Læsetid: 6 min.

Vi skal genopbygge Aleppo hurtigst muligt

Den syriske aktivist og akademiker AlHakam Shaar arbejder for en rekonstruktion af det sønderbombede Aleppo. Venter man for længe med at genopbygge byen, bliver syriske flygtninge fremmedgjorte og vender måske aldrig tilbage, mener han
Den syriske aktivist AlHakam Shaar har siden sidste år opholdt sig i Budapest, hvor han sammen med en gruppe af professorer, studerende og politikere arbejder på en genopbygningsstrategi for det sønderbombede Aleppo.

Den syriske aktivist AlHakam Shaar har siden sidste år opholdt sig i Budapest, hvor han sammen med en gruppe af professorer, studerende og politikere arbejder på en genopbygningsstrategi for det sønderbombede Aleppo.

29. december 2016

»Den eneste åbne gade i Aleppo var et mål for missiler, og jeg havde fået at vide, at 20 procent af de biler, der prøvede at passere, ville blive ramt. Så jeg tænkte, at jeg måske ikke skulle tage chancen,« fortæller AlHakam Shaar, da jeg møder ham i et tyrkisk bageri i Berlin.

Han er på besøg i forbindelse med et foredrag og bestiller en kop sort kaffe og tre stykker af det tyrkiske wienerbrød Baklava.

»Sådan nogle spiser vi også derhjemme,« forklarer den 29-årige litteratur- og engelskuddannede syrer.

Kun én gang siden sin afrejse fra Syrien har AlHakam kunnet besøge sin fødeby Aleppo.

I Tyrkiet, hvor han fra april 2012 til 2015 underviste på Isik Universitet, ville myndighederne ikke lade syrere rejse hjem, og det eneste fysiske minde, han har tilbage, er et foto af hans families hus i ØstAleppo, som indtil begyndelsen af december var beboet af hans naboer.

Læs også

Selv har AlHakam siden sidste år opholdt sig i Budapest. Her arbejder han sammen med en gruppe af professorer, researchere, studerende og politikere ved The School of Public Policy ved Central European University på en genopbygningsstrategi for det sønderbombede Aleppo.

Ærindet med ’The Aleppo Project’, som genopbygningsstrategien kaldes, er at give flygtninge fra Aleppo medbestemmelse over, hvad der skal ske med deres by, når den på et tidspunkt skal bygges op fra de ruiner, som Assads hær og dens allierede har lagt den i.

»For at tænke på Syriens fremtid og infrastruktur må man tage fortiden seriøst og anerkende folks oplevelser. Kun sådan kan man undgå nogle af de problemer, der er ved at rekonstruere krigsramte byer,« siger AlHakam.

»Tag Sarajevo: Efter Bosnien-krigen blev krigsherrer ledere af landet, og der kom en masse saudiarabere til for at bygge moskéer. Det reflekterer ikke den måde, som bosniere, der ikke er særligt religiøse, praktiserer islam på. De fik trukket en salafistisk religiøsitet ned over hovedet, der virkede fremmedgørende på dem. Byen var ikke længere deres. Eller tænk på Beirut, som efter Libanon-krigen blev til et arabisk og vestligt Gucci-centrum. Byen mistede totalt sin sjæl og var ikke længere et funktionelt sted at være for borgerne. Sådan en udvikling skal undgås i Aleppo,« siger AlHakam. 

70-80 pct. vil hjem

I 2011 blev han tildelt et 10-årigt ph.d.-stipendiat af Syriens fire store universiteter. Planen var, at han skulle læse en periode i London og derefter vende tilbage til Aleppo. Men da krigen for alvor brød ud i 2012, trak den officielle uddeling af stipendiatet i langdrag.

»Staten prioriterede at bruge pengene på militæret i stedet for at uddanne folk. De begyndte at lade som om, at der var fejl i listerne over, hvem der var blevet tildelt stipendier, og efter et år gav jeg op og tog til Istanbul. Nogle af mine kolleger ventede i to år mere, men fik aldrig indfriet deres kontrakter. Efter tre år i Istanbul blev jeg tilbudt researchstillingen for ’The Aleppo Project’.«

– Hvorfor tænker I allerede på genopbygningen af Aleppo nu, hvor Syrien stadig er en krigszone?

»Det er klart, at vi har brug for en politisk løsning for at begynde arbejdet med genopbygning af byen og resten af landet. Syriske flygtninge er begyndt at sammenligne deres situation med palæstinerne, som flygtede efter oprettelsen af Israel som stat i 1948 og troede, at de efter en kort periode ville vende tilbage. Dengang var der fem millioner palæstinensiske flygtninge i verden – nu er der fem millioner syriske. Jo længere man venter med en genopbygning af krigsramte lande, jo sværere bliver det for folk at vende tilbage.«

Efter Aleppos fald er der ikke længere et moderat alternativ til Assad i Syrien. Den syriske borgerkrig er reduceret til et opgør mellem en af verdens værste diktatorer og en fælles islamistisk fjende. Dermed er en politisk aftale med Assad-regimet rykket adskillige skridt nærmere, vurderer Syrien-eksperter
Læs også

Ifølge en undersøgelse blandt syriske flygtninge på flygtningecentre i Tyskland ønsker 70-80 pct. at vende tilbage til Syrien. AlHakams familie, hvis medlemmer alle er sluppet levende ud af Aleppo, befinder sig i henholdsvis New Zealand, Tyskland, Canada og USA.

»Min bror, min søster og jeg flygtede fra Aleppo inden for otte dage i 2012. Mine forældre, som er skilt, blev, indtil hæren indtog vores distrikt. Min far har fortalt, at elektriciteten blev afbrudt. I Syrien er det normalt at købe mad i stor mængder og lægge det i fryseren, og da elektriciteten forsvandt, blev maden fordærvet. Det er ofte en grund til, at folk flygter.«

Hvis hans forældre var blevet, havde de været blandt dem, der er blevet evakueret her i december.

En forsømt by

Indtil han fyldte 10 år, boede AlHakam i det regimestyrede VestAleppo.

»Aleppo var en ret isoleret by at vokse op i og den by i Syrien, hvor færrest børn blev indskrevet i skole. Hvis man gerne ville udenlands for at studere, var man nødt til først at tage til Damaskus, som er mere kosmopolitisk, og hvor der er uddannelsesfaciliteter. I VestAleppo var folk ikke særligt religiøse, men området var styret af militæret og totalt forsømt.«

»Der var billeder af Hafez al-Assads (præsident i Syrien fra 1971 til 2000 og far til den nuværende præsident Bashar al-Assad, red.) ansigt på bygningerne, men de var ikke engang gjort færdige. I 1958 blev der iværksat en såkaldt forskønnelsesplan for at genopbygge en række huse mellem Øst- og VestAleppo – det projekt blev heller aldrig færdiggjort, ikke engang efter 1986, hvor den gamle by blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Hvis folk ikke selv tog sig af tingene, blev de bare ikke repareret.«

Flygtninge fra det østlige Aleppo ankommer til et checkpoint uden for byen på vej mod et sikkert område.
Læs også

Sammen med sin bror var AlHakam aktiv i nogle af de første fredelige demonstrationer mod Assads regime. I begyndelsen frygtede han, hvad efterretningstjenesten kunne finde på, men da han så, at protesterne bar frugt, fik han blod på tanden.

»Det var en kreativ tid. Pludselig var der skoler, der blev struktureret på nye måder. Der opstod teater- og musikgrupper og uafhængige aviser – antallet af aviser i Syrien steg fra 3 til 700 i 2011. For første gang havde vi en situation, hvor vi ikke behøvede at operere i hemmelighed.«

»Det var først, da regimet begyndte at skyde på os, og det udviklede sig til en militær konflikt, at det gik galt. Hvis regimets og dets allierede holder op med at bombe, kan revolutionen ikke holdes nede. Man kan sammenligne det med Brexit og Trump: Den ældre generation støtter regeringen eller affinder sig med den, mens den yngre er imod det totalitære regime og naturligvis vil gøre oprør.«

– Er ’The Aleppo Project’ villig til at hjælpe med genopbygningen af Aleppo uanset krigens udfald? 

»Vi tænker fra vores nabos perspektiv, altså de mennesker, der gerne vil tilbage til Aleppo. Hvis de er i stand til og villige til at hjælpe med rekonstruktion af byen, vil vi støtte dem. Personligt er jeg ikke religiøs og støtter heller ikke Assad, men ’The Aleppo Project’ tager ikke parti. Vi arbejder praktisk og multidisciplinært. Det nytter for eksempel ikke noget bare at tælle ødelagte bygninger og finde ud af, hvad det vil koste at bygge dem op igen. Man er nødt til at medregne den sociale virkelighed.«

»Vi arbejder sammen med det syriske netværk Dubara for overlevende syriske flygtninge og har foretaget en spørgeundersøgelse, hvor 1.000 mennesker fra Aleppo og syrere i Tyrkiet har svaret på spørgsmål om genopbygningen af byen – og de har været meget interesserede i at deltage i projektet.«

AlHakams egne naboer fra Aleppo nåede med nød og næppe ud af byen, da nødhjælpsorganisationerne fik adgang til den sidste oprørskontrollerede bastion. Forinden havde de brændt alt hans families tøj og bøger for at få varme.

AlHakam trives i Budapest, som ellers ikke er kendt for at være den mest flygtningevenlige by, og han glæder sig over transportsystemet, »som er hundrede gange bedre end i Istanbul«. Men han vil stadig gerne tilbage til sin hjemby.

»Den frihed, jeg har fået nu, vil jeg bruge til at forberede mig på at vende tilbage til Aleppo. Jeg er håbefuld – selv diktaturer holder ikke for evigt. Det har vi set i Sovjetunionen og i østeuropæiske lande. Hvis Assad bliver, må vi håndtere det. Det betyder ikke, at vi skal acceptere ham. Men i første omgang er vores mål at gøre det muligt for syriske flygtninge at vende tilbage til deres hjem.«

Serie

Efter Aleppo

Den syriske borgerkrig står ved en skillevej efter regimets erobring af oppositionshøjborgen Aleppo. Forsøget på at vælte den syriske diktator Bashar al-Assad har haft enorme omkostninger for den almindelige befolkning. Mere en ti millioner mennesker er på flugt og op mod 500.000 har mistet livet. Information har spurgt en række herboende syrere, hvad der efterhånden er vigtigst, fred eller frihed?

Seneste artikler

  • ’Ingen bekymrer sig om frihed, hvis de er ved at dø’

    7. januar 2017
    ’Vi prøver at finde en måde at fortsætte kampen for frihed på, men lige nu handler det om at overleve,’ siger den syriske forfatter Odai al-Zoubi. Ligesom mange andre regner han med, at Assads sejr i Aleppo blot er et midlertidigt tilbageslag
  • Syrisk journalist: ’Det er ikke længere vores revolution’

    20. december 2016
    Assad-regimet har haft held til at bilde hele verden ind, at borgerkrigen blot er et opgør med et virvar af militante islamistiske militser. Det siger den 37-årige syriske journalist Lilas Hatahat. Hun understreger dog, at det sekulære, folkelige oprør stadig findes
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Syrisk journalist: ’Det er ikke længere vores revolution’

AlHakam har siden sidste år opholdt sig i Budapest. Her arbejder han sammen med en gruppe af professorer, researchere, studerende og politikere ved The School of Public Policy ved Central European University på en genopbygningsstrategi

Journalister, professorer, researchere, studerende, politikere ...mangler her ikke nogen? Håndværkere, maskinarbejdere, blikkenslagere, forretningsdrivende, ufaglærte. Hvad mon de har at sige?

Flemming Berger, Jesper Nielsen, Per Torbensen, Hans Aagaard og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Vi skal genopbygge Aleppo? Skal vi ikke vente til Assad og Rusland har skabt et nyt helvede på jord og så lade dem om at genopbygge?

Philip B. Johnsen

"Vi skal genopbygge Aleppo hurtigst muligt"

De menneskeskabte klimaforandringer var en væsentlig udløsende faktor for konflikten i Syrien, problemet vokser i regionen takt med den fortsatte politiske negligering af opgaven og populismens opblomstring i kølvandet i de gamle demokratiske lande, der er ingen fremtid i Syrien, flere krige vil opstå i takt med eksistensgrundlaget forsvinder i regionen og flere flygtninge er på vej ud i verden, hvor der fortsat er et eksistensgrundlag for overlevelse.

Krig i regionen og migration til EU er ikke alene historisk selvforskyldt, men den fremtidige migrationshastighed afhænger samtidigt helt af, at EU’s fremtidige forbrugs og afbrænding af fossile brændstof mønster, ikke direkte for udviklingen i de klimatiske forandringer, som de gamle demokratier bære hovedansvaret for, de vil fortsætte, det handler om fremtidige investering i håb og tillid, der skal skabe mindre konfilgt og så er der spørgsmålet om, hvem der skal betale, det skal de ansvarlige for overforbruget formodentlig.

Peter Bækgaard

Hvordan er klimaforandringerne en væsentlig udløsende faktor i konflikten? Du skriver ofte omkring klimaforandringerne som en udløsende faktor eller en årsag til konflikter, men du kommer ikke med en nærmere forklaring, til at understøtte dit postulat.
Du kunne lige så godt skrive at rumvæsner var den udløsende faktor, og hvorfor startede konflikten så ikke gradvist hen over 20 år eller mere? Det er jo ikke fordi at man vågnede en moregn i Syrien og opdagede at der sørme er meget goldt i landet.

Finn Thøgersen, Hans Aagaard og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Her diskuterer vi en problematik vi hverken får eller kan få indflydelse på. Men det er da interessant at læse om syrere, der vil deres land trods flugt. Netop her er der en ung mand med en form for realisme samtidig med at han har hjerte og fornuft med. Flere af dem tak.

Philip B. Johnsen

Peter Bækgaard
Borgerkrigen i Syrien startede med en folkevandring ind til byerne, af sultende syere uden noget sted at være, de hoppede sig op i gadebilledet og blev en del af den ulmende uro.

Der er gigantisk evidens grundlag, men her er lidt, du kan begynde med.
NASA
Link: https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/nasa-finds-drought-in-eastern-...

Fra link:
The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
A Climate and Security Correlations Series.

"From 2006 to 2011 up to 60 percent of Syria’s land experienced, in the terms of one expert, “the worst long-term drought and most severe set of crop failures since agri- cultural civilizations began in the Fertile Crescent many millennia ago. According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south)“nearly 75 percent suffered total crop failure.”Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.By 2011 the aforementioned Global Assessment Report estimated that the number of Syrians who were left extremely “food insecure” by the droughts sat at about 1 million. The number of people driven into extreme poverty is even worse, with a U.N. report from last year estimating 2 million to 3 million people affected. "
Link: http://climateandsecurity.org/2012/02/29/syria-climate-change-drought-an...

Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg og Sus johnsen anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnsen, jeg er ret sikker på at en stor del af de indvandrede til byerne var fordrevne sunier fra Irak-krigen - en indvandring som så måske er blevet forklaret med, forstærket af, den tørke og dermed vandmangel der opstod i 2010-11.

Philip B. Johnsen

Bill Atkins
Jeg skriver udtrykkeligt, at 'de menneskeskabte klimaforandringer var en væsentlig udløsende faktor for konflikten i Syrien, problemet vokser i regionen takt med den fortsatte politiske negligering af opgaven og populismens opblomstring i kølvandet.'

Problemet er at det ikke er muligt at diskutere ud fra fakta, helt overordnet og generelt, hvis man vil forstå vores fælles tids udfordringer, bør man tage udgangspunkt i de udløsende faktorer, hvor det spiller en væsentlig rolle, at evidens baserede og videnskablige verificerede grundlag for politiske beslutningers tilblivelse, er fortid, populisme har overtaget opgaven.

Man kan godt have et demokratisk politisk flertal for populistisk fup og fidus med løsninger trukket ud af den blå luft, det fungere en tid, men kun for en tid, for populisme er fiktion, det kan være spændende og nyt, men ikke i længden.

"You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time."
Abraham Lincoln

Det er tvivlsomt at kunne reducere årsagerne til konflikten i Syrien til én årsag, så attraktiv sådan en simplifikation må være.
Mange ting har bidraget, religiøse spændinger, politiske spændinger, økonomiske spændinger, klimatiske spændinger.

At udpege én af disse mange faktorer er som at udpege skuddene i Sarajevo som den eneste grund til første verdenskrig.

Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

"Vi skal genopbygge Aleppo hurtigst muligt". Hvem er VI, er det EU, USA der skal til lommerne, eller vil golfstaterne for en gangs skyld påtage sig et ansvar for deres egen verdensdel. Russerne gør det næppe og Assad har ikke midlerne.
Man kunne lade det hele stå som en skamstøtte over menneskehedens evindelige dårskab og selvdestruktivitet

Flemming Berger, Jesper Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Thomas Holm
29. december, 2016 - 13:19
Jo, men vi må dog indrømme, at de klimatiske spændinger sandsynligvis bidrager til de religiøse, de politiske og de økonomiske spændinger, ja, faktisk understreger de styrets mangelfulde omsorg for Syriens befolkning.

Philip B. Johnsen

De menneskeskabte klimaforandringer er katalysator til social uro, Det Arabiske Forår, en serie af demonstrationer i arabiske lande i Nordafrika og på den arabiske halvø, med krav om blandt andet demokratiske reformer, var og er helt forudsigelig konsekvens og den udvikling vil tiltage i takt med eksistensgrundlaget forsvinder.

Diktatorer i regionen holdes ved magten, primært ved Vestens køb af olie og salg af våben og overvågningsteknologi, til regionens illegitime ledere, der ikke varetager befolkningens interesser og de faldende priser, på den uønskede olie, det tilspidser problematikken.

De menneskeskabte klimaforandringer, den rige del af verden, det er bl.a. Danmark, har 99% af ansvaret for, som af UN/FN estimerede vil resultere i 200-250 millioner klimaflygtninge i verden de kommende få årtier, er ensbetydende med sult og nød for befolkningen i regionen, det er kimen til oprør, kampen om resurserne til opretholdelse af livet.

Det er helt overordnet problemet for regionen og den populistiske demokratiske verden, der stadigvæk ikke handler på udfordringerne, samtidigt med hele den etablerede forskningsverden ryster på hovederne.