Læsetid: 6 min.

Det bliver op ad bakke for Trumps sorte vision

Rækken af investorer, der vender ryggen til fossil energi, vokser markant, viser ny rapport. Og olieselskaber skylder nu at forklare verden, hvor risikable de er at investere i, siger finanseksperter i G20-panel
Det kan godt være, at børsmarkedets aktører lod kursen på ExxonMobil-aktier stige til det højeste niveau siden sommeren 2015, da Exxons øverste chef, Rex Tillerson, forleden blev udpeget som Trumps ny udenrigsminister. Men generelt går det tilbage for de sorte energiformer.

Det kan godt være, at børsmarkedets aktører lod kursen på ExxonMobil-aktier stige til det højeste niveau siden sommeren 2015, da Exxons øverste chef, Rex Tillerson, forleden blev udpeget som Trumps ny udenrigsminister. Men generelt går det tilbage for de sorte energiformer.

Lisi Niesner

21. december 2016

Det kan godt være, Donald Trump har spækket sin kommende centraladministration med klimaskeptikere og venner af den fossile industri. Det kan også godt være, at børsmarkedets aktører ser nye muligheder åbne sig for olie-, gas- og kulsektoren og f.eks. lod kursen på ExxonMobil-aktier stige til det højeste niveau siden sommeren 2015, da Exxons øverste chef, Rex Tillerson, forleden blev udpeget som Trumps ny udenrigsminister.

Men ude i den fysiske virkelighed blæser vindene den modsatte vej. Institutionelle investorer vender den fossile energi ryggen, mens vedvarende energi er blevet den globale energisektors største investeringsområde.

Et panel af finanseksperter nedsat af G20-landene lægger samtidig op til, at store virksomheder – også olieselskaberne – skal fremlægge information om, hvordan de vil blive påvirket, hvis politikere strammer klimapolitikken, eller hvis selve klimaændringerne rammer forretningen. Det er nødvendig viden for investorer, der skal beslutte, hvor det fremover er forsvarligt at anbringe pengene, herunder også pensionsspareres midler.

»Et år efter vedtagelsen af den historiske klimaaftale i Paris er det tydeligt, at omstillingen til en fremtid med ren energi er uundgåelig, fordelagtig og vel undervejs, samt at investorer spiller en nøglerolle,« sagde FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i sidste uge ved fremlæggelsen i New York og London af en rapport fra rådgivningsselskabet Arabella Advisors om de ændrede investeringsmønstre.

Divestment-bølgen

Rapporten, udarbejdet for det internationale netværk DivestInvest, fortæller, at i alt 688 institutioner i 76 lande samt 58.399 enkeltpersoner til dato har besluttet at droppe investeringer i fossil energi. De pågældende institutionelle investorer forvalter sammenlagt værdier for 5,2 billioner dollar – en fordobling af bevægelsen for fossilfri investeringer siden september sidste år, oplyser Divest-Invest.

Blandt de seneste eksempler på formuende institutioner, der vender det fossile ryggen, er American Health Association, Islamic Society of North America samt 16 britiske universiteter. Tidligere i december appellerede 22 nobelpristagere til Nobel-komitéen om at droppe sine investeringer i kul, olie og gas.

»Olie- og gasindustrien oplever i dag negative udviklinger i et hidtil uset omfang – fra reducerede profitter til øget låntagning for at kunne udbetale udbytte – alt mens prisen på solenergi, vind og batterier fortsætter med at falde,« sagde Lou Allstadt, tidligere chef i ExxonMobil og nu del af ’divestment-bevægelsen’ for afvikling af fossile investeringer, ved Divest-Invest-pressemødet i New York.

Oliemanden Rick Perry skal nu være USA’s nye energiminister. Med præsidentambitioner i 2011 foreslog han samme ministerium nedlagt.
Læs også

»Den kloge formueforvalter agerer nu for at mindske risikoen for værdibeholdningen. Afhændelsen af fossile investeringer forcerer processen mod regnskabets time, der vil vise, at de fossile brændsler er ude og ren energi inde.«

Allstadt har for længst solgt sine egne aktier i sit gamle selskab og skrev for et par år siden personligt til Rex Tillerson med en opfordring til ExxonMobil om at skifte kurs fra fossil energi til alternativerne.

Rettidig omhu

I rapporten fortæller Arabella Advisors, at divestment-bevægelsens pionerer – studerende på amerikanske universiteter – i begyndelsen for fem år siden primært var moralsk motiverede, men siden har fået tilslutning af investorer, der frygter ’strandede værdier’, hvis en del af de fossile reserver aldrig bliver udvundet og omsat til penge, fordi det globale CO2-budget tilsiger, at de fleste reserver forbliver urørte i undergrunden.

»Nu advarer diverse juridiske eksperter, erhvervsfolk og investorer om, at formueforvaltere, der forbigår klimarisici i deres investeringsanalyser og -beslutninger, risikerer at svigte deres juridiske forpligtelser som formueforvaltere,« skriver Arabella Advisors med henvisning til institutionelle investorers pligt til at udvise rettidig omhu i omgangen med f.eks. pensionskunders penge.

global opvarmning Antarktis Arktis isen smelter
Læs også

Nogle pensionskasser – også danske – har hidtil brugt lovens krav om at optimere afkastet som centralt argument for at holde fast i fossile investeringer, men nu er man ifølge rapporten på vej ind i en situation, hvor selvsamme lovkrav må lede til den modsatte konklusion: Det er et brud med rettidig omhu, hvis man fastholder kundernes penge i så tvivlsomme investeringer som fossil energi.

Storbanken Barclays skønnede sidste år, at en nedtrapning af det fossile energiforbrug i pagt med målene i Paris-aftalen kan indebære et tab for de fossile selskaber på 34 billioner dollar i 2040. Og verdens største investeringsfirma, BlackRock, konstaterer i sin aktuelle rapport Adapting Portfolios to Climate Change, at »for at holde os under grænsen for opvarmning på to grader må to tredjedele af de kendte reserver af kul, olie og gas forblive i undergrunden«.

»Disse værdier kan blive effektivt ’strandet’, og deres ejere udsat for tab,« advarer BlackRock.

Investeringsrisici skal frem

Bl.a. det FN-tilknyttede initiativ Principles for Responsible Investment, PRI, har tilsvarende påpeget risikoen ved fortsatte fossile investeringer, og det samme gør nu en særlig klimaarbejdsgruppe under Financial Stability Board (FSB), et organ til overvågning af den globale finansielle stabilitet, nedsat på G20-landenes initiativ.

FSB-arbejdsgruppen har New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg som formand og bl.a. den britiske centralbankchef og FSB-formand Mark Carney som medlem, og de anbefalinger, som arbejdsgruppen præsenterede i London sidste onsdag, har forhåndsstøtte fra finansielle giganter med en samlet portefølje på 20 billioner dollar, heriblandt BlackRock og banker som Barclays og HSBC.

»Officiel politik, krav fra forbrugere og teknologisk innovation driver et skift mod en økonomi med lavt fossilt input,« konstateres det i arbejdsgruppens udspil.

For institutionelle og andre investorer er det derfor vigtigt at vide, hvilke selskaber og industribrancher, der i dag er mest afhængige af fossil energi, mest udsatte ved klimaændringer og dermed mest risikable at investere i. Omvendt er det også relevant for investorer at vide, hvem der står til de største fremtidige gevinster, fordi de satser på de nye klimavenlige løsninger.

»Uden den nødvendige information vil den markedsmæssige tilpasning til klimaændringerne blive ufuldstændig, komme for sent og være potentielt destabiliserende,« skriver Bloomberg og Carney i en fælles tekst i The Guardian.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at store selskaber – herunder den fossile sektors giganter – fremover gør offentligt rede for, hvordan deres virksomhed og fremtid kan blive påvirket af såvel politiske klimatiltag som faktiske klimaændringer. Nogle olieselskaber har hidtil nægtet at fremlægge sådanne risikovurderinger, men sættes altså nu under pres, selv om FSB-arbejdsgruppens anbefalinger først ventes at få G20-landenes officielle blåstempling om et halvt år.

Stadig billigere grøn energi

Imens fortsætter omstillingen fra fossil til grøn energi.

»Investeringerne i 2015 i vedvarende elproduktionskapacitet tilvejebragte mere end nok til at dække væksten i det globale elbehov,« skriver Det Internationale Energiagentur, IEA, i sin seneste rapport om globale energiinvesteringer.

Med 313 milliarder dollar blev de vedvarende energikilder den største kilde til energiinvesteringer sidste år, takket være fortsatte markante prisfald. For landbaseret vindkraft er prisen ifølge IEA faldet med 35 pct. i perioden 2008-15, mens den for sol er faldet med hele 80 pct. I løbet af de næste fem år forventer agenturet et yderligere prisfald på 15 pct. for vind og 25 pct. for sol.

»Teknologiske fremskridt og stordriftsfordele presser priserne på de vedvarende energikilder ned,« noterer IEA.

De lavere priser betyder, at man får mere el for pengene. Så selv om det samlede beløb investeret i vedvarende energikilder ikke voksede i 2015, opnåede man en elproduktion fra sol, vind m.m., der var 30 pct. større end året før.

I en prognose for de næste fem år spår IEA, at der globalt vil blive rejst 2,5 vindmøller og installeret 30.000 solpaneler hver eneste time.

I USA har Donald Trump i flere år talt imod udviklingen.

»I øjeblikket er den grønne energi langt bagud. Se på vindmøllerne, der ødelægger kystlinjerne overalt i verden. Økonomisk set er de ikke gode. Det er en meget, meget dårlig form for energi. Solenergi har som bekendt ikke fået fodfæste, fordi, altså, det tager 32 år – solpaneler har en tilbagebetalingstid på 32 år. Hvem vil have en tilbagebetalingstid på 32 år,« sagde Trump tilbage i 2012 til Fox News. Og sidste år skrev han i sin bog Crippled America, at »vedvarende energi er blot en dyr måde at få trækrammerne til at føle sig gode«.

I går udnævnte USA’s kommende præsident John Kerrys efterfølger. Ny udenrigsminister bliver den 64-årige bestyrelsesformand og CEO for olieselskabet Exxon Mobil, Rex Tillerson. En mand, hvis selskab siden slutningen af 1970’erne har haft – men skjult – intern viden om global opvarmning som konsekvens af CO2-udledning ved fossilt energiforbrug.
Læs også

Måske vil den faktiske udvikling vise, at han tager fejl. I sidste kvartal af 2016 ventes der i USA installeret mere elkapacitet i solceller end gennem hele sidste år. Og ved Rhode Island begyndte vingerne i sidste uge at snurre på USA’s første havmøllepark, Block Island Wind Farm. USA er endnu bagud i forhold til Europa, men så meget desto større er potentialet.

Og verdens rigeste mand, Bill Gates, har netop sammen med verdens femte- og sjetterigeste – Jeff Bezos fra Amazon og Mark Zuckerberg fra Facebook – afsat én milliard dollar i en ny fælles fond for grøn energi, Breakthrough Energy Ventures.

Så rækker det måske ikke, at verdens niende rigeste, det ultrakonservative, klimaskeptiske brødrepar Charles og David Koch med store investeringer i den fossile industri, fortsat lobbyer for at fastholde den gamle orden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • Herman Hansen
  • Flemming Berger
  • Ivan Breinholt Leth
  • Ejvind Larsen
  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
  • Peter Knap
Ruth Gjesing, Herman Hansen, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Ejvind Larsen, Gert Romme, Torben K L Jensen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her er der virkelig basis for at spørge den ofte citerede tanketom CEPOS. De har før med stort held udtalt sig om energipolitiske forhold. Feks deres fine rapport om vindenergiens fremtid fra 2010, som kan læses h..., nå, den er vist blevet fjernet.

Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Martin Kristensen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Denne kamp om den rigtige vej minder om den kamp der var mellem Edison (jævnstrøm) og Tesla (vekselstrøm) sidst i 1800-tallet. Som alle ved vandt den rigtige og det vil den også denne gang.

...Ligesom Barrack Obama med sit valg slogan Yes we can måtte erkende den politiske virkelighed i Wasthington DC efter sin i ed tagning som USA 44. præsident lige sådan vil Donald Trump og sit American First blive indhentet af den politiske virkelighed med de begrænsninger det vil sætte sig for hans politik f.eks. om Natos rolle og hans genoplivning af den amerikanske kul-, olie- og stålindustri.

Det amerikanske virksomhed vil forsætte med at skifte spor til bæredygtighed alene af den grund det vil være udviklingen i verden bærer hen.

...Vi kan jo så bare håbe Præsident Trump kommer til at tilbringe meget af sin tid på golfbanen frem for det ovale kontor når virkeligheden rammer ham.

Jeg tilslutter mig Klavs Hansen. At miljøet sådan set vinder på grund af markedskræfternes frie spil lyder næsten for godt til at være sandt ...

Ivan Breinholt Leth

Kapitalismen virker ikke. Det er politiske beslutninger og videnskabelige beregninger på baggrund af uafhængig forskning som får investorer til at tænke sig om og skifte retning. En rendyrket kapitalistisk energiproduktion vil bruge en ressource, indtil det ikke længere er rentabelt at udvinde den. Rendyrket kapitalisme er heldigvis et fata morgana, og frie markeder findes kun oppe i hovederne på CEPOS og ligesindede. (Læs Ha Joon-Chang "23 Things They Don't Tell You About Capitalism")

@ Herman Hansen.

Nej, han vil. Trump bøjer virkeligheden efter sit eget hoved. Trump er nemlig ligeglad med realiteternes verden! Trumps drømmesamfund er det USA, det great america, der var i 1950erne og i 1960erne, som vi bl.a. så i Mad Men, hvor hvide mænd bestemte, og hvor sorte personer, incl. sorte kvinder bliver holdt nede af hvide mænd ligesom italienere, irere, grækere, hispanics, jøder mm. intet havde at sige i Trump's Great America fra 1950erne og 1960erne. Trump skal nok få åbnet sine kulminer igen, skal han.

Hvorfor? Fordi det amerikanske borgerskab vil det! Og hvorfor vil de så det? Fordi det amerikanske borgerskab ser kulminer, fossile brændstoffer som olie og gas, som et bolværk imod
1) islamismen, salafismen og wahabismen fremmarch i den vestlige verden; de mener, tror jeg, at den kun kan ske på grund af olien i Mellemøsten. Man vil altså være selvforsynende i USA - med energi.
2) Man vil begrænse OPEC-landenes indflydelse i verden, herunder Irans mm. indflydelse i verden. USA skal igen kunne, som i 1950erne og i 1960erne, kunne diktere andre lande, hvad de skal gøre, eller ikke gøre. Og hvis de ikke vil som USA vil, ja så tager man da bare en lille rask krig :( .

Og Trump har flertal i begge kamre i Kongressen, i både Senatet og hos Repræsentanternes Hus. Og Trump kan bare gøre, hvad han gør bedst - true, afpresse, lyve og genere og chikanere folk - indtil de gør som han siger!
Trump får åbnet sine kulminer igen, gør han. Og det, mener jeg han gør, uanset, om kul er økonomisk rentabelt eller ej - og det selvom kul måske ikke helt længere sælger så godt på verdensmarkedet.
Han kan, på den måde, skabe opbakning til sit embede som præsident i de afgørende svingstater i USA: Ohio, Florida, Minnesota, Michigan, og Wisconsin mm.

Og imens han gør det, vil Trump gennemføre både en facistisk (jo, han vil) og en teokratisk revolution i USA. Mike Pence, Trumps vicepræsident er netop a Christian white Supremacist; en stor del af Trumps regering kommer fra the religious right movement, som kun er ude på en ting: at omskabe
USA til en teokratisk stat, hvor man har indsat en eller anden form for konge; det er nemlig sådan Trump opfører sig lige nu: Som en Konge! Han holder hof, han vil bevare sig eget private vagtværn, han bor i sit eget slot (Trump Tower), han får staten til at betale for sikkerheden ved Trump Tower. Og meget meget andet...!

Jan Weber Fritsbøger

Michael, høhø ja kapitalismen virker, den gør stadig det den altid har kunnet, give de grådige muligheder, som ender med mere ulighed, og så bare lidt hurtigere for tiden, nu hvor også politikerne arbejder for øget ulighed,
kun samfundsregulering af kapitalismens muligheder kan dæmpe den tendens, de-regulering er jo prøvet nu, og er gået helt galt,
så svaret er altså blandingsøkonomi, hvor samfundet sikrer sig mod kapitalismens iboende ulighedsskabelse, som selvfølgelig er aldeles uønsket for alle andre end de grådige.

Torben K L Jensen

Kapitalismen er den største løgn (Trickle Down) næst efter religionen (opium for folket) der er fortalt i verdenshistorien. Lad os tænke : Revolution,frigørelse fra konkurrence-staten umenneskelige krav om disciplin og arbejde til døden skiller os fra slaveriet - Fri os fra regeringen der ødelægger i dag hvad der ikke kan repareres i morgen. Fri os fra VLAK - pronto.

Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

...Verden er ikke længere som den var tilbage i 50erne og 60erne, hvor en stor magt som USA kunne bevæge sig rundt i verden næsten som de ville grundet deres økonomiske og millitære overlegenhed. Men den tid er forbi, hvor resten af verden bare vil se stiltiende til. En rask lille krig som f.eks. Vietnam krigen ville få fatale følger for USA selv. Vis f.eks. USA ville sætte millitær fod på Taiwan eller i Nordkorea vil der blive slået særdeles kraftigt til igen mod USA på amerikansk jord - Det ville USA ikke kunne holde til og det er aldrig sket før bortset fra lidt ødelæggelse af en havn på Hawaii.

...Præsident Trump vil ikke kun vågne op til en indenrigs politisk virkelighed. Opvågningen venter, i måske højere grad, på den udenrigs politiske bane.

Vibeke Rasmussen

Hvad angår Donald Trump og hans fremtidige ageren – på alle væsentlige områder, ikke kun vedrørende klimapolitik – kan man godt glemme alt om at 'håbe det bedste' og i stedet 'frygte det værste'.

Alt hvad manden foretager sig og har foretaget sig hele sit liv har ét eneste formål: At gavne og berige ham selv – noget han i øvrigt har givet i arv til sine tre ældste børn! – og det er skammeligt, at de amerikanske landsdækkende medier ignorerer dette åbenlyse faktum og arbejder så hårdt på at legitimere og normalisere ham. Intet ved ham eller hans ageren er 'normalt'! (Artikel fra 15. november. En opdatering ville helt sikkert gøre listen mange gange længere!)

Hvis man ønsker at se eksempler på, hvad der højst sandsynligt er i vente angående disrespekt for regler, love, indgåede aftaler og eliminering af bare et minimum af anstændighed med en præsident Donald Trump, kan man blot se på, hvad der pt sker i North Carolina. Her nægtede den tabende republikanske guvernør først længe at acceptere valgresultatet, hvorefter han, da han omsider efter omtællinger nødtvunget måtte acceptere vælgernes ønske, med opbakning fra de fuldstændig skrupelløse, amoralske og magtliderlige republikanere i det republikansk dominerede stats-senat, har stækket den kommende guvernørs (D) handlemuligheder, ved blandt mange andre tiltag at udnævne to ekstra republikanske dommere til statens højesteret, hvor Demokraterne ellers efter valget havde opnået flertal.

Utroligt, at det kan lade sig gøre i et såkaldt demokrati, men det vil være naivt at forvente, at Donald Trump med et flertal i både Kongres og Senat bag sig skulle opføre sig spor anderledes. Og hvem skulle stoppe ham, hvis han ser en personlig fordel i fx at lade hånt om Paris-aftalen? … Og ja, det var et retorisk spørgsmål.

I denne artikel om statskuppet i North Carolina nævnes bl.a., hvordan

"… the election of Donald Trump as president on November 8 seems to have helped take things to a new and dangerous level. The connection I see is this: Trump rose toward the White House making it clear that no rules -- about telling the truth, about sexual assault, about massive conflicts of interest -- apply to him. I believe that's emboldened politicians like the ones in North Carolina to now think they can literally get away with anything." !