Analyse
Læsetid: 6 min.

Hvad sker der, når Trump sætter sig i spidsen for verdens største økonomi?

Trumps økonomiske plan er lidt af et kludetæppe. Lige nu er der lagt op til en skatterevolution, massivt lappearbejde på de hullede veje og måske en handelskrig
Donald Trump har bebudet, at han vil skabe nye arbejdspladser ved at investere i USA’s nedslidte infrastruktur. Men skal han også bruge mellem otte og 25 mia. dollar på at opføre en mur langs grænsen til Mexico, vil statens underskud forøges markant. Her det nuværende grænsehegn ved byen Nogales i Arizona.

Donald Trump har bebudet, at han vil skabe nye arbejdspladser ved at investere i USA’s nedslidte infrastruktur. Men skal han også bruge mellem otte og 25 mia. dollar på at opføre en mur langs grænsen til Mexico, vil statens underskud forøges markant. Her det nuværende grænsehegn ved byen Nogales i Arizona.

Miriam Dalsgaard

Udland
1. december 2016

I de gode gamle dage var det nemmere at udlægge, hvad en ny præsident ville gøre med økonomien. En republikaner ville skære i statens udgifter og forøge mængden af penge i borgernes lomme via skattelettelser, mens en demokrat ville ty til nogenlunde det modsatte.

Barack Obama har ikke gjort nogen af delene. På grund af en genstridig kongres har den amerikanske stats forbrug år for år været støt faldende eller uændret, siden Obama i 2011 tabte kampen om gældsloftet, som er grænsen for, hvor mange penge staten må skylde væk. Skatterne er dog blevet hævet en smule i toppen, sådan at den rigeste procent af amerikanerne i dag betaler 33 procent i skat.

Hvis præsident Donald Trump nogensinde har været republikaner, må det fra et økonomisk perspektiv betegnes som en republikaner fra starten af forrige århundrede. I valgkampen har det skortet på konkrete politiske forslag, men efter valget står det lidt tydeligere, i hvilken retning Trump vil styre verdens største økonomi.

Først statens forbrug

At amerikansk infrastruktur er elendig, er alle enige om. Foreningen for amerikanske civilingeniører gav sidste år landets infrastruktur karakteren D- (lige over dumpet) og regnede sig frem til, at det vil kræve 3,6 billioner dollar at få lappet hullerne. Over en bred kam var præsidentkandidaterne enige om, at det ville være en god ide; økonomer ligeså. Investering i infrastruktur er fremadskuende, giver et højt afkast og kommer de fleste til gode.

Trump talte sidste år om, at han ville tage penge fra udenrigspolitisk aktiviteter i Mellemøsten og bruge dem på at restaurere Madisons rådne broer. Trump har sit republikanske flertal på plads i kongressen, men spørgsmålet er, hvor meget de vil vige fra deres ideologisk funderede ’lille stat, lille budgetunderskud’-princip til fordel for Trumps plan om at lappe veje. Trump kommer GOP (’Grand Old Party’ almindelig betegnelse for Republikanerne, red.) i møde ved at foreslå, at dele af infrastrukturen lappes af private investorer.

Det skal dog ske på den måde, at der gives skattelettelser til de entreprenører, der påtager sig opgaven. Og det er i sidste ende de samme kongresmedlemmer, der har stillet sig i vejen for Obamas ønske om at bruge flere statskroner på infrastruktur, der skal godkende Trumps ønske om at finansiere infrastruktur via skattelettelser.

Arbejdspladserne

Da The Wall Street Journal for nylig spurgte Trump, om han som lovet vil nedsætte en kommission til at efterforske Hillary Clintons e-mailvaner, svarede han:

»Det er ikke noget, jeg har tænkt videre over. Jeg vil først ordne sundhedsforsikring, arbejdspladser, grænsekontrol og skattereform.«

Det ser ud til, at flere dele af Obamacare får lov at overleve. Arbejdspladser er et mere speget spørgsmål. Ifølge Trump skal der komme flere via ovenstående infrastrukturplan og ved at dæmpe udflytningstrangen for virksomheder ved at sænke og hæve skatter og afgifter. Men den amerikanske arbejdsløshed er næsten nede omkring 2006-niveau med 4,9 procent: tæt på fuld beskæftigelse. Problemet er ikke så meget, at der mangler job; men at der mangler velbetalte job.

Grænsekontrol og den berygtede mur til Mexico er et tredje spørgsmål. Trump har sagt, at det bliver mexicanerne, der kommer til at betale for den. Hvilket den tidligere mexicanske præsident, Vicente Fox, i håndfaste vendinger har nægtet:

Tidligere mexicansk præsident til Trump: ’Jeg kommer ikke til at betale for den fucking mur.’

De estimerede omkostninger for en mur ligger mellem 8 milliarder dollar (Trumps bud) og 25 milliarder dollar (skeptiske revisorers bud). I kombination med de mange tusinder kilometer vej, der skal anlægges, vil det betyde, at statens underskud forøges – medmindre mexicanerne ændrer mening.

Usikkerheden om det deraf afledte underskud har allerede haft effekt på amerikanske statsobligationer, hvor efterspørgslen er blevet mere lunken, og det er blevet dyrere for regeringen at låne.

Skatterne

Endelig er der skatten. Trumps annoncerede skatteplan vil sænke skatten på indkomst og hæve skatten på kapitalgevinster.

Ifølge den apolitiske tænketank Tax Policy Center vil hævninger og sænkninger dog ikke være til gavn for en amerikansk arbejder.

Hvis man inddeler amerikanske skatteydere i fem grupper, vil dem i bunden få 0,8 procent i skattelettelser, eller hvad der svarer til 120 dollar mere om året, når  Trumps plan er implementeret i 2025.

Den rigeste femtedel ville få 83 procent af de samlede skattelettelser, eller hvad der svarer til 24.500 dollar om året.

De beregninger afmaskerer en hel del indbyggede problemer i måden, det amerikanske skattesystem er bygget op på, og hvad der beskattes hvornår og hvordan. Men mere end at pille ved procentsatser, har amerikansk skattelovgivning brug for en gennemgribende overhaling. Noget som forretningsmandspræsidenten Trump har bebudet.

Personskatterne i USA er pakket ind i et svært gennemskueligt lag af bureaukrati og incitamenter, der gør, at amerikanerne sammenlagt bruger 3,2 milliarder timer på at udfylde skattepapirer om året. Firmaer er mere professionaliserede og bruger 250 millioner timer færre. Det er arbitrære tal.

Mere håndfast er de 70.000 sider, som amerikansk skattelovgivning består af. Det tal er en ofte gengivet overdrivelse, fordi det medregner alskens eksempler og domsafsigelser omkring selve loven. Men overdrivelsen tjener til at forklare, hvor mærkeligt Washington egentlig fungerer.

Virksomhedsbeskatning er et kerneeksempel. Amerikanske virksomheder har et nominelt skatteniveau på 35 procent, hvilket er et af de højeste i verden. Men det er der meget få virksomheder, der rent faktisk betaler. I stedet er lovgivningen udhulet af tusindvis af undtagelser, der gør, at USA i dag regnes for et af de bedste skattely i verden.

I foråret rasede samtlige politikere mod medicinalfirmaet Pfizer, fordi de var i gang med at købe et britisk firma, så de kunne flytte hovedkontoret og dermed skattepligten til Storbritannien, en såkaldt ’tax inversion’.

Trump har lovet at give skattelovgivningen en overhaling. Hans plan sigter efter 15 procent virksomhedsbeskatning. Forhåbningen er, at virksomheder i højere grad vil indordne sig derefter, og indtægterne derfor ikke vil falde i takt med skatteprocenten. Selvfinansierede skattelettelser kaldes det af én skole konservative økonomer. Vrøvl kaldes det af andre.

Under alle omstændigheder vil Trumps skatteplan ikke gøre op med, at de rigeste 10 procent af amerikanerne sidder på 47 procent af indkomsterne, eller at de rigeste 0,01 procent, som han selv hævder at tilhøre, sidder på 4,5 procent af USA’s samlede indkomster.

Handel

Det store spørgsmål i Trumps økonomiske politik er handel. Han vil genforhandle den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA, slette Obamas underskrift fra stillehavsaftalen TPP og begrave den transatlantiske TTIP. Han vil beskatte kinesisk import med 35 procent. Han vil tvinge amerikanske firmaer hjem til USA. Ikke så meget med vold som med moms og afgifter.

»Fascister starter krige, populister starter handelskrige,« kommenterede den britiske historiker, Niall Ferguson på finansmediet Bloomberg.

Beijing har truet med at svare igen med lignende repressalier, hvis Trump gennemfører sin plan. En af Trumps økonomiske rådgivere, Peter Navarro fra UC Irvine Universitetet, er forfatter til bogen Death by China, der udlægger USA’s relative nedtur over for Kina. Men få ved, hvor meget af den nye præsidents plan, der kan gennemføres, når det handler om frihandel.

Hvis det bliver hele pakken fra A til Z, vil det være en kolossal omvæltning af det globale handelsmarked. En omvæltning, som økonomer ikke tror vil gavne den amerikanske arbejder: I et panel af 50 økonomer, svarede en, at det ville hjælpe den ufaglærte arbejder. Men nu er det ikke økonomer, der udgør Trumps bagland. Og på kort sigt kan Trumps protektionistiske tiltag godt bringe noget godt med sig, hvis man kun kigger på amerikanske arbejdspladser.

På langt sigt er effekterne af Trump på både verdens og amerikansk økonomi langt mere uforudsigelige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mon ikke USA's statsgæld kommer til at stige en hel del - og den er allerede så stor, at det burde bekymre alle både i og udenfor USA ?

EU synes også at være lidt vakkelvoren p t - Ruslands økonomi er elendig - mellemøsten virker ret ustabil o s v o s v.

Det gælder vist om at holde dansk økonomimi i topform og undgå gæld - alt for meget peger i retning af , at man på det globale plan står over for en del turbulente år fremover.

Martin Lund, Jørgen M. Mollerup og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Det giver med sikkerhed Information en chance for at hælde mere galle ud.

Flemming S. Andersen

Papirpenge