Baggrund
Læsetid: 5 min.

Dømte fra Luxleaks-skandalen i kamp for bedre whistleblowerregler

De to franske skatteeksperter, der stod bag Luxleaks-skandalen, kæmper for at slippe for fængsels- og bødestraffe. De Grønne i Europa-Parlamentet mener, at EU skal have markant bedre fælles whistleblowerregler
Udland
20. december 2016

I disse uger er hovedpersonerne bag Luxleaks-skandalen igen for retten i Luxembourg. 

Den franske skatteekspert Antoine Deltour og hans tidligere kollega Rafael Halet har appelleret deres domme på hhv. 12 og ni måneders fængsel og bødestraffe på 10.000 og 7.500 kroner.

De to franskmænd er i manges øjne helte, der fortjener støtte for deres afsløringer af internationalt skattefusk, men deres tidligere arbejdsgiver i revisionshuset PriceWaterhouseCoopers betragter dem som kriminelle.

PriceWaterhouseCoopers ønskede sig langt hårdere domme, men var umiddelbart tilfredse med, at de to i den forløbne sommer blev dømt for uretmæssigt at have stjålet 28.000 sider med følsomme skattteoplysninger, som de videregav til en fransk journalist, der også har været anklaget.

Nu kan dommen potentielt blive omstødt, hvis de dømte får medhold i deres appelsag.

»Jeg besluttede at anke dommen, fordi dommeren også anerkender, at offentligheden har en stor interesse i den viden, der er kommet frem,« lød det fra hovedanklagede Antoine Deltour dagen efter første retsmøde, hvor han deltog i en onlinedebat om whistleblowerrettigheder på netsiden Europe Calling.

Dommerne i Luxembourg anerkender, at samfundet har en interesse i, at skatteaftalerne blev offentliggjort, men de ser samtidig ikke, at whistleblowere skal kunne beskyttes. Det skal dog ændres, mener De Grønne i Europaparlamentet, der arbejder på, at EU skal vedtage fælles regler på området.

Det møder forståelse hos Martin Brehm Christensen, der arbejder med skattespørgsmål hos Mellemfolkeligt Samvirke, og som i sidste uge var tilstede ved retten i Luxembourg.

»Det, som de anklagede er gået igennem, er helt urimeligt. Vi er afhængige af whistleblowere, derfor kan det ikke være rigtigt, at de skal straffes for at gøre os alle klogere. Derfor er det vigtigt, at de får en ordentlig beskyttelse fremover,« siger han. 

I dag har hvert EU-land egne regler, og de er ofte temmelig mangelfulde, mener Anja Osterholz fra Transparency International, der har gennemgået EU-landenes regelsæt.

»Luxembourg har på papiret et af de bedste regelsæt i Europa, men de er stadig temmelig ringe, når vi ser på den aktuelle sag mod Antoine Deltour og Rafael Halet,« siger Anja Osterholz i onlinedebatten på Europe Calling.

Den tyske Europa-parlamentariker Julia Reda fra De Grønne er enig. Hun arbejder for, at EU-Kommissionen skal udstede fælles regler, så whistleblowere beskyttes.

»Vi har brugt erfaringerne fra Luxleaks-sagen i vort arbejde med at lave fælles EU-regler på området, fordi der på europæisk plan er temmelig store mangler i reglerne for whistleblowere,« siger hun til Information.

Luxleaks-appel

AJOUR: Mandag meddelte anklagemyndigheden i Luxembourg, at den slækker sine krav til straf for to ansatte i revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, som stod bag en lækage af oplysninger, der blev kendt som LuxLeaks.

De to fik i juni ni og 12 måneders betinget fængselsstraf og en bødestraf.

I sin procedure ved appeldomstolen i Luxembourg krævede anklageren henholdsvis ingen og seks måneders betinget fængsel ved siden af bødestraffen.

Ritzau

Skat tæt på nul

Den hovedanklagede i Luxleaks-skandalen, Antoine Deltour, havde i årevis frem til sin opsigelse i 2010 haft moralske anfægtelser over den skattepraksis, som Luxleaks-skandalen afslørede i 2014.

Skandalen rullede først, efter at ekskollegaen Rafael Halet også havde kopieret et stort antal af de 340 multinationale selskabers skatteaftaler, der går under betegnelsen Advanced Tax Agreements.

»Disse aftaler dækker over en meget aggressiv skattetænkning, hvor de multinationale har oprettet selskaber i Luxembourg, selv om de ikke laver egentlige forretninger i landet.

Det handler kun om at sende penge til Luxemborg fra lande, hvor den reelle aktivitet finder sted,« fortæller Antoine Deltour om de mange tusinde postkassefirmaer, som fyrstedømmet huser.

Denne type skatteunddragelse rammer ikke kun det land, hvor profitten skabes, f.eks. Danmark, der mister skatter fra selskaber som Ikea, Amazon og Apple. De multinationale slipper i Luxembourg i vidt omfang for at betale de officielle 29 procent i selskabsskat.

De kan ifølge de lækkede dokumenter ofte nøjes med mindre end én procent i skat efter forhandlinger med revisionshusene som mellemmænd.

Siden har EU-Kommissionens konkurrencekommissær Margrethe Vestagers kabinet undersøgt omkring 1.000 af disse skatteaftaler for uretmæssige og konkurrenceforvridende skattefordele.

I de åbne undersøgelser har Amazon i 2014 og McDonald’s i 2015 og senest det franske energiselskab Engie i år fået gransket deres forhold. Kun italienske Fiat er i Luxembourg foreløbig dømt til at betale mere i skat.

Efter afsløringen af Luxleaks troede man, at disse skatteaftaler ville stoppe. I stedet er de nærmest tredoblet over de seneste tre år, oplyser Mellemfolkeligt Samvirke.

Antoine Deltour siger, at de multinationale nyder særlige fordele.

»Det handler grundlæggende om mangel på fair konkurrence – fordi små selskaber ikke på samme måde har adgang til disse skatteaftaler.«

Også i andre lande kender man til de særlige skatteaftaler. EU-Kommissionen har fundet, at Starbucks skal efterbetale skat i Holland, mens Apple i Irland skal betale op mod 98 milliarder kroner, efter at Apple i årevis er sluppet med at betale mellem 0,005 til 0,5 procent i skat.

Det paradoksale er dog, at såvel Irland, Holland og Luxembourg alle har anket sagerne. De ønsker slet ikke at modtage disse skatter, som de retmæssigt kan kræve.

Whistleblowere uden anonymitet

Anja Osterholz fra Transparency International i Berlin siger, at behovet for fælles love især skal styrke whistleblowere, der bor i EU-lande med mangelfulde regler.

»Vi har lande som Grækenland, hvor der slet ikke er nogen velfungerende regler. Derfor har vi brug for fælleseuropæiske love for dette område,« siger Anja Osterholz, der også peger på Tyskland og Danmark som lande med kun middelmådige regelsæt.

»Vi har brug for at opmuntre whistleblowere, og de skal også kunne rådgives bedre.«

Julia Reda fra De Grønne siger, at med Luxleaks har myndighederne i Luxembourg haft en interesse i at hemmeligholde skatteaftalerne. Landet fik en uretmæssig fordel på bekostning af skatteydere i andre lande ved at huse de multinationale selskaber.

»Derfor bør vi have fælles regler overalt i EU-landene.«

Whistleblowere skal kunne sikres fuld anonymitet. Det er afgørende for, at mange overhovedet tør bringe oplysningerne frem, siger Julia Reda.

Antoine Deltour er helt enig.

»Den bedste beskyttelse er anonymiteten,« siger Antoine Deltour til Europe Calling. Han arbejder i dag på halv tid i en fransk kommune for også at kunne kæmpe sin sag. 

»Jeg syntes min situation i sig selv er udtryk for, at der mangler grundlæggende rettigheder for whistleblowere.«

Det har været umuligt at afhøre et af de afgørende vidner i sagen, Marius Kohl, som er tidligere chef for det internationale skattekontor i Luxembourg, og som underskrev tusinder af disse skatteaftaler. Både til denne og den tidligere retssag har den pensionerede skattechef sygemeldt sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her