Feature
Læsetid: 10 min.

’Jeg ved en ting: Alle har en chance i Amerika’

Den økonomiske ulighed i USA har ifølge forskere undermineret det amerikanske demokrati. Men det anfægter ikke rigtig amerikanerne. Vi tog på besøg i et af de mest belastede kvarterer i New Orleans og på en sejltur rundt for at se de riges dyreste huse i Miami for at spørge amerikanerne, hvorfor de ikke er vrede over de riges rigdom og de fattiges fattigdom
Information er taget på cruise i Maimi med amerikanske turister – på vej ud for at se de superriges palæer.

Information er taget på cruise i Maimi med amerikanske turister – på vej ud for at se de superriges palæer.

Mary Beth Koeth

Udland
5. november 2016

Det kunne være en scene i en socialistisk roman om USA’s onde kapitalisme. Folk, som ikke er rige, betaler for at se de velhavendes overvældende rigdom.

Palæer, parker og dyre skibe.

De er ikke vrede over uligheden i USA, de nyder synet af alt det, de færreste har, og som flertallet aldrig kommer i nærheden af.

Men det er ikke en fiktiv scene. Det er noget, som sker mange gange hver dag i Miami;

Millionaire’s Row – the home of the rich and famous’ er et cruise på 90 minutter, der koster 27 dollar for voksne og 19 dollar for børn:

»Velkommen på vores tur,« siger Alex Hernandez.

Læs også: Når staten forsvinder bliver det svært at stemme

Han er guide på en sejltur i Miami, hvor den absolutte overklasse, de berømte rigeste ene procent,  lever på øer adskilt fra alle andre.

Hernandez kan sladder om de kendte, priserne på deres huse og både, og han har udviklet sit eget repertoire af vittigheder. De virker hver gang.

»Her er et palads til 58 millioner,« siger Hernandez, og alle drejer hovedet mod venstre og ser et lille slot.

»Læg mærke til, hvordan palmerne står lodret op omkring huset.«

Hernandez fortæller, at ejeren af huset er administrerende direktør for et stor medicinalfirma:

»Det var dem, der opfandt Viagra.«

Et palads til 58 millioner – ejeren er dem, der opfandt Viagra.

Et palads til 58 millioner – ejeren er dem, der opfandt Viagra.

Mary Beth Koeth

Det griner vi meget ad på båden, nogle griner lidt højere, andre kigger mest ned.

Selv om det regner, er der helt fyldt på dækket.

Man kan købe Marqueritas og Daiquiri i plastickrus i baren.

»Jeg tager på de her ture en gang imellem,« siger Steve Dutton.

Han er pensioneret jurist og har besøg af venner fra andre stater i USA, som han i dag har med på ’Millionaire’s row’.

»Det er sjovt at se, hvordan de superrige lever og bygger deres huse. De kan nogle ting, som vi andre bare drømmer om. De har nogle muligheder, vi andre ikke har. Det er meget afslappende.«

Udvikling af ulighed

Over de seneste årtier er uligheden i indkomst og formuer steget dramatisk i USA. Mere end to tredjedele af de seneste ti års lønstigninger i USA er gået til den ene procent, som tjener mest. Deres indkomst er steget med 86 procent. Indkomsten for de nederste 99 procent er i samme periode steget med 7 procent.

For tredive år siden havde den rigeste procent omkring en fjerdedel af den samlede velstand i USA, nu ejer de næsten halvdelen. Deres indkomster er steget, deres formuer er vokset, og skatterne er blevet sænket systematisk. Den højeste marginalskat var omtrent 70 procent for 40 år siden, i dag er den på omkring 40 procent.

Dutton har ikke noget problem med, at de rige i USA er blevet så enormt rige:

»De fleste har sikkert fortjent det. Og så er der nogle, som ikke har,« siger han og skubber skyggen på sin lysegrønne kasket lidt op:

»Men du ved, hvordan det er. Der er gode mennesker og dårlige mennesker overalt. Det har ikke noget med rigdom at gøre.«

Frihed og lighed

Den amerikanske politolog Larry M. Bartels har i dette efterår udgivet en opdateret version af sin nyklassiker Unequal Democracy fra 2008. Bartels selv har kun stemt ved ét præsidentvalg i sit liv. Det var i 1984, hvor han stemte på republikaneren Ronald Reagan.

Han er ikke engageret venstreorienteret, men videnskabeligt optaget af forholdet mellem politisk lighed og økonomisk ulighed.

Det amerikanske samfund bygger ifølge Bartels på politisk lighed. Det moderne USA blev skabt af folk, som var rejst væk fra religiøs undertrykkelse og europæiske aristokratier.

Og de store protestbevægelser i landet har været en kamp for lige rettigheder. For sorte, for minoriteter, for kvinder, for homoseksuelle.

Amerikanerne har ikke været optaget af økonomisk lighed, hævder Bartels. De har ikke haft en stærk arbejderbevægelse eller et socialdemokrati. Og så er økonomisk frihed et ideal i USA.

Bartels spørger i sin bog, om man kan nå så stor økonomisk ulighed, at det går ud over den politiske lighed. Om de rige kan blive så rige, at de kan købe sig til politisk indflydelse og ødelægge den politiske lighed. Bartels konkluson er, at den økonomiske ulighed i USA er blevet politisk ødelæggende.

På dækket på vores cruise til 27 dollar er Dutton nu ikke særlig bekymret for det:

»Der er ulighed overalt i verden,« siger han og trækker skyggen på sin kasket ned igen:

»Se på Rusland eller Singapore. Der er også meget ulighed. Jeg har set folk, som var meget fattige og havde et godt liv. Og jeg har set folk, som havde meget rigdom og havde et dårligt liv.«

Guide Alez Hernandez har gjort det til en levevej at vise turister rundt blandt de allerrigeste i Miami.

Mary Beth Koeth

Vores guide annoncerer, at vi nu passerer et hus til 15 millioner dollar:

»Det blev købt af naboen – bare så han havde et sted at gå med sin hund.«

Vi ser på det tomme hus, som i en vis forstand må være et af de dyreste hundehuse i verden.

Vi passerer det ene hus efter det andet. Til 32 millioner, 48 millioner og 14 milllioner. Og et man kan leje for 5.000 dollar om dagen:

»Men så er der også gratis WIFI,« siger Hernandez.

De tager fra de fattige

Et af de store spørgsmål, Bartels stiller i Unequal Democracy, er, hvorfor amerikanerne accepterer, at uligheden bliver større og større.

Bartels svarer, at økonomisk ulighed opfattes som noget, der sker af sig selv. Som en naturproces, der ikke kan reguleres eller styres politisk.

Men hans analyser viser, at uligheden er steget markant under republikanske præsidenter, mens den ikke er steget under demokratiske præsidenter.

Det tror den 59-årige Joe Brown ikke meget på. Han sidder på en trappe torsdag formiddag i New Orleans 9th Ward. Et belastet kvarter i en af de byer i USA med størst ulighed:

»Demokrater og republikanere … det gør ikke nogen forskel.«

Han arbejder som havemand for de rige i New Orleans. Og han har ikke noget imod at ordne haver for dem, som har mange penge:

»Jeg arbejder for dem, som vil betale. Jeg gør noget, som ikke bringer mig i problemer og ikke skaber problemer for nogen andre.«

– Har de velhavende fortjent deres rigdom i USA i dag?

»De rige fortjener at være en del af samfundet. Men de fortjener ikke at være rige på den måde, de er rige på. Nej. De tager fra de fattige og putter ned i deres egne lommer.«

– USA er et demokrati. Hvorfor stemmer I ikke på nogen, som vil lave det om?

»The chips are stacked against you,« siger han. Principielt skulle politik være lighedens sted, men Jones opfatter det som et rum for de privilegerede:

»I politik skal du kende nogen for at få tingene gjort. Jeg stemmer aldrig. Det gør ikke nogen forskel. Politikerne gør, hvad de vil. Og hvad de kan. Og dem, der stemmer med dem, de er tilfredse og bliver tilfredse. Det er sådan, det hele er arrangeret.«

Brown synes, det er spild af tid at snakke om. Men han har ikke andet at lave i dag, for ingen har hyret ham til at få slået græsplæne.

Han har mistet to børn, fortæller han. Hans skæg er gråt, han har ikke mange tænder tilbage, og han taler langsomt. Med en meget dyb stemme:

»Mine børn tog forkerte beslutninger. Det liv de selv valgte …«

– Hvad skete der?

»Det er normalt. Der er børn, som dør hver dag. Du lærer at leve med det, men du ønsker, at du kunne leve foruden. De levede gadelivet. Jeg ville ønske, de ikke gjorde. Da de blev større, troede de, at de var mænd.«

»De ville leve the street life. Det er som med politik … det er livet.«

Det amerikanske oligarki

Browns’ analyse af de politiske realiteter svarer til konklusionerne i en rapport fra Princeton University, som udkom for to år siden. Forskerne Martin Gilens og Benjamin Page kortlagde de forskellige indkomstgruppers interesser og præferencer. Og sammenlignede dem med den lovgivning og de reformer, som blev vedtaget i den amerikanske kongres.

De viste, at lavindkomstgrupper og middelindkomstgrupper stort set ingen indflydelse har på de væsentlige økonomiske beslutninger:

»Når flertallet af borgerne er uenige med de økonomiske eliter eller de organiserede interesser, taber de generelt,« skriver Page og Gilens. De konstaterer, at det amerikanske politiske system er mere et pengestyre, et ’oligarki’, end et folkestyre, et ’demokrati’.

Sådan set havde protestbevægelser som Occupy Wall Street og den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders ret i deres kritik af det politiske system. Og Sanders' chokerende succes som demokratisk socialist viser, at den opfattelse efterhånden har  bredt sig.

»Jeg ved ikke, om det er sådan, det er,« siger Robert Jones, han sidder ved siden af Joe Brown på trappen i New Orleans.

»Men jeg ved en ting: Alle har en chance. De har givet os skoler og alt muligt. Nogle folk er uheldige, og de har fået dårlige kort på hånden. Men man skal ikke give op.«

For tiden er Jones arbejdsløs, han kalder sig selv en altmuligmand, a jack of all trades.

– Er det de fattiges egen skyld, at de er fattige?

»En stor faktor er, hvordan du bliver opdraget. For et barn vokser op, ser på sine forældre og lærer. Hvis de har forældre, som lærer dem dårlige ting, er det ikke deres egen fejl. De gør bare det, de ser. Regeringen og lærerne siger, at du kender forskel på rigtig og forkert, men det her er deres opdragelse, deres måde at trække vejret på.«

– Er det amerikanske samfund retfærdigt?

»Det her er Amerika, du kan blive lige, hvad du vil være. Det er helt sikkert. Men jeg kan give dig et eksempel på uretfærdighed.«

Han kigger op på den danske journalist. Han ved godt, at vi gerne vil have eksempler.

For første gang smiler han:

»Du ved godt, de siger, du er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, ikke?«

Jeg nikker, ved det godt.

»Når jeg bliver anholdt, skal jeg sidde i samme celle som dem, der er dømt skyldige. Men jeg har ikke været for retten endnu. Og så behandler de mig, som om jeg skyldig.«

Det er på mange måder en flugt fra dagligdagen og virkeligheden, når amerikanske turister tager på cruise for at se de allerigeste, siger guide Alez Hernandez.

Det er på mange måder en flugt fra dagligdagen og virkeligheden, når amerikanske turister tager på cruise for at se de allerigeste, siger guide Alez Hernandez.

Mary Beth Koeth

Vores mulige rigdom

Amerikanerne bliver ifølge Larry M. Bartels ikke indignerede over de riges kolossale velstand. Mange ser det nemlig som deres egen mulige rigdom. De tror på, at alle har en mulighed for at blive millionærer. Og jo mere velhavende de rige er, jo mere luksuriøst bliver livet for alle de andre, hvis de selv når toppen.

Alex Hernandez har været guide på Queen Islands ture, siden han var 15.

Han forklarer mig, hvorfor almindelige amerikanere betaler for at se de riges rigdom:

»Amerikanerne har brug for at komme væk fra virkeligheden, de vil have fred i hovedet og holde fri. De sejler ud med os og ser, hvordan de rige bor.«

– Oplever du aldrig, at folk bliver vrede over rigdommen?

»De fleste er overraskede over priserne. At det koster så meget. At der er så mange millioner dollar i Miami. Folk beundrer husene og siger: Wauw, hvor er det dyrt. Og wauw: Det vil jeg gerne have.«

Han griber igen mikrofonen og siger, at her boede popsangeren Ricky Martin, da han lavede hittet »Living la vida loca«:

»Der er en tolv personers jacuzzi derinde …«

Det næste hus fik skuespilleren Elizabeth Taylor ifølge Hernandez for 16 ægteskaber siden.

Vi passerer også gangsteren Al Capones gamle hus.

De superrige er tilsyneladende ikke hjemme i de store, flotte huse og haver. I hvert fald er de ikke synlige fra cruiset, men en af gæsterne så Gloria Estafan på South Beach den aften. Med store solbriller på.

Forfærdelig valgkamp

De eneste mennesker, vi ser derinde på øerne, er dem, som passer haver og gør rent.

Uligheden mellem dem, der gør rent og dem, der bor derinde, alarmerer stadig ikke. Jeg har fortalt ham om alle undersøgelser af det amerikanske oligarki.

Uligheden stiger voldsomt i USA, men Steven Dutton er ikke bekymret for fremtiden for dem, der er børn i dag.

Mary Beth Koeth

»Det kan selvfølgelig blive bedre. Det gør det også, men det går langsomt. Vi har lige haft en sort præsident. Det havde jeg aldrig troet skulle ske i min levetid. Om lidt vælger vi formentlig en kvinde.«

– Er du ikke bekymret over udviklingen i USA?

»Jo, den her valgkamp har været forfærdelig. Jeg ser på den med lukkede øjne. Se hvordan vi taler til hinanden. Se lige hvordan folk opfører sig til sportskampe efterhånden. Høfligheden, manerer er nærmest forsvundet.«

– Hvordan tror du, næste generation klarer alle de her problemer?

»De får en fantastisk verden. De kommer til at køre i flyvende biler, og de kommer til at flyve til Mars.«

Dutton taler med en sikkerhed, som om han allerede har set det i virkeligheden:

»De er fantastisk intelligente. Det med at havene stiger. Det kommer de også til at klare. Det er bare os, der er så gamle. Vi er jo født i den gamle verden.«

Vi sejler forbi en yacht til 35 millioner dollar, som ifølge vores guide er på markedet, fordi dem, der ejede den, er gået bankerot.

Vi sejler tilbage til en valgkamp mellem to kandidater, som er alt muligt forskelligt. Men de har en ting til fælles: De er også begge millionærer. De har tjent rigtig mange penge, og de har rigtig mange penge.

Det er noget af det eneste, som amerikanerne ikke bebrejder Trump og Hillary.

Kilder: Larry M. Bartels: ’Unequal democracy’. Princeton University Press. Anden opdaterede udgave. 424 s., 29.95 US Dollar. 2016.

Martin Gilens og Benjamin Page: ’Testing Theories of American Politics: Elites, Interest Groups, and Average Citizens’.

Martin Gilens: ’Affluence and Influence’. Princeton University Press. 352 s., 25.95 US Dollar. 2015.

Emmanuel Saez: ’Income and Wealth Inequality: Evidens and Policy Implications’.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Velschow-Rasmussen

Hmm ...
Er det lykkedes min nye redaktør at skrive en artikel der rapporterer fra virkeligheden :-)
Det ser sådan ud.

Jeg formoder Rune skal ha' lidt cadeau for dette !

Hans Jørn Storgaard Andersen, kjeld jensen, Stig Bøg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er et mareridt, at folk kan være så uansvarlige i forhold til deres samfund og deres egen eksistens.

Herman Hansen, kjeld jensen, Peter Jensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Havemanden Joe Brown har lagt sig helt ned.

"»Jeg arbejder for dem, som vil betale. Jeg gør noget, som ikke bringer mig i problemer og ikke skaber problemer for nogen andre.«

– Har de velhavende fortjent deres rigdom i USA i dag?

»De rige fortjener at være en del af samfundet. Men de fortjener ikke at være rige på den måde, de er rige på. Nej. De tager fra de fattige og putter ned i deres egne lommer.«

– USA er et demokrati. Hvorfor stemmer I ikke på nogen, som vil lave det om?

»The chips are stacked against you,« siger han. Principielt skulle politik være lighedens sted, men Jones opfatter det som et rum for de privilegerede:

»I politik skal du kende nogen for at få tingene gjort. Jeg stemmer aldrig. Det gør ikke nogen forskel. Politikerne gør, hvad de vil. Og hvad de kan. Og dem, der stemmer med dem, de er tilfredse og bliver tilfredse. Det er sådan, det hele er arrangeret.«."

Artiklens skribent har valgt ikke at oversætte svaret på hans ellers udmærkede spørgsmål om, hvorfor lavindkomstgrupperne ikke bare stemmer på nogen, som vil lave det ulige system om:
»The chips are stacked against you,«
Chipsene er stablet imod dig - eller hvad betyder det mon?

Der mangler noget mere Bernie Sanders. Håber hans organisation kan arbejde videre efter valget. Men mere generelt må man undre sig over, hvor fagforeningerne er henne, hvor er der nogen, der kan tale lavindkomstgruppernes sag, agitere og få troen på noget andet og mere end 'the american dream' op og stå. Organisere og solidarisere en stærk opinion mod den ekstreme ulighed, og kæmpe for at få fordelt velstanden på en mere ligeværdig måde.

Herman Hansen, Steffen Gliese, kjeld jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke ikke bare i USA, at "the chips are stacked against" de allerfleste, men de rige har, overalt i verden, sammen med politikerne sørget for, at der tilstadighed er et overtal af borgere i arbejder og middelklassen til, at der aldrig vil blive nok borgere der er så utilfredse, at de begynder at interessere sig for noget som helst, udover deres eget lille liv og deres egne 'små' behov.

Nu burde Rune Lykkeberg, tage en tur til et belastet område, en trailer park, Harlem for, at se om accepten er lige så stor der, og om man også her mener, "at alle har en chance i Amerika".

Randi Christiansen, Herman Hansen, Steffen Gliese, kjeld jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

I enhver dårligt fungerende familie kan man få børnene til at nikke samtykkende til undertrykkelse og tyranni - og over tid vil diverse bindinger tilmed kunne få de fleste undertrykte børn til også at forsvare den herskende tilstand; thi de kender ikke andet. Og frygten har lært dem at der heller ikke skal efterspørges andet.

Liliane Murray, Dan Jensen, Steffen Gliese, kjeld jensen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar

Et af de helt store problemer er vel også at de rige og Superrige desværre ikke betaler i nærheden af hvad de officielt burde (her er 40% nævnt) da de har alle muligheder for at betale skatterådgivere for at cykle pengene udenom systemet. Trump har ikke betalt skat siden 1995 da han meldte næste 1 Mia dollar tab som kan trækkes fra de næste mange år plus at han sikkert sender en del penge via skatteordninger som heller ikke kræver skat osv. og det er de skatteordninger som han vil have endnu flere af så de Superrige i praksis ikke betaler en cent i skat på trods af at leve i et land hvor de har glæde af den skat der bliver inddraget.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Ervin Lazar, Steffen Gliese og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

»Men du ved, hvordan det er. Der er gode mennesker og dårlige mennesker overalt. Det har ikke noget med rigdom at gøre.«
Det er en forskel, mennesker dømmes ikke på deres indkomst indbyrdes, men på det de er.
Modsat andre mindre lande, hvor du dømmes som et dårligt menneske - fordi du er fattig. Hvorfor være misundelig på folk, der er grådige og bange for at miste penge - som må isolere sig og tænke 24/ 7 på om andre vil stjæle dem?

Bare lidt overdrevet - i et stort land er der måske en frihed - stadig.

...Som det tydeligt fremgår af artiklen er underklassen i USA kollektivt ramt af Stockholm syndromet.

Hvis underklassen ville stemme efter deres egen virkelige interesse til primærvalget var Bernie Sanders helt klart demokraternes præsident kandidat. Og hvis valgdeltagelsen var som i Danmark (USA ca. 40-60%, Danmark ca. 87%) ville demokraterne vinde hver gang. Eller rettere USA ville sikkert ophøre med at være et to parti system, hvor underklassen kun kan vælge mellem pest og kolera. Det er typisk undeklassen og lavt uddanede, som ikke stemmer.

Men som Bernie Sanders viste det før primærvalget er der nye tider i amerikansk politik med krav om mere lighed og mere social retfærdighed. Bl.a. med dansk velfærd som forbillede. Sanders er først og fremmest de unges og veluddannedes bevægelse og med en stadig større andel veluddannede og oplyste i de amerikanske samfund vil en Bernie Sanders bevægelse med krav om mere lighed om 8 eller 16 år have en reel chance for at få ryddet op i amerikansk politik og få genskabt et demokrati.

Dertil til kommer, at den typiske republikanske kerne vælger som stemmer Trump er hvid. Om få år vil hvide være i mindretal i USA. Et hvidt domineret USA, som oftest stemmer på republikanerne bliver afløst af et multi etnisk flertal, som oftest stemmer på demokraterne.

Med andre ord står demokraterne til at være fremtidens vindere i amerikansk politik og det sammen med et stigende krav fra unge og veluddannede om mere social retfærdighed og velfærd og en sandsynlig større valgdeltagelse tegner sig et billede af et mere socialdemokratisk USA for fremtiden - Forhåbentlig.

De ovenfor interviewede bådsrundfart deltagere synes at være en uddøende race, som har givet op og tror intet kan være anderledes end det er. Tæsket til rette af eliten i frygt og angst og næppe repræsentativ for de unge og det fremtidige USA.

Trump kan være den første Trump og den sidste Trump i amerikansk politik mange mange år frem.

...Spørgsmålet er så, hvordan den økonomiske magt elite i USA reagere på en sådan fremtidsudsigt. For som det er nu har de magten til at undergrave demokratiet og dreje politik efter deres interesser.

Dansk velfærd som forbillede...
Herman Hansen, hvor godt synes du selv, det går? :)

Anne Eriksen, svindler regerings svindel bredder sig desvære uden for landets grænser. Således fortæller Løkke i store positive vendinger om det danske velfærdssystem til sammenkomster med præsident Obama samtidig med han med al vold og magt ødelægger det.

Ja, sådan er den Lille-Vittige-Svindler.

...Velkommen til det "moderne" Løkkeland på social og politisk katastrofekurs.

Anne Eriksen, dansk velfærd er under afvikling, det er ikke den, nogen ønsker, alle - inkl. os - vil have en moralsk stat, der sætter mennesker før profit. Det kan man sagtens, langt de fleste mennesker i et samfund fungerer fint uden profit, de gør deres arbejde og modtager deres løn.

Jeg prøvede, 11:01 at give udtryk for forskellen og naturligvis spiller det ind, at det er meget forskellige land - USA og Danmark.
Som Herman Hansen skriver, så er det tåkrummende at opleve Løkke i USA fortælle om Danmarks fortræffeligheder (og naturligvis hans egne).
Selvfølgelig er vi i vores lidenhed også forskellige og mange arbejder, får løn og er tilfredse.
Jeg savner bare en horisont og en vilje til at modarbejde her, hvor det vitterligt må være muligt...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Der er noget, jeg ikke forstår - selvom Rune gør et godt forsøg på at torpedere den amerikanske drøm.

At han ikke nævner middelklassen i USA - som både er ret stor og som klarer sig ganske fint.

For mig er det normalen, karikaturer på top og bund kan man finde i ethvert land - selv i de kommunistiske lande i sin tid - hvor toppen gemte sig og folket ikke anede, hvad de spenderede penge på.

Hvis man flyver en tur over USA og kommer tæt på jorden, så kan man jo se denne middelklasse ganske klart - de regelmæssige kvarterer for boliger med hus og have.

Hvis man bor i et middelklassekvarter i USA et stykke tid og bliver en del af den, så finder man også ud af, hvad der er normalt.

Så jeg undrer mig over disse artikler, ligesom jeg undrer mig over Donalds forsøg på at trække bunden frem, når han vel ikke aner noget som helst om den.

De mangler nogle ting, som vi danskere har lært at sætte pris på - men som langsomt og sikkert er ved at blive et problem: Folk på livsvarig kontanthjælp er ikke noget smukt syn, selvom nogle vil påstå, at det er en del af vort velfærdssystem.

Modsat i USA, hvor ikke ret mange er på offentlig velfærd, men er vænnet til, at man skal tage et arbejde - og er der ikke nogle græsplæner at slå, så må man samle hundeprutter i stedet for. Eller flytte til et sted, hvor man kan få et arbejde.

Flemming S. Andersen

Underligt.

Engang imellem når jeg læser disse debatkommentarer, så kommer jeg til at tænke på min barndom og ungdom.

Dengang der blev skildret i "Grease", og som aldrig var sådan.

Dengang der var anderumper på musikernes hoveder og den amerikanske middelklasse var misundt i hele verden, for dens mulighed for overforbrug på enhver måde.
Kæmpebiler, Kæmpeburgere, kæmpebygninger ja sågar affaldskværne.

Dengang vi ikke vidste eller fik at vide, at masser af millioner fattige og analfabeter betalte prisen for middelklassens muligheder og Walt Disney var en hyggelig onkel der lavede enestående naturfilm.

Dengang vi alle var sikre på at vækst var uendelig og hårdt arbejde, en god arv og lidt aktiespekulation var vejen til lykken for alle, bare vi blev som USA.

Jo somme tiden når jeg læser disse spalter er det som om tiden har stået stille og vi intet har fået at vide igennem 40-50år og køleskabe kun kan være afrundede med udvendig håndtag, hvis det skal virke.
Som om vi skal indrette os efter en levevis vi har fået så meget dårligt at vide om, og hvis indflydelse på resten af verden, har været af overvejende negativ karakter.

Jeg kan ikke rigtig forstå, hvad der får mig til at tænke på en sorgløs, falsk fortid??

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

På den ene side kan man sige, at demokrati forpligter. Man skal bruge sin stemmeret. Uden den går demokratiet falit. I Danmark har vi tradition for en forholdsvis stor valgdeltagelse dels fordi det at stemme er let tilgængelig (stemmesedlen kommer bogstaveligt ind af brevsprækken til ALLE stemmeberettigede i landet), dels fordi det nytter noget at stemme. Man føler sig hørt og man føler det nytter ens situation at stemme på f.eks. et parti, som man føler sig repræsenteret af. Dertil kommer at næsten ingen lever i komplet håbløshed - I det mindste indtil for få år siden. I dag begynder der at spredes tvivl blandt befolkningen da politikerne synes at have taget politikken i egen hånd uden at lytte til vælgerne og vise politiker forsøger at splitte befolkningen ad i dem og os. Helt helt uhørt i dansk politik.

I et land som USA er vejen til at stemme fuld af forhindringer og mange millioner amerikanere har fået frataget deres stemmeret hos de har en fængslesdom eller ganske enkelt fordi valgsystemet udelukker dem fra muligheden for at afgive deres stemme. Dertil kommer "the winder takes it all". Det betyder at den kandidat, som har fået langt de fleste stemmer på nationalt plan ikke nødvendigvis finder valget - En megen bizar situation. Dertil kommer den sociale nød i bunden, hvor mange amerikanere må leve uden håb for en bedre fremtid andet end frasen om "the American dream" og Gud eller se deres børn sendes i elitens krige verden rundt og komme lemlæstede tilbage. Ikke så sært disse mennesker ikke sætter demokrati og stemmeberettigelse særligt højt - De er ganske enkelt ikke en del af det. De er overladt til sig selv. En drømme underklasse for det borgerlige Danmark.

Alle, Rune? Mener du A-L-L-E?

:-) Hans Jørn Storgaard Andersen propaganderer øjensynligt uden at have læst artiklen: Modsat i USA, hvor ikke ret mange er på offentlig velfærd

48 mio mennesker er på foodstamps, og minst lige så mange har to og tre job, for at klare det mest livsnødvendige.

Lars Peter Simonsen, Mihail Larsen, Torben K L Jensen, Flemming S. Andersen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Gini-koefficienten i USA ligger på omkring 40, i Danmark på ca. 27, Middelklassen findes i USA, men uligheden er til at få øje på. Dog ikke i samme omfang som i Brasilien og andre Sydamerikanske lande, hvor gini-koefficienten er ca. 70.

Selv Hillary Clinton har fået en chance igen -
(CNN) - FBI Director James Comey told lawmakers Sunday the agency hasn't changed its opinion that Hillary Clinton should not face criminal charges after a review of new emails.

Alle har vel en form for chance, alle steder i verden, det er ikke noget specielt for USA, det er mere spørgsmålet om hvor stor den chance er. Når Bernie Sanders kunne få så stor opbakning er det vel et tegn på, at en del amerikanere trods alt er begyndt at tvivle på, hvor store chancer "den amerikanske drøm" egentlig tilbyder dem.

For nogen/mange er 'denne chance' vel nærmest mikroskopisk, og så er der en faktor ingen kan tage højde for, held og uheld, som ikke rammer lige.
Jeg hader når nogen siger, at de har arbejdet hårdt for alt hvad de ejer og har, jeg tvivler ikke på de har arbejdet hårdt, men det er ikke kun hårdt arbejde der sikrer 'succes' i livet, de har også haft heldet på deres side. De har været heldige med deres helbred, så de kunne arbejde. De har været heldige med at tage de rette beslutninger, på det rette tidspunkt, udkommet af disse beslutninger er for alle uforudsigelige, en beslutning, kan være den rette og leve op til forventningerne, men det kunne lige så godt have været den forkerte, og blot have bragt beslutningstageren sorger og bekymringer, og endelig ruin. Ingen kan forudsige hvad en beslutnings konsekvenser vil blive, derfor er held og uheld en faktor der ikke må undervurderes.

En beslutning kan være den forkerte i dag, men den kan være den kan være den rette i morgen.

Det sørgelige er, at samfundet belønner dem der er heldige, mens det skammer dem, der i forvejen er ramt af uheld, ud, og efterhånden også udsulter dem.

Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Søren Rehhoff og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Det er jo som det skal være. Væksten i sugardating viser tydeligt at trickle down effekten køre som den skal.

For en anden med et lidt andet livssyn, kan det være meget svært, at få øje på alvoren i behovet for topskattelettelser.

Peter Bækgaard

Der er masser af forhold i USA som får mange til at væmmes, og derfor undrer det mig at USA stadig står som et drømmemål for enhver fattig person på denne jord. Hvordan kan det mon være?

Ikke min drøm, tak!

Peter Bækgaard

Bevares Liliane Murray, men faktum er at USA fortsat er det land flest mennesker har som destination hvis de bliver spurgt. Det vidner da om at der er en tro på at det stadig er mulighedernes land, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret.
tankesættet om at de rige er blevet rige ved at snyde og bedrage er en fortærsket traver, som vel nok skyldes ens egen mangel på succes snarere end at man er blevet bestjålet af en rig skare af svigagtige personer. Denne traver er lige så gangbar som at sige at alle fattige er dovne tyveknægte der er beskidte.
Hvis vi ser på de virksomheder der skyder op i USA, og som på den ene eller anden vis sætter internationale standarder, så kan vi hurtigt finde de første 10 indenfor Internet og Teknologi/ IT:
Facebook, Twitter, Google, Yahoo, IBM, HP, Microsoft, Apple, Adobe, Sun Oracle.
listen fortsætter nærmest i det uendelige, men for virksomheder som eks.vis Microsoft, Apple, Facebook så er de minsandten skabt ud fra en vision og en idé ( formentlig i et dårligt ventileret rum), men de har vokset sig enorme og også magtfulde.
Det er ikke noget der bare kommer over én nat, og det er ikke bare noget der sker i Europa - det sker i USA, og nu også i Kina.
Man tror altså stadig på at the sky is the limit. Der er så ufattelig mange muligheder over there at vi her i den Europæiske andedam slet ikke begriber det.

Flemming S. Andersen

Dream on

@Peter Bækgaard,

At postulere at ALLE har en chance, er et stort postulat, det har ALLE ikke, for det ville der slet ikke være plads til, ALLE har end ikke fået forudsætningerne for at have en chance, det er blot retorik og illusion.

"...USA fortsat er det land flest mennesker har som destination hvis de bliver spurgt. Det vidner da om at der er en tro på at det stadig er mulighedernes land....."
Ja, hvis man tror på eventyr. Men tro og fakta er hinandens diamentrale modsætninger.

Michael Kongstad Nielsen

Alle her også en chance for at vinde i lotto.

Peter Bækgaard

ja spil endelig lotto. Gad vide hvor mange mennesker virksomhederne beskæftiger og hvor meget de ansatte betaler i skat og hvor meget de køber ind pr uge? USA er mulighedernes land og de beviser det gang på gang. Så spil endelig lotto, det kan være at I vinder.

Peter Bækgaard

Lilian Murray alle har netop chancen format skabe sig en fremtid i USA. Uanset om det er stort eller småt så lader staten sig ikke begrænse og det er noget som en stor del af resten af verden kan takke USA for. Havde det ikke været for idérige mennesker så skrev jeg ikke det her via en telefon, via et netværk i luften. Hvorend vi bevæger os og uanset hvad vi foretager os så skyldes mange af hverdagens små finurlige løsninger entreprenante menneskers risikovillighed. Denne risikovillighed findes i sin reneste form kun et sted på jorden i så udtalt grad og det er USA. Så kan vi hade dem for alt muligt andet men du kan ikke tage USA ud af nogen ligning når det kommer til at skabe nye teknologiske landvindinger.
Hvad enten du vil eller ej så er du en del af det.

Fornuftens knæfald for illusionernes verden, Peter det føles som om du er lige ved at tisse i bukserne af bare begejstring over amerikanerne, værs'go mén hvad du vil, så mener jeg, hvad jeg vil.

Har du nogensinde været i staterne?

Michael Kongstad Nielsen

Lad folk endelig beholde deres næsegruse beundring for USA. USA har såmænd opfundet ret meget af betydning, de står på skuldrene af hele den klassiske verden, som det allerede ses af kongreskomplekset i Washington, der er dybt inspireret af romerske Capitol.

Ingen store opfindelser kommer fra USA, de kommer fra Kina, Indien, Arabien og Europa.
Indvandringen til USA skyldtes hovedsageligt nød, og lysten til ny indvandring i dag det samme: - nød.
De fleste mennesker i verden vil helst blive der, hvor de er vokset op. Problemet er, at mangefold af problemer forhindrer dem i det.

Michael Kongstad Nielsen

Der manglede lige en benægtelse i første linje - 'ikke'.

