Læsetid: 6 min.

Efter Trumps valgsejr: Europas sikkerhed vakler

USA’s kommende præsident Donald Trump truer med at lade Europa i stikken i tilfælde af et militært angreb. Dermed sætter han spørgsmålstegn ved hele den militære verdensorden, som den har været siden Anden Verdenskrig, mener flere eksperter. De forudser, at frygten for Rusland for alvor vil sætte skub i det europæiske forsvarssamarbejde
Amerikanske soldater under en øvelse på Rukla militærbase udenfor Vilnius, Litauen. De baltiske lande er et af de steder, hvor signalerne fra Donald Trump om et nedskaleret engagement i NATO og et mere fleskibelt forhold til russiske stormagtsambitioner skaber uro. og samtidig et håb om, at EU vil træde i stedet. Foto: Mindaugas Kulbis/AP

Amerikanske soldater under en øvelse på Rukla militærbase udenfor Vilnius, Litauen. De baltiske lande er et af de steder, hvor signalerne fra Donald Trump om et nedskaleret engagement i NATO og et mere fleskibelt forhold til russiske stormagtsambitioner skaber uro. og samtidig et håb om, at EU vil træde i stedet. Foto: Mindaugas Kulbis/AP

Mindaugas Kulbis

16. november 2016

Europa skal fremover sørge for en større del af sin egen sikkerhed.

Det er signalet fra USA’s kommende præsident Donald Trump, der flere gange i løbet af sin valgkamp har truet med, at USA ikke længere automatisk vil komme sine NATO-allierede til undsætning i tilfælde af et militært angreb.

Beskyttelsen skal fremover afhænge af, hvor meget det enkelte medlemsland har bidraget til NATO’s budget, mener Trump.

Selv om Barack Obama i går ankom til Europa med det klare budskab, at USA fortsat er en tæt og nær allieret, som Europa kan regne med, er der ingen tvivl om signalet fra den kommende administration i Washington, mener flere eksperter i europæisk sikkerhedspolitik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Bindesbøll
Thomas Bindesbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man presser russerne på deres grænser og så viser bjørnen tænder... og alle råber bjørnen kommer. Men hvad er det for en bjørn. 140 mio. mennesker mod EU/Natos 450 mio. og til med en hastigt aldrende befolkning:

I 1990 rangerede Rusland på en 25. på listen over lande med høj aldring. I øjeblikket er andelen af personer i alderen 65 år og ældre i Rusland 13%. Ifølge prognoser for det russiske videnskabsakademi vil ældre over 60 år tegne sig for 20% af russerne i 2016, og børn op til 15 år - kun 17%. I Rusland, er der, i modsætning til andre lande der affolkes, høj dødelighed blandt de ældre.

Russerne har en interesse i samhandel og samarbejde, ikke i annektering. Russerne har rigeligt med landareal pr. indbygger.

Søren S. Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Jesper Nielsen, Flemming Berger, mikkel schou, Torben K L Jensen, Arne Lund, charlie white, Janus Agerbo, Palle Yndal-Olsen, Finn Lindberg, Pórto Qisuk, Hans Aagaard, Peter Jensen, John Christensen og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Umiddelbart efter Trumps valgsejr indkaldte hun EU’s udenrigsministre til en hastemiddag..."

Uha uha, en hastemiddag, så er det sgu alvorligt. Vi må da håbe, at de ikke har så travlt, at de ikke har tid til at tygge maden ordentligt - det går jo ikke an at lade oppustede og flatulente udenrigsministre tage alvorlige beslutninger angående liv og død.

http://www.alun.dk/sund-kost/hvorfor-er-det-at-tygge-din-mad-saa-vigtigt...

John Christensen

Skulle vi så ikke bare omvendt lade USA - alene - og gå ud af alliancen som kæmper imperialistiske krige i Mellemøsten.
Skylder vi USA noget?
Nej det gør vi ikke.

Mindre EU - ikke mere. FORSVAR FORBEHOLDET!
(Hvis noget SKAL forsvares, så må det altså være vores forsvars-forbehold i EU!)

En ny og bedre verdensorden, dukker først frem - når vi opgiver den gamle - og det er på høje tid.

Mads Kjærgård, Jesper Nielsen, John T. Jensen, Flemming Berger og mikkel schou anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

500 mio indbyggere i EU kontra 140 mio indbyggere i Rusland -
en elefant mod en bjørn - hvad skulle EU-indbyggerne dog kunne frygte?

