Læsetid: 8 min.

Assads fjender er Israels venner

Muhammed fra Den Frie Syriske Hær kom til Israel for to måneder siden. Nu venter han på sin benprotese, så han komme tilbage og kæmpe mod Assad. Israel skal passe på ikke at blive for engageret i den syriske borgerkrig, mener eksperter
Israelske soldater nær grænsen til Syrien. Siden 2013 har Israel støttet de oprørskontrollerede områder på den syriske side af grænsen til Israel. Omfanget af støtten er ikke kendt, men formålet er at forhinde, at området falder i hænderne på Assad-regeringen og den iransk-støttede Hizbollah-milits.

Israelske soldater nær grænsen til Syrien. Siden 2013 har Israel støttet de oprørskontrollerede områder på den syriske side af grænsen til Israel. Omfanget af støtten er ikke kendt, men formålet er at forhinde, at området falder i hænderne på Assad-regeringen og den iransk-støttede Hizbollah-milits.

Ariel Schalit

12. december 2016

SAFED – I det nordligste Israel kun 11 km fra grænsen til Libanon og 35 km fra grænsen til Syrien har det lokale hospital i Safed lært at indrette sig på krig. Siden krigen mod Hizbollah i Libanon i 2006 har Ziv Hospital fået bygget forstærkede afdelinger og operationsstuer, som de kan evakuere patienterne til, så de ikke igen skal frygte raketangreb, når den næste krig kommer.

De seneste år har hospitalet med sin særlige placering også fået en hovedrolle i Israels forhold til borgerkrigen i Syrien. Jævnligt kører israelske militærambulancer sårede syrere over grænsen og bringer dem til hospitalet, hvor de sårede får sat et ben af, syet en arm sammen eller renset deres komplicerede sår, inden de bliver kørt tilbage til Syrien.

I øjeblikket har hospitalet ti syriske patienter; to piger og otte voksne. På de to stuer, Information får adgang til, ligger tre unge mænd med sorte huer og sorte fuldskæg. De er fra Den Frie Syriske Hær, fortæller de med en af hospitalets israelsk-arabiske sygeplejersker som tolk.

»Det føles godt at blive behandlet på et israelsk hospital. De giver mig den rigtige behandling,« siger den mest snakkesalige af de tre. Vi kan kalde ham Mohammed, men de vil ikke opgive deres rigtige navne, og den israelske hær vil ikke tillade, at der tages foto af dem.

De bliver nemlig sendt tilbage til Syrien igen, hvor det kan være en sikkerhedsrisiko for dem og deres familie, at de er blevet behandlet i Israel, lyder forklaringen.

Læs også

Mohammed smiler og griner. Han er 20 år. Hans familie og venner ved godt, at han er i Israel, siger han. Når han kommer tilbage, vil han genoptage kampen med oprørsstyrkerne.

»Hvorfor,« spørger han undrende med et grin.

»Fordi situationen er, som den er i Syrien. Jeg vil dræbe Bashar al-Assad,« siger han med et stort smil.

680 syrere har siden februar 2013 fået behandlet deres krigsskader på Ziv Hospital. Mange er kvinder og børn, men de fleste er unge mænd, siger doktor Alexander Lerner, der er chef for hospitalets ortopædiske afdeling, der håndterer amputationer og proteser.

»Vi ved ikke, hvordan de kommer til grænsen på den syriske side. Vi antager, at der er et arrangement, der fungerer på den anden side. Men det er et militærarrangement, som vi ikke kender noget til,« siger Alexander Lerner.

Officielt har Israel siden borgerkrigens udbrud i Syrien forholdt sig neutralt og samarbejder hverken med den syriske regering eller med oprørsgrupperne. Men i hvert fald siden 2013 har Israel støttet de oprørskontrollerede områder på den syriske side af grænsen til Israel.

