Interview
Læsetid: 5 min.

’Vi har virkelig ingen grund til at lade, som om situationen er normal, eller at det hele måske ikke er så slemt’

Den tyske populismeforsker Jan-Werner Müller ser ingen tegn på, at Trump vil blive mere demokratisk anlagt og stoppe sin hetz mod minoriteter, når først han bliver præsident. Valget i USA bør tjene som advarsel om, at også mainstreampartier nu indoptager højrepopulismen og hjælper den til tops
Vi må afholde os fra at være for fokuserede på de åbenlyst højrepopulistiske, europæiske partier i disse år. For så opdager vi ikke, hvordan mainstreampartierne er ved at indoptage populismen. Det er den lære, vi kan drage af valget i USA, mener Jan Werner Müller

Vi må afholde os fra at være for fokuserede på de åbenlyst højrepopulistiske, europæiske partier i disse år. For så opdager vi ikke, hvordan mainstreampartierne er ved at indoptage populismen. Det er den lære, vi kan drage af valget i USA, mener Jan Werner Müller

Casper Holmenlund Christensen

Udland
12. november 2016

Det er en alt andet end munter Jan-Werner Müller, der fredag tager telefonen.

»Jeg er deprimeret som så mange andre,« svarer han tørt på mit høflige »how are you?«.

Chokket over valget af Donald Trump er ikke noget, den tyske idéhistoriker og professor ved Princeton University kommer sig over foreløbig. Og det bør man heller ikke, mener han. Jan-Werner Müller finder ingen anledning til at tro, at Trump skulle anlægge en anden stil, retorik eller politik, nu han har fået præsidentielt ansvar.

»Jeg kan ikke se nogen afgørende grund til, at han skulle forlade, hvad man kan kalde hans ’hvide nationalistiske identitetspolitik’. Han har haft succes med den indtil videre, og succes er et argument, det er svært at modgå. Populister er interesserede i at opretholde polarisering. Det er i deres interesse at bibeholde en kulturkrig – og i dette tilfælde måske endda en slags racekrig – og Trump har brug for syndebukke til den dag, han ikke kan holde sine løfter til vælgerne,« siger han.

Trump definerer folket

Jan-Werner Müller har i år udgivet bogen Hvad er populisme?, og Trump er ifølge Müllers definition af begrebet »ærkepopulist«. Blandt andet på grund af udsagn som: »Det vigtigste er at forene folket, for de andre mennesker betyder ingenting,« som den nu kommende præsident bekendtgjorde i en tale i maj.

Populismen kendes nemlig på troen på ét ægte, homogent folk, som populisten både definerer og repræsenterer. Er du uenig med populisten, er du ikke en del af folket.

Jan-Werner Müller giver derfor ikke meget for den pludseligt mere forsonende tone, man blandt andet hørte i Trumps tale på valgnatten.

»Populister vil altid tale om at forene folket. Så vi kan ikke antage, at han ikke længere er populist eller ikke længere vil polarisere, blot fordi han nu taler om forsoning og forening. Det er forening på hans præmisser – han bestemmer, hvem der hører til folket, og hvem der ikke gør. Så jeg ser ingen grund til at være mindre bekymret end før valget,« siger Jan-Werner Müller.

Læs også: At være progressiv i en mørk tid

Han påpeger, at Trump ikke på nogen måde har taget afstand fra sine udtalelser under valgkampen. Og Müllers bange anelser bekræftes umiddelbart af Donald Trumps reaktion på de mange protester, USA har set siden valget:

»Nu protesterer professionelle protesterende, tilskyndet af medierne. Meget unfair!« tweetede Trump fredag.

De mange demonstranter, der protesterer over, at Hillary Clinton tabte valget, selv om hun fik flest stemmer, er altså illegitime ifølge Trump. Og netop denne delegitimering af politiske modstandere er et indgroet antidemokratisk kendetegn ved populismen og ved Trump, mener Jan-Werner Müller. Derfor er det en slags ønsketænkning, når mange nu hævder, at Trump bare kommer til at fastholde status quo.

»Vi har virkelig ingen grund til at lade som om situationen er normal, og at det hele måske ikke er så slemt,« siger Jan-Werner Müller.

Populisterne får hjælp

Jan-Werner Müller mener, man skal være varsom med at skære den amerikanske befolkning og Trumps vælgere over én kam efter valget. De er ikke alle sammen racister og kvindehadere.

»Det er vigtigt at bemærke, at Trump på sin vis præsterede at forme sine støtter til noget, der minder om en hvid identitetsbevægelse. Og det er ikke en given ting – det ville være en fejl at sige, at han nu har afsløret den absolutte sandhed om det amerikanske folk. Repræsentation er ikke en mekanisk reproduktion af noget, der findes i forvejen,« siger han.

I den forbindelse bør det bemærkes, at Trump ikke var alene om sin valgsejr. Den nu kommende præsident har sine støtter og samarbejdspartnere blandt republikanerne, og prominente folk som Newt Gingrich og Rudy Giuliani giver ham legitimitet i partiet og i befolkningen.

»Tydeligvis mødte en masse vælgere op, som normalt identificerer sig selv som republikanere. Og det har været nødvendigt, at nogen fortalte dem, at skønt de måske kunne have deres forbehold over for Trump, så var det ikke desto mindre rigtigt at stemme på ham som republikaner. Nogle ’velsignede’ ham, kan man sige,« siger Jan-Werner Müller.

Populismens sejr er dermed båret frem af etablerede politikere. Og det er en af de paralleller, man kan dragetil Europa i øjeblikket, mener idéhistorikeren.

»Nigel Farage (tidligere leder af UKIP, red.) klarede heller ikke Brexit alene – han havde brug for sin Boris Johnson og sin Michal Gove. Sammenligner man med populisme i Europa, er det derfor også vigtigt at se efter, om vi har nogen, der ligner disse ’kollaboratører’,« siger Jan-Werner Müller.

Mainstreampopulisme

Det er altså den lære, Europa kan drage af det amerikanske præsidentvalg: at Trump ikke blev valgt som en uafhængig kandidat fra et ikkeetableret parti, men opnåede succes inden for det etablerede.

Derfor skal vi også afholde os fra at være for fokuserede på de åbenlyst højrepopulistiske, europæiske partier i disse år. For så opdager vi ikke, hvordan mainstreampartierne er ved at indoptage populismen.

Sådan gik det for eksempel i Ungarn, hvor Viktor Orbáns Fidesz-parti ledte omverdenens opmærksomhed over på det fascistoide parti Jobbik, altimens Fidesz selv bevægede sig i en meget autoritær retning, forklarer Jan-Werner Müller.

»Og hvis du hører Theresa May (Storbritanniens premierminister, red.) tale, er det meget svært ikke at få det indtryk, at de britiske konservative måske er i gang med at genopfinde sig selv som en light-version af UKIP. Så det er mindre interessant at spørge, hvad der lige nu foregår i hovedet på Marine Le Pen. Det har hun allerede fortalt os. Det er mere spændende at spørge, hvad der sker lige nu i hovedet på Sarkozy eller andre, som nu ser ud til at opdage, at man som repræsentant for et etableret parti kan vinde et valg på baggrund af ubetinget hvid nationalisme. Det er en ting, jeg er mere bekymret for,« siger han.

Læs også: Når man ikke vil lytte, får man ... Trump

Jan-Werner Müller fremhæver, at der op til valget i USA har været en opfattelse blandt dele af landets hvide befolkning om, at ’nu er det vores tur’ efter otte år med en afroamerikansk præsident.

På den måde er det amerikanske valg også et eksempel på, at selv om verden over det seneste årti har set den første sorte amerikanske præsident, så er den generelle udvikling ikke nødvendigvis på vej i en mere pluralistisk og tolerant retning.

»Det er sket tidligere i amerikansk historie, at der er sket virkelige fremskridt – for eksempel med den officielle afskaffelse af slaveriet – hvorefter man så oplevede et seriøst tilbageslag. I vores naivitet tror vi måske, at fordi der er sket nogle fremskridt, vil det fortsætte – men som det er set før, kan det også gå den modsatte vej i stedet,« siger han.

Stemningen er på den måde ikke ligefrem lettet i løbet af interviewet. Da vi skal til at lægge på, ønsker jeg Jan-Werner Müller en god dag.

»Held og lykke. Til os alle sammen,« svarer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen -

skal vi også lykønske de dele af den danske venstrefløj, der har heppet på Trump?

Make America Great Again:

Hvis man ser på, hvem han har valgt som nærmeste medarbejdere - rådgivere og ministre, så er der absolut ingen positiv vending i hans holdninger.

Donald Trumps politik bygger på racisme, sexisme og fremmedfjendskhed, "Lock her up”. Og 79% af alle USA-borgere forlanger at muren mod Mexico skal bygges.

Vi har allerede Viktor Orbán, Nigel Farage, Robert Fico samt Václav Klaus, der i lørdags modtog en pris for sin fremmedfjendske ved et arrangement for Europas højreradikale ledere. Og det vi kan vente os, det er: Marine Le Pen, Beppe Grillo, Gert Wilders og Norbert Hofer.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Flemming Jarlak og Arne Lund anbefalede denne kommentar

G ikke SL
Et velfungerende demokrati fordrer en oplyst befolkning. Des mindre oplyst en befolkning er, des større råderum har demagogerne.

USA er ikke et demokrati i vores forstand, det er et demokrati for dem, der er rige nok til at stille op til præsident. Deres valgmandssystem forhindrer deres direkte demokrati.

Liliane Murray, Teodora Hansen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Lise Lotte Rahbek og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Mihail Larsen: dags dato kl. 00,43:
"Skal vi også lykønske de dele af den danske venstrefløj, der har heppet på Trump?"