En hel masse -
f. ex. at bjørnen æder elefanten i småbidder startende med de Baltiske lande.

Jeg tror ikke et øjeblik på, at andre EU-lande - uden amerikansk lederskab - ville komme til undsætning.

Vi ville fare rundt som flue i flaske til alle mulige møde og hastemiddage -
alt imens realiteterne udviklede sig på landjorden, og så...........................
så er det jo alligevel for sent at gøre noget.

Jakob Bonde, Thomas Bindesbøll, Hans Holmegaard, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Kim Houmøller og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar

Rusland truer ikke Europa. Det er Europa som truer Rusland. Europas aggressive politik over for Rusland er en skandale og krigerisk.
Lad os starte en ny fortælling. Europa har brug for en ny fortælling. Koldkrigsretorik er så nedslidt argumentation at det grænser til paranoia.
Europa og europæiske menneske er gået i stå. Det er den samme nedslidte melodi der serveres til offentligheden.
Krigeriske retorik over for Rusland er arv fra historien. Har Rusland angrebet Vesten i det sidste 300. år nej vel. Hvem har indledt krige mod Rusland i de sidste 300. år. Frankrig og Nazityskland. Derfor er retorikken mod Rusland hysterisk og skadeligt for Vesten. Det er ikke USA's opgave at forsvare aggressive Europa som sender soldater til grænsen til Rusland.

Søren S. Andersen, Mads Kjærgård, Dagmar Christiandottir, Jesper Nielsen, Flemming Berger, mikkel schou, Arne Lund, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard, din metafor er en ren Münchausener*) og russerne har brug for samarbejde om, at forsætte den gode økonomiske udvikling som landet har været inde i siden 2006 efter fattiggørelseskatastrofen i 1990. Men nogle her i Vesten vil altså ha' konflikt for enhver pris. Populisme frem realisme.

*) Du kender åbenbart ikke historien om Münchausen som kørte i hestetrukken kane gennem den russiske tajga for, at nå frem til en kro 10 verst fremme, og som straks han satte igang blev forfulgt af 10 glubske ulve. Han skød én ulv og de 9 andre kastede sig over kadaveret og fortærede det og sådan forsatte det for hver verst han kørte indtil han var fremme ved kroen, og han skød den sidste ulv.

Per Torbensen, Dagmar Christiandottir og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Ja, Münchausen er en fiffig fyr.

En anden gang skulle han klatre ned af et reb fra et borgvindue.
Desværre viste rebet sig at være for kort; men heldigvis var Münchausen bevæbnet med sin sabel, så han kunne kappe et stykke reb fra oven og føje til for neden - og således kom han ned.

Det hjælper jo ikke at klynke når Russerne besætter Bornholm. Sidste gang var de endog meget svære at slippe af med igen. Forvent ikke hjælp fra nogen!

På tide at anerkende den trussel som usa er og indlede samarbejde med russerne.

Mads Kjærgård, Anders Graae, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger og mikkel schou anbefalede denne kommentar

Krigshetzeren Anders Fogh har ikke så meget at lave efter at han holdt op som NATO's gen.sekretær. Så nu rejser han rundt - på vegne af den samlede våbenindustri - og forsøger at skræmme folk fra vid og sans og evnen til at tænke sig om. Hvad får Fogh for sin skadelige virksomhed?
Hvorfor er der ingen, der for alvor ser på Foghs rolle i det her? Og hvorfor er der ingen danske partier der larmer op over udsigten til en stigning i militærbudgetter fra ca. 20 mia kr. til 43 mia kr.
Er der nogen, der har hørt så meget som et eneste kvæk fra EL, Alternativet - de gamle militærmodstandere i SF og Radikale regner jeg ikke med.

Søren S. Andersen, Per Torbensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Arne Lund

Heldigvis er det helt frivilligt, om vi vil lade vores forsvarsbudget stige fra kr. 20 mia til kr. 43 mia.
Vi vil sikkert hellere beholde vores kornfede velfærdsstat - jeg vil i hvert fald - men omvendt forstår jeg godt amerikanerne, hvis de ikke gider forsvare os, når vi ikke selv vil leve op til aftalen om forsvarsomkostninger på 2% af bnp.

Det er rent hykleri, at alle 28 Nato lande højtideligt aftaler i Wales, at forsvarsbudgettet skal udgøre 2 % af bnp, hvorefter kun 5 lande: USA, Grækenland, Polen, Storbritannien & Estland rent faktisk lever op til aftalen.

Det tjener os ikke til ære.

https://www.information.dk/telegram/2015/06/23-28-nato-lande-bruger-faa-...

Peter Bækgaard

Europas sikkerhed vakler.... Hvad er det for en omgang sludder. Hvad Trump siger og hvad han ender med at gøre er der ikke mange der tør gisne om, men en ting ligger fast. NATO består også mens Trump leger præsident.

Flemming Berger, Carsten Mortensen og mikkel schou anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis USA og EU tillod Rusland mere plads,i stedet for den økonomiske inddæmning der praktiseres for tiden,kunne man slutte den altødelæggende borgerkrig i Syrien i løbet af kort tid.
Det lykkedes Ronald Reagan at bringe den vakkelvorne Sovjetunion til fald gennem et våbenkapløb der ikke kunne vindes af Rusland. Berlinmuren,Sovjetunionenes fald og Warszawa-pagten ophør burde have medført en indskrænkning af NATO - Men,nej - Det skulle udvides til hele Verden som redskab for USA´s drømme om verdensherredømme med krige i Afganistan og Irak.
Sørgeligt nok med en dansk halehængende statsminister som nikkedukke. Han hed Fjog Rasmussen - en krigsforbryder.

Søren S. Andersen, Mads Kjærgård, charlie white og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Flere eksperter ? Ja, hvis de forudsætter at Europa overtager US`s holdning, som de muligvis forlader, har eksperterne ret. Men hvorfor skulle Europa det ?
Hidtil har vi herovre været frivilligt tvunget med.
Derfor er det spørgsmål, Europas ledere skal tage stilling til, om vi skal gå andre veje - frivilligt.

Torben Lindegaard

@Peter Bækgaard

Nato består - måske - men hva' med musketer-eden, Nato-traktatens § 5 ???

Har de andre europæiske lande lyst til at komme f. ex. Letland til undsætning, hvis det kommer så vidt - uden amerikanerne??

Har vi danskere lyst til at deltage i en undsætningsekspedition hen over Østersøen - stadigvæk uden amerikanerne??

Selvfølgelig ikke - vi klarer sagen med sanktioner.

...Det er som om nogen snakker krigen op frem for at undgå den. Tilbage i 1993 var der endog tale om Rusland var interesseret i et EU medlemskab. Jeg ved ikke hvad resten af verden synes, men jeg foretrækker helt klart samarbejde og handelsaftaler frem for krig død og ødelæggelse.

...Der er helt klart vise fanatiske politikere, som taler krigen op.

Søren S. Andersen, Dagmar Christiandottir, Carsten Mortensen og mikkel schou anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Torben Lindegaard, jeg tvivler på om Putin tør teste musketéreden - bare én gang.
Hvad skulle USA også få ud af at droppe NATOs grundprincipper andet end at de selv vil blive ramt på en lang række forsvarspolitiske felter - noget som jeg tvivler på at USA er særligt interesseret i.
USAs forhold til Rusland kan Trump ikke ændre ret meget på, hvad enten han er på julekort med Putin eller ej.
Der er tale om spekulationer som er genereret af Trump hadere / skeptikere, og ret beset har spekulationerne ingen hold i realiteterne.
En simpel afvejning af for og imod, burde kunne give svar på en lang række af disse spekulationer.

Jeg forstå ikke, at den såkaldte civiliserede verden ikke bare kan sige til hinanden : Vi holder fred. Vi taler om problemerne. Vi gør intet noget sted i verden uden at være enige.
Hvor er FN som neutral organisator - uden magtens ensidige vetoret.

Thomas H. Pedersen

Pórto Qisuk:
Rusland invaderede nu Polen og Finland, Baltiske lande inden 2 Verdenskrig. ej at glemme de har invaderet Ukraine en del gange gennem tiderne.
Derudover har Rusland kæmpet med både Sverige og Tyrkiet en del gange..

Derudover ser det ud til at Rusland har angrebet Frankrig en del gange mens Napoleon var Kejser fra 1805 til invasionen af Rusland.. så er det klart at de invadere dem..

Så set i lyset af hvor krigerisk Rusland altid har været så er det da klart at deres naboer er bange og melder sig ind i NATO...

...En præsident Trump ender med at gøre USA total til grin i resten af verden, som fortsætter udviklingen og samarbejdet foruden united bløf (findes ikke engang på Google mere).

Thomas Bindesbøll

Hvor typisk: Vidende Charlotte Aagard skriver endnu en udmærket artikel om de mulige realistiske sikkerheds-scenarier, mulighed *1-2-3* fremover - i forholdet USA-Europa-Nato.
OG får - som så ofte - blot en masse gold & negativ skældud med på vejen fra store dele af Informations "faste kommentariat", der blandt vanlige kendetegn *kun* evner at skælde ud ene og alene på Nato og EU.

Samme mennesker kan (eller vil!) omvendt ikke erkende og se se Putins revancisme & imperialisme.

De kan - eller vil - følgelig heller ikke indse rækkevidden af den senest kombinerede politiske *højrefare* for HELE Europa - og verden - som de nye uhellige alliancer mellem denne verdens alle skingre nationalister kan medføre:
Lige fra Trump, over Le Pen, Mr. Farrage, til den reaktionære nye/gl. russiske religiøse vækkelse, og al dennes ahistoriske og farlige metafysik.

Som vanligt er der heldigvis omvendt stadig gode og præcise andre kommentatorer herinde der retter op på dette besynderlige skævsyn, og som kan se verden med begge øjne i brug. Tak for det -

En kommentar fra en klog mand, der lever tættere på virkeligheden end en dle herinde:
Why the people of the Baltic states are fearful of a President Trump
Radvile Kasperaviciute
https://www.theguardian.com/commentisfree/2016/nov/15/baltic-states-fear...

Storpolitik og våbenlobbyisme er begærets straf overfor almindelige jævne mennesker, som vel reelt ønsker at leve i fred og almindelig daglig gænge i verden. Hvorfor skulle russere være ondere og mere krigslystne end det enkelte individ i Danmark og andre steder i Europa. utroligt at magthavere og kapital kan styre vores frygt for vore medmennesker hvad enten de er troende muslimer eller gamle kommunister. Nazismen som blev bekæmpet i fællesskab havde sin rod i det land som i dag står til at skulle redde Europa. Kan nogen se det absurde? umiddelbart skulle tyskerne jo være de rene sataner, hvis vi ser den nyeste historie. Men det har vi jo sørget for at glemme og tilgive (godt for det) og i stedet sørgede vi for jødernes utvivlsomt berettigede ret til en form for ny tryghed. At det så kostede millioner af palæstinensere deres frihed glemmer vi. Bortset fra at en blanding af den fejltagelse og olieeventyr sikrer våbenindustrien stadig gode vilkår. Men i min optik, og jeg er en lille naiv ældre mand, er den eneste vej ud af tragedien en total omstilling i vore sind og prioriteter omkring vores liv. Det kommer til at gøre ondt på vores begær, men måske ad åre kan vi som i Bhutan udnævne et lykkeministerium

Mads Kjærgård

Bah! Rusland har kun kapacitet til 14 dages krig. De har ikke "en kinamands chance i helvede," men politikerne siger hvad USA og EU betaler dem for at sige. Så Naser Khader stå og savle over USA's demokrati i DR2 i går. Jeg kunne lige så godt have sat John Waynes "De Grønne Baretter" på. Og mærkeligt med Naser Khader, han har jo sagt nogle intelligente ting før i tiden. Men måske burde han sætte sig ind i Iraq og USA's fælles historie før krigen, hvor man milliarder Iraq brugte på at føre en proxykrig for USA. Hvor mange 1000 børn, der efterfølgende døde pga. manglen på medicin, som følge af USA embargo, eller den virkelige grund til at Iraq blev angrebet "Petrodollars." Hvis det ikke er nok kunne han jo læse lidt om Latin Amerika og den måde USA og United Fruit Company har praktiseret demokrati på. Men han tænker vel kun på sin næste lønseddel, og hvad han skal have, at spise! Men at forvente intelligens fra vore politikere er håbløst, de tænker kun på penge. Så når pengestrømmen siger Rusland er vor ven, så bliver det sådan. Lige nu skal NATO have fyldt deres kasser og Rusland er det nemmeste mål! Men måske bliver vi snart invaderet fra rummet! You wait and see.

Og iflg. sædvanligvis utroværdige Facebook-nyheder forlyder det, at EU på mandag indleder hasteoptagelsesforhandlinger med Tyrkiet om optagelse i Det Osmanniske Rige - så bliver alle problemer løst én gang for alle … ;-)

Peter Bækgaard

Leo Nygaard, det ville være dejligt men det ligger bare ikke i menneskets DNA - sådan var det jo også før vi havde nationer, og verden var domineret af stammer.