomstringen af diverse terrororganisationer, og af de ligesaa frygtindgydende tiltag til at imoedegaa terror.

Han, Trump, skal sgu stramme sig an, hvis han vil slaa Bush paa denne elendighedens bane.

Pt. er US vel ret forhadt overalt og 9 ud af 10 unge mandlige irakere ser USA som den største fjende af deres land. Hvem i Asien/Mellemøsten kan lide USA? Jeg kan ikke få øje på nogen.
Hvis Trump "lukker" brændpunkterne som Krim, Donbas, Syrien og begynder at spille en konstruktiv rolle i Libyen, så har han da potentiale til en nobelpris.