Sejren har mange fædre, nederlaget er forældreløst, og det dunkelt sagte, er det dunkelt tænkte, hr. idehistoriker med speciale i den udbredte 'kognitive dissonans' og 'falske bevidsthed' blandt de uvidende masser, som til skade for demokratiet og den frie tankeudveksling er blevet udstyret med stemmeret fra den dag, de fylder 18 år.

Kan vi ikke lige få sat navne på nogle af de politikere, medlemmer af 'den fjerde statsmagt' og andre toneangivende debattører og -tanter på 'den danske venstrefløj', der har heppet på Trump?
Bare så vi ved, hvor skellet går mellem 'Rød Blok' og 'Blå Blok', og hvem vi skal lykønske med sejren, før vi spilder portoen på at hælde gyllen og galden i de forkerte postkasser ... ;o)

Kirsten Lindemark, Liliane Murray, Teodora Hansen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Flemming S. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Mark Thalmay, Arne Lund og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Demokratiet er stort ord og mange ved snart ikke hvad betyder mere. Slet og ret holder de ansvarlige kun på loven for at se om demokratiet fungere. Det er klart er der nogen gang en risiko forbundet med den. Det behøves overhovedet ikke at tage Penge som den eneste kriterium. Mange er rede at bryde loven gratis, hvis ikke kan opdages. Kort sagt er der ingen forskel melllem USA og ex. Danmark. Det stikker bare blår I øjne. Med mindre er man autoritetstro.

Kom nu Mihail - har du et par navne, ja helst alle på den venstrefløj, som du nu påstår har heppet på Trump?

Britta Hansen, Liliane Murray, Teodora Hansen, Flemming Jarlak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det gode ved valget af Trump er at den politisk korrekte indforståethed af hvad der er rigtigt og forkert, har fået et los i røven.
Det betyder at vi skal til at tænke igen, og måske kommer fornuft til syne til sidst.
Stort set alle tog fejl, og det ville være på sin plads at stort set alle erkendte det.
Der er ingen teleologi, kun en række hændelser, der bygger på den tidligere.

Med venlig hilsen
Lennart

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Hans Aagaard, Bastian Barx og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar

Populismeforskningen når nye højder i små bitte koncentriske cirkler. Hvem financierer det cirkus ?

Bjarne Frederiksen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Hans Aagaard, Bastian Barx, Lise Lotte Rahbek og peter hansen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

vent nu på at han bliver præsident. Der vil være stor forskel på hvad han har sagt under valgkampen og hvad han reelt kommer til at gennemføre.
Medierne især, pisker en hysterisk stemning op, som hans modstandere falder for og rider med på. Hysteriet er selvforstærkende, og det gør ikke tingene bedre.
Ville samme hysteri gøre sig gældende hvis det var en kommunist der vandt valget i Rusland? jeg undrer mig, for der er lige så få positive elementer ved en hard-core kommunist som ved en hard-core højrenationalist - og Trump er så vidt jeg ved hard-core kapitalist.

Flemming Berger, Jens Kofoed, Flemming S. Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Lennart Kampmann
Det betyder at jeg stopper med at tænke fordi hr. fornuft kan styre det hele alene. Det er nu flere tusind år og vi vinte på hr.fornuft, den var så svær at finde at de blev skiftet, først var et dyr, dernæst blev den en gud,til sidst fand vi på grundloven, men det ser ud at folk kan ikke læser. Kan komme fornuft ud af analfabeter.

Touhami Bennour

Erratum, det skal stå "vi venter".

Hvad vores politikerer i de seneste år har været ivrige efter at give USA beføjelser til inden for vores grænser. Såvel som NSA, enheder til global kidnapning, tortur faciliteter og sikkert også ting vi stadig ikke aner de benytter. Det kommer nu alt sammen til at ligge i manden Trumps små hænder.
Han kommer til at stå for det USA AFR gerne ser som sin leder.

Vi bør tage ved lære af dette, og gå efter ikke at indføre magtmidler i vores samfund der i sin natur kan misbruges lige så meget som det kan påstås at være til nytte.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på Milgram eksperimentet. Det omtales ved 10:12 i videoen "10 Psychological Experiments You Would Never Believe Happened"
https://youtu.be/_qH2q59pSZc

Karsten Aaen, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Magnus Vebberup

Selve elitens validitet, berettigelse og relevans, står og flimrer og klikker som et defekt lysstofrør, efter Brexit og valget af Trump. Deres falske, selvsikre smarthed og vamle, nepotistiske medie-skuespil, er blevet revet ud af Verner Panton pendlernes kælne hyggebelysning.

De indbildte åndaristokrater er blevet slæbt ind i en nådesløs lyskegle af realiteter og ignorerede virkeligheder, der sønderriver alt den nedladende, konsekvensløse politiske korrekthed og selvsmagende, hovne dekadence, deres ufortjente friværdier har købt dem.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Egon Stich, Christian Nymark, Bjarne Bisgaard Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

"De mange demonstranter, der protesterer over, at Hillary Clinton tabte valget, selv om hun fik flest stemmer, er altså illegitime ifølge Trump. Og netop denne delegitimering af politiske modstandere er et indgroet antidemokratisk kendetegn ved populismen og ved Trump, mener Jan-Werner Müller."

Morsomt, det er da netop anti-Trump demonstranterne der ikke vil acceptere, deres politiske modstandere og deres politiske modstanderes holdninger. Havde vi set Trump vælgere demonstrere og lave optøjer i gaderne hvis Hillary havde vundet? Jeg tror det næppe.

Man skal også sætte tingene i perspektiv nogen gange. Trump og Hillary fik hver en fjerdedel af stemmerne. (Hillary fik præcis 0,2 % mere end Trump) Så det var reelt uafgjort, og Trump blev præsident pga. valgmandssystemet. Halvdelen af vælgerne stemte ikke, og Hillary var bare den helt forkerte kandidat for demokraterne, da hun er kendt for både at være elitær og korrupt.

Til dem der mener, at U.S.A ikke er et rigtigt demokrati, så huske lige på, at vi i Danmark selv har en
mindretals regering. Både DF og SD er større end vores regering.
Formålet med valgmandssystemet, som på os virker udemokratisk, er at give de små stater større tyngde. Kandidaterne er derfor nødt til også at interessere sig for de små stater, og man undgår, at valgkampen kun drejer sig om de folkerige stater. At det også har en slagsside er klart. Men vores demokrati er heler ikke perfekt.

Og sidst men ikke mindst, man kunne også vende Jan-Werner Müller's definition af en populist om: "Er du ENIG med populisten, er du ikke en del af folket", hvis man er interesseret i at forstå hvordan dem der stemmer på populisten tænker/føler. Det er altid nemt nemt at se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget.

Bastian Barx
"Hver af de 50 delstater har et antal valgmænd i et forhold, der nogenlunde modsvarer til statens befolkningstal." - Wikipedia

Trump kommer ikke ud af den blå luft. Siden finanskrisen har der hængt et tykt blåt røgslør mellem den almindelige brede befolkning og det elitære erhvervsliv. De samme banker, multinationale selskaber, ( Goldman Sachs o.m.a ) har støttet Trump i l næsten lige så høj grad som de har støttet følgagtige erhvervspolitiske regeringer, bare lidt mere diskret og under bordet. Næsten som medicinal-industrien køber og lobbyer læger og forskere, så deres produkter kan blive patenteret, monopoliseret og fordyret. Borgerne er blevet forbrugere, der skal æde alt

Karsten Aaen, Teodora Hansen, Anne Eriksen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Er bange for, at tyskeren Jan-Werner Müller langt hen ad vejen har ret – hvem har nogensinde hørt Mr. Donald John Trump f.eks. sige – Democracy …

Her er en anden ’tysker’, der bl.a. ikke kan lide illegale indvandrere!

En US-præsident af tysk afstamning, far-faren udvandret – illegalt! - fra Pfalz i slutningen af 1800-tallet fra stedet Kallstadt, hvor familien ernærede sig som vinbønder …

Far-faren blev efterskoletiden udlært som – frisør! – men stak af til Amerika uden tilladelse fra øvrigheden i Bayern for at undgå militærtjeneste …

Han blev senere gæstgiver og bordelfatter i staten Washington, hvilket øjensynligt fulgte med, da man flyttede til New York …

Sønne-sønnen Donald hentede sin første kone i netop Kallstadt, skippede prostitutionsmiljøet og sadlede om til byggebranchen i stor til …

Præsident Elect fornægtede indtil for nyligt sin beskedne herkomst og påstod, at familien stammede fra – Sverige – men måtte indrømme, og sin aversion mod illegal indvandring og en storebrors drikkedød skyldes nok familiens egen biografi …

Hykleri er et interessant karaktertræk ved manden, men også på mange måder tydelige referencer til hans herkomst, vinbønder (druk), illegal indvandring og unddragelse af militærtjeneste (hans bedstefar) og beskæftigelser indenfor tvivlsomme brancher med tvivlsomme eksistenser (bordeller, spillekasinoer, spekulationsbyggerier og gud ved, hvad der ellers vil kunne hentes frem i dagens lys fremover) – men måske ikke meget værre end hos The Kennedy’s, som dog havde den mere ’rigtige’ irske afstamning – men bare vent og se, den nye præsident vil nok særligt tage sig af og gå efter - Tyskland …

http://www.swr.de/landesschau-aktuell/rp/kaiserslautern/wie-donald-trump...
https://www.outdooractive.com/de/wanderung/pfalz/kallstadt-rieslingweg/1...

