Læsetid: 4 min.

Velkommen til en ny verdensorden

Valget af den nationalpopulistiske Donald Trump som USA's næste præsident giver anledning til alvorlig bekymring i mange europæiske hovedstæder. Og det er der rigtig god grund til, mener flere sikkerhedspolitiske eksperter
På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område har en amerikansk præsident væsentligt større muligheder for at lægge sin egen kurs end på indenrigspolitikken. Præsidenten er øverstkommanderende for de væbnede styrker og har mulighed for at styre pr. dekret og f.eks. sende nationen i krig uden om Kongressen – en magt, som bl.a. Obama har gjort flittigt brug af i krigen mod terror. Her ses soldater under en militærøvelse i Oksbøl

På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område har en amerikansk præsident væsentligt større muligheder for at lægge sin egen kurs end på indenrigspolitikken. Præsidenten er øverstkommanderende for de væbnede styrker og har mulighed for at styre pr. dekret og f.eks. sende nationen i krig uden om Kongressen – en magt, som bl.a. Obama har gjort flittigt brug af i krigen mod terror. Her ses soldater under en militærøvelse i Oksbøl

Mikkel Berg Pedersen

10. november 2016

Uvidende, ukontrolleret og uforudsigelig.

Sådan ser de fleste iagttagere den mand, der om få måneder flytter ind i Det Hvide Hus for at lede verdens stærkeste militærmagt.

Det giver anledning til stor usikkerhed og bekymring i de fleste vestlige hovedstæder, for hvad vil den notorisk uerfarne byggematador egentlig, når det kommer til  den del af hans nye portefølje, der har potentiale til at kaste nationer, regioner, ja måske hele verden ud i uoverskuelige konflikter og krig?

I løbet af valgkampen har Trump gang på gang trukket store overskrifter på grund af sine markante og foruroligende udtalelser om alt fra NATO til atomvåben og hans uforbeholdne veneration for autokratiske ledere verden over.

Sikkerhedspolitiske eksperter, som Information har talt med, er enige om, at Trumps valgsejr indvarsler en ny æra i amerikansk udenrigspolitik. Men hvor galt, det kommer til at gå, afhænger af, hvor stor en del af hans politiske ideer han kan og vil realisere i praksis.

»Hvis Trump insisterer på at gennemføre den politik, han har lovet under valgkampen, står vi over for et paradigmeskift i amerikansk udenrigspolitik,« siger USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor på Københavns Universitet.

Også Jens Ringsmose, leder af Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer mener, at der er god grund til bekymring.

»Den liberale verdensorden er under voldsomt pres, både fra autokratiske regimer som Rusland, Kina og Tyrkiet, fra den islamistiske terrorisme og fra populister som Trump,« siger han.

»De ønsker alle at demontere grundlæggede liberale principper som retsstaten, menneskerettighederne, retten til national selvbestemmelse osv.«

Truer Europa

Ikke mindst Europa står over for en ny virkelighed med Trump ved roret, mener eksperterne. Først og fremmest har Trump skabt stor usikkerhed om NATO's fremtid med en trussel om at udvande den såkaldte musketéred, der forpligter NATO-landene til at forsvare hinanden i tilfælde af angreb.

Musketéreden fastslår, at et angreb på et af alliancens medlemslande er et angreb på alle, men Trump har ved flere lejligheder sagt, at USA under hans ledelse kun vil komme allierede til hjælp, hvis de bidrager tilstrækkeligt til NATO.

Det er ikke nyt, at USA forsøger at presse sine europæiske allierede til at skæppe mere i den fælles kasse, men det er første gang, at en amerikansk leder truer med reelt at ophæve musketéreden, der er hele NATO’s raison d’être.

»Det er NATO’s troværdighed, der er på spil,« understreger Jens Ringsmose.

»Det er utrolig vigtigt for mindre allierede, som f.eks. Danmark, at vi kan stole på NATO’s beskyttelse. Det er jo den væsentligste grund til, at vi er med i alliancen.«  

I øjeblikket er der kun fem lande, som bidrager mere end de foreskrevne to procent af bruttonationalproduktet til NATO. Det er Storbritannien, Polen, Grækenland og et par baltiske lande.

Frie hænder til Putin

Netop de baltiske lande, Ukraine og andre nationer, der ligger klos op ad Rusland, er meget bekymrede over valget af Trump, der  har udtrykt uforbeholden respekt for flere autokratiske ledere, heriblandt Vladimir Putin.

Ikke mindst Ukraine og Georgien bør være meget bekymrede, mener den britiske ekspert i transatlantiske forhold Rem Korteweg fra tænketanken European Centre for European Reform.

»Trump mener, at nationalstater har krav på en indflydelsessfære, hvis de er store nok. Så spørgsmålet er, om Trump vil indgå en sådan aftale med Rusland,« siger han. Også Mette Nøhr Claushøj frygter, at Trump er parat til at give Putin frie hænder til at »tage det han vil« i de områder, han betragter som Ruslands interessesfære.

Samme frygt er der grund til at have i forhold til Syrien, understreger Rem Korteweg.

»Trump vil være endnu mere uvillig til at give Rusland modspil og involvere sig i Syrien end Obama har været,« siger han og forudser, at USA vil skifte kurs og fremover bakke Rusland og den syriske diktator Bashar al-Assad op. Det vil især være et problem for USA’s europæiske allierede, der konsekvent har fastholdt, at Assad må træde tilbage, hvis der skal blive fred i Syrien. 

Grænser for galskaben

De tre eksperter understreger, at det ikke er sikkert, Trump vil gå så vidt, som han har bebudet under valgkampen.  

»Historien viser, at det har en disciplinerende effekt at komme i Det Hvide Hus. Amerikanske præsidenter bliver pakket rigtig godt ind i rådgivere, bl.a. for at undgå at de dummer sig alt for meget,« siger Jens Ringsmose.

Mette Nøhr Claushøj mener, at der bliver hårdt brug for indpakning, fordi Trump er så notorisk »uvidende« om international politik. »Indtil videre har han ikke været i stand til at indse, hvornår han har brug for at lytte til nogen, der er klogere end ham selv,« siger hun.

Men der også er den mulighed, at Trump har spillet højt spil under valgkampen og vil skrue voldsomt ned både på retorikken og de vilde politiske ideer, nu hvor den nærmest totale sejr er i hus. 

»Han siger selv, at han er forretningsmand og altid lægger hårdere ud, end han egentlig mener. Det kan vi kun håbe på, er rigtigt,« siger hun.

»Men vi kommer ikke uden om, at der fremover sidder en helt anden mand for bordenden, end vi har været vant til de sidste otte år. Og risikoen er, at han ikke respekterer de internationale spilleregler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Vogelius

Det sortner over Atlanten her efter amerikanernes valg af populisten Trump. Check-og balance-mekanismerne mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt er samtidig blevet kortsluttet. Både højesteret og kongres er med dette valg sikret konservative flertal. Det er fatalt for den amerikanske model. Der er efter denne valgkamp og dens udfald skabt et momentum for revolutionære tilstande. Systemet, som skulle sikre færdselsreglerne for at modsatrettet interessepolitik ikke fører til kaotiske sammenbrud, er lammet. Og der er to år frem til midtvejsvalg! Dette momentum åbner muligheder for skæbnesvangre despotiske beslutninger og modreaktioner, der hurtigt kan antage voldelig karakter. Trump vil overraske positivt, hvis det viser sig, at han kan ride stormen af som ’Comander-in-chief’ i de kommende to års borgerkrigslignende scenarier.

Poul Krogsgård

Jeg synes, at det er lidt pinligt for Information, at avisen ikke kan finde ud af at placere Ungarn rigtigt på landkortet. Det er altså Slovakiet, der er markeret med rødt på kortet.

Philip B. Johnsen

Jeg tror Jens Ringsmose tager fejl, Donald Trump vil gøre, precis det Donald Trump siger, at han vil gøre og har politisk ryk dækning til fra senatet og kongressen til, hvilket betyder Iran er ilde ude og bør se op nu og det bør Hillary Clinton også, der vil blive retsforfulgt og forsøgt sendt i fængsel.

Danmark kan se frem til, at Trump vil bestemme, at danske politikere selv syntes, at de vil købe nogle flere af de dyreste amerikanske kampfly, nu bygget fra a til z i USA, som næsten helt sikkert kommer til at flyve og det sådan ret tæt på noglelunde godt engang i fremtiden.

Det er en ny tid, hvor vi må håbe, at vores politikerne i EU og Danmark vil vores fælles bedste, hvilket jeg har skrevet en kommentar til.

Læs:
"Det konservative USA sætter klimakampen år tilbage"
Link: https://www.information.dk/udland/2016/11/konservative-usa-saetter-klima...

PS.
Jeg mener det var Mao Zedong, der sagde om det danske sprog, "et sprog talt af fem millioner mennesker, så er i bevaringsværdige."

...Et oprør mod den politiske og økonomiske magt elite i USA? Ha ha ha. Republikanerne har erobret den totale magt over USA. Det bliver næppe i den lille mands interesser. Men hey den lille hvide mand kan da forsat råbe "USA USA USA".

Bernie Sanders har vist amerikanerne og resten af verden at der findes et andet USA.

Efter 4 år med Trump uden at America er blevet great again og efter at den vrede hvide mand er kommet i mindretal i den amerikanske befolkning og efter at en ny mere veluddannet og oplyst generation af amerikanere bliver valgberettiget kan Bernie Sanders bevægelsen om et mere lige og socialt orienteret USA få fornyet og meget mere vind i sejlene.

...Som det siges, så skal det først blive skidt før det bliver godt.

Thomas Østergaard

Den eneste trøst er, at eksperter hidtil konsekvent og stort set uden undtagelse har taget fejl ifht DT.

Flemming S. Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

@ Herman Hansen,

Ja, Sanders havde nok været den bedste kandidat, for USA og for verden, men om fire år, hvor gammel er Sanders så til den tid -.-

Liliane Murray. Jo, Bernie Sanders er da en ældre herre, men det omhandler Bernie Sanders som en politisk bevægelse. En bevægelse, som vil og må ud at finde en ny leder og afløser for Bernie Sanders de kommende år.

Lennart Kampmann

Well, som de siger derovre "You can't judge a book by its cover" og i den henseende har Donald Trump jo forrygende stamina. Selv når hans mandehørm er på alles læber, kan han vende det om og ydmyge Bill Clinton ved at placere ham midt mellem minderige kvinder.
Det er noget der tager kegler udenfor storbyerne, og det peger på hans karakter. Han er den ultimative forretningsmand. Måske er det en god ting? Vi får at se.

Lad os bedømme ham på hans handlinger, og så vurdere hans indsats bagefter.
Husk Obama fik en Nobelfredspris på forhånd - måske skulle man have holdt igen?

Med venlig hilsen
Lennart