Læsetid: 5 min.

Det har alle i Berlin sagt i flere år: På et eller andet tidspunkt kommer det også her

De tager det ikke personligt, at terroren nu også har ramt dem. De berlinere, som Information har mødt på gaden taler om terror som et globalt problem eller noget, der måtte ske. Andre kæder ublu angrebet sammen med det store antal flygtninge i landet, selv om de endnu ikke kender gerningsmanden.
’Når der kommer så mange flygtninge, så kommer der også konflikter. Mange af de mennesker er dybt skadede. Men medierne skal tage sig sammen og ikke piske det her videre op og sige, at vi nu står på randen af en borgerkrig,’ siger 30-årige tysk-tyrkiske lægesekretær Dilek

’Når der kommer så mange flygtninge, så kommer der også konflikter. Mange af de mennesker er dybt skadede. Men medierne skal tage sig sammen og ikke piske det her videre op og sige, at vi nu står på randen af en borgerkrig,’ siger 30-årige tysk-tyrkiske lægesekretær Dilek

Kiên Hoàng Lê

21. december 2016

Normalt plejer de fleste af de tre en halv million berlinere og byens 12 millioner årlige gæster at have en masse stikord klar, hvis man spørger til, hvordan Berlin føles. De fleste af stikordene er endda ganske positive.

Men tirsdag var Berlin ikke normal. Mandag aftens terrorangreb, hvor en lastbil forsætligt pløjede ind i folkemængden på et julemarked ved Breitscheidplatz og dræbte 12 og kvæstede 49 mennesker, havde gjort spørgsmålet mærkeligt abstrakt: Hvordan føles en millionby efter et terrorangreb?

Oftest får man svar, som man spørger. Men sådan var det ikke kun i Berlin tirsdag.

»Det brænder overalt i verden. Derfor ser jeg ikke angrebet som et berlinsk problem, men som et udtryk for et globalt problem,« lyder det i U-bane-linje 6 fra 52-årige Kathrin, der præsenterer sig som »ærke-vestberliner«.

»Vi må prøve at slå koldt vand i blodet. Men selvfølgelig er jeg også bange.«

Det er hun åbenlyst ikke den eneste, der er. Rundt på sæderne er der næsten ingen, der læser eller surfer på mobilen. De fleste skimter rundt i vognen – og op på infoskærmene, når nyhedsloopet atter viser terrorbillederne fra Breitscheidplatz.

En flok forældre snakker om, hvordan de skal omgås »das T-Wort« – altså ordet terror – i deres børns påhør, mens tre britiske turister diskuterer, om det ikke netop nu er sikrere end før at gå på et af de berlinske julemarkeder. Af hensyn til ofrene har bystyret i Berlin imidlertid bedt alle julemarkeder om at holde lukket tirsdag.

Kiên Hoàng Lê

Den ventede angst

Oppe på gaden i bydelen Tempelhof går livet umiddelbart sin vante gang på denne gustne decemberdag.

»Jeg er selvfølgelig chokeret, men ikke overrasket,« siger en ung håndværker, der kun vil citeres under navnet Tom.

»Det har alle i Berlin sagt i flere år: På et eller andet tidspunkt kommer det også her.«

Han betoner ’det’, som om han ikke kan lide at sige ordet terror.

Men Toms fornemmelse har bund i statistikken. Siden 1992 har forsikringselskabet R+V Versicherung årligt spurgt 2.400 repræsentativt udvalgte tyskere til deres sorger og bekymringer. Tidligere lå økonomiske sorger og personlig sundhed i top. Men i 2016 er tyskernes selvangivne ængstelighed for terrorisme, politisk ekstremisme og spændinger pga. indvandring i top tre – alt imens tyskerne står midt i en i Europa usædvanlig velstand med en stærkt boomende julehandel.

»Det var ikke uventet,« siger også den ca. 30-årige tysk-tyrkiske lægesekretær Dilek.

»Når der kommer så mange flygtninge, så kommer der også konflikter. Mange af de mennesker er dybt skadede. Men medierne skal tage sig sammen og ikke piske det her videre op og sige, at vi nu står på randen af en borgerkrig.«

Tyskland er af mange udråbt som den nye moralske fanebærer for Vesten, men hvordan vil terrorangrebet i Berlin påvirke landets nye skrøbelige position som moralsk kompas for den vestlige verden?
Læs også

Nær herved har den nedlagte Tempelhof Lufthavn siden flygtningekrisens udbrud lagt hus til tusindvis af flygtninge. Det var netop her, man i første omgang mente, at gerningsmanden kom fra, den 23-25 årige afghansk-pakistanske mand, som politiet anholdt mandag aften. Han kom til Tyskland i december 2015 via Balkan-ruten og boede her i flygtningelejren. Politiet gennemsøgte angiveligt lejren natten til tirsdag, og fire flygtninge blev ifølge tysk presse afhørt.

Overraskende få journalister og kamerahold har taget ophold foran bygningen. Godt det samme, for alle former for presse holdes ude denne dag, hvor man »prøver at føre en almindelig hverdag i flygtningecentret«, som det hedder ved den bevogtede indgang. Et par beboere skynder sig forbi pressen, men når på vejen at råbe, at de ikke har noget med ’det’ at gøre.

Senere på dagen står det klart, at politiet måske har fat i den forkerte mand. Tirsdag aften blev han løsladt. 

Åbent sår

Det meste af Berlin ligner sig selv denne tirsdag, men området omkring gerningsstedet er stadig i en sær undtagelsestilstand. Trafikken er spærret, og omkring selve Breitscheidplatz, hvor Gedächtniskirches knækkede tårn rager op i decembertågen som et åbent sår efter Anden Verdenskrig, er alle boder lukket. Alligevel trodser hundredvis af nysgerrige fodgængere politiets advarsel om, at gerningsmanden formentlig stadig er på fri fod.

På vestsiden af kirken har karavanen af kamerafolk slået lejr og kæmper om at tage et foto af en grædende kvinde, der lægger en blomst under tårnet, uden at der kommer for mange andre journalister med i baggrunden. Forbipasserende, berlinere som turister, interviewes flittigt, mens de fleste andre læser opdateringer på mobilen.

Kiên Hoàng Lê

Selv de øverste ledere kan ikke sige meget andet, end hvad der er sagt ved andre terrorangreb i Europa de sidste år.

Selvom terroristerne kan udnytte vores samfunds nervebaner og vende dem mod os selv, og selvom terroristerne appellerer til destruktive politiske kræfter, kan terroren aldrig blive til et angreb på det liberale demokrati og vores samfundsform.
Læs også

»Det er atter et angreb på vores frihed, vores liv - det kunne have ramt os alle,« lyder det fra den berlinske overborgmester Michael Müller, mens Angela Merkel i næsten alle tyske medier citeres for, at »vi ikke vi leve med, at angsten for det onde skal lamme os«.

Andre medier hæfter sig ved, at julemarkedet ikke er noget vilkårligt mål. Både som indbegreb af tysk kultur, åbenhed og gemütlichkeit såvel som et – om end sekulariseret – symbol på den kristne jul.

At se en særlig kulturkamp i den vinkel, giver Gerd Nieden, en nysgerrig Berlinerturist fra Brandenburg, ikke meget for. Til gengæld er han med egne ord »overrasket over sin egen angst«.

»Normalt er terror så abstrakt. Men i dag er det helt konkret. Det var et spørgsmål om tid, men alligevel er jeg bange lige nu. Men hvad skal vi gøre? Holde op med at gå ud?«

Én tosse er nok

For enden af Tauentzienstrasse er trafikken tung som normalt. I det tidligere Hotel President få hundrede meter fra gerningsstedet bor der i dag kun flygtninge.

De færreste kan gøre sig forståelig på tysk, men Majd, en ung mand fra Syrien, kan nok tysk til at udtrykke sin bekymring.

»Jeg er virkelig ulykkelig over det. Jeg er jo kommet her til Tyskland for at få fred. Alle her er bange for, hvad reaktionerne bliver. Men det kræver jo kun én tosse at udløse så meget angst,« siger han.

Kiên Hoàng Lê

Indenfor bakkes han op af tre afghanske flygtninge, Shakiba, Natise og Zoghra, hvor tolkningen gør det umuligt at skelne deres udsagn fra hinanden:

»Ja, det er vigtigt for os, om det er en afghaner eller noget andet,« oversætter tolken.

»Selvfølgelig er vi bange for, at vi får skylden, at alle folk ser på os som forbrydere. Og julen skulle være en glædens fest ...«

Ved nedgangen til U-banen ved KaDeWe vil en ca. 20-årig tysker gerne udtale sig, men ikke sige sit rigtige navn.

»Når man inviterer en million fremmede, så er det ikke så mærkeligt. Det eneste gode ved det her er, at Merkel nok ikke bliver kansler igen næste år,« snerrer han, før han forsvinder ind i U1.

Med navns nævnelse udtaler flertallet af tyskerne sig stadig med bekymring over højredrejningen og den nationalistiske bølge fra Trump og Brexit over Hofer i Østrig og det hjemlige Alternative für Deutschland.

Men udsagn som den unge mands kan man finde til hobe i kommentarsporene i de tyske medieberetninger om terrorangrebet. For det meste anonymt. At gerningsmandens identitet endnu ikke ligger fast, bekymrer tilsyneladende ikke disse stemmer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer