Analyse
Læsetid: 6 min.

2016 er også året, hvor mange ting er blevet bedre

De fleste er vist enige om, at 2016 har været et værre lorteår. Brexit, Trump, Bowie, Aleppo, Nice... Men under nyhedsstrømmens overskrifter er der sket mange fremskridt i verden, som man bør glæde sig over
De fleste er vist enige om, at 2016 har været et værre lorteår. Brexit, Trump, Bowie, Aleppo, Nice... Men under nyhedsstrømmens overskrifter er der sket mange fremskridt i verden, som man bør glæde sig over

iBureauet/Rasmus Fly Filbert

Udland
31. december 2016

1. Por la paz

Efter 52 år med borgerkrig har regeringen i Colombia og oprørsbevægelsen FARC sluttet fred. Nu er det slut med junglebortførelser, og landminerne skal graves op. Colombias præsident, Juan Manuel Santos, har fortjent Nobels Fredspris, som han fik i oktober.

2. Det grænseløse Afrika

To uger før briterne stemte sig ud af EU, gik Den Afrikanske Union den modsatte vej: De 54 lande besluttede at indføre et fælles afrikansk pas, så indbyggerne kan rejse visumfrit mellem landene. Systemet skal fungere i 2018. Mens nogle grænser genskabes, brydes andre ned.

3. #LGBT

2016 har været et godt år for LGBT-rettigheder. I Italien fik homoseksuelle ret til registreret partnerskab, i Danmark blev transkønnede slettet fra listen over psykiske sygdomme, og i Nordirland blev det lovligt for homo- og biseksuelle at donere blod. Desuden fik homoseksuelle bedre juridiske rettigheder i Belize, Malta, Seychellerne, Nauro og en række mexicanske delstater.

Pride-parade i Italien.

Pride-parade i Italien.

Massimo Pinca

4. Ebola-vaccine

Året startede med galoperende frygt for en Ebola-pandemi og sluttede med en vaccine, der giver 100 pct. beskyttelse. Liberia er nu helt renset for Ebola. Moderne videnskab og globalt samarbejde gør virkelig en forskel. Husk det.

5. Bernie Sanders

Selv om den 75-årige senator fra Vermont desværre ikke vippede Hillary Clinton af pinden i Demokraternes primærvalgkamp, var hans overraskende popularitet og imponerende evne til at mobilisere (unge) vælgere et lys i mørket. Venstrefløjen lever. Også i USA.

6. Boligskattestoppet er dødt – endelig

Det ulighedsskabende skattestop på boliger, som Anders Fogh Rasmussen indførte i 00’erne, blev reelt afskaffet i oktober. Fra 2021 vil boligskatten stige for alle boligejere, hvis deres boliger stiger i værdi – det kan næppe kaldes et skattestop, selv om regeringen forsøger. Og godt for det.

7. Oscar-Leo

Leonardo DiCaprio vandt endelig en Oscar! Sjette gang var lykkens gang, og Leo fik prisen ’bedste mandlige hovedrolle’ for sin præstation i The Revenant. Det må da opveje for mindst to af årets mange kendisdødsfald.

8. Klimahåb

Den historiske Paris-aftale, som forpligter verdens lande til at begrænse udledningen af klimagas, blev ratificeret af 120 lande, bl.a. EU, USA og Kina. Så nu har kloden en juridisk bindende klimaplan! Samtidig skærer Kina ned på kul og skruer op for grøn energi, og klodens samlede udledning af drivhusgas steg ikke i 2016 – det er tredje år i træk, at kurven er flad.

9. Fodboldromantisk

I en global fodboldverden korrumperet af oliemilliarder og betting-reklamer var Islands succes ved EM og Leicesters sejr i Premier League et tiltrængt skud romantik. De små foldboldfisk vandt med lange indkast og lange bolde. Og fight. Smukt.

10. Bøf’s

Det var en sejr for alle grammatiknørder, da Jensen’s Bøfhus ændrede navn til det grammatisk korrekte ’Jensens Bøfhus’. Det er bare forkert (!) at lave apostrof efter et navn, med mindre navnet er forkortet (hvor der både er apostrof og genitiv-s) eller slutter på s, z eller x. Nu er mareridtet slut.

11. Sådan er det jo

EU’s danske konkurrencekommissær, Margrete Vestager, har kastet sig over globale giganter som Apple, Google, Gazprom og Amazon. I august overrakte hun Apple et skattesmæk på 100 milliarder kroner. Appel-direktør Tim Cook kaldte det »politisk lort«, men sådan er det jo, når man kun har betalt 0,005 pct. i skat.

 

So, how does Margrethe Vestager actually feel about Apple's tax payments?

Posted by Søren Schou on Wednesday, August 31, 2016

12. Olieudslip

Antallet af årlige olieudslip i verdenshavene falder og falder. I 1970’erne var der i gennemsnit 25 olieudslip om året. I 2016 kom det frem, at der fra 2010 til 2015 kun har været to om året. Sådan!

13. Cyklisterne kommer

I 2016 blev det officielt: Der er flere cykler end biler i København. Danmark er cykelførende, men tendensen er international: Over hele Europa skyder cykelstier og cykeldeleordninger frem, mens byerne lukkes af for biler.

14. Musik

En række afroamerikanske popstjerner har beriget 2016 med sprudlede udgivelser: Beyoncé, Kanye West, Frank Ocean, Rihanna, Drake og Solange har alle lavet gedigne albums. Et stærkt modsvar til Trump.

15. Mindre kriminalitet

Kriminaliteten i Danmark er historisk lav, viste Justitsministeriets store offerundersøgelse. Kun hver syvende dansker blev i 2015 udsat for kriminalitet, og ’kun’ 1,3 pct. havde været udsat for vold inden for det seneste år – i 1987 var det 2,7 pct. Hærværk og tyveri er også faldet. Det går det rigtige vej.

16. Lækager

To potente skattelækager så dagens lys i 2016: Panama Papers og Football Leaks afslørede systematisk skattespekulation og udskammede snyderne, så alle kunne se dem. Whistleblowere og lækager er for alvor blevet et magtmiddel for alle os, der hader skattely. Tak for det.

17. Meget mindre fattigdom

På 35 år har verden gennemgået en utrolig udvikling: I 1990 levede 35 pct. af verdens befolkning i ekstrem fattigdom (for under 1,9 dollar om dagen), sidste år faldt tallet til 11 pct. I dag dør flere mennesker af at spise for meget end af at spise for lidt.

Our World In Data

18. Fysikerne fandt tyngdebølger

Amerikanske fysikere beviste i februar, at der findes tyngdebølger. Opdagelsen bekræfter Einsteins relativitetsteori og viser, at universet ikke bare er sort tomhed, men derimod stof, som kan krølle, bøje og vibrere – ligesom bølger. I fremtiden kan vi måske bruge bølgerne til at undersøge universet og måske se bagud i tiden. Helt til Big Bang.

19. FN fordømte Israel

Dagen før jul vedtog FN en historisk resolution, der kræver, at Israel stopper sine ulovlige bosættelser i Palæstina. For første gang nedlage USA ikke veto imod sådan en resolution i Sikkerhedsrådet. Et stærkt symbol.

20. Flere kan læse Information

I 2016 lærte 93 pct. af verdens børn at læse og skrive – det højeste tal i menneskehedens historie. I 1970’erne gik halvdelen af klodens børn i skole, i dag er det 9 ud af 10. Desuden bliver gabet mellem drenge og piger mindre. Klodens fremtid er bedre uddannet end nogensinde.

21. Forbrødring

I februar mødtes pave Frans og overhovedet for den russisk-ortodokse kirke, Kirill. Det skete i Havana lufthavn og er første møde mellem de to religiøse ledere siden ’det store skisma’ i år 1054, hvor patriarken i Konstantinopel brød med paven i Rom. »Endelig! Vi er brødre,« sagde paven i vanlig teatralsk stil.

22. Skam

Den norske ungdomsserie Skam har taget alt og alle med storm i 2016 – og med god grund. Den portrætterer ungdomslivets kringelkroge realistisk, solidarisk og humoristisk. Et stærkt alternativt til de mange hjernedøde amerikanske (og danske) serier.

Gif via Norsk P3

23. Cuba Libre

Det går den rigtige vej på det røde ørige, Cuba. Barack Obama blev den første amerikanske præsident i 88 år, der besøgte øen, i november døde Fidel Castro, og i december 2015 ophævede USA embargoen. Viva la libertad.

24. Søde dyr

En række truede dyrearter fik det bedre i 2016: Den store panda er ikke længere truet. Det samme med pukkelhvaler og grønne havskildpadder. Og for første gang i 100 år steg antallet af vilde tigre. På en konference i Sydafrika blev 183 lande enige om den skrappeste beskyttelse af truede dyr nogensinde.

25. Kunsten går på vandet

Den 81-årige bulgarske kunstner Christo – som bl.a. er kendt for at pakke Rigsdagsbygningen i Berlin og Pont Neuf i Paris ind i stof – gennemførte i juli sit måske smukkeste projekt nogensiden: Han lagde pontoner betrukket med gult stof ud på alpesøen Iseo i Norditalien, så alle kunne gå på vandet. Fortryllende.

Luca Bruno

26. En mere fredelig verden

Selv om borgerkrigen i Syrien har gjort 2016 til et blodigt år, går udviklingen generelt den rigtige vej: Menneskeheden lever i dag i den mindst voldelige periode i sin 200.000 år lange historie, og antallet af dræbte i krig er langt under niveauet fra resten af efterkrigstiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

I har glemt det vigtigste: Det er blevet legalt at ryge en joint i store dele af USA, så med lidt held bliver det vel snart tilladt også i Danmark.

Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Torsten Jacobsen, Morten Balling, Liliane Murray, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der kan nævnes mange andre positive ting

- det mest positive er vist, at man generelt i stadig stigende grad fokuserer på menneskerettigheder og er villige til at gøre mere for at hjælpe andre.

(Somme tider er det et skridt baglæns, men så kommer der altid to skridt fremad bagefter - der skal lidt "knofedt" til for at holde "kursen" , men det lykkes på den lange bane.)

Ja, man bliver så glad :)

Tænk hvis nyhederne hver dag kun var sådan nogle solstrålehistorier. Det er lige før jeg kunne leve lidt med at man løj lidt og pyntede på virkeligheden. Nej, seriøst! Jeg tror på at nyheder påvirker os mere end vi tror, og at de kan have en form for selvforstærkende effekt, så bare find på noget, hvis der ikke lige er nogen positive nyheder en dag.

Godt Nytår! :)

Liliane Murray, Anne Eriksen, Mikkel Madsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Morten Balling,

Here you go: http://www.goodnewsnetwork.org/

Hvad angår Punkt nr. 8 - det såkaldte Klimahåb - så burde Informations journalist måske sætte sig lidt bedre ind i tingene? Det er ikke en god nyhed, at udledningen af drivhusgasser blot ikke er steget, når det er massive reduktioner i udledningen, som der er behov for.

Liliane Murray, Peter Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Madsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Torben

Tak :)

Der var måske også noget med 24'ern, men som sagt er jeg vil jeg gerne acceptere lidt pynt hist og her.

Torsten Jacobsen

Morten Balling,

Ja, men så skulle man indtil medio 2016 læse Politiken. Nu er det vist efterhånden hip som hap...

Jeg kan tilføje: På bare 40 år er antallet af fødte børn per kvinde på globalt plan faldet fra cirka 5 børn til under 2,5.

Det har haft en enorm betydning, både for muligheden for at uddanne børn og for ligestilling og kvinders muligheder.

Robert Ørsted-Jensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Venstrefløjen lever, skrives det - med henvisning til Bernie Sanders, som mobiliserede socialdemokratisk politik af den mere klassiske skole ifm. Demokraternes nomineringskamp - men blev modarbejdet i det skjulte af Demokraternes ledelse, hvormed han formentligt tabte. Vi ser altså at der i amerikansk politik var et behjertet forsøg på at skabe en socialdemokratisk, politisk kurs, som blev kuldsejlet og smadret af den etablerede politiske magt i Demokraterne ... og dette udråbes som en god nyhed, et tegn på at venstrefløjen (som politisk står for socialisme) lever. Interessant.

Og (som) sådan kan man jo skabe gode nyheder på hvadsomhelst. Dissociering, ding dog dynamolygte; Dannevang er et dydigt demokrati i en trods alt duelig verden. Båt dytår.

Niels Duus Nielsen

Peter Jensen, i amerikansk indenrigspolitisk sammenhæng er Sanders socialist. At han for os andre fremstår som socialdemokrat ændrer ikke på, at hans politik er på det nærmeste revolutionerende i det gennemgående dybt reaktionære USA.

Man må krybe, før man kan gå. Selv ville jeg da glæde mig, hvis de socialdemokratiske dyder blev genindført i Socialdemokratiet, selv om jeg ikke er socialdemokrat, men socialist.

Niels, den realpolitiske pointe - nemlig at Sanders tabte og at Trump vandt, med Clintons mellemkomst, er ikke en god nyhed. Og på den amerikanske venstrefløj er Sanders socialdemokrat, men i de amerikanske mainstreammedier er han socialist. Hvem sætter diskursen?

Palle Yndal-Olsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ad 14. Kanye West har fornylig holdt møde med D. Trump i sidstnævntes tårn. De talte vist om, at har West skulle udskyde sit udmeldte præsidentkandidatur til 2024:

• Trump spoke to reporters with West by his side, calling the rapper a "good man" and telling journalists that they have been "friends for a long time."

http://edition.cnn.com/2016/12/13/politics/kanye-west-donald-trump-trump...

Vibeke Rasmussen

På Twitter har Symone D. Sanders, Bernie Sanders' daværende 'national press secretary', tilbagevist det hårdnakkede, ofte gentagne (hvilket ikke gør det mere sandfærdigt), postfaktuelle rygte, at demokraterne skulle have 'stjålet' sejren fra Bernie Sanders:

"• Look, people are well within their rights to have passions and opinions. That is how we create change in this country. We need the passion!!
• But let me be clear - NO ONE STOLE THIS ELECTION! Team Sanders we did AMAZING WORK. But we lost. It's a hard reality for some.
• It was a hard reality for me. Because I fought hard. Now, we won some great battles, but the reality is the system didn't cheat us.
• Now the contents of the leaked emails show individuals were definitely biased, but 7 folks on an email didn't "steal" the election.
• There are other qualms. Other valid arguments, but a stolen election is not one. I worked there. No one stole the election from us.
• It's clear individuals didn't honor their oath & now, folks are questioning the integrity of the process. Completely understandable.
• Folks like myself have a duty to call it what it is & then do everything we can to make it what it should be. That's the beauty of our party.
• So...lets take the passion and fervor and yes anger some feel and resolve to do all we can to contribute to making our party better.
• No doubt we have work to do, but the beauty of all this is....we all have a chance to get in this game and play.
• Senator Sanders has said the political revolution will roll on! He's noted we have work to do this fall and that we have a job to get done."