Læsetid: 2 min.

Trump snød meningsmålingerne på grund af DF-effekten

Når meningsmålingsinstitutterne ringer, er folk ofte tilbageholdende med at fortælle om deres stemme til kontroversielle kandidater eller partier. DF-effekten kaldes det herhjemme, mens det i USA er kendt som Bradley-effekten
Amerikanerne stemmer – men de fortæller ikke nødvendigvis hvem de stemmer på, når meningmålingsinstitutterne ringer og spørger. Et tilsvarende fænomen kendes i Danmark som DF-effekten

Amerikanerne stemmer – men de fortæller ikke nødvendigvis hvem de stemmer på, når meningmålingsinstitutterne ringer og spørger. Et tilsvarende fænomen kendes i Danmark som DF-effekten

Polfoto

10. november 2016

Meningsmålingsinstitutterne tog fejl. Hvad der skulle have været en sikker sejr til Hillary Clinton, endte som en overbevisende sejr til Donald Trump.

Formentlig er en del af forklaringen, at nogle amerikanere var tilbageholdende med at fortælle meningsmålingsinstitutterne, at de havde i sinde at stemme på Trump.

I forventning om, at andre ser ned på Trump-vælgere, afviste de at deltage i målinger eller gav usande svar.

DF-effekten kaldes fænomenet herhjemme, hvor Dansk Folkeparti særligt ved seneste folketingsvalg blev langt større, end meningsmålingerne forudsagde.

»Hvis de amerikanske institutter havde været på studietur her i Danmark og havde talt med os, så var det måske ikke gået helt så galt. Vi begik jo samme fejl med DF-stemmerne i særligt Sønderjylland,« siger Asger Henning Nielsen, direktør for Megafon.

Han peger på, at flere faktorer formentlig er årsag til de misvisende meningsmålinger. Det amerikanske valgmandssystem gør i sig selv kunsten at forudsige et resultat vanskeligt.

Desuden var der ved dette valg mange nye vælgere, hvis adfærd er svær for meningsmålingsinstitutterne at forudsige.

Og endelig skete der den fejl, at amerikanske medier typisk benyttede et gennemsnit af en meget stor mængde meningsmålinger, hvoraf mange ganske enkelt ikke var gode nok.

»Men når det er sagt, er det helt oplagt, at DF-effekten har spillet en stor rolle. Folk har ikke villet indrømme, at de stemte på Trump, som i medierne jo er blevet fremstillet som rablende vanvittig. Man har i medierne skabt et billede af en person, som med Poul Nyrups ord ikke var stueren, og det er afgjort en del af problemet,« vurderer Asger Henning Nielsen og tilføjer, at de danske meningsmålingsinstitutter formentlig også vil få problemer ved næste valg, fordi det er svært at forudsige, hvad Nye Borgerliges entré gør ved DF-effekten. Det kræver nemlig et folketingsvalg for præcist at fastslå hvor stor denne effekt er.

Bradley-effekten

En undersøgelse, som LA Times har foretaget, synes at understøtte teorien om, at DF-effekten har været i spil. Ifølge avisen viser undersøgelsen, at Trump-vælgere i sammenligning med Clinton-vælgere rapporterede at have det »markant dårligere med at fortælle en telefoninterviewer om deres stemme«.

Britiske Nigel Farage, der stod i spidsen for UKIP’s Leave-kampagne og siden har hjulpet Trump under valgkampen, kom allerede før valget med samme forklaring på, hvorfor Trump efter hans vurdering ville snyde meningsmålingerne – ligesom Leave-siden overraskede ved Brexit-afstemningen.

Farage mente, at Trump ville have held med at mobilisere nye vælgere, som meningsmålingsinstitutterne ikke når frem til i deres undersøgelser. Og som han desuden sagde til CNN: »Måske fortæller folk heller ikke meningsmålingsinstitutterne sandheden. De tænker, at de ikke vil fortælle en meningsmålings-analytiker, at ’jeg vil stemme på Trump, men privat er det sådan, jeg har det, og det er, hvad jeg har i sinde at gøre.’«

At folk således taler usandt over for meningsmålingsinstitutterne for i stedet at give, hvad de opfatter som mere socialt acceptable svar, er som beskrevet kendt som DF-effekten i Danmark.

Men det er også et velkendt fænomen i USA, hvor det har fået navnet Bradley-effekten, opkaldt efter den sorte Los Angeles-borgmester Tom Bradley, der i 1982 tabte valget om Californiens guvernørpost, selv om han førte klart i meningsmålingerne - angiveligt fordi folk var tilbageholdende med at fortælle meningsmålingsinstitutterne, at de ikke havde i sinde at stemme på den sorte kandidat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
Ejvind Larsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Østergaard

Jeg tror at et fåtal af Trumps vælgere decideret har talt usandt omkring deres foretrukne kandidat, men i stort omfang afvist at deltage i målingerne, enten fordi de mente at analyseselskaberne er integreret del af hele medieapparatet, fordi de nærer modvilje mod at blive registreret (selv under lovning om anonymitet), eller simpelthen fordi de ikke ønsker at medvirke gratis i et produkt der videresælges med profit.

Kristian Rikard, Morten Jespersen, Per Jongberg, Jørgen M. Mollerup og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Måske skyldes det at meningsmålingerne er baseret på "likely voters", altså folk meningsmålingsinstitutterne tror stemmer. De bruger så en korrigerende faktor til at nedbringe antallet af "unlikely voters". Så hvis de anser det for usandsynligt at Trump støtter faktisk går hen til valgstedet og stemmer så nedjustere de hans andel af stemmerne i meningsmålingerne og undervurdere dermed antallet af stemmer på Trump hvis hans vælger så faktisk går hen og stemmer.

Manøvren er tildels nødvendig da de har meget lav stemmeprocent blandt visse grupper. Måske burde der altid angives det faktiske antal respondenter der peger på hver kandidat og samtidig en korrigeret måling som den er nu.

Så ville man kunne sige at resultatet lå et sted i mellem - men det ville betyde at meningsmålingerne vil blive angivet med meget større fejlmargener (men mere korrekte fejlmargener end dem de i øjeblikket angiver).

Ejvind Larsen, Frank Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Sten Christensen

Jeg synes nu det er endnu en fuckfinger til de kloge, og det værste er at DR1 tv-avis fortsætter bortforklaringerne af hvad der er sket, alle deres 'eksperter' står i kø for at bortforklare deres fejltagelser, de har tilsyneladende ikke fattet noget.

Bjarne Bisgaard Jensen, Britt Kristensen, Ejvind Larsen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Jeg er fuldstændig enig Sten Christensen, og vil tilføje at det er forstemmende at høre mange medier JARDE derudaf i samme skure som de plejer !! Deres forståelsesramme er blevet udfordret, og nu tror de at de kan bibeholde deres ekkokammer hvis de bare siger det samme som de plejer længe nok....suk

Britt Kristensen, Ejvind Larsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Først BREXIT og nu Trump viser og tydeligt at mainstream medierne handler om dem selv, de har ingen kontakt med den virkelighed de påstår at beskrive.

Bjarne Bisgaard Jensen, Britt Kristensen, Ejvind Larsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Valghandlingen er hemmelig - derfor kan man sige hvad som helst til meningsmålerne og det er altid sandt. Utroligt så svært pressen og disse institutter har ved at få styr på den mest enkle logik på dette område.

@Tobias Torfing Jeg hørte noget på radio24syv for et par uger siden, hvor de fortalte, at alle meningsmålinger pånær 1 sagde, at Clinton ville vinde. I den, som sagde, at Trump ville vinde, havde de spurgt hver person, hvor sandsynligt det var, at han/hun ville gå ned og stemme (måske som procentsats?).

Og Trump tilhængerne har været mere ivrige med deres tilvalg af Trump i forhold til dem, som stemmer Clinton i mangel af et bedre fravalg af Trump...

Clinton fik faktisk flest stemmer, men Trump vandt på grund af systemet med valgmænd. Det vil sige at meningsmålingerne måske ikke var ramt helt forkert alligevel.

Karsten Aaen, Britt Kristensen og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar

Det sjove med den pæne middelklasse er at når det ikke går som de ønsker så er det altid de andre der må bære skylden for det. "DF effekten"!

Problemet er nok snarere at alle de fine medier var alt for forhippede til at erkende problemernes omfang. De fatter ikke at den største del af det hvad er den virkelige verden for mange, er konstant under deres radar. De fatter ikke hvor mange folk der virkelig er trætte af deres bedreviden og overbærenhed og når Trump er den eneste mulighed de har for at give systemet f.. fingeren, så er det jo det de gør.
Hvorfor skulle de stemme på Hillary som netop er en af dem der er ansvarlig for miseren?

Trump er en mobster, men han er vores mobster.
(Det er i hvert fald hvad han har fået folk til at tro)

Jeg må indrømme jeg også er lettet at det ikke blev Hillary, som vil gøre alt for at redde først og fremmest systemet og ikke mennesker.

Anne Schøtt, Britt Kristensen, Ejvind Larsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

"Formentlig er en del af forklaringen"... To dage efter valget, som satte "eksperterne" fra de bløde uddannelser til vægs, og så er vi gudhjælpemig igang med de vilde gæt igen?!?

Well her er min hypotese (og den er der sikkert en eller anden som tog æren for omkring 1910-20):

Grunden til at afstemninger lagt ud til folket i et demokrati altid bliver til gyservalg, og aldrig ender 90-10, er at det vi stemmer om og dermed politik, er de beslutninger som vi er 50-50 uenige om, på en knivsæg. Det er her folk stemmer, det er her man kan blive valgt, og det er her hvor politikere søger hen. Formentlig er en del af forklaringen at vi godt kan lide konkurrencen, sporten, vinderen og den hånbare looser. Sådan lidt ala evolution i form af et brætspil.

Når Trump snakkede om at nedlægge EPA, ramte han lige i brydningsfeltet. Folk er jo helt inde i deres ikke-eksisterende sjæl blevet lidt trætte af hele tiden at skulle sortere affald, have dårlig samvittighed over den 10 cylindrede pick-up truck, skulle slukke for vandet lige mens de står og børster tænder, osv. De er dybest set fucking ligeglade. De skifter gladeligt mobilos ud til den med bedre batteri og større skærm, min. én gang om året. Næh, det nytter jo alligevel ikke en bjælde, så lad os droppe alt det med global opvarmning og fiskene, og i stedet drive rovdrift på naturen. Det bliver nedern bagefter, men det bliver fedt her og nu.

Dét er basalt set summen, integralet og gennemsnittet af en stor del af de aggressive aber på stenkuglen i det ydre rum. Shiiiiiit....

Flemming S. Andersen

Medierne forsømte at kigge ned af.

Det var det hele.

Lidt som herhjemme, hvor del og hersk er blevet slugt ufordøjet af den borgerlige presse og unge under 30 ikke er fuldtonede borgere, uheldbredelige langtidssyge ikke er invalider, undervisning pølsefabrikation, centralisering alle former for service er en selvfølge.

Kommentatorerne tror de ved en masse om noget de ikke ved en pind om. Det er som en ny verdenskrig er brudt ud i kølvandet på dette valg. Det er ikke til at holde ud.

@ Lasse Reinholt: Jep, det skal nok passe. De andre meningsålinger bruger historiske data, dvs. sammenligner med forrige valg (f.eks. hvis 45% af hvide mænd i alderen 40-60 stemte sidst, så ganges respondenter fra denne gruppe med 0.45 i meningsmålingerne - dog er de præcise formler hemmelige).

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det måske er godt med overraskelser af og til.
Hvis meningsmålinger er 100% sikre, så var der jo ingen grund til at afholde - hemmelige - valg.

Bortset fra det faktum, så ærgrer det mig, at en folkeafstemning i England ikke har en fortrydelsesparagraf eg. at man afholder en 2den afstemning f.eks. 14 dage efter, når/hvis valget ender næsten uafgjort.

Det samme med et amerikansk præsidentvalg, hvor en gruppe gamle valgmænd formelt skal udpege en præsident - og hvor de direkte stemmetal peger på en anden kandidat. Igen bør man overveje - som i Frankrig - at man 14 dage senere tager en afgørende og direkte valg.

Niels Duus Nielsen

HJSA, jeg er enig med dig i, at det er uholdbart at lade vigtige beslutninger - som fx hvor regeringsmagten placeres - afgøre af simple flertalsbeslutninger. Når halvdelen af befolkningen er uenig med den anden halvdel, fører det kun til yderligere splittelse at lade den ene halvdel bestemme uimodsagt over den anden. Så i vigtige sager, såsom regeringsdannelse og krigserklæringer og voldsomme nedskæringer i statsbudgettet, bør der være kvalificeret flertal. Kan et sådant ikke opnås på andre måder, må der dannes koalitionsregeringer.

Fortrydelsesparagraf og omkamp er jeg ikke sikker på vil løse problemet. Snarere kunne jeg forestille mig et forretningsministerium af departementchefer, udnævnt af præsidenten/dronningen/whoever, som varetager den daglige drift af staten, indtil kamphundene på Borgen finder ud af at samarbejde.

I nyere tid har vi set eksemplet Belgien, som i en meget lang periode var uden regering, uden at livet i Belgien gik i stå af den grund. Og det amerikanske parlament har tilsvarende i årevis været ude af stand til at beslutte sig til noget, men bortset fra et par tilfælde, hvor statens ansatte ikke fik løn til tiden, er livet i USA fortsat, på bedste beskub, ganske vist, men er der egentlig noget nyt i det? Livet er noget rod, og politik bidrager ikke stort til at gøre tilværelsen mindre rodet.

Politikerne overvurderer deres egen betydning. Ikke dermed være sagt, at politik er betydningsløst, så langt fra, men en periode uden snævert flertalsdiktatur vil ikke få landet til at falde fra hinanden. I så fald ville nationen jo gå i opløsning hver sommer under Folketingets lange sommerferie.