Læsetid: 5 min.

Darkwebs dilemma: Uendelig frihed og dybt kriminelt

Vi overvåges konstant på nettet, og for at gribe friheden til at agere uden kontrol bør vi have retten til at være anonyme, også selv om det er med til at gøre livet lettere for de kriminelle. Sådan lyder det i en ny dokumentarfilm om darkweb
Den nye israelske dokumentarfilm Down the Deep, Dark Web, der handler om anonymitet på internettet, havde fornylig europæisk premiere på dokumentarfilmfestivalen DOK Leipzig, hvor Information mødte filmens ene instruktør Duki Dror, samt hovedpersonen i filmen, den israelsk-amerikanske journalist Yuval Orr.

Den nye israelske dokumentarfilm Down the Deep, Dark Web, der handler om anonymitet på internettet, havde fornylig europæisk premiere på dokumentarfilmfestivalen DOK Leipzig, hvor Information mødte filmens ene instruktør Duki Dror, samt hovedpersonen i filmen, den israelsk-amerikanske journalist Yuval Orr.

Foto fra filmen

9. december 2016

BERLIN – Hvis teknikken giver os mulighed for at være helt anonyme, bliver vi så mere amoralske og kriminelle?

Eller vil det resultere i en ny virkelighed, hvor vi som individer uden at være udsat for massiv statslig og kommerciel kontrol står langt friere?

Det er disse spørgsmål, som den nye israelske dokumentarfilm Down the Deep, Dark Web kredser om og søger svar på.

Filmen havde fornylig europæisk premiere på dokumentarfilmfestivalen DOK Leipzig, hvor Information mødte filmens ene instruktør Duki Dror, samt hovedpersonen i filmen, den israelsk-amerikanske journalist Yuval Orr.

Yuval Orr forklarer det dilemma, som filmholdet med sin film om darkweb forsøger at afdække i  møde med nogle af dem, der i et våbenkapløb med myndighederne konstant forsøger at udvide det anonyme rum på nettet – de såkaldte kryptoanarkister eller cypherpunks, som filmen gør til helte:

»Kryptoanarkisterne siger, at enhver kriminel handling på nettet hænger sammen med en handling, der har fundet sted i virkeligheden. Hver gang en person uploader børnepornografi, er det, fordi det allerede er sket i virkeligheden,« siger Yuval Orr.

»Deres tilgang er, at det er selve handlingen, der skal bekæmpes, og ikke den distributionskanal, som det sendes videre ad. Jeg er ikke så sikker på, at jeg helt fuldt ud deler den holdning, men den peger på en af de væsentlige konflikter, som vores film undersøger.«

Den tyske offentlighed – der traditionelt er kritisk over for, at dataovervågning overhovedet foregår – blev for nylig mindet om netop denne konflikt.

I et dramatisk terrorlignende skudattentat i München den forløbne sommer blev ni mest unge mennesker med indvandrerbaggrund skudt ned foran et indkøbscenter.

Den 18-årige gerningsmand David Sonboly, der endte med dræbe sig selv, havde købt både våben og ammunition på darkweb, og det har efterfølgende skabt debat om behovet for overvågning af denne del af nettet.

Kriminel tilbudsavis

Fortælle-set-uppet for Down the Deep, Dark Web er, at Yuval Orr skal skrive en artikel om, hvad darkweb er, og det sætter ham i gang med en større undersøgelse af, hvad dette mytiske, kriminelle og sagnomspundne del af nettet egentlig indbefatter.

Ved hjælp af lidt søgninger på Google henter han browseren Tor, som er nødvendig for at få adgang til darkweb, og han får siden hurtig adgang til en shopping site-lignende tilbudspalet med børneporno, lejemorderannoncer, våben, stoffer, nynazister, seksuelle subkulturer og kannibal-foraer:

»Ja, vi fandt hurtigt frem til at alt det mørke, men vi fandt også ind til en langt dybere og overvejende filosofisk diskussion om behovet for mere privatliv og for at koble sig af den overvågning, som resten af nettet er domineret af. Spørgsmålet er, om vi vil acceptere, at ingen har adgang til darkwebs anonymitet, fordi nogle mennesker er kriminelle,« siger Yuval Orr.

Han besøger en israelsk sikkerhedsekspert, der viser, hvor nemt det er at aflytte trafik på det åbne internet – og dermed følge med i hvad mennesker kommunikerer om.

Vores informationer

Kommunikerer almindelige mennesker om f.eks. at købe stoffer, så vil politi og sikkerhedsmyndigheder gennem deres overvågning hurtigt finde frem til dem, siger Yuval Orr. Men denne overvågning går i nogle lande meget længere end til bare at handle om kriminalitet.

»Vi ser allerede, at israelere med arabisk baggrund bliver anholdt, fordi de har skrevet noget politisk på Facebook. Og i Egypten er homoseksuelle mænd blevet fængslet, fordi myndighederne overvåger en app, der bruges til at møde hinanden. Vi ved ikke, hvad der sker med vores egne informationer,« siger Yuval Orr, der i filmen interviewer journalist på Buzzfeed Sheera Frenkel, som tidligere har dækket Det Arabaiske Forår.

»Der er store dele af verden, hvor bare det at være dig selv online, er nok til at få dig anholdt,« siger hun.

»I Vesten har vi den forestilling, at darkweb er mørkt, ondt og forbryderisk, mens det i resten af verden ikke bliver kaldt darkweb og ikke ses som det her udklækningssted for ondskab. Det ses som et sted, hvor man kan udveksle information på en fri og sikker måde. Jeg har mødt LGBT-aktivister i lande som Afrika og Mellemøsten, som ser det som et af deres sidste tilbageværende sikre steder.«

3D-printede pistoler

Med det afsæt viser filmen os en side af darkweb, som vi sjældent ser i offentligheden. Til det miljø der ved siden af narkoen, våbnene og alle skandalerne har større ideologiske forhåbninger om, hvad et anonymt rum kan skabe.

Den israelske forfatter Roey Tzezana, der skriver om fremtidsscenarier, printede som et eksperiment en pistol i en 3D-printer efter en opskrift, han havde fundet på darknettet. Siden smuglede han uhindret pistolen med ind til et arrangement med en toppolitiker.

For ham er det interessante den deskilling, som darkweb kan indebære. Viden om kemiske stoffers sammensætning – eller hvordan man bygger sin egen pistol – kan spredes på netværket, og folk kan hele tiden forbedre designet ved at uploade nye opskrifter og erfaringer til netværket.

Trailer fra filmen:

Af eksempler nævner han, at det derfor bliver muligt for folk derhjemme at producere »morfin, valium, marihuana, krudt eller cyanid« – men principperne kan spredes til hjemmeproducering af medicin, hævder han.

»Beherskelsen af nye ideer sker ikke ved brug af normale kanaler for informationsudveksling, fordi de store kampe altid kræver kreativ destruktion. Og her kan du se vigtighed af darkweb, som giver en måde at kanalisere information – og denne information kan føre til en revolution,« siger Roey Tzezana, der håber på, at darknettet vil blive blive brugt kreativt, til at føde nye ideer, der kan tjene de gode sager. Ideen om nettet som den kreative tumleplads.

Yuval Orr undrer sig over det paradoksale ved, at man ifølge kryptoanarkisterne åbenbart kun kan være fri, hvis man hele tiden holder sig skjult – noget, der for alvor kommer til udtryk, da han møder 'Smuggler' og 'Frank Braun', som insisterer på at optræde maskerede i filmen.

’1984’

Yuval Orr interviewer de to maskerede mænd i en container fyldt med elektronik et sted lige uden for Berlin med paranoide forholdsregler: Han skal slukke sin telefon, og da han tager med dem fra lufthavnen insisterer de på, at de skal lade et slag med en terning afgøre, hvilken taxa de tager, for at sikre sig, at de vælger en tilfældig.

En af dem siger, at George Orwell med sin roman 1984 for adskillige årtier siden viste, at den totale overvågning er mulig.

»Han kunne dog ikke forudse, at teknikken i dag allerede er langt længere, end han dengang kunne forestille sig,« lyder det fra en af de maskerede mænd, der hele tiden trækker linjer tilbage til nazisternes undertrykkelse og udnyttelse af informationer indsamlet om jøderne inden deres magtovertagelse.

»Med internettet åbner vi op for vort privatliv i en hidtil uset grad, hvilket ikke ville gøre, hvis vi vidste, hvad det er, vi gør. Uden for nettet ville vi aldrig gøre det samme. Det er derfor, at folk har døre og gardiner i deres hjem,« lyder det fra en af de berlinske mænd.

»Hvornår stopper jeres arbejde?« spørger Yuval Orr.

»Aldrig. Nogle arbejder for øget overvågning, vi arbejder for at øge privatlivet. Vi vil aldrig opnå det, det er et ideal, noget vi stræber efter,« svarer Frank Braun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hash handlede til at begynde med om retten til at "udvide sin bevidsthed" og at staten ikke skulle bestemme om folk ville se virkeligheden fra en andet standpunkt og vi ved hvordan det er gået; Folk i stort antal sidder og ryger for at unslippe dem selv og deres tilværelse og for mange er hash bare en gateway til endnu farligere stoffer, der kan holde virkeligheden på afstand.
Og nu påstår cyberpunkerne så at der ikke er noget i vejen med at distribuere børneporno. Jeg håber alle gennemskuer, at det er en rystende kynisk pædofil facade der her bliver forsøgt distribueret og det ikke har noget der har at gøre med filosofi eller nogen form for positiv værdi....føj

Jeg her ikke sympati for spredning af ulovligheder, men jeg har sådan set lyst til at kryptere al min netaktivitet.

Ikke fordi jeg har noget at skjule, men netop fordi jeg ikke laver noget ulovligt.

Spørg dig selv, hvorfor låser du døren til toilettet? Er det fordi du laver ulovligheder, noget unikt, som andre ikke gør eller er det fordi din aktivitet ikke kommer nogen ved?

Niveauet er meget værre end hvad Orwell kunne forestille sig. Mit fjernsyn kan aflytte (og i princippet) filme mig i min sofa. Det samme gælder telefoner og computere. Mange "gratis" programmer gør det allerede med vores accept og uden dommerkendelse...

Der er ikke noget, som er gratis.

Mikkel Kristensen, Hans Larsen, Espen Bøgh og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Poul jeg kan god hvad du prøver at sammensætte i din tese, men " hash bare en gateway til endnu farligere stoffer, der kan holde virkeligheden på afstand." er kun din påstand, det ville svare lidt til at alle der er dranker/alkoholiker startet med mælk og endte i vodka. eller alle der ryger smøger ender med at ryge hash/weed?

Man skal nok vogte sig for ikke at gøre dette emne til et spørgsmål om "hønen og ægget"(hvad kom først).

I et demokrati forventer mennesker deres frihedsrettigheder ligger forankret i statens lovgivning om individets ret til privatliv uden snagen udefra uden retslig grund hertil.

Borgerene stoler på en værdinorm i det samfund de befinder sig i, og som kalder sig demokrati for mennesker, men hvis eller når denne barriere er brudt eller brydes af statsmagten, og værdinormen er væk, så vil det uvilkårligt føre til en modreaktion for at genvinde individets ret til privatlivet.

Vi har den helt samme situation ved et indbrud i vort hjem, noget i os fortæller os vi ikke kan være trygge hvor vi mest af alt troede(og håbede) var vores og kun vores hjem og hvor kun vi havde adgang fordi vi havde sikret det med lås og nøgle, og kunne have vores ting og ejendele i fred bag vor låste dør.

Når vi oplever et indbrud, så barrikaderer vi os, for det har vi lært vi skal, som forsvar for "angreb" udefra, og der er ingen forskal på den fysiske eller den elektroniske verden i den anledning.

Desværre lever vi også i en urolig verden i dag, - noget har vi selv været årsag til, men derudover er der også sket en forrykkelse fra det rent fysiske til den elektroniske verden, hvoraf det sidste ikke er helt så gennemskuelig, som et fysisk indbrud er.

Det ændrer imidlertid ikke på vor opfattelse af, der er sket en krænkelse af vort privatliv, som vi ikke bryder os om, en krænkelse der ikke er helt så uigennemskuelig som et indbrud, - for hvad kan krænkelsen bestå i og hvornår vil den blive brugt imod os, og hvorfor bliver den brugt.

De mange usikkerhedsfaktorer er noget en retsstat i et demokrati skal sørge for lovligt er synlige og gennemskuelige for deres borgere, som åben og bevidst tryghed overfor borgerne, så de demokratiet værdier og normer gælder uindskrænket, for uden det er der reelt set intet demokrati tilbage for et samfund.

Naturligvis skal staten have ret til at sikre os mod terror, og statens sikkerhed i almindelighed, - men der kan og skal ske i åbne rammer omkring respekten for demokratiet værdier, som borgene kan stole på.

Generelt skal der foreligge en begrundet mistanke om noget ulovligt, som en dommerkendelse kan give en midlertidig ret - med et ønske in mente, til den aflytning for et givet tidsrum, og ved en forlængelse skal sagen igen begrundes for en dommer.

Imidlertid kan det forekomme situationer hvor handling er absolut nødvendig, og hvor disse tjenester der tager sig at disse ting, skal og må handle i sikkerhedens interesse for enten staten eller øvrige borgeres sikkerhed.

- Det kan så ske rigtigt eller være forkert i den pågældende situation, men det skal følges op af en forelæggelse for en dommer, til bedømmelse, som vi så må lære af alle, men for at sikre vore værdier i demokratiet fortsat består uanfægtet.