Interesserede genealoger kan tage udgangspunkt i denne folketælling fra 1940 (linje 45-49, man havde trods alt råd til en tjenestepige) for Queens, New York City – sønnen Donald John Trump kom til senere, blev født den 14. juni 1946 –

https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-L9MB-SSWK?i=5&cc=2000219

Grethe Preisler

Lykken er at vide, hvad der er normalt, og det normale har vide grænser
(Kærlighedens A-B-Z af IngeSten Hegler)

Indtil midten af 1970'erne var det helt normalt blandt den del af venstrefløjens medlemmer i DK, som stemte socialdemokratisk, at kæmpe for at Pater Familias fik penge nok lønningsposen for sit arbejde, til at hans livsledsagerske kunne være hjemmegående husmoder og tage sig af familiens børn og gamle uden selv at bevæge sig ud på det arbejdsmarked, hvor lønnen blev udbetalt i hard cash, og ingen 'normale mennesker' drømte om at anfægte det dogme, at børne- og ældreomsorg samt rengøring, madlavning og tøjvask m.v. i privat regi var opgaver, som kunne bære lønnen i sig selv.

Er det lyv, hvad jeg siger? Så prøv lige at tage et kig på socialdemokraternes valgplakat-serie med sloganet "Gør gode tider bedre" fra slutningen af 1930'erne til begyndelsen af 1970'erne .. ;o)

Hvis Trump havde tabt valget, og hans tilhængere var gået på gaden for at protestere, ville Müller og de fleste andre med samme position, sandsynligvis fremhæve det som et bevis på, at populisterne ikke respekterer demokratiet. Nu skete altså det modsatte, og så er det pludselig en legitim protest. Det peger i retning af populisternes stærkeste modstandere, der kort kan sammenfattes som det politisk korrekte miljø, har mere tilfældes med populisterne, end de vil bryde sig om at blive gjort opmærksomme på: Hvis populisterne mener, at de alene taler på folkets vegne, modsvares det af, at de politisk korrekte mener, at de alene sidder med den sande fortolkning af, hvad der er rigtigt eller forkert.

Grethe Preisler

Milde Moses og tak for kaffe, siger jeg bare!

Selv om jeg rent principielt er republikaner, ikke at forveksle med Tumpist, er jeg alligevel glad for, at vi her i landet endnu ikke har afskaffet kongedømmet totalt, men med vanlig sans for kompromisser har nøjedes med at erstatte det med de 'indskrænket monarkisk' styreform.

Så vi slipper for al den ballade. de stakkels amerikanere skal igennem hvert fjerde år, når de stemmer om, hvem af to (på hver sin måde uspiselige) kandidater til posten som toppen af poppen på deres sociale kransekage, der skal have æren af at residere i 'Det ovale værelse med den røde knap' på Capitol Hill indtil næste gang, der ifølge forfatningen skal afholdes præsidentvalg i God's own Country, som har færre stater, end vi her i landet har kommuner tilbage efter den seneste kommunalreform.

Grethe Preisler

P.S. Nu vi er ved konspirationsteorierne, hvad så med den variant, at det i virkeligheden var Bill Clinton, som i smug saboterede sin kones valgkamp bag kulisserne, fordi han ikke havde lyst til at figurere som 'førstedame' med hende siddende bag skrivebordet i Det ovale kontor, hvor han havde det så sjovt med de unge kvindelige praktikanter i sin egen tid som førstemand?

Jan Weis, 12:20
Tak for overblikket - man kan virkelig sige, at de færreste løber fra deres herkomst! :)

Kun mønsterbryderne ... ;-)

Henriette Bøhne

Jeg må være den eneste - udover Jonathan Pie - som ikke er overrasket over resultatet. Siden det danske nej sidste år i EU-afstemningen har jeg tænkt som Pie, med den eneste undtagelse, at jeg ikke er enig i, at det kun er venstrefløjens skyld. Det er lykkedes populisterne på både venstre- og højrefløj at splitte fællesskabet og når Marine le Pen tager stikket hjem i Frankrig næste år, er EU formentlig en saga blot.

https://m.youtube.com/watch?v=GLG9g7BcjKs

Undskyld, men skal det nu også være vores skyld at Trump vandt i USA?
(I øvrigt kun pga. et mystisk valgsystem. hvor man kan vinde mod et flertal af de afgivne stemmer)

Med den politik som de danske politikere herhjemme leverer, virker det som om at vi allerede har en dansk Trump, måske er Danmark forud i tid?

Socialdemokraterne samt ledende erhvervsfolk støtter de danske populister. Dette kommer sig nok af at de danske højre populister stemmer for alle velfærdsforringelser, i kommunerne, regionerne og i folketinget og at de vil afskaffe al skat. Udover velfærdsforringelserne er prisen også at ethvert EU valg vindes af populisterne.

Medierne herhjemme flyder over med de danske populister, TV, underholdningsprogrammer og aviserne, det er som om de ikke kan få nok. De velbjergede mediefolk, herunder journalisterne, tjener fedt i den nuværende situation, hvor pengene fjernes fra bunden af samfundet, for at gives i bl.a. topskattelettelser.

Brexit og den amerikanske valg beviser at velfærdsforringelser fører til antidemokrati, politikerlede samt opløsning af samfundet. Tror "The Establishment" herhjemme virkeligt på, med den nuværende kurs, at vi herhjemme ikke kan få en dansk Trump-Statsminister?

Det er en sociologisk fejltagelse at overvurdere trumpismen, som er et landligt småsamfundsfænomen, som, lokalt, delvis har kapret den systemkritk, der er udtrykt i Berni Sanders politik. Man begår en stor fejl hvis man undervurdere Bernie Sanders revolutionære backinggrupper der står stærk i de store byer.

Touhami Bennour

"At de færreste løber fra deres herkomst" Findes det virkelig og det mentale. Det siges at alle menesker stammer fra Afrika for nogle millioner år siden. Og alle har flyttet rund I verden. Men så kom psykologi og økonomi oven på. og det blev den der kommer fra fremmmed herkomst er den der lige er kommet. som indvandre elle fygtninge. En undtagelse er USA, hvor man kan blive valgt til president også når han taler spansk, Trump er president for det mægtigt land I verden og han ved ikke engeng hvor Danmark ligger. PP.

Touhami Bennour

Bill Atkins.
Skal du deltage I indsamlingen til fattige dansker I November. Det sige Kirkens korshær.

Grethe Preisler [12/11, 7:05]

Beklager det forsinkede svar.

Nej, du får mig ikke til at nævne en stribe navne, som jeg så skal bruge oceaner af tid på at diskutere. Det handler trods alt ikke om enkeltpersoner, men om bevægelser og ideer.

Men lad mig sige det kort: Det er de samme mennesker, der 1:1 tager proletariatets klassebevidsthed for gode varer og hel generelt i disse spalter mener, at intellektuelle og elite er mistænkelige personager, og som også jublede, da Brexit var en realitet (måske med undtagelse af dem, herunder mig selv, der anser Brexit som en fordel for EU), og som har svært ved at se, at Ruslands militære aggression mod Ukraine er et problem. Måske kigger de endda længselsfuldt efter, at le Pen bliver præsident i Frankrig, for så går deres primære hadeobjekt - EU - i opløsning. Der er de helt på linie med Trump, der eksplicit har hyldet Brexit og som omvendt gerne lader sig hylde af Farrage og le Pen. De kan heller ikke lide NATO (hvad der kan være mange gode, historiske grunde til) og foretrækker en mere 'national' forsvarspolitik. I det hele taget nutidens arvtagere af 1860'ernes nationalliberale, der inderligt tror og forventer, at de politisk rigtige løsninger ligger i nationalstaten. Denmark first! America first! UK first! Germany first! etc. Vi kender melodien.

I de nævnte tilfælde - Ukraine, Brexit, USA - har der været anvendt et usædvanligt massivt antal løgne for at realisere og forsvare positionerne. Nogle af dem har også heftigt været kolporteret her i Informations kommentatorblog.

Vi ved nu temmelig klart, at Ruslands annektering af Krim var planlagt og bevidst. Selv om Informations kommentærer, der på daværende tidspunkt hævdede det modsatte, måske vil forsvare deres integritet, så står det fast nu - selv fra russiske medier - at der var tale om en bevidst (og ulovlig) annektering. Hører vi nogen form for beklagelse fra Informations daværende forsvarere af f.eks. Krim-angrebet? Nej. Nej. Njet.

Når det kommer til Brexit, så er den allerede velbelyst. Tilhængerne af Brexit løj fuldkommen konsekvent og hæmningsløst, velvidende at deres informationer var ukorrekte. Hvor megen 'respekt for demokrati' er der egentlig indeholdt i den logik?

Når vi så kommer til USA, så burde det ikke for danskere være vanskeligt at forstå. Vi ved nu, at FBI plantede et nyt rygte 11 dage før valget - fuldkomment uhørt i amerikanske politik - på et fuldkomment løst grundlag. Enhver, der har fulgt 538, ved, at det førte til et brat fald i Clintons ellers udmærkede kurve, og at indrømmelsen fra FBI af fejlen først kom 3 dage før valget uden mulighed for at rette op på det negative indtryk af Clinton.

Hvem var det, der lod sig påvirke i sidste øjeblik?

Sikkert mange. Men nogle af dem altså også vælgere, der havde fået deres overbevisning 'rystet'. I den situation var de mange frelste Hillary-modstandere ikke til nogen stor hjælp. Nu får de så i stedet Trump, som tyskerne fik Hitler.

Weimar-logikken om igen.

Touhami Bennour, jeg foretrækker, at Staten ordner den slags problemer. Det er en del af den danske kultur. Men kommer der en indsamler til min dør så giver jeg gerne en 50'er.

for så går deres primære hadeobjekt - EU - i opløsning ...skriver Mihail Larsen.

Tilsyneladende skal EU gennemgå en omkalfatring før, vi får bugt med den uigennemskuelighed og det indirekte demokrati, der betyder, at den sociale dimension aldrig bliver udviklet, i dette misfoster, vokset ud af løgne om politisk hensigt, der trodses af den faktiske udvikling: en stadig stærkere økonomisk og mere magtfuldkommen elite.

Da det reelt kun er handels-økonomiske interesser, der binder EU sammen, så vil der hurtigt opstå nye forbindelser - sådan er kapitalismen.

Weimar-logikken halter fordi et imperium, der fysisk omfatter hele Verden er en urealistisk Hollywood-fantasi. Det har Afghanistan bevist i al sin fattigdom.

Touhami Bennour

Bill Atkins
Den anden del af dit svar har Islam også (velgørenheden fandtes ikke før Islam, så vidt jeg ved.
Den første det har ikke med dansk kultur at gøre, det er politiske (og det skal man sige statens rolle). Det er intenationalt.

Touhami Bennour, Danmark har kun OECD's 9. dyreste sociale system. Eksv, USA, Tyskland og Frankrig ligger højere, men på grund af en tradition for arbejdsgiverbetalt socialforsikring, er der mange i disse lande, der ikke har ret til sociale ydelser. I den forbindelse kommer Danmarks skattebetalte socialstatsydelser til sin ret i form af en mere solidarisk fordelingsnøgle.

Nu har jeg levet i rigtig mange år her i landet, og jeg er vokset op med en dyb respekt for den statsorganiserede fordelingspolitik - at du kan påstå, at statsydelser er en international kultur må skyldes dit ukendskab til verdens fattigdom og regimer. Du kan måske - med en vis ret -påstå, det er socialistisk "kultur", og at den har hersket i Danmark så længe, at 90% i dag uanset politisk tilhørsforhold ikke vil stemme for direkte sociale nedskæringer. Men det vil sige at socialistisk kultur er blevet en del af den danske kultur. At de politiske partier alligevel kommer igennem med nedskæringer skyldes et samarbejde mellem medierne og politikerne om sløring af løftebrud og de faktiske beslutningers konsekvenser.

Touhami Bennour

Skat hedder Zakat" på arabisk og bogstaveligt betyder "almisse". Det er den skat der finds I de arabiske lande, Men det kræves og uddeles som skat, med den forskel man skal ser på alle forhold(antal Børn os syge etc..)., I Danmark jeg har personligt set folk uden børn klage at de skal betale for andres børn. Bare et exempel. Men det er interessant at se på "skat historie".

Touhami Bennour du skriver "velgørenhed fandtes ikke før islam". Staten er jo 12.000 år gammel og er bygget op om bosætninger omkring fælles korndepoter på den Anatolske højslette længe før der overhovedet var tænkt på Islam.

Touhami Bennour

Bill Atkins. Jeg taler om Staten. men jeg vil kikke på det og kommer igen

Touhami Bennour

Bil Atkins.
Det er en labyrinte du kommer med. Det vi taler er "Skat" og skat oprindelse, Den moderne skat kan kun findes I Islam, hvor staten er uden slaver, altså borger stat. Det er sket en udvikling siden. Europa har lært meget af det arabisk stat. Den europeiske historie foregik ikke I danmark men I sydeuropa. ifr Vikinger og arianer. Alt det kom efter Romsfald.
Tidliger I Antikken var der noget blandet med "ofring til guder" der er noget andet. Jeg taler om modern skat. som forsikring fra staten til borger, der er forhindret af et elle andet. Tyrkiet er er grundlagt først I 15.16 århundert. Og området du taler om I højslette var Græsk på det tidspunk. Historien er startet med Egypten , Babylonien, Persier,Føniker, Græker,og Romer og let senere Islam. Jeg ved du undviger Islam, men det er ikke objektiv, eller du er lige glad?

Sådan som jeg ser det, og modsat nogle af postulaterne her, så er det ikke et demokratisk valg af Trump til president, at demonstranterne demonstrerer imod, men derimod et udemokratisk valgsystem, der kunne føre til valget af Trump.

Ikke siden 30erne har verden været så tæt på 3. verdenskrig som den er nu, ikke siden 40erne har vi set en kandidat og kommende statsleder, der minder så meget om Hitler, som nu, og der burde være demonstrationer mod det amerikanske valgsystem overalt i verden.
Med hvilken ret, kunne man spørge, med den ret, at det påvirker os alle, med mindre Trump bygger en mur omkring hele USA, og melder USA ud af det internationale samarbejde og globaliseringen.

Jeg er meget bange for fremtiden, og for hvordan dette billede nok vil gentage sig i den ene nation efter den anden, og at demokratiets dage er talte, og fascismen vil tage over.

Touhami Bennour, jeg er ikke sikker på jeg kan hjælpe dig ud af din indre labyrint, men fakta er:

The first known system of taxation was in Ancient Egypt around 3000–2800 BC in the first dynasty of the Old Kingdom. (wiki)

Men men, det er selve beskrivelse der der er tale om. Da mennesket på de Anatolske højsletter fandt muteret korn, der beholdt sin kerner i aks, også efter modning, begyndte den egentlige dyrkning og der opstod imponerende bosættelser.

De ældste landsbyer i verden, forskerne kender, er bebyggelser som Tell Mureybit, Cafer Hüyük og Tell Abu Hureyrai, der blev bygget for 11.000 år siden langs kilderne til de store floder Eufrat og Tigris i Den Frugtbare Halvmåne (nutidens Irak, Syrien, Israel og Jordan). Og endnu tidligere Göbekli Tepe i Anatolien.

Jared Diamond fortæller om, at disse tidlige bysamfund - ligesom i Ægypten for fem tusind år siden - havde store fælles bygninger og forsvar af de fælles kornlagre med vinterforråd og såsæd, altsammen bygget på baggrund af opkrævet TAX.

Den nye Dolchstoßlegende
Og hvem er mon skyld i 'trompatens' valgsejr - de arrogante venstreorienterede, naturligvis -
http://www.zeit.de/kultur/2016-11/donald-trump-usa-praesident-liberale-l...

Touhami Bennour

Bill Atkins
Hvad søger vi? det var velgørenheden og på arabisk hedder skat . Zakat betyder velgørenhed. det finde du ikke nogen steder hverken før Islam eller efter Islam. Opkrævningen gøre alene Zakat meget (lige) den modern skat idet det opkræves på al handet der giver fortjeneste. ex. formue (Indkomst), høst, kvæg og handel med kvæg og selv marked : køb og salg . Opkrævning har for formal fordeling til dem har brug for behov, de ubemidlede har krav til hjælp, derfor findes der ikke der sulter I et arabisk land. Det er faktisk et krav at hjælpe. Jeg husker når jeg diskutere politik med de religiøse siger jeg til dem at Islam er socialitisk på grund nemlig af Zakat(skat). Du har aldrig vidste det og du kemper med neb og klø for at afvise. Selv Kossigine sagde han det engang at Islam er forenlig med Islam. Hvis islam har det det er kun godt, jeg behøver ikke at tro på resten. Men jag kan jeg se islam talk er ikke for danskere.

Touhami Bennour

Erratum- det skal selvføgelig stå "Islam er forenlig med socialism" I hvert fald om fordeling af former.

Touhami Bennour, hvis du går tilbage her i tråden for at opsumere, så vil du se, at jeg skriver, at dansk kultur er bygget op omkring den demokratiske sociale stat. Hvad du mener islamer har skrevet om interessere mig faktisk mindre, for jeg har set masser af fattigdom og ulighed i Marroko, Ægypten og andre islamiske stater. De fleste af de indvandrere der er i Danmark er kommet på grund af fattigdom i deres hjemlande.

Men jeg ser det først nu: Socialisme vs. Islam, sikkert, men ikke demokrati og social udligning, og dermed ikke forandring i samfundets magtstrukturer, eller alt hvad der følger af kulturkonservatismei disse magtstrukturer. Eneherskeren er altid systembevarende.

Grethe Preisler

@Michael Larsen d.d. kl. 04.53

Tak for dit svar på mit ubegavede spørgsmål af 12.11. kl. 07.07

Ikke fordi jeg føler, jeg er blevet så meget klogere af det på, hvad du mener, jeg bør bruge min stemmeret til for fremtiden, end af de mange besvarelser fra anden side, som i mellemtiden er tikket ind på lystavlen i mit ydmyge udkantdanske domicil, men blot fordi, du overhovedet tog dig tid til at respondere.

Du må hilse gutterne ved stambordet på 'Cafe Marx' mange gange og fortælle dem, at jeg i hvert fald er blevet bekræftet i den formodning, at en ægte proletarisk venstrefløjser uden 'falsk bevidsthed' og 'kognitiv dissonans' i sin ideologiske rygsæk, er en Maren i Kæret, som hepper med tilbagevirkende kraft på Hillary Clinton. Nu hvor det til eksperterne fra den akademiske elite og den fjerde statsmagts græmmelse har vist sig at være Donald Trump, der mod alle lærde folk i Københavns forventninger slumpede til at vinde konkurrencen om, hvem der skulle være USA's præsident og Den Frie Vestlige Verdens moralske fyrtårn de næste fire år.

Grethe Preisler

P.S. og undskyld, at jeg som så ofte før har stavet dit slavisk klingende fornavn MIHAIL forkert. Hvis du beslutter dig for at betragte det som et 'freudian slip', skal du ikke høre et ondt ord for det herfra ;o)

Sider