Læsetid: 3 min.

Det har Trump sagt, han vil

Ud fra Trumps erklæringer under valgkampen er det muligt at tegne et billede af den politik, han faktisk vil føre
10. november 2016

Med et flertal i begge Kongressens kamre og adgang til at udnævne en afgørende dommer i Højesteret står Donald Trump med muligheder, som kun få amerikanske præsidenter har haft.

Da de blev valgt, havde hverken Richard Nixon i 1968 eller Ronald Reagan i 1980 et kongresflertal.

Det havde Franklin D. Roosevelt i 1932, men han havde til gengæld et højesteretsflertal imod sin New Deal-politik – hvad han først fik rettet op på fem år senere.

Trump kan begynde at gøre det, som han kan udføre på egen hånd. Nemlig udstede præsidentielle dekreter.

Præsident Obama har i sine seneste præsidentår i høj grad regereret ved dekreter – uden om Kongressen. Dem har Trump stillet i udsigt, at han vil ophæve med et pennestrøg.

Det handler blandt andet om USA’s tilslutning til Paris-aftalen om klimagasser. Trump kan også genstarte forberedelserne til det meget omstridte Keystone-olierør fra Canada til USA, og han kan lempe begrænsninger i adgangen til at erhverve skydevåben.

Derudover kan han som nyt initiativ beordre Handelsministeriet til at rejse sager mod Kina for unfair konkurrence.

Derudover kan han via sin udøvende magt komme ganske langt i opfyldelsen af sit løfte om at deportere 11,3 millioner immigranter uden opholdstilladelse.

Ligeledes kan Trump gå løs på indgåede handelsaftaler og aftalen med Iran om begrænsninger af landets nukleare program.

Alvoren

Men hvor alvorligt skal man tage en præsidentkandidats valgløfter?

Ugemagasinet The New Yorker har gengivet minutiøse undersøgelser, der viser, at præsidenter valgt mellem 1920 og 1976 faktisk gennemførte 73 procent af, hvad de lovede. Og på trods af Barack Obamas manglende gennemslag i Kongressen er det lykkedes Obama at få 70 procent af sine løfter gjort til virkelighed.

Med det som udgangspunkt har The Yorker gennemgået, hvad man kan forvente af en Trump-regering.

Som præsident skal Trump udpege omkring 4.000 politisk udnævnte til regeringsapparatet. Her er tale om alt fra ambassadører til ministre, viceministre, afdelingsledere, styrelseschefer og længere ned i kommandolagene.

100 garvede administratorer fra tidligere republikanske regeringer har på forhånd meddelt, at de ikke vil tjene Trump. Til ledelsesposterne skal han derfor søge længere ned i rækkerne.

Det team, der skal stå for indstilling til de vigtigste udnævnelser i en Trump-regering, er ledet af New Jersey guvernøren Chris Christie, der er blevet suget ind i en korruptionsskandale, efter to af hans nærmeste medarbejdere er dømt for ulovlig politisk chikane ved en brolukning – på Christies ordre, har de bedyret i retten.

Med et kongresflertal bag sig har Trump mulighed for at få ophævet Obamas største fortjeneste, sundhedsreformen. Trump har lovet, at han vil sætte noget bedre i stedet, men ikke angivet hvad.

Trump har også fremlagt en skatteplan, der indfører massive ufinansierede skattelettelser – især for de meget velhavende. En sådan omfordeling har længere været en høj prioritet for Kongressens republikanere.

Injurielove

Trump kan tænkeligt få større vanskeligheder med at få Kongressen med på sit løfte om at indføre en skærpet injurielovgivning for at ramme »usandfærdige« medier. Her kan være konflikt med den grundlovsbeskyttede ytringsfrihed.

Problemer af en mere praktisk art er knyttet til Trumps løfte om at opføre »en uigennemtrængelig, fysisk, høj, magtfuld, smuk grænsemur« mod Mexico – »højere end en stige kan nå over«.

Udgifterne til en sådan mur anslås af uvildige til 150 milliarder kr. Dem har Trump erklæret, at han vil få Mexico til at betale »selv om de ikke ved det endnu«.

Med mindre Trump griber til anvendelse af fysisk magt mod Mexico, forekommer det utænkeligt, at landets regering vil bidrage til dette projekt. Det spiller bolden tilbage til USA’s bevilgende myndighed: kongressen.

Praktiske problemer kan også knytte sig til Trumps løfte om et indtil-videre forbud mod indrejse af muslimer.

Om Trumps løfte om en udvidet anvendelse af tortur mod mistænkte terrorister gælder, at ledende lag i det amerikanske militær har tilkendegivet, at de vil nægte at efterkomme ulovlige ordrer. Trump kan i givet fald blive nødt til at fyre i de øverste lag og søge nedad efter officerer, der er villige til at efterkomme hans instrukser.

Bidragydende til den internationale utryghed ved Trumps økonomiske politik er, at han under valgkampen har erklæret om sine erfaringer som byggematador: »Jeg har lånt penge vel vidende, at man kan kan få nedslag på tilbagebetalingen.«

Efter at det udløste voldsom kritik, erklærede Trump: »Statsobligationer er hellige.« Men er de nu også det? Markederne synes i tvivl.

Om sin politik har Trump generelt ladet forstå, at den kan udvikle sig anderledes end lovet. »Alt er til forhandling,« har han erklæret. Dermed har Trump selv bekræftet, at en vidtspredt usikkerhed er velbegrundet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu