Læsetid: 2 min.

Den danske model kan være opskriften

Langtidsledighed og et fragmenteret arbejdsmarked med løse ansættelsesformer skaber usikkerhed og bekymring for fremtiden blandt europæerne. Den danske model kan være løsningen, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
8. december 2016

Endelig godt nyt fra Europa: Ledigheden i eurozonen er efter syv lange år langt om længe faldet til under 10 procent.

Ifølge de seneste tal fra eurostat var ledigheden i oktober 9,8 procent, mens tallet for september var 9,9 procent.

Imidlertid er der fortsat en stor gruppe europæere – i alt 8,2 millioner – der som resultat af den langtrukne genrejsning er langtidsledige, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse.

Læs også: Europas nye normaltilstand: Midlertidige ansættelser, deltidsjob – og mistillid til institutionerne

Heraf har to tredjedele – svarende til 5,4 mio. europæere – været ledige i mindst 24 måneder.

Særligt i Sydeuropa er antallet af langtidsledige højt – mellem 55 og 70 procent – og er med til at skabe usikkerhed og frygt for fremtiden; en utilfredshed, som cheføkonom i AE Erik Bjørsted, på linje med økonomer i bl.a. Verdensbanken, mener, kan være drivkraften bag den voksende utilfredshed med det politiske og økonomiske system i Europa.

»Det er klart, at det her mere segmenterede arbejdsmarked, hvor der er nogle, der virkelig hænger i bremsen og virkelig mærker krisen, og hvor mange ikke mærker opsvinget, kan være med til at skabe grobund for populismen i Europa,« siger Bjørsted, der står bag AE’s analyse, til Information.

Flexicurity skaber job

På linje med Verdensbanken – der i en ny rapport opfordrer de europæiske politikere til at gentænke den sociale kontrakt som følge af europæernes voksende utilfredshed med deres vilkår på arbejdsmarkedet – mener AE, at der særligt i de sydeuropæiske lande er behov for reformer.

Og her kan de med fordel lade sig inspirere af det fleksible danske system, der har formået at begrænse langtidsledigheden under finanskrisen og genrejsningen sammenlignet med andre europæiske lande.

Siden 2010 har gennemsnitlig en tredjedel af de danske ledige været i job det efterfølgende kvartal, og som konsekvens har Danmark den næstlaveste andel langtidsledige i hele EU, viser AE’s analyse.

»Fordi det er let at hyre og fyre i Danmark, bliver der hele tiden slået job op, også i dårlige tider. I mange andre lande, der ikke har denne fleksibilitet, bliver der omvendt ikke slået job op i dårlige tider,« forklarer Erik Bjørsted.

Ifølge Verdensbankens studier er det imidlertid netop usikre ansættelsesforhold, der især gør europæerne utrygge. At gøre det endnu lettere at fyre vil næppe skabe større tilfredshed blandt især dem i den nederste del af jobmarkedet.

Det erkender Erik Bjørsted, men påpeger, at et mere fleksibelt arbejdsmarked skal – som det er tilfældet i Danmark – suppleres med dels en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer aktivering og videreuddannelse, dels et solidt sikkerhedsnet, der fanger dem, der ikke kommer i job med det samme.

»I andre europæiske lande har man øget fleksibiliteten, men sikkerhedsnettet er ikke fulgt med, og det skaber selvfølgelig utilfredshed i befolkningerne. Der bruges heller ikke så mange ressourcer på den aktive arbejdsmarkedspolitik,« påpeger Bjørsted.

»I Tyskland har man for eksempel en lavtlønssektor, og her er et job ofte ikke et springbræt til et bedre job, og det er den forkerte vej at tænke fleksibilitet på,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som det er blevet sagt, vist nok af en tysk politiker: Den, der sår neoliberalisme, høster højrepopulisme.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen, David Zennaro, Anne Eriksen, Hans Ditlev Nissen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er ikke flexicurity - og det er altså et umanerlig grimt ord - der er baggrunden for velfærdssamfundet, flexicurity er allerede dér, hvor det er gået galt.
Nej, det gamle arbejdsløshedssystem, hvor man fik dagpenge, til man fik job - og hvor fik job, hvis man havde været ledig i 1½ år - er, hvad der ville kunne redde det europæiske arbejdsmarked.
Det handler om magtforholdene, og europæerne må forlange, at det er de grupper, der udgør majoriteten, hvis interesser varetages først og fremmest. Folk skal ikke smides ud af arbejdsmarkedet og på kontanthjælp, medmindre de ikke kan arbejde af en række grunde. Folk på kontanthjælp, der kan arbejde, ska til gengæld tilbydes job eller uddannelse.

June Pedersen, Torben Skov, Flemming S. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og John Christensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Lige siden Den danske model er blevet omtalt som "Flexicurity" er prekariatet vundet frem - og sikkerheden i modellen er blevet stærkt udhulet. Det er gået ned ad bakke siden 1996, med anden fase af Nyrup og Jytte Andersens Arbejdsmarkedsreform.
Det startede med social liberale fingeraftryk, der indebar at man kunne falde ud af systemet. Det er især ået stærkt ned ad bakke fra og med Føgh regeringen og Løkke gør kun ondt værre.
Arbejdsløshedsforsikringen har aldrig været dårligere og dyrere end netop nu.
Arbejdsmarkedpolitikken som nu kaldes beskæftigelsesindsats, handler mest om at stille gratis arbejdskraft til rådighed for virksomheder, og uddannelse er næsten ikke eksisterende.

Der er ærligt talt ikke meget at eksportere af den ordning.

God dag der ude

Flemming Berger, June Pedersen, P.G. Olsen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Flemming S. Andersen, David Zennaro, Anne Eriksen, Peter Knap, Gert Romme, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Præcis, John Christensen - for det var jo forskellen på Schlüter og Nyrup: under de borgerlige blev alle sejl sat til for at hindre, at folk faldt ud af dagpengene, og det er det, man bør, for folk skal selvfølgelig støttes i at blive på arbejdsmarkedet, hvis de bare mangler et job.
Folk plaget af diverse skavanker skal da også hjælpes, så de kan få en god professionel tilværelse med et fag, de kan bestride; men det skal ske i positiv og frivillig ånd, ikke som en håndtering af borgeren i et system. Bistandsloven var jo netop en ramme om en sådan indsats, selvom den havde svære vilkår pga. den udbredte arbejdsløshed i de første år.
Men man bør stort set ikke kunne falde ud af dagpengesystemet.

Flemming Berger, Torben Skov og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Den danske model.... er det den hvor man udbyder gratisk arbejdskraft på arbekdsmarkedet i form af praktikperioder og løntilskud, samtidog med at danske lavtlønsområder primært ansætter unge, stærke østarbejdere, og hvor det er overordentligt svært at få et lønnet job, man kan bestride, hvis man er over 50 år gammel? Hvor mennesker kan sendes i tvangsarbekde med trusler om, at de ellers mister deres eksistensgrundlag? Hvor syge mennesker sendes i arbejdsprøvninger med en seng? Hvor Frelsens Hær holder indsamling til fattige danskere?

Den model bliver de nok glade for i Sydeuropa..

Flemming Berger, June Pedersen, P.G. Olsen, Flemming S. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Anne Eriksen, Ebbe Overbye og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Nej, Lise Lotte Rahbek, det er, når danske politikere finder "inspiration" udenfor landets grænser. Det er det samme overalt: det er svært at se, at man praktiserer det ideelle, når man står midt i det; men velfærdsstaten var ideel og retfærdig og mål- og løsningsorienteret.
Problemet er kampen om at skabe job: man må formode, at job opstår af sig selv, når der er brug for noget arbejdskraft til at løse en opgave.

Her hjælper ingen model, kun erkendelse. Når de rigere bliver for rige, får de for meget magt, og det går ud over alle os andre. Skal der globaliseres, så lad os globalisere skatter og arveafgifter.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er ingenting i vejen med flexicurity. Men i Danmark er der ingen sikkerhed længere, og derfor ser vi også, at fleksibiliteten i form af krav om længere opsigelsesperioder er stigende. Jeg er bestemt tilhænger af flexicurity og glæder mig til at se det (gen)indført.

En anden ting, som undrer mig, er regeringens ide, om at man kun kan få en videregående uddannelse. Hvis man virkelig vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, så vil det være en god strategi at satse på, at folk skifter spor, når de bliver midaldrende. Der er mange, som brænder ud eller nedslides, hvis de skal arbejde for mange år i det samme fag. Det ville også afhjælpe den bekymring man bør have, fordi det som ung er umuligt at forestille sig, hvordan verden ser ud, når man bliver midaldrende.

Flemming Berger, June Pedersen, Flemming S. Andersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Der er ikke noget at eksportere. Den danske model er død og har været det længe.

Det er os der skal importere udlandets model med lovbefalet mindstelønninger for at sikre bunden ikke slås ud af systemet og resten af velfærssystemet måske så kan bevares.

Faktisk kunne det være ganske rart hvis hele det danske system, med tvangsarbejde, praktikker og 5 måneders sygdom, sengepraktik o.s.v. virkelig blev eksporteret og udsat for F.eks. franske arbejderes behandling.

Så ville vi nok få det system tilbage i laser og en slidt faldøkse.

Flemming Berger, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar