Læsetid: 8 min.

Tvetydig triumf: Trump tvinger TTIP til tilbagetog

Den transatlantiske handelsaftale og stillehavsaftalen TPP er begge døde med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus, vurderes det. Men det løser bestemt ikke problemerne med handel, siger kritiker af aftalerne
Titusindvis amerikanske aktivister har den forgangne uge været på gaden i demonstrationer mod præsidentvalgets sejrherre Donald Trump, som på dette i billede i Las Vegas. Flere af de amerikanere, som har demonstreret mod Trump, vil sandsynligvis deltage i den protestmarch mod de store handelsaftaler, som i dag vil finde sted i Washingtons Upper Senate Park – en protestmarch, som Trump paradoksalt nok kunne være gået forrest i

Titusindvis amerikanske aktivister har den forgangne uge været på gaden i demonstrationer mod præsidentvalgets sejrherre Donald Trump, som på dette i billede i Las Vegas. Flere af de amerikanere, som har demonstreret mod Trump, vil sandsynligvis deltage i den protestmarch mod de store handelsaftaler, som i dag vil finde sted i Washingtons Upper Senate Park – en protestmarch, som Trump paradoksalt nok kunne være gået forrest i

John Locher

17. november 2016

Det er antageligt med en blandet smag i munden, at amerikanske aktivister i dag samles i Washingtons Upper Senate Park til protestmarch. Mange af dem har sikkert i den forløbne uge været på gaden i demonstrationer mod præsidentvalgets sejrherre Donald Trump – »not our president« lød slagordet – men i dag samles de til en manifestation, som Trump kunne være gået forrest i.

Manifestationen handler om at bremse de store handelsaftaler, som ifølge arrangørerne truer amerikanske arbejderes rettigheder, miljøet, forbrugerbeskyttelsen m.m.

Arrangører er bl.a. USA’s største fagforbund AFL-CIO, Progressive Democrats of America, forbrugerorganisationen Public Citizen, The People For Bernie Sanders og en lang række andre ngo’er og faglige organisationer. Deres fælles krav er et stop for stillehavsaftalen TPP, den transatlantiske aftale TTIP og den eksisterende nordamerikanske handelsaftale NAFTA.

Læs også: Frihandelsaftaler strider mod grundlæggende værdier

Det er alt sammen krav, som Donald Trump har ført valgkamp på, og som nu synes på vej til at blive realiteter.

»Obama-regeringen opgiver stillehavshandelsaftalen,« lød allerede i fredags overskriften i Wall Street Journal.

Den henviste til, at demokraternes nye minoritetsleder i Senatet, Charles Schumer, har formidlet en melding fra Kongressens republikanske ledere, om at de ikke vil lægge TPP-aftalen frem til ratificering i Kongressen, fordi der med den ny sammensætning ikke vil være flertal for den.

Og republikanernes formand i Senatet, Mich McConnel, har til Washington-mediet The Hill sagt, at det er op til den nye præsident, om TPP på et senere tidspunkt skal lægges frem.

»Jeg mener, den tiltrædende præsident har gjort det temmelig klart, at han ikke går ind for den nu foreliggende aftale,« sagde McConnel forleden.

TPP-aftalen, forhandlet mellem USA og 11 andre stillehavsnationer siden 2010, har ellers ligget klar til parlamentarisk ratifikation siden februar i år, hvor de 12 statsledere satte deres formelle underskrift under den.

Trump: ’En forfærdelig aftale’

I en reaktion på de amerikanske meldinger sagde Japans premierminister Shinzo Abe mandag i det japanske parlament, at »jeg erkender, for at være ærlig, at (TPP) er løbet ind i vanskelige omstændigheder«.

Abe vil personligt appellere til Donald Trump om at ændre syn på TPP, men i lyset af Trumps meldinger i valgkampen er det svært at se for sig.

»TPP er en forfærdelig aftale,« sagde Trump sidste år.

»TPP vil ikke alene undergrave vor økonomi, den vil undergrave vor uafhængighed (…) TPP vil blive dødsstødet for amerikansk industri,« supplerede han i juni.

»Tro mig, de vil blive afviklet i en fart,« sagde han i oktober om de »horrible« handelsaftaler, og ifølge et lækket 21-siders notat fra holdet, der har forberedt Trumps planer efter indsættelsen, skal USA droppe ud af TPP-aftalen inden for de første 100 dage, mens man i løbet af de efterfølgende 100 dage skal enten forlade eller genforhandle NAFTA-aftalen med Canada og Mexico.

Læs også: TTIP døde med Trumps sejr

Hvis den allerede underskrevne TPP-aftale er død med Trumps tiltræden, så er den endnu ikke færdigforhandlede TTIP-aftale mellem USA og EU det med endnu større sikkerhed.

»TTIP er historie,« sagde Bernd Lange, formand for Europa-Parlamentets handelsudvalg, til det tyske medie vorwarts.de efter Trumps valgsejr.

»Disse forhandlinger (om TTIP) er døde, og jeg tror, alle ved det, om end mange endnu ikke vil indrømme det,« supplerede Frankrigs handelsminister Matthias Fekl forleden til euractiv.com, mens EU’s handelskommissær Cecilia Malmström indskrænkede sig til at sige, at »TTIP vil sandsynligvis forblive i dybfryseren et godt stykke tid, og hvad der vil ske, når den bliver genoptøet, tror jeg, vi må vente og se«.

Flere analytikere har påpeget, at nyvalgte amerikanske præsidenter typisk har handelsspørgsmål langt nede på arbejdsplanen, og at der formentlig vil gå to-tre år, før Trump når frem til overhovedet at forholde sig til en mulig handelsaftale med EU.

Flere handelsbarrierer

Så når demonstranter i dag samles i Washington, kan de formentlig fra start konstatere, at de har vundet deres kamp mod TPP og TTIP – i høj grad takket være manden, de afskyer og ikke vil have som præsident.

Spørgsmålet er, hvad der i stedet kommer til at ske på den globale handelsscene, samt hvad modstandere og kritikere af de skibbrudne aftaler selv har af overvejelser, svar og visioner.

Fortalerne for TPP og TTIP taler i disse dage alarmerede om den protektionisme og antiglobalisering, de ser komme med Donald Trump i Det Hvide Hus. Trump har således i valgkampen bl.a. bebudet høje toldbarrierer mod kinesisk eksport til USA for at beskytte amerikansk industri og arbejdspladser.

Realiteten er, at vestlige og rige landes regeringer i dag selv i vidt omfang handler i modstrid med parolerne om fri handel og skærpet international konkurrence.

»Den rige verden er allerede i en stille handelskrig,« lød forleden en overskrift hos finansmediet Bloomberg med henvisning til en opgørelse fra Verdenshandelsorganisationen WTO, der har registreret 85 nye handelsbegrænsende tiltag indført af G20-lande i perioden maj-oktober 2016.

»Den fortsatte introduktion af handelsrestriktioner udgør en reel og vedvarende bekymring. Håndgribelige beviser på G20-fremskridt, når det drejer sig om at fjerne eksisterende tiltag, er svære at få øje på,« sagde WTO’s generaldirektør Roberto Azevêdo ved ain præsentation af opgørelsen sidste uge.

Senest synes EU-landenes regeringer at være nær enighed om at indføre forhøjede toldbarrierer mod Kinas eksport til EU af stål, tekstiler m.m. for at beskytte europæiske producenter mod konkurrencen fra de billigere kinesiske produkter. Den kinesiske regering udtalte forleden sin dybe bekymring over en sådan »EU-tendens til handelsprotektionisme«.

Og i et både drilsk og logisk udspil meldte i søndags den franske højrefløjskandidat til forårets præsidentvalg, Nicolas Sarkozy, at han vil have indført en europæisk CO2-told på alle amerikanske varer, hvis Donald Trump gør alvor af at opsige klimaaftalen fra Paris, fordi en eliminering i USA af klimaforpligtelserne vil give amerikanske virksomheder en fordel i konkurrencen med europæiske producenter.

Alt er langt fra godt

Så i realpolitikkens verden drejer handelspolitik sig mere om interesser end om principper. Og med Trump ved roret i USA og uden store regionale aftaler som TTIP og TPP – og måske NAFTA og CETA – kan forestillingerne om skærpet global virksomhedskonkurrence via deregulering og fjernelse af handelsbarrierer komme til at vige for skærpet protektionistisk kamp på kryds og tværs mellem landene med nye tekniske handelshindringer og toldsatser som våben.