Jeg vil give Peter Bækgaard ret i risikovilligheden, mange steder synes behovet for livrem og seler at være ret påtrængende, bl. a herhjemme :)

Michael Kongstad Nielsen

Anne Eriksen, jeg er uenig. Da indvandrerne til USA i sin tid drog mod vest, kunne de gratis få et jordstykke på 120 acres (ca. 65 ha.), hvis de blot dyrkede det i fem år. Det er foræring, og ikke risikovillighed, bortset fra risikoen fra de indianere, man tog jorden fra.

Nu troede jeg lige at vi snakkede i dette århundrede?

Michael Kongstad Nielsen

Jo, men man bliver nok nødt til at se på historien, hvis man skal forstå USA.

torben - nielsen

Af betydende opfindelser kan jeg ikke komme på tanke nogen hvor Indien er oprindelseslandet. Af arabiske kan jeg kun komme i tanke om alkohol (destillation) og titalssystemet (algebra), og af kinesiske kan jeg kun komme i tanke om krudtet og papir. Det alt sammen meget gamle, ligefrem klassiske opfindelser, nogle mere end tusinde år gamle.
Af amerikanske opfindelser kan jeg lige nævne: telefonen, vekselstrømsmotoren, elpæren, samlebåndet, og transistoren.
Af europæiske opfindelser kan jeg lige nævne: dampmaskinen, Bessmer-konverteren, dieselmotoren.
Og her er opfindelserne sket inden for de sidste 300 år.

Titalssystemet er opfundet af indere ...

Liliane Murray og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Inderne var dem, der opfandt tallet 0, ligesom de i virkeligheden opfandt 'arabertallene',
Uden 0-et var der ikke kommet meget computerteknik ind i verden.

Kineserne udviklede støbejern, hjulplov, stål før europæerne, lak, porcelæn, papir, bogtrykkerkunst 400 år før Gutenberg, ja der er ingen grænser for kinesernes kulturudvikling, kun i vestlig forståelse.

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til elektromagnetismen er det heller ikke USA opdagelserne kommer fra, men Danmark, Nemlig H. C. Ørsted.

MKN_din snak om computerteknik er noget sludder ...

Peter Bækgaard

Michael Kongstad Nielsen, vis mig én opfindelse der ikke står på skuldrene af en andens idéer tanker og opfindelser.
Det må åbenbart være svært for dig at anerkende at langt størstedelen af de nyskabelser vi ser i dag og har set de sidste 100 år kommer fra USA.
Men hvis vi skruer ned for ambitionerne om at alle skal være milliardærer og verdensledende og bare ser på om det er muligt at skabe sig en tilværelse som middelklasse, så er USa stadig et land hvor mange søger hen og er klar over at hvis de skal have en chance så kræver det at de kommer i gang med at udfylde deres plads i samfundet fra dag 1. Der er ikke noget system til at gribe dem hvis de falder.
Hvad er det der får folk til at søge til USA? Det kan ikke være deres offentlige sygesikring, det kan heller ikke være deres bistandssystem - men kan det være at det er fordi der er så mange muligheder i landet at det stadig betragtes som et sted hvor man får chancen og at man skal gribe den.

@ Peter Bækgaard

Bare fordi en masse mennesker emigrerer til USA, siger det jo ikke noget om, hvor stor en chance de har. Der skal man nok mere se på graden af social mobilitet, altså om folk rykker op hvad angår indkomst o.s.v. og der ligger USA, ikke specielt godt. Så mange af de mennesker, der kommer til USA, får ikke nødvendigvis et specielt meget bedre liv. Studier har vist at f.eks.Danmark ligger bedre hvad angår social mobilitet. Når så mange søger til USA, kan det jo også simpelthen have noget med landets størrelse at gøre, USA er på grund af sin størrelse istand til at tage imod flere immigranter end f.eks Danmark. Her er forøvrigt noget om den sociale mobilitet i USA:

https://en.wikipedia.org/wiki/Socio-economic_mobility_in_the_United_States

Michael Kongstad Nielsen

Jan, var der ikke noget med binære tal (0 og 1), der blev brugt meget i computer sammenhæng?
https://da.wikipedia.org/wiki/Bin%C3%A6re_talsystem

MKN_det binære talsystem, ja, men man kunne lige så godt have kaldt enhederne f.eks. 'Røv' og 'Nøgler' i stedet for '0' og '1' - regnereglerne ville være de samme, men nok sværere at operere med ...

Michael Kongstad Nielsen

Så foretrækker jeg Røv og Nøgler.

ulrik mortensen

’Røv’ og ’Nøgler’ - eller boolsk algebra for begyndere ;-)
http://www.faktalink.dk/titelliste/computerens-historie/historisk-foruds...

En PC-er er ikke bare en PC-er
Da der åbenbart igen er forsamlet vidende specialister, vil nogen måske fortælle, hvad forskellen er på en Turing-maskine og en von Neumann-maskine? ...

ulrik mortensen

En Turing maskine er en matematisk model, der kan simulere logikken i enhver computer. En Von-Neumann maskine er den konkrete computer (på dit skrivebord ...), der implementerer hvad Turing maskinen beskriver teoretisk ... Byg en Turing (1937) maskine ;-)
https://www.youtube.com/watch?v=E3keLeMwfHY

Sider