Læsetid: 6 min.

’Ingen i Storbritannien taler om det vigtigste’

Den britiske debat om Artikel 50-forhandlingerne om udmeldelse af EU er misforstået og præget af ønsketænkning, mener den tidligere britiske diplomat Lord Kerr. Han bør om nogen vide det – for det er ham, der har skrevet den
»Det er ret underholdende at se, hvordan processen, der var designet til at berolige parterne, nu får folk til at sige: ’Hjælp, vi er under tidspres’,« siger Lord Kerr om debatten om Artikel 50-forhandlingerne om udmeldelse af EU.

»Det er ret underholdende at se, hvordan processen, der var designet til at berolige parterne, nu får folk til at sige: ’Hjælp, vi er under tidspres’,« siger Lord Kerr om debatten om Artikel 50-forhandlingerne om udmeldelse af EU.

Kate Green

22. december 2016

LONDON – I Bruxelles lyder det advarende fra EU-chefforhandler Michel Barnier, at »den faktiske forhandlingsperiode« for Brexit »vil være kortere end to år«.

I London taler finansminister Philip Hammond om behovet