Omfanget af støtten er ikke kendt, men formålet er helt klart at forhinde, at området falder i hænderne på Assad-regeringen og den iransk-støttede Hizbollah-milits, siger seniorforsker Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier, der selv har besøgt hospitalerne i det nordlige Israel. Ifølge hendes kilder har i alt 3.500 syrere modtaget behandling på israelske hospitaler og felthospitaler.

»Israel siger, at hjælpen er humanitær, og at de ikke kan holde ud at se på, hvad der foregår i Syrien. Men se på et kort. Hovedinteressen er, at Iran og Hizbollah ikke får en højborg lige ved Israels grænse. Det vil de gøre alt for at fohindre,« siger Helle Malmvig.

Syriske oprørsstyrker kontrollerer det meste af grænsen til Israel. Israel vil gerne forhindre, at Hizbollah-militsen, som kæmper på Assads side i Syrien, får kontrol med grænsen.

Frygten for Iran

Iran og Hizbollah er Israels største sikkerhedspolitiske bekymringer. Under krigen i 2006 havde Hizbollah anslået 10.000 raketter, der kunne ramme det nordlige Israel.

I dag har Hizbollah 100.000 raketter, der kan ramme hele Israel, vurderer generalmajor Amikam Nurkin, der er chef for planlægningsafdelingen i det israelske forsvar og for nyligt udpeget som kommende chef for flyvevåbnet.

I Syrien kæmper Hizbollah på Assad-regimets side, og selvom generalen ikke direkte vil sige, at støtten til oprørsgrupperne i Syrien handler om at holde Hizbollah og Assad fra Israels grænse, bider han mærke i, at størstedelen af grænsen i dag er kontrolleret af oprørerne.

Ifølge Amikam Nurkin handler den humanitære hjælp dog om at holde terrorgrupperne fra døren.

»Vi prøver at støtte dem humanitært, som man kan se på Ziv Hospital. Vi støtter landsbyerne med mad, medicin, brændstof – de får en kold vinter. Dermed vil de syriske lokale måske indse, at Israel ikke er djævlen, og de vil afvise IS-grupper, der søger ind i landsbyerne, fordi de forstår, at de så ikke får mere støtte fra Israel,« siger general Amikam Nurkin.

Information har talt med flere syriske medieaktivister i byerne Quneitra og Daraa nær den syrisk-israelske grænse, der bekræfter, at samarbejdet begyndte i starten af 2013. Samarbejdet er blevet særligt vigtigt for oprørerne, efter at Jordan samme år besluttede at lukke sin grænse til Syrien.

»Israel vil gerne forbedre sit image og bevise over for de lokale i Quneitra, at det er bedst for dem, hvis Israel kontrollerer byen. Israel har en forpligtelse til at sikre stabilitet i grænseområdet nu og i fremtiden,« siger én af medieaktivisterne, Feras al-Houranie.

Islamister iblandt

Mohammed og hans sårede stuekammerat på Ziv Hospital kom til Israel for to måneder siden. De venter begge på benproteser, som kommer inden for de næste to uger, og derefter bliver de sendt tilbage til Syrien. Muhammeds familie er flygtet fra Aleppo til Quneitra på den syriske grænse.

Den anden FSA-kriger kan vi kalde Riad. Han er fra Daraa, også han er 20 år. Han er tavs og har tydeligvis smerter i sit amputerede ben. Riad har ikke haft kontakt til sin familie i fem år. Han ved ikke, hvad der er sket med dem. Han har ikke tænkt sig at kæmpe igen, når han kommer tilbage.

De ved ikke, hvad de skal svare, når de bliver spurgt til deres håb for fremtiden.

»Først skal vi slutte krigen i Syrien,« siger Mohammed med et smil.

Det sidste spørgsmål på stuebesøget oversætter den israelsk-arabiske sygeplejerske forkert.

Tror de sårede krigere på kalifatet, vil vi gerne vide. I stedet lyder spørgsmålet på arabisk, om de tror på »fred og samfundet«.

»Ja«, siger de begge og nikker.

Spørgsmålet, om de sårede syrienskrigere er islamister, er ømtåleligt i Israel. Sidste år fandt israelske drusere i grænseområdet ud af, at nogle af de indlagte syrere angiveligt var fra den islamistiske gruppe Jabhat al-Nusra, der dengang var tilknyttet terrornetværket al-Qaeda, og som har angrebet drusiske landsbyer i Syrien. Vrede israelske drusere stoppede ambulancen på dens vej tilbage til Syrien og bankede én af de sårede syrere til døde.

Læs også

Generalmajor Amikam Nurkin understreger, at Israel får informationer på forhånd om de sårede, der bliver transporteret ind i landet, især de voksne. Og der er hverken islamister eller Hizbollah-medlemmer iblandt.

»Der er ingen regime-folk, der er kommet til Israel; ingen fra Islamisk Stat og heller ikke nogen fra al-Nusra,« siger han.

Men ifølge Informations kilder i Syrien kommer de sårede fra seks forskellige militære fraktioner, herunder Jaysh al-Jihad, der er tilknyttet Islamisk Stat. De sårede krigere herfra lader bare som om, de er fra Den Frie Syriske Hær. Men de sårede krigere, der kommer fra al-Nusra-fronten behøver ikke at lyve.

En af dem er 32-årige Abu Bilal, der bor i Daraa og tidligere kæmpede for al-Nusra. Han blev såret af mortergranater i juli 2015 i kamp mod regimets styrker, fortæller han over telefonen. Han blev transporteret til landsbyen al-Mualaqa nær den israelske grænse, hvor en gruppe civile førte ham til et israelsk felthospital.

»Jeg var bange for, om de ville torturere mig, men jeg havde ikke noget valg,« siger han.

Hans skader var så alvorlige, så lægerne kaldte på en militærambulance, og Abu Bilal blev kørt til Ziv Hospital. Han blev der i tre måneder og mistede begge sine ben, men han var glad for den behandling, de gav ham.

»Lægerne var søde ved os. De behandlede os som familie.«

På hospitalet lå han på værelse med en kriger fra Den Frie Syriske Hær. Der stod altid israelske soldater på vagt ved døren, og krigerne måtte ikke bevæge sig ud af rummet eller få besøg. 

Men det undrede ham, at hans venner fra al-Nusra-fronten stod klar til at tage imod ham, da han kom tilbage til Syrien.

»Jeg tror, der må være en direkte forbindelse mellem de israelske soldater og al-Nusra. Hvorfra skulle de ellers vide, hvornår jeg var færdig med min behandling,« spørger Abu Bilal.

En anden såret kriger, kaldet Abu Murad, er netop vendt hjem fra et israelsk hospital i Tiberias i sidste uge efter fem måneders behandling. Han kæmpede for Den Frie Syriske Hær i Quneitra, da han blev såret i kamp mod IS. Han var bange for, hvad folk ville sige, når han vendte tilbage til Syrien. 

»Heldigvis så ingen ned på mig. Folk siger i stedet, at vi alle er mennesker i sidste ende, og at israelerne er hundrede gange bedre end de arabere, der har lukket grænsen for os, som de har gjort i Jordan,« siger Abu Murad.

Små spioner

Israel skal fortsat officielt holde sig langt ude af Syrien, mener professor Uzi Rabi, direktør for tænketanken Moshe Dayan Center for Mellemøststudier i Tel Aviv.

»Det er ikke vores konflikt,« siger han.

Men her er der tale om en taktisk alliance, som dels skal forhindre en humanitær katastrofe, dels skal forhindre, at krigen spreder sig ind over grænsen.

»Man må have sine små spioner. Det er meget kynisk, men sådan er det,« siger Uzi Rabi, der understreger, at der ikke må blive tale om en stedfortræderhær som i Libanon, der endte med at trække Israel længere og længere ind i den 18 år lange libanesiske borgerkrig i 1970’erne og 1980’erne.

Det samme advarer Helle Malmvig mod. På en måde er der tale om en stedfortræderkrig, da det for Israel handler om at bekæmpe Iran og Hizbollah.

»Men det er ikke sådan, at Den Frie Syriske Hær kæmper på Israels vegne. De har bare sammenfaldende interesser eller fjende,« siger Helle Malmvig.

»Når man bliver hevet ind i en borgerkrig med mange forskellige militser, som hele tiden skifter alliancer, så bliver man pludselig også ansvarlig for de ting, der bliver begået. Man bliver part i en borgerkrig, og man får svært ved at komme ud igen,« siger Helle Malmvig.

Rejsen til Israel var støttet af organisationen Europe Israel Press Association (EIPA).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ernst Enevoldsen
Ernst Enevoldsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Assad har også mange venner: Foruden forskruede gammel-kommunister, der stadig lever som var det Den Kolde Krig (min fjendes fjende er min ven), så har han også Putin, Trump, LePen, UKIP, Orban, Dansk Folkeparti etc.
Højrefløjen er for alvor begyndt at se deres åndelige og (a)moralske samhørighed med Putin, Assad, Kina, Iran etc.
Mon ikke vi inden for 10 år også vil se Vestens højrefløj åbne op for samarbejde med Nordkorea? Sikken vækst dét kan skabe!

Israel bliver nød til at normalisere sig, hvis det ikke for evigt vil blande sig i hin og hint i nabolandene, fordi de ser fjender overalt. Når øst- og vesteuropæer, samt et drys afrikanere vil bo midt i mellemøsten på grund af deres tro, går det nemmere hvis man synes om mellemøsten og dens folk.
De kunne starte med at stoppe det brutale appartheit der kan smide enhver palestinenser i fængsel uden tiltale eller udsigt til en rettergang.
Deres uholdbare selvbillede som 'noget adskildt fra de araberens lever iblandt', tilskynder dem til at lave alliancer til hvemsomhelst - blot det 'lugter' af noget som eventuelt, på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt i historien, kunne være en trussel.
Derfor virker de ofte skizofrene(tilfældige?) i hvem de vælger at støtte.
Nå ja, så får de jo også milliarder af bror US til våben, og de skal jo ikke samle støv.....

Henrik L Nielsen

Nå ja, Sus Johnsen, den opsang til Israel går jo egentligt begge veje.

Men Israel leger godt nok med ilden, når de huser Assads fjender og gør dem kampklare igen. Og de får ikke en skid ud af det da styret har vundet idet modstanderne ikke kan vinde uden intervention, og den kommer ikke så længe Russerne er med eller Trump er top dog.

Det kan undre, at Information bringer artikler, som er skabt i samarbejde med organisationen European Israel Press Association. Organisationen er en israelsk financieret organisation med henblik på at bringe israels synspunkter i medierne. Artiklerne i Information er da også ganske mangelfulde. I artiklerne skelnes der ikke mellem Israel og det besatte Golan. Israel besatte Golan i 1967 og drev mere end 100.000 syrere på flugt. Det internationale samfund anser besættelsen af Golan som ulovlig.
Der gøres et nummer ud af, at Israel ønsker at beskytte sig! mod indtrængen fra Syrien. Men der er allerede FN soldater, som er stationeret på grænsen mellem Golanhøjderne og Syrien, og som varetager den opgave.
Det er ikke korrekt, at Israel ikke blander sig i kampene i Syrien. Allerede i januar 2013 angreb israelske krigsfly et forskningscenter i nærheden af Damaskus og dræbte mere end 100 syrere. Siden har Israel gennemført mindst fire angreb inde i Syrien, dræbt adskillige syrere og støttet syriske islamister.
Op på hesten. Det kan Information gøre meget bedre.

Lars Møller Schandorff, Bente Simonsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar