Læsetid: 4 min.

Vestens interesser står i vejen for fred i Yemen

Borgerkrigen i Yemen kræver flere og flere civile ofre og er ved at skabe endnu et sammenbrudt land i Mellemøsten. Fred kræver pres fra især USA og Storbritannien, siger iagttagere, men begge lande er både økonomisk og militært dybt involverede i krigen
4. november 2016

Omkring 3,3 mia. pund – eller godt 27 mia. danske kroner.

Så meget har Storbritannien ifølge officielle tal solgt våben for til Saudi-Arabien i det seneste år, hvor det saudiske militær har været involveret i en voldsom land- og luftkampagne i den yemenitiske borgerkrig.

Også USA har gang i våbeneksporten til ørkenstaten.

Sidste år solgte USA blandt andet 22.000 bomber til en værdi af 1,29 mia. dollar som del af en større handel, der siden 2009 har sendt våben for 115 mia. dollar fra USA til den arabiske allierede.

Trods protester sendte amerikanerne så sent som i september bl.a. kampvogne for knap otte mia. samme vej.

Protesterne handler naturligvis om den måde, de vestlige våben bliver anvendt, og hvor – nemlig i Yemen.

For mens våbenleverancer til en autoritær ultrakonservativt ledet stat aldrig har været nogen vindersag, har de i det seneste halvandet års tid bevæget sig fra en usynlig afstivning af en regional allieret til at spille en aktiv rolle i en angrebskrig med store humanitære konsekvenser.

Bombningen af et bryllup for tre uger siden med 140 civile ofre bragte fornyet fokus på den halvandet år lange krig, men data samlet sammen af forskellige organisationer påviser, at bryllupsangrebet langt fra står alene.

En stor del af angrebene har enten ramt et decideret civilt mål eller et mål, hvor det ikke umiddelbart er muligt at påvise nogen militær sammenhæng.

Afhængige af våbensalg

Våbenleverancerne er ekstra problematiske på grund af den centrale position, som sælgerlandene har i en eventuel fremtidig fredsløsning, konstaterer Yemen-analytikeren Adam Baron oven på endnu en kollapset våbenhvile og endnu et strandet forsøg på forhandlinger.

»Begge sider i konflikten er mere interesserede i at kæmpe end i at indgå de kompromisser, det vil kræve at skabe fred. Magtmenneskene er i ret udpræget grad isoleret fra konsekvenserne af krigen, mens befolkningen lider, så deres motivation er begrænset. Det eneste, jeg kan se rykke processen på det her tidspunkt, er et intensivt pres udefra, og det vil i givet fald især skulle komme fra USA, Storbritannien og andre vestmagter,« konstaterer analytikeren, der selv har boet i Yemen og er tilknyttet European Council for Foreign Relations og Institute for Social Anthropology i Østrig.

Stigende utilfredshed

Han har også noteret en stigende utilfredshed i offentligheden med engagementet i Yemens borgerkrig, hvor deltagelsen ikke kun begrænser sig til våbenleverancer, men også til informationsdeling, optankning af kampfly i luften og en række andre støttefunktioner for kampagnen.

En lorenhed, der også har bredt sig til politikerne, hvor Barack Obama har lovet en gennemgang af regeringens støtte til krigsindsatsen i Yemen, som dog indtil videre mest virker som en retorisk øvelse.

»Storbritannien og USA er en uadskillelig del af krigen, og jeg har også godt noteret den stigende utilfredshed i retorikken, men indtil videre er der meget lidt handling bag,« konstaterer Adam Baron.

Især i Storbritannien har organisationer brugt de internationale regler om våbenhandler som rambuk til at få regeringen til at forholde sig til engagementet i Yemen, konstaterer Pieter Wezeman, der følger våbenhandlen i Mellemøsten & Afrika for SIPRI – Stockholm International Peace Research Institute, der er en af verdens førende organisationer, når det kommer til at monitorere våbenhandlen.

»Storbritannien og de fleste andre relevante lande har underskrevet en række internationale traktater, og reglerne er temmelig enkle og klare: For at udstede eksportlicenser skal man foretage en vurdering af, hvad risici er for civile, og om kampagnen tilgodeser menneskerettigheder, og det er bestemt relevant i tilfældet med Yemen, hvor man taler om, hvorvidt koalitionens fly har søgt at undgå at ramme civile områder, eller om de ligefrem går målrettet efter dem, og om der foregår krigsforbrydelser« siger han og forklarer, at det faktisk i flere tilfælde har betydet noget.

»I Tyskland har diskussioner om menneskerettighedstilstanden i Saudi-Arabien faktisk ført til, at flere store handler er faldet, og i Holland er der blevet lavet forbud mod at udstede eksporttilladelser til Saudi-Arabien, hvis det ikke kan bevises, at våbnene ikke vil blive brugt i Yemen, hvilket svarer til en reel embargo,« forklarer han.

»Problemet i Storbritannien er, at handlen er langt større. Omkring en fjerdedel af indtægten hos den største våbenproducent, BAE-Systems, kommer fra salg til Saudi-Arabien. Det er en temmelig vigtig indtægt. Og tilladelserne gives på grundlag af en vurdering, som ikke opererer med et objektivt kriterium. Her tæller også argumenter som national interesse,« siger Pieter Wezeman, der bl.a. derfor ikke tror på en våbenembargo, som den der allerede findes imod den anden side i borgerkrigen.

»Det kommer ikke til at ske. Forholdet til regeringen i Riyadh er alt for vigtigt til, at regeringer i Vesten vil gennemføre den,« konstaterer han.

Et opdelt Yemen

Imens taler observatører i stigende grad om en reel opdeling af Yemen, som der tidligere eksisterede, med to synkrone regeringer og institutioner og en fastfrossen frontlinje. Det er imidlertid ikke en holdbar løsning, konstaterer Adam Baron:

»En vellykket opdeling kræver, at du rent faktisk har fungerende regeringer, men det, der sker i øjeblikket, er snarere en reel desintegration af landet, hvor forskellige områder bliver styret af krigsherrer og militser, og anarki råder, og det er ikke i nogens interesser, bestemt heller ikke USA's og andre vestlige magters,« konstaterer han.

»Problemet er, at Yemen også falder ned i et tomrum. USA vil stadig samarbejde med Saudi-Arabien, men er også forsigtige med at engagere sig. I Saudi-Arabien er der stor vrede over det, som de opfatter som amerikansk passivitet i forhold til iransk ekspansion. Det gør Yemen til et sensitivt område. Men vi er nødt til at forholde os til det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu