Læsetid: 6 min.

EU-velfærdsreform vil skabe fairness

Da ekspremierminister David Cameron genforhandlede Storbritanniens forhold til EU var det en hovedprioritet at begrænse velfærdsydelserne til EU-migranter. Nu vil EU indføre et optjeningsprincip for velfærdsydelser i hele EU
Rapport på rapport har vist, at problemet med velfærdsturisme er begrænset, og at EU-migranter giver økonomisk overskud. Alligevel vokser utilfredsheden i de lande, de arbejder i. Her polske håndværkere i Danmark.

Rapport på rapport har vist, at problemet med velfærdsturisme er begrænset, og at EU-migranter giver økonomisk overskud. Alligevel vokser utilfredsheden i de lande, de arbejder i. Her polske håndværkere i Danmark.

Ulrik Hasemann

14. december 2016

Diskussionen om udbetaling af understøttelse, børnepenge og andre offentlige tilskud til EU-migranter er langt fra begrænset til Danmark. Og den er langt fra ny.

I 2014 vandt Tyskland en sag ved EU-Domstolen (ECJ), som fastslog, at landet havde ret til at nægte at udbetale understøttelse til EU-migranter, som aldrig havde arbejdet i landet.

Og et optjeningsprincip var et af den tidligere britiske premierminister David Camerons hovedkrav, da han i februar i år forhandlede en britisk særordning på plads med det øvrige EU.

Med sig hjem fik han en såkaldt ’nødbremse’, der ville give Storbritannien lov til at indføre et optjeningsprincip og over fire år indfase forskellige tilskud. Cameron fik desuden en indeksering af udbetalingen af børnepenge efter indkomstniveauet i det EU-land, barnet befandt sig i.

Disse indrømmelser forduftede imidlertid med Cameron-fløjens nederlag i den britiske EU-afstemning i juni, men i et oplæg til reform af EU’s velfærdsregler genintroducerede EU-Kommissionen i går optjeningsprincippet. Ifølge oplægget skal EU-borgere i fremtiden have arbejdet i tre måneder i et andet EU-land, før de har ret til at indregne perioder optjent i andre EU-lande.

Til gengæld ønsker Kommissionen at forlænge den periode, en EU-borger kan tage dagpenge med til et andet land fra tre til seks måneder. Kravet fra nogle lande om et stop for eller en begrænsning af retten til børnepenge er erstattet af et forslag om »koordinering af familietilskud«.

Brexit-angst?

I Storbritannien vil Kommissionens forslag utvivlsomt føre til spekulationer om, hvorvidt EU som følge af Brexit er kommet på bedre tanker. Brexit-fløjen vil hævde, at det er det første tegn på, at det øvrige EU har indset, at der er problemer i forhold til fri bevægelighed.

Dette vil imidlertid være en overfortolkning. Forslaget til reform er rigtig nok en reaktion på debatten siden Østudvidelsen i 2004 og 2007 i de rigere medlemslande om presset på velfærdssystemerne fra intern EU-migration.

Det vil ganske givet have ligget i baghovedet på forfatterne, at kritik af den fri bevægelighed var et hovedtema i den britiske EU-afstemning. Men dette forslag er ikke blevet støbt på et par måneder siden den 23. juni – tværtimod går konsultationerne tilbage til 2012 og 2015. Ej heller har ændringerne til formål at afskrække EU-borgerne fra at søge arbejde i andre lande, sådan som Camerons begrænsning havde til formål.

Tværtimod er hensigten, at »yderligere lette borgernes udøvelse af deres rettigheder og samtidig sikre juridisk klarhed« samt sikre »en fair og rimelig fordeling af den finansielle byrde blandt medlemsstaterne«.

I forslaget slås det tilmed fast, at fri bevægelighed er »en af de fire fundamentale friheder i EU-traktaterne«, og at arbejdernes mobilitet kan være med til at lukke flaskehalse og sænke ledigheden i unionen.

Opbakning til EU

På trods af at det – endnu engang – slås fast, at den fri bevægelighed som sådan ikke er til diskussion, er forslaget imidlertid også en accept af, at der er problemer med den.

Selv om rapport efter rapport har vist, at problemet med velfærdsturisme er yderst begrænset, og at EU-migranter giver økonomisk overskud i de lande, de arbejder i, er utilfredsheden blandt borgerne i de rigere EU-lande vokset i de seneste år.

Utilfredsheden bunder i en følelse af, at det ikke er retfærdigt, at en udefrakommende kan få udbetalt støtte fra den fælles kasse uden først at have bidraget til den. Siden finans- og eurokrisen er der tilmed opstået en debat om, hvorvidt velfærdssystemerne kan klare presset.

I Brexit-afstemningen blev en mere omsiggribende usikkerhed og frygt for fremtiden koblet sammen med migration og en følelse af, at systemet ikke er fair, og det endte – som vi nu ved – med en svirrende lussing til EU.

Brexit viste EU, hvor slemt det kan gå, hvis ikke befolkningen bakker op om systemet, og der er utvivlsomt opstået en ny enighed om, at der er behov for reform.

Problemet er, at EU’s befolkning nu er delt i (mindst) to, hvilket konsultationerne forud for reformoplægget også viser. Mens de rigere lande ønsker begrænsninger af velfærdsrettighederne, ønsker afsenderlandene at sikre, at deres borgere ikke er en slags andenklasses-EU-borgere uden rettigheder.

Derfor er Kommissionens forslag også forholdsvis begrænset – men det er en begyndelse. Det vil nu være op til de europæiske politikerne at diskutere, hvor langt de kan og bør gå, og blive enige om, præcis hvilke ændringer de vil gennemføre.

Mister de viljen til reform, står Storbritannien nu som skrækeksemplet på, hvad konsekvensen kan blive.

’Kommissionen har ikke taget tilstrækkeligt hensyn’

»Kommissionens pakke kan ikke i tilstrækkelig grad medvirke til at sikre det danske velfærdssamfund. Vi er særligt skeptiske over for det med, at EU-borgere skal kunne tage dagpenge med til udlandet i længere tid, end de kan nu,« siger Lizette Risgaard.

»Og hvad børnepengene angår, er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at vi har forsøgt at skubbe Folketinget og regeringen i retning af en indeksering, sådan at udenlandske EU-borgere får en lavere sats, hvis pengene skal gå til børn, der er blevet boende i lande, hvor omkostningerne er lavere end i Danmark.«

Ifølge LO kan en høj børnepengesats til udenlandske lønmodtagere nemlig medføre, at de er parate til at acceptere en lavere løn i Danmark, fordi de så at sige kompenseres med børnepengene, som kan række meget længere i deres hjemland end i Danmark.

Lizette Risgaard er til gengæld tilfreds med, at Kommissionen mener, at udenlandske EU-borgere skal have arbejdet i Danmark, før de kan modtage danske dagpenge. »Det er jo ikke meningen, at sæsonarbejdere skal kunne få dagpenge fra første dag,« som hun siger.

For LO er det samtidig vigtigt at understrege, at arbejdskraftens frie bevægelighed som udgangspunkt er en fordel for både danske og udenlandske arbejdstagere.

»Det er vigtigt at sikre, at lønmodtagere kan arbejde på tværs af grænserne. Men samtidig er det helt afgørende, at der tages hensyn til de velfærdssystemer, der er opbygget. Og der mener vi ikke, kommissionen har taget tilstrækkeligt hensyn. Og derfor håber vi meget på, at regeringen og resten af Folketinget vil holde fast i, at det, der er lagt frem, ikke er godt nok.«

Lizette Risgaard er formand for LO

’DA havde gerne set en mere gennemgribende revision’

»DA havde gerne set en mere gennemgribende revision af EF Forordning 883, der tager højde for, at arbejdsmarkedet er under udvikling, og at flere og flere mennesker krydser grænser for at søge arbejde,« siger Christiane Mißlbeck-Winberg.

»Konkret er vi glade for ét element i pakken, nemlig det om optjeningsprincippet. Til gengæld er vi skuffede over, at Kommissionen ikke har lyttet til vores forslag om indeksering af børnechecken. Vi har intet bevis for, at det, som nogen kalder velfærdsturisme, finder sted, og det er efter vores vurdering ikke et problem nu. Men vi mener, at en indeksering af børnechecken har stor betydning for danskernes opbakning bag princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed.«

I DA er de også ærgerlige over, at det ikke længere er op til de enkelte medlemslande at fastlægge perioden for, hvornår man kan tage dagpengene med sig:

»Før kunne de enkelte lande selv bestemme, om det skulle være i tre eller seks måneder. Nu skal det være seks måneder for alle. Det er vi ikke særlig tilfredse med.«

– Hvorfor ikke?

»Fordi vi mener, at man bedre sikrer sig, at man ikke misbruger systemet, når man kommer til Danmark og arbejder her i en periode, hvis man ikke kan tage dagpengene med i så lang en periode. Vi savner også et belæg for, at det skulle blive lettere at finde job med tre måneder længere i udlandet.«

– På en skala fra et til 10 hvordan vil du bedømme udspillet?

»Det bliver nok et femtal. Vi er på rette spor, men vi kunne have gjort mere. Men det er et politisk kompromis, og vi er klar over, at det er politisk betændt og svært at lave noget, som er virkelig gennemgribende.«

Christiane Mißlbeck-Winberg er europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den første misforståelse ligger i begrebet "giver overskud." Gennemgående er befolkninger utilfredse, når de ikke selv kan stille op med deres samfunds fornødne arbejdskraft og kompetence.

Ulogik.

Selv om EU-migranter giver økonomisk overskud i de lande, de arbejder i, er utilfredsheden blandt borgerne i de rigere EU-lande vokset i de seneste år. Og det skyldes ifølge artiklen en følelse af ...at det ikke er retfærdigt, at en udefrakommende kan få udbetalt støtte fra den fælles kasse uden først at have bidraget til den. Her svigtede den journalistiske logik.

Der er ikke tale om en "følelse". Folk kan sagtens forstå det regnestykke: Migrantarbejderne er morakkere og løntrykkere og skaber derved øget profit, samt lavere lønninger og stigende arbejdsløshed blandt de lavestlønnede lokale arbejdere, samtidig med at de belaster de offentlige tilbud så som hospitaler og velfærdsydelser, samt boligmarkedet i den billige ende. Og med den gældende flade liberale beskatning, er det tilmed de lave indkomster, der må holde for, mens kapitalisterne scorer gevinsten i form af øget produktivitet og profit.

Det er ikke ligemeget hvor i den samlede BNP overskuddet skabes, eller hvor belastningen sker!

Grethe Preisler

Har vi ikke set det billede før?
I en artikel fra 15. juli 2015 af Line Vaaben om et sjak polske 3F-organiserede kabellæggere i en nedlagt købmandsbutik på Lolland, som afstedkom et hav af læserraktioner, men aldrig blev fulgt op af 'bladet, hvor landets bedste hoveder diskuterede de mest presserende spørgsmål'?

Touhami Bennour

I 80 erne mødte jeg tilfældig lederen af den danske forening( forløber til DF, Og vi har diskuteret Imperialismen udnyttelse. så sagde han det er ikke den danske folk der udnytter elle får gavn, men kapitalister. Det lugter af kynismen, hvorfor protestede ikke mod kapitalister men kun mod "lønudertrykkere". elle afviser den billig pris for cafe og andre importerede forbrugsvarer - Det er de samme logik man møder 30 år senere.