Nyhed
Læsetid: 4 min.

USA’s kulindustri vejrer morgenluft med Trump

I et halvt år har Peabody Energy, verdens største private kulselskab, stået på fallittens rand. Men morgenen efter præsidentvalget sluttede fem års nedtur for selskabets aktier med ét slag. Nu ser kulindustrien, minearbejderne og investorerne igen lys for enden af mineskakten
’I vil igen blive stolte af at blive minearbejdere,’ sagde Donald Trump i en tale i foråret til sine støtter. At dømme efter markedets reaktion på det amerikanske præsidentvalg, går den ellers hensygnende kulindustri bedre tider i møde med Trump i Det Hvide Hus.

’I vil igen blive stolte af at blive minearbejdere,’ sagde Donald Trump i en tale i foråret til sine støtter. At dømme efter markedets reaktion på det amerikanske præsidentvalg, går den ellers hensygnende kulindustri bedre tider i møde med Trump i Det Hvide Hus.

David Paul Morris

Udland
12. november 2016

I april gik de i betalingsstandsning efter mere end fem års frit fald for aktiekursen og med en akkumuleret gæld på næsten 70 milliarder kr. I onsdags, da valgresultatet i USA lå klar, steg aktien på få timer med 62 pct. Torsdag steg den yderligere til 75 pct. over den tidligere kurs.

Hos Peabody Energy, verdens største privatejede kulselskab, hjemmehørende i St. Louis, Missouri, vejrer man morgenluft efter valget af Donald Trump som USA’s næste præsident.

Trump har gentagne gange i sin valgkamp lovet at bringe den amerikanske kulindustri tilbage til ære og værdighed. I sin såkaldte energiplan, lagt frem i maj 2016, sagde Trump f.eks.:

»Vi vil redde kulindustrien og andre industrier truet af Hillary Clintons ekstremistiske dagsorden.«

Ved samme lejlighed lovede han at søge olierørledningen Keystone XL fra de canadiske tjæresandsfelter realiseret, at trække USA ud af klimaaftalen fra Paris og at stoppe alle amerikanske betalinger til FN’s klimaprogrammer.

»Tro mig,« sagde Trump i en tale i foråret, »minearbejderne i West Virginia og Pennsylvania, som behandlede mig så pænt sidste uge, samt i Ohio og alle steder, de vil begynde at arbejde igen. I vil igen blive stolte af at være minearbejdere.«

Og i sit program for de første 100 dage i præsidentembedet, offentliggjort blot to uger før valget, har Trump gentaget det hele og præciseret løftet:

»Jeg vil hæve restriktionerne på produktion af de jobskabende amerikanske energireserver til en værdi af 50 billioner dollar, inklusive skiferolie og -gas, olie, naturgas og rene kul.«

’En stor dag’

»Dette er mit løfte til jer,« skriver Trump i sit 100-dagesprogram.

Og så vedholdende og overbevisende har den republikanske kandidats udsagn været, at markedet efter valgsejren tror på, at et fossilt energiselskab på konkursens rand og med en astronomisk gæld kan komme tilbage og på ny tjene penge til sine aktionærer.

Peabody Energy sidder trods alt stadig på kendte og formodede kulreserver på 6,3 milliarder ton og ejer fortsat 26 kulminer i USA og Australien, foruden en række datterselskaber inden for håndtering og transport af kul m.m.

Allerede inden valgdagen øjnede Peabody Energy og dets aktionærer håb om en vej tilbage fra afgrunden.

I lyset af klimaforandringer og luftforurening og på grund af faldende kulpriser har Kina i år dæmpet sin egen produktion af kul, samtidig med at bl.a. den kinesiske stålproduktion baseret på kul er vokset. Det har øget efterspørgslen på kul, hævet markedsprisen og bl.a. sikret Peabody en større kontrakt til en god pris hos japanske stålproducenter.

Dermed var kursen på det dødsmærkede selskabs aktier begyndt at krybe opad allerede inden valgdagen. Og med valgsejren signalerer både Peabodys aktiekurs og kulindustriens aktører håb om ny luft til den fossile sektor.

»Vi glæder os til at samarbejde med den kommende præsident Trump og medlemmer af Kongressen om at starte processen med at genrejse kul og genopbygge nationens økonomi,« lød meldingen fra American Coal Council, der repræsenterer Peabody, 30 andre kulproducenter og en lang række følgevirksomheder.

»Den amerikanske mineindustri ser frem til at samarbejde med Trump-regeringen,« skriver National Mining Association i en udtalelse: »Med verdens største kulbeholdning og rige mineralforekomster har vi de ressourcer, den ny regering og Kongressen behøver for at skabe en stærkere økonomi og sikre bedre job.«

»Dette er en stor dag for USA. Og det er en stor dag for kulminearbejdere og deres familier,« supplerede Robert Murray, CEO for Murray Energy Corporation, den største ejer af underjordiske kulminer i USA.

»Vi glæder os til, at han tiltræder og hjælper os med det, amerikanere og folk i West Virginia er de bedste til, nemlig at producere vore egne kul og vort eget stål,« lød det glade budskab fra Bill Raney, formand for West Virginia Coal Association.

Prisen for klimaet

Under den lange valgkamp har Donald Trump ifølge Center for Responsive Politics modtaget langt større donationer fra kulindustrien end sine oprindelige republikanske rivaler og godt 100 gange så meget som Hillary Clinton, og nu synes det at være payback time.

Hvis Trump virkelig realiserer alle sine valgløfter på energiområdet, og hvis han bliver siddende i to valgperioder, vil det ifølge et skøn fra det uafhængige analyseselskab Lux Research indebære en udledning af 3,4 milliarder ton CO2 mere, end hvis Hillary Clinton var blevet valgt og havde gennemført sin politik. Det svarer til en stigning på 16 pct. i udledningerne i forhold til et Clinton-scenarie.

Den dramatiske stigning i Peabody-aktien blev umiddelbart efter valget spejlet i et markant kursfald for en række store selskaber inden for grøn energi, heriblandt danske Vestas. Det åbne spørgsmål er imidlertid, i hvilken grad Trump reelt kan bremse den vedvarende energis fremmarch og omstillingen fra sort til grøn energi.

Økonomien i sol og vind er i dag så god, og udbygningsprocessen har så mange aktører og så megen fremdrift, at omstillingen ifølge mange iagttagere vil fortsætte rundt om i de amerikanske stater og storbyer.

Når det gælder kullene i USA, er den væsentligste årsag til nedgangen i det indenlandske forbrug ikke sol og vind, men den øgede satsning på amerikansk naturgas – som Donald Trump jo også støtter og næppe vil hæmme for kullenes skyld.

En test på, hvor stålsat den ny præsident er, kommer måske med hans udspil om omorganisering af den amerikanske miljøstyrelse, EPA, som forvalter Barack Obamas vigtigste klimaværktøj, Clean Power Plan, der bl.a. sætter mål for reduktion af kulkraftværkernes CO2-udledninger.

Donald Trump har kaldt planen og EPA’s arbejde for »en skændsel«, og han har allerede udpeget en af USA’s mest radikale klimaskeptikere, Myron Ebell fra den konservative tænketank Competitive Enterprise Institute, til at forestå ’omstillingen’ af EPA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aktierne i kulproducenterne følger behovet for kul, og har gennem flere år været ganske lave. Men allerede samme dag som det blev klart, at den utilregnelige racist, sexist, kvinde fornedre og fremmedhader, Donald Trump, skal "Make America Great Again", steg kulaktierne temmelig kraftigt. Og de steg ikke blot i USA men også i Australia.

Ja, det er sørgeligt!

Søren Kristensen

Det ser sort ud.