Læsetid: 4 min.

Trump udfordrer Danmarks kurs i Arktis

Efter Trumps valgsejr, frygter eksperter for samarbejdet i Arktis, som det har taget 20 år at engagere amerikanerne i. Til gengæld kan Thulebasen få større betydning for et USA, der primært er interesseret i at forsvare sig selv
Thulebasen kan få helt ny betydning med Trump som amerikansk præsident. Det canadiske netmedie Cantech Letter forudser, at USA nu vil søge »større militær tilstedeværelse mod nord, inklusive mere radar- og kommunikationskapacitet, flyvevåben og flåde«. Alt det har Thulebasen.

Thulebasen kan få helt ny betydning med Trump som amerikansk præsident. Det canadiske netmedie Cantech Letter forudser, at USA nu vil søge »større militær tilstedeværelse mod nord, inklusive mere radar- og kommunikationskapacitet, flyvevåben og flåde«. Alt det har Thulebasen.

Casper Dalhoff

17. november 2016

På intet område er Danmark tættere forbundet med USA end i Grønland. Siden Anden Verdenskrig har Grønlands betydning for USA været definerende for vores forhold til amerikanerne, og valget af Donald Trump som præsident og commandor in chief vil rykke på forholdet og på hele det internationale samarbejde i Arktis.

Trumps hang til det unilaterale – ’America first’ – har allerede vakt bekymring. Som den canadiske Arktis-ekspert Rob Huebert fra University of Calgary påpeger i mediet ArcticDeeply betyder det givetvis, »at støtten til Arktisk Råd, som har været et af de afgørende elementer i Obama-administrationen, vil formindskes«.

Det kan lyde udramatisk, men det er Arktisk Råd, som i høj grad sikrer Danmark og Grønland indflydelse i Arktis, og som danner ramme for samarbejdet mellem de vestlige arktiske stater og Rusland. I Arktisk Råd har små som store stater formelt samme vægt, og ingen beslutninger træffes uden inddragelse af grønlænderne og de øvrige arktiske folk. I hele rådets 20-årige eksistens har det været en kamp at få USA til at involvere sig for alvor.

Gennembruddet kom i Nuuk i 2011, da Hillary Clinton som den første amerikanske udenrigsminister deltog i et møde i Arktisk Råd. I 2013 deltog hendes afløser, John Kerry, i Kiruna, og i 2015 besøgte Obama som den første regerende præsident en række landsbyer i Alaska nord for polarcirklen, og han mødtes også med repræsentanter fra hele den arktiske region, herunder udenrigsminister Kristian Jensen og dennes kollega fra Nuuk, Vittus Qujaukitsoq.  

Et halv år senere besøgte John Kerry Grønland, hvor det særlige trekantsforhold mellem USA, Grønland og Danmark igen blev understreget.  

Obama-administrationens engagement i Arktis var i høj grad båret af bekymring for klimaet; en bekymring, som Donald Trump ikke deler. Den amerikanske Arktis-ekspert Mia Bennet fra University of California noterer på sin blog Cryopolitics, at Donald Trump har bedt klimaskeptikeren Myron Ebell lede overtagelsen af USA’s miljøagentur, the Environmental Protection Agency, og klimaeksperten William Moomaw fra the Fletcher School of Law and Diplomacy, der sidder i FN’s klimapanel, lader pessimismen få frit løb:

»Præsident Trump vil underminere de fleste forsøg på at bekæmpe klimaforandringerne, og USA vil blive en hæmsko for opfølgningen på Paris-aftalen. Det vil få forfærdelige konsekvenser i Arktis,« siger han ifølge ArcticDeeply.

Det arktiske miljø

Udviklingen i Arktis afgøres af balancen mellem dem, der prioriterer klimaet og beskyttelse af det arktiske miljø, og dem, der fokuserer på olie, gas, mineraler, fragtruter, fisk osv. Her har Obama-administrationen ført en kurs fint i tråd med de dansk-grønlandske ønsker.

De arktiske folks ønske om ’bæredygtig udvikling’ har været højt prioriteret, men der har samtidig været enighed om opstramninger til gavn for miljøet. USA har i siden 2015 haft formandskabet for Arktisk Råd og har brugt det til at oplyse amerikanerne om klimaforandringer, til at sætte fokus på sundhed, klimasikring, telekommunikation m.v. i Alaska og til at mobilisere en international indsats for havmiljøet.

Obama-administrationen lagde så stramme restriktioner på olie og gasudvinding ud for Alaska, at Shell og andre helt har givet op. USA står bag et forbud mod fiskeri i Det Arktiske Ocean, som nu forhandles på plads med bl.a. Kina, Japan og Sydkorea. Forbuddet skal forhindre rovfiskeri i oceanet, indtil forskerne ved, hvad der sker med fiskene i Arktis, når isen forsvinder. Initiativet nyder varm opbakning fra Grønland, Danmark og Færøerne: Næste møde holdes senere i november i Thorshavn.

Vi kender endnu ikke Trump-administrationens syn på detaljerne, men hans klimaskepsis er som nævnt kendt, han taler varmt for tilbagerulning af restriktionerne på olie og gasudvinding i Alaska – og han har derudover ikke vist interesse for Arktis.                

Nyt fokus på Thule?

Thulebasen kan få helt ny betydning. Grønland ligger som et enormt arktisk låg på Nordamerika, og udgør derfor en strategisk buffer mod Kina, Nordkorea, Rusland og Iran. Se på en globus: Radaren i Thule indgår centralt i forsvaret mod de atommissiler, USA frygter. Donald Trump ønsker et langt stærkere missilforsvar: Det canadiske netmedie Cantech Letter forudser, at USA nu vil søge »større militær tilstedeværelse mod nord, inklusive mere radar- og kommunikationskapacitet, flyvevåben og flåde«. 

Thulebasen har det hele: Den eneste dybvandshavn i denne del af Arktis, landingsbane til selv de største amerikanske bombefly, plus – det vigtigste – avancerede radar- og satellitanlæg, der hænger direkte sammen med USA’s Air Force Space Command i Colorado, som Trumps rådgivere peger på som centrum i et opgraderet missilforsvar. Grønland kan altså få radikalt forstærket betydning, og det danske forsvar må nu vurdere, hvilken effekt det vil få på Ruslands syn på Grønlands og Danmarks sikkerhedspolitiske rolle.

I Nuuk er kalkulen endnu mere kompleks: Grønland har via selskabet Greenland Contractors A/S tjent gode penge på at servicere Thule-basen, men de fede tider er forbi: Greenland Contractors har mistet kontrakten, og Naalakkersuisut, det grønlandske selvstyre, kæmper med at overtale USA til at yde kompensation for det tab på over 150 mill. kr. årligt, som Nuuk forudser.

Øget fokus på Thulebasen kan måske bruges til at klemme flere penge ud af USA, men Pentagon har svært ved at forstå Nuuks tabsestimat, og der er ingen grund til at tro, at et republikansk kontrolleret Pentagon vil føre en blidere kurs over for Grønland. Som Grønlands diplomatiske repræsentant i Washington, Inuuteq Holm Olsen, noterede om republikaneren Donald Trump i den grønlandske avis Sermitsiaq:

»Han har gjort grin med den amerikanske senator Elizabeth Warren, som han konsekvent kalder Pocahontas, fordi hun tilhører den oprindelige amerikanske befolkning.«

Martin Breum er journalist og forfatter med fokus på Arktis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • Dorte Sørensen
Mihail Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Burde "den store politiske håndværker" Løkke Rasmussen ikke have spillet Danmark og Grønlands kort Thulebasen ud i stedet for at love flere penge til det danske "forsvar" og NATO.

Christian Lucas

Jeg tror ikke Trump piller ved noget som helst mht Thule. Det er for vigtig en base for Pentagon. Til gengæld så jeg gerne at vi trak os fra den F35 handel. Forstår ikke hvordan det fly passer ind i vores Arktis strategi.