Nyhed
Læsetid: 7 min.

Hvordan betaler man for sort arbejde i et samfund uden kontanter?

De kontante gevinster ved at eliminere sedler er store, og derfor bør vi være på vej mod det kontantløse samfund, fortæller Harvard-økonomen Kenneth Rogoff. Det vil være relativt nemt for en lille økonomi som den danske, mener han. Det er langt værre med den indiske
I USA udgør 100-dollarsedlen 90 procent af kontanter i omløb. I EU udgør 500-eurosedlen 30 procent, og i Schweiz udgør 1000-francsedlen 60 procent. 500-eurosedlen udfases fra 2018. Lignende planer eksisterer ikke i Schweiz, der har set en stigning i antallet af 1000-francsedler, efter negative renter blev indført.

I USA udgør 100-dollarsedlen 90 procent af kontanter i omløb. I EU udgør 500-eurosedlen 30 procent, og i Schweiz udgør 1000-francsedlen 60 procent. 500-eurosedlen udfases fra 2018. Lignende planer eksisterer ikke i Schweiz, der har set en stigning i antallet af 1000-francsedler, efter negative renter blev indført.

Altaf Quadri/Polfoto

Udland
6. december 2016

Ved midnat til den 9. november satte Indiens premierminister Narendra Modi en nedtælling i gang.

500- og 1000-rupee-sedler (hhv. 50 og 100 kr.) kan ikke længere bruges som betalingsmiddel, og inderne har 50 dage til at ombytte de store sedler til mindre.

Modis logik er ligetil: Hvis man udrydder de store sedler, svækker man den sorte økonomi og korruptionen, da det nu engang er lettere at bestikke en embedsmand med 1000 rupee-sedler end med ti gange så mange 100-ruppe-sedler.

Operationen blev sammenlignet med et økonomisk, kirurgisk indgreb, fordi det med hastighed og præcision gik efter at fjerne undergrundssvulsten på Indiens økonomi – en svulst, der udgør en femtedel af den reelle økonomi.

Men i stedet for at udrydde undergrundsøkonomien, har det kirurgiske indgreb bragt den reelle økonomi i stilstand. 78 pct. af transaktionerne i Indien foregår med kontanter, og 86 pct. af kontanter i omløb har hidtil bestået af 500- og 1000-rupeesedler, og i ombytningsprocessen har der ikke været nok af de små sedler til rådighed.

Regeringen hemmeligholdt indgrebet op til annonceringen, da man ikke ville give korrumperede indere mulighed for at forberede sig. Men det er i høj grad fattige indere, der er blevet ramt.

BBC rapporterer om en økonomi, der er gået totalt i stå uden for de store byer, fordi folks købekraft er væk, og de bruger dagevis på at stå i kø for at bytte opsparing til mindre enheder. Under halvdelen af Indiens indbyggere har en bankkonto, så hidtil har de holdt opsparingen i kontanter.

Regeringen er i gang med brandslukning og har lempet til højre og venstre for at imødekomme desperate handlende, men mere end halvvejs gennem ombytningsperioden står kaosset tilbage.

Eliminatoren

Det kontantløse samfund er en god idé, mener Harvard-økonomen Kenneth Rogoff. Men Indien er et rigtigt godt eksempel på, hvordan man ikke skal tage de første skridt, fortæller han.

»Ved at udfase sedlerne fra den ene dag til den anden, som var Modis fremgangsmåde, ender du med at ramme for mange civile, selv om du sigter efter banditterne,« siger Rogoff. »Jeg foreslår en udfasning, der strækker sig over flere år.«

Han taler langsomt og trækker slutkonsonanterne ud på den distinktive måde, der kendetegner den amerikanske østkystaccent. Der indgår tal i alle hans svar.

Han har udfoldet sin ideer om det kontantløse samfund i bogen The Curse of Cash, som han har arbejdet på i mere end 20 år, siden han først blev gjort opmærksom på, hvordan store sedler fordeler sig mellem den hvide og den sorte økonomi, eller undergrundsøkonomien, som han kalder det.

Hans bog er det hidtil mest seriøse bud på en farbar vej mod det kontantløse samfund. Hans argumenter fokuserer i høj grad på det amerikanske dollarmarked, men på trods af størrelsesforskellen finder argumenterne også anvendelse, hvad angår at afskaffe kontanter i Danmark:

Kontanter krølles, bliver våde og bliver væk. Vi bruger dem stadig sjældnere som betalingsmiddel, og alligevel er der ikke blevet færre af dem over de sidste 25 år. Hver eneste dansker burde have 12.000 kroner i kontanter liggende – halvdelen i 1000-kronsedler. De penge muliggør i stort omfang sort arbejde, som fire ud af ti danskere ifølge Rockwool Fonden benytter sig af, f.eks. til at få bygget en ny terrasse, et tag eller skiftet dæk.

Den endnu sortere økonomi er ikke regnet med i opgørelsen: markederne for narko, menneskesmugling, korruption, våben, der i overvejende grad er kontantbåret. Det er selvsagt tæt på umuligt at vurdere de markeders størrelse.

Ved årtusindeskiftet forsøgte Verdensbanken at undersøge, hvor meget der hvert år bliver brugt alene på bestikkelse på globalt plan: en trillion dollar lød det grove estimat. Hvis det beløb har udviklet sig i takt med BNP, er det tæt på det dobbelte i dag.

I 2003 beregnede FN verdensmarkedet for illegale stoffer til at udgøre 322 milliarder dollar. Det er sandsynligvis også betragteligt større i dag.

Kenneth Rogoff konkluderer ud fra studier foretaget i Japan, Europa og USA, at det i dag kun er mellem 10 og 20 procent af kontanttransaktionerne, der er legale. Han taler ikke for en totalafskaffelse af kontanter, påpeger Rogoff flere gange, men for fortsat at bevare alt i størrelsesordenen under 20 dollar.

»Og jeg går ind for at afkriminalisere hash og cannabis,« indskyder professoren pludselig. 

Det er et af de modargumenter, han oftest hører fra amerikanere, forklarer han.

Upopulær ide

Selvom Rogoffs bog er et angreb på kontanter i samfundet, er den opbygget som et langt forsvar. Og han har et rede svar på de fleste problematikker, man rejser – for det meste funderet i hans forsvar for de mindre kontantenheder:

»Du kan stadig finde plads til 100.000 i 10-dollar sedler i en almindelig kuffert, hvis du skulle få brug for det,« siger Rogoff. »Og mindre enheder gør ikke den store skade. Større sedlers eksistensberettigelse findes derimod næsten kun i skattesvindel og kriminalitet.«

Kontanter er et følsomt emne, og opponenter lader sig ikke affærdige. Rogoff har modtaget flere dødstrusler i sin indbakke, deriblandt fra våbenentusiaster, der ser en digital transaktion ved en våbenhandel som et de facto baggrundstjek.

»Mange af indsigelserne imod bogen er – for at være ærlig – åndssvage,« siger Rogoff.

Og fordelene handler ikke kun om mindre sort arbejde og narkotikaforbrug. Det tungtvejende argument handler om pengepolitik.

Negative renter

Diskussionen om det kontantløse samfund er nemlig blevet endnu mere aktuel, fordi vi står i en prekær pengepolitisk situation. ’Ukonventionel pengepolitik’ kaldes det. I ukonventionel pengepolitik skal blandt andet findes grunden til, at renten har ligget omkring nul i et halvt årti.

Visse økonomer kunne godt tænke sig, at renten var krøbet under nul, så man kunne indføre minusrenter. På den måde kunne man give folk incitament til at gå ud og bruge flere penge, da negative renter vil straffe en for at lade pengene blive stående i banken.

Men så længe kontanter eksisterer, er det ikke muligt. Hvis renten er negativ, kan man blot hæve sin opsparing og gemme den hjemme i madrassen. Muligheden for negative renter er en af hovedårsagerne til, at Rogoff går ind for at afskaffe kontanter:

»I den ideelle verden vil vi ikke have negative renter særlig ofte eller i særlig lang tid, men vi vil kunne sætte renten drastisk ned i en kort periode og få sat gang i økonomien igen.«

– Men når man ser på et land som Japan, der har haft en rente under én procent i henved to årtier, står det klart, at man ikke så nemt kan spå om pengepolitik på længere sigt. Risikerer vi ikke lange perioder med negative renter, hvor folk får udhulet deres opsparinger?

»For mig er Japan et prima eksempel på et land, hvor negative renter ville have haft en kæmpe effekt tidligere.«

Rogoff ser ikke negative renter som en mulighed lige nu i en postkrisetid. Men det er rettidig omhu at gå i gang nu med det strukturelle forarbejde – at afskaffe kontanter – så man for fremtiden kan bruge negative renter:

»Der kommer en ny finansiel krise, førend vi tror. Og når den kommer, vil vi spørge os selv, hvorfor vi ikke forberedte os på den ved at gøre klar til negative renter.«

– Er det en god ide, at gøre centralbankerne endnu mere magtfulde?

»Det her vil faktisk gøre det modsatte. Negative renter falder ind under konventionel pengepolitik. Du ville ikke have brug for eksempelvis kvantitative lempelsesprogrammer. Centralbankerne ville holde sig til rentepolitik frem for opkøb af virksomhedsobligationer, helikopterpenge, aktier, osv. Du skal tænke på det her som en normalisering af centralbankernes rolle.«

– Hvordan adskiller opgaven med at eliminere kontanter for en lille åben økonomi som den danske sig i forhold til den amerikanske?

»Det er meget nemmere for Danmark. I har bedre person-til-person transaktioner på mobilen (Mobilepay, red.), fordi jeres banker samarbejder. I har færre fattige, og fattige er storforbrugere af kontanter. Samtidig udbetaler I penge fra staten på en bankkonto, det er vi fortsat et godt stykke fra i USA.«

Foregangsdanmark?

Udover de nævnte fordele er problematikken i Danmark også en smule anderledes, blandt andet på grund af lovgivningen. Loven om betalingstjenester forpligter butikker til at tage imod kontanter. Den lov skal dog genforhandles til sommer som følge af et EU-direktiv på området, der skal implementeres senest næste januar.

Betalingsrådet udgav i juni en rapport om emnet for at diskutere, hvordan loven for fremtiden skal se ud. Sammensætningen af rådet er bred, fra Dansk Erhverv til Rådet for Socialt Udsatte, men der er ingen repræsentanter for borgernes retssikkerhed, og ordet privatliv er kun nævnt en enkelt gang i en faktaboks.

Spørgsmålet om privatliv er et af de mest prekære, og Rogoff har heller ikke et godt modsvar til det. Men fordelene ved et kontantløst samfund vejer tungere, mener han. Og så henviser han til den voksende portefølje af digitale valutaer, der ikke er personbærende, som eksempelvis blockchain. Samtidig vil bevarelse af de små kontanter være garant for privatlivets fred i de fleste transaktioner.

»Spørgsmålet om privatliv er relevant. Men det er også derfor, jeg taler for, at vi beholder 10- og 20-dollarsedler. Med et par stykker af dem, kan du godt købe en pose marihuana,« siger Rogoff.

I Indien er privatliv og diskret hashkøb et luksusproblem i sammenligning med det kontantfattigere morads, som Modis deadline har udløst ved sin annoncering.

Konsekvensen af at ugyldiggøre de store sedler fra den ene dag til den anden har hidtil været aflyste bryllupper, fordi brudeparret ikke kunne betale kokkene; udskudt såning af afgrøder, fordi bønderne ikke har råd til korn; og tjenestefolk, der har fået forudbetalt to års løn – i 1000-rupee-sedler.

Det er ikke sikkert, at Rogoffs bog bliver en bestseller i Indien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

HHmmmmm.............det pengeløse samfund. Hvem ønsker det i grunden?
Rammer det ikke først og fremmest samfundets laveste indkomstgrupper, lidt ligesom forslaget om at indføre pengeløst returpantsystem.

Hvornår bliver ANONYME HÆVEKORT GJORT ULOVLIGE - så vi kan komme til, at beskatte formuer gemt i skattely?
Prøv det først og lad os så se lidt god vilje, tak.

Anne Eriksen, Henrik Hansen, Sup Aya Laya og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej det er ikke meget lettere at afskaffe kontanter i Danmark,
Kontanterne repræsenterer den sidste rest privatliv borgerne har overfor en overvågningsnidkær statslig administration.

Lasse Skou Andersen, Anders Graae, Henrik Munk Molke Rediin, Sup Aya Laya, Egon Stich, Mette Poulsen, kjeld jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Mangel på kontanter er ikke noget problem. Venstrefolkene herovre anvender gavekort som betaling.

Flemming S. Andersen

Man bytter da bare ydelser eller varer.

Lise Lotte Rahbek

Jep, Flemming.
Men der vil gå noget tid med at finde frem til bytteværdi og en ny symbolvaluta, så vi ikke behøver fragte husgeråd og maskiner eller arbejdssjak over større afstande.

Flemming S. Andersen

Lise Lotte Rahbek

Jeg har kæmpestor tiltro til menneskets overlevelsesevne, den er enorm.
Måske er den så stor at mennesker overlever de tåbelige indgreb i et fornuftigt liv, som deres politikere påtvinger dem.

Handel ved at bytte varer har mennesket praktiseret i årtusinder.
Bytteværdien regulerer sig selv hele tiden efter behov og internettets udbredelse gør afstande til få sekunder.

Politikerne fatte det ikke, men de kan aldrig tøjle folket.

Vredens druer.

Det pengeløse samfund med registrering af pengestrømmene vil, på grund af beskskatning af sort arbejde og forhindring af hvidvask og korruption give så stor en trickel down- nedsivningseffekt i samfundet, at hver eneste lavtlønnede kan få udleberet en gratis smartphone med mobipay. Det kan kun gå for langsomt med den beslutning.

Bitcoin.

Klaus Lundahl Engelholt, Henrik Hansen, Jens Kofoed og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

det er lodret forkert,det er faktisk blevet lettere,idag kan man flytte pengene hurtigt,det er kun fantasien bestemmer,især med mobil-pay

Tror det vare lidt med det kontantløse samfund her i landet. Det bliver praktisk umuligt for Venstres medlemmer, at modtage kuverter af interesse, for at møde op og blive talt som medlem. :)

At have kontanter er også en del af at være fri.
Fri for "tekniske vanskeligheder" den dag banken vipper på konkurs.
Fri for overgravede ledninger/væltede master.
Fri for mistænkeliggørelse fordi man har overført 1.000 k.r, til sammenskud om en bryllups gave.
Fri for at blive brugt i statistikker når magthaver vil udstille sex kunder.
Fri for at have sit forbrug udstillet for diverse medarbejdere i administrations stillinger.
Fri til at købe sig lidt selvværd ved at stikke en tier til en tigger.

Lasse Skou Andersen, Henrik Hansen, Sup Aya Laya, Egon Stich, Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Forøvrigt kan jeg godt lide tanken om det pengeløse samfund. Men efter min mening er det langt fra hvad der snakkes om når der snakkes pengeløs samfund her.
Her snakkes der om kontantløs og det er noget helt andet.

Jeg kommer altid til at tænke på disse ord fra Johannes Åbenbaringen når talen kommer på denne udgave af "pengeløs samfund".

16 Og det får alle, både små og store, både rige og fattige, både frie og Trælle, til at sætte sig et Mærke på deres højre Hånd eller på deres Pande,
17 for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som har Mærket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal.

Dem, det går mest ud over, er sansynligvis børn, der må undvære "tyveren" til en is, som bedstefar plejer at give, eller lidt i pungen til at have med på lejrskole. nå ja, jeg bliver heller ikke klippet mere, min frisør tager kun kontanter. Gad vide om hun vil tage et gavekort fra Sportsmaster, det ved jeg nemlig ikke, hvad jeg ellers skal bruge til.

David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Ib Christensen. Den lille mands kontanter, er pengemagtens chance for forbrydelse mod fællesskabet. I statsskattekontrollerede lande er småforretninger med opskruede omsætninger én af mange måder at vaske penge hvide på.

Det er klart at det kontantløse samfund umiddelbart vil strider mod kapitalismens måde at fungere på, men teknologien arbejder for registrering og overvågning, så enden bliver nok, at informationsselskaberne indsamler alle oplysningerne, så hvorfor skal vores egen Stat ikke kigge med. Jeg har ikke en specielt interessant økonomi, og det tror jeg gælder alle os de 6,5 milliarder fattigste.

Og med hensyn til bedstefars is, så er det sådan, at i dag har alle de riges skolebørn et særligt smartwatch, der tillader overvågning og mobipay.

Mens Danmark sover den frelste liberalismes tornerosesøvn, rykker alle de mindre liberalt indstillede lande hen mod den overvågning. der skal indkredse og forhindre korruption og sort økonomi.

Man betaler med Bitcoins. Anonymt, eletronisk, ikke sporbart. Kontanter kan afskaffes, anonyme penge kan ikke. Og så er det ikke engang ulovligt at betale med Bitcoins. En bilforhandler blev dømt for at have modtaget over 75.000 kr i kontanter for en bil. Havde han modtaget samme beløb i Bitcons var der intet sket.