Der skrives allerede om, at TPP-underskrivere som Japan og Malaysia nu retter blikket mod Kina – og vice versa – med henblik på måske at lave rene asiatiske handelsalliancer, nu da USA tilsyneladende vender ryggen til.

Trump selv har sagt, at han da er en »free-trader«, men at han, hvis det skal være, vil have handelsaftaler, der i langt højere grad tilgodeser USA’s interesser.

Er det, hvad TPP- og TTIP-modstanderne på venstrefløjen, blandt grønne bevægelser, i forbrugerorganisationer og fagforbund m.fl. har drømt om?

»Donald Trump er en katastrofe, som vil gøre fremtiden meget vanskelig for multilateralisme. Men det betyder jo ikke, at jeg er ked af, at TTIP i den tiltænkte form nu åbenlyst er død,« siger Sven Giegold, der er Den Grønne Gruppes økonomiske ordfører i Europa-Parlamentet og en af de ihærdigste kritikere i Europa af TTIP.

»Situationen svarer til, at du på et fodboldstadion glæder dig over, at dit hold vinder, men samtidig er vred over, at nogle hooligans blandt holdets tilhængere opfører sig dumt. Man kan ikke altid selv vælge sine støtter.«

»Trump er imod TTIP af de forkerte årsager – han ønsker en ny form for nationalsindet protektionisme, hvor De Grønne ønsker det stik modsatte: fair trade. Og handel er kun fair og dermed i egentlig forstand fri, hvis den baserer sig på stærke sociale og miljømæssige regler,« siger Sven Giegold.

Han mener således, at der er sket en forsimpling og fordrejning af de reelle forhold, når der i debatten ofte sættes lighedstegn mellem modstandere af TTIP og modstandere af handel.

»Vi er ikke imod handel, vi er for fair handel.«

– Er alt godt, set fra jeres synspunkt, hvis blot TTIP og TPP tages af bordet?

»I disse dage fremstilles det, som om TTIP’s kollaps betyder historiens afslutning. Det er selvfølgelig forkert, men det er også forkert, at alt er godt i handelspolitikken, hvis blot TTIP falder bort. Der er masser af problemer med dagens internationale handel, som vi er nødt til at gøre noget ved – den indebærer en alt for høj klimabelastning, den tillader forfærdelige arbejdsvilkår i dele af verden osv.«

»Vi vil meget gerne have multilaterale handelsaftaler, der har den slags i centrum. Problemet er, at den officielle dagsorden omkring TTIP, TPP og CETA er en helt anden: Den har bedre vilkår for store selskaber og investorer i centrum, og det er i modstrid med fagforbunds og miljø- og forbrugergruppers dagsorden – derfor den store modstand på begge sider af Atlanten.«

Venstrefløjens udfordring

Sven Giegold distancerer sig fra protektionisme.

»Det er netop en -isme, en ideologi, det er ikke specifikke, konkrete tiltag. Og som ideologi har protektionismen fejlet overalt, hvor den er forsøgt realiseret – i u- som ilande. Jeg vil ikke anbefale nogen på venstrefløjen at abonnere på protektionisme. Noget andet er, at alle lande til alle tider i et vist omfang og helt legitimt har benyttet sig af visse konkrete tiltag for i en periode at beskytte bestemte forhold, f.eks. fremspirende industrier i ulande.«

– Trump vinder valget i USA, og højrepopulister i Europa går frem, fordi de bl.a. tilbyder enkle svar på de store udfordringer. Venstrefløj og grønne bevægelser taler for f.eks. omfordeling af velstanden, en grøn ligevægtsøkonomi – meget mere komplekse og vanskelige svar på kriserne. Hvad stiller I op med det dilemma?

»Problemet omkring valget i USA var ikke, at venstrefløjens svar er komplekse. Problemet var, at ’venstrefløjen’ repræsenteret ved Hillary Clinton ikke var troværdig. Hun er det typiske eksempel på en socialdemokrat, der taler venstreorienteret i en valgkamp, men hvis generalieblad fortæller noget andet. Socialdemokratiet leverer ikke for de svageste i samfundet.«

– Men jeg taler om, hvorfor den venstrefløj, du og De Grønne repræsenterer, ikke har lige så stor gennemslagskraft som højrepopulisterne?

»Det er naturligvis en udfordring og bekymring for os. Men jeg tror på, at opbakningen er der, hvis man kan præstere kombinationen af troværdighed og handlekraft. To eksempler: I Hamborg står socialdemokraterne utrolig stærkt, fordi de er til at stole på og leverer handling. Og det samme i Baden-Württemberg, hvor de Grønne netop er blevet genvalgt med 30 pct. af stemmerne. Og omvendt: I Frankrig er socialdemokraterne ikke troværdige, og de leverer heller ikke – derfor stemmer folk på Marine Le Pen,« siger Sven Giegold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mark Thalmay
Mark Thalmay anbefalede denne artikel

Kommentarer

Handel er ikke frihandel - handel er vareudveksling under betingelser, som nationale myndigheder fastsætter, mens frihandel er overordnede betingelser, som man kun dårligt kan skride ind overfor.
Man kan sige, at neolieberalismen vender det sunde samfund, vi har opbygget i Vesten, på hovedet ved at give virksomhederne frihed og binde borgerne, hvor man skulle give borgerne frihed og binde virksomhederne.

Peter Jensen, Steen Piper, Jacob Jensen, erik winberg, Egon Stich og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

TTIP er ikke længere på bordet, det er en halv sejer, når klimapolitiken lægges i skuffen og vare ikke bliver produceret i USA, men vare importeret bare bliver dyrere og fattigdommen stiger, så bliver folk vrede.

Det er nok også værd at skænke en tanke, hvodan Donald Trump reagere på fremtidens kritik fra specielt, det meget økonomisk stigende ulige og fattige EU.

EU og EU statslederene får muligvis meget let ved, at påpege Donald Trump skiller sig ud og muligvis ikke engang lykkedes med andet end, at gøre sine egne venner rigere i USA, men tænker EU og EU statslederene mf. mon på, når deres muligvis kommende nemme prygleoffer, får på puklen for øget fattigdom, at de mennesker der i stort antal har stemt på Donald Trump eller sympatisere med Donald Trump fra Europa, de mennesker er modstanderne, til de selv samme EU og EU statsleders 'manglende' politiske handling, på en lang række af ekstremt handlingskrævende opgaver, der har sent Donald Trump vælgerne i fattigdom eller på tærsklen til fattigdom i USA og også Europas støttere af Donald Trump i Europa.

Det er muligt, det er vel sandsynligt, at Donald Trump på sigt, som efterhånden dagligt beskrevet, bliver skyldig i øget fattidom i USA og samtidigt i Europa, men det vil i en ophedet hetz af Donald Trump, blive vendt lige tilbage i hovedet, på de selvsamme handlingslammede EU og EU statsledere.

Hele stemningen kan blive en slags katalysator til en voldsom optrapning, af en mulig kommende konflikt stemning, muligvis også en mere udtalt legitimering til udemokratisk handling direkte i hånden på Donald Trump i USA og hans støttere i Europa.

Jeg siger det bare, som jeg ser det, muligvis tager jeg helt fejl.

Philip B. Johnsen

PS.
Når magthaverne, politikerne i kombination med økonomiske system og de mest velhavende, ikke beskytter befolkningen imod alvorlige fare, med handling på de underliggende og akut handlingskrævende problematikker, som de menneskeskabte klimaforandringer, de i kølvandet følgende folkevandringer og anden fattigdom der leder til befolkningstilvækst, så bliver der, mere end rigeligt plads til det fascistiske USA og EU, der ikke behøver at forholde sig til det større samlede politiske verdensbillede og dennes udfordringer, fascisterne behøver kun at puste til ilden under frygten, have mindst en syndebuk og ville magten og et folkevalgt racistisk fascistisk flertalsdiktatur er født, et USA og EU for selvudråbte overmennesker.

Jeg tilhænger af handel over landegrænser på rimelige og retfærdige vilkår. Derfor er jeg ikke tilhænger af nuværende CETA og TTIP-aftaler. Men hvis USA slår ind på ren protektionism, som det her tyder på, - altså reelt at berige sig på fattige landes behov for tilførsel af nødvendige råvarer gennem handel, syntes jeg virkelig, det er tragisk.

Det jeg mener, er handel på rimelige, retfærdige og reelle vilkår, det er, når man handler frit over landegrænserne. Men - at handelen reguleres med retfærdige og rimelige importafgifter, hvis eksportlandet overtrædelser gældende miljøregler, dumpning af lønninger og andet relevant. Dette er ikke protektionism, men blot en retfærdig foranstaltning for at beskytte andre lande mod dumpning.

Og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Danmark faktisk lige har forkastet forslag om EU-regler på dette område.

Noget andet er så, hvad al dette fører til. For Donald Trump er en person, der "lover" hvad som helst, blot for at blive valgt, men bagefter ikke føler sig forpligtet til noget som helst. Og i øvrigt er han linefuld, humørsvingende og aldeles uforudsigelig og uberegnelig.

Philip B. Johnsen

Hvis der politisk her hjemme, er et oprigtigt ønske om, at stoppe Trumpismen i dennes hurtige fremmarch, så kræver det politisk handling.

Handling på de 'her og nu' ekstremt handlingskrævende lokale danske uløste opgaver, hvor politikerne i dag prioriterer, til fordel for økonomiske system, de mest velhavende og bankernes interesser og ikke i befolkningens interesse.

Det må ændres, der må udvises politisk lederskab i befolkningens interesse, 'hvis' der er et politisk ønske om fortsat demokrati og retsstat.

Et aktuelt eksempel:
Danskere dør af 'nu i dag', af svine-MRSA CC398, hvor den eneste mulige nuværende lægebehandling, nu i dag, gør brug af de absolut sidste antibiotika vi har, men alle bakterie mutere, så vi er snart der, hvor vi ingen behandling har imod almindelig infektioner og man kan igen som for 100 år siden, dø af almindelig mellemørebetændelse eller f.eks. bihulebetændelse almindelige antibiotika krævende behandling, hvor der meget snart, hvis der ikke handles politisk nu på udryddelse af svine-MRSA CC398, ikke længere er nogen mulig behandling, hvor de fysisk svage, som spædbørn og fysisk svækkede, vil dø først.

Mørklægning for penge:
Det er politiken der skal regulere økonomien og ikke økonomien der skal bestemme politiken.

Mørklægning af den livsfarlige og dødelige Svine-MRSA 398 i Danmark, hvor 70% af de danske svinebesætningerne er inficerede med livsfarlig og potientielt dødelig Svine-MRSA 398.

DR2 jounalister oplyser i DR2 dagen 16. November 2016 fejlagtigt, at MRSA kun smitter fra svin til mennesker, men virkeligheden er Svine-MRSA 398 smitter også mellem mennesker. (se link til Statens Serum Institut)

Martin Merrild formand for Landbrug og fødevare oplyser imod bedrevidende og fejlagtigt, at der ingen smitte er fra f.eks. slagtet svin fra køledisken i supermarkedet til forbrugerne, det heller ikke korrekt. (se link til Statens Serum Institut)

Fra Statens Serum Institut:

Smittede personer uden kontakt til svin udgør 10-20 % og har været kendt siden de første tilfælde af MRSA 398.

Link: http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Viden%20og%20raad%20om%20MRSA/Husdyr%2...

Fortsat fra Statens Serum Institut:

Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus er en gruppe af stafylokokbakterier, som er resistente over for flere typer af antibiotika, herunder methicillin. Betegnelsen svine-MRSA henviser til en bestemt variant, CC398, som trives i svinestaldene.

Er der MRSA 398 i svinebesætningen, er der stor risiko for, at man bliver bærer af MRSA. For personer, der arbejder med svin, gælder det derfor især om at forhindre, at MRSA kommer uden for stalden.

Personer med hyppig kontakt til MRSA positive besætninger vil være udsat for MRSA, både på kroppen og på tøjet. MRSA spredes normalt primært ved direkte kontakt mellem mennesker og i mindre omfang via forurenede genstande eller via luften, men den høje forekomst af MRSA forurenet støv i stalde gør dog, at dette forhold kan være anderledes i stalde.

En undersøgelse viste sidste år, at 68 pct. af de danske besætninger med slagtesvin er ramt af MRSA, mens det gælder 63 pct. af avlsbesætningerne.

Ifølge Statens Serum Institut blev 1.273 danskere sidste år diagnosticeret som bærere af bakterien, næsten en fordobling i forhold til 2013. Læger anslår, at det kun er toppen af isbjerget, og at op mod 12.000 danskere kan være raske smittebærere af bakterien."

Link: http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Viden%20og%20raad%20om%20MRSA/Husdyr%2...
Fra link:

"Vellykket strategi mot MRSA hos norske svin.

"Norge er alene om å velge en «search and destroy»-strategi overfor svinebesetninger hvor antibiotikaresistente bakterier blir påvist."

See more at: http://www.vetinst.no/nyheter/vellykket-strategi-mot-mrsa-hos-norske-svin

Hans Jørn Storgaard Andersen

At tænke sig, at jeg skulle være fornøjet med en bemærkning fra franske Nicolas Sarkozy:
Og i et både drilsk og logisk udspil meldte i søndags den franske højrefløjskandidat til forårets præsidentvalg, Nicolas Sarkozy, at han vil have indført en europæisk CO2-told på alle amerikanske varer, hvis Donald Trump gør alvor af at opsige klimaaftalen fra Paris, fordi en eliminering i USA af klimaforpligtelserne vil give amerikanske virksomheder en fordel i konkurrencen med europæiske producenter.

Men skal det være, at vi skal gennem en tid uden frihandel og med told, grænsebomme, bureaukrati, skatter&afgifter, SÅ er jeg tilhænger af at boykotte amerikanske produkter. Ved f.eks. at lægge afgifter på amerikanernes CO2-udledninger - indtil de lærer, at det ikke betaler sig at svine.

Sup Aya Laya, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Klimaindsatsen og verdenshandelen er modsat rettede forhold.
Store aftaler styres af store spillere med egne hensigter.
USA bevæger sig tilsyneladende ind i en position mellem to stole.
Told og handelsbegrænsning støtter klimaindsatsen, som Trumpismen ikke finder nødvendig !
Vi må forvente og forlange en politisk afklaring af det dilemma - i Europa og i hele verden.

Overskriftenmå være bilateral handel med de nærmeste og et opgør med den uhæmmede materielle vækst - også via beskatning af samme.

Philip B. Johnsen

Leo Nygaard
"Overskriften må være"
Mange glemmer tilsyneladende, at politikerne det økonomiske system, de mest velhavende og bankernes interesser, tilsyneladende ikke vil ændre strategi og uligheden vil stige, fattigdom blive som for 100 år siden, ingen velfærd og social uro i kølvandet.

Der skal mere til end fine ord til, det kræver hurtig politisk EU og nationalt focus på fattigdom og ulighed, ja men er der politisk flertal for, at handle på de tidligere omtalte handlingskrævende udfordringer og bevare demokrati og retsstat?

En CO2 told på varer og tjenestydelser fra lande, der ikke vil være en del af klima-kampen, synes fornuftigt og måske uomgængeligt nødvendigt.

Men for at få den ide til at blive en realitet kræves vel et velfungerende EU ( med sine over 500 mio indbyggere og gevaldige samlede økonomiske styrke) til at tvinge den igennem.

I det hele taget må EU se at "blive sig selv" , så man ikke mere behøver at tage hensyn til Rusland og USA - valget af Tump og Putins adfærd understreger, at det ikke kan ske hurtigt nok.

Steffen Gliese og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis man skal handle sammen, må man nødvendigvis være enige om erkendte problematikker, målet og virkemidlerne. Her er mit bud førnævnte modsætningsforhold.
Fattigdom og ulighed, Johnsen - Den der lever på laveste økonomiske niveau, kan ikke nedsætte det. Det må alle de andre gøre.
Beskattes forbrug af naturen og dens resurser, er storforbrugeren storbetaler til fælleskassen.
( led i en større politisk ideologi ).

@ Hans Jørn Storgaard Andersen,

Jeg så godt Nicolas Sarkozy´s udtalelser, og syntes, det er lidt positivt. I øvrigt blev de også bragt på USA-ToDay, så man har set dem i Guds eget land.

Til gengæld siger Sarkozy lige så meget stærkt populistisk som Donald Trump. Og hvis man søger lidt på Nicolas Sarkozy på især www.telegraph.co.uk/nicolas-sarkozy og www.theguardian.com/world/nicolas-sarkozy, så vælter alle de platte udtalelser ud af skabet.

Bl.a. at han er stærkt mistænkt for korruption flere gange. At han koster de franske skattebetalere 6 mio. EUR om året. Samt at han endnu ikke har brugt de 50 mio. EUR, som han fik af sin gode ven og militær-diktator, Muammar Abu Minyar al-Gaddafi fra Libyen, til at føre valgkamp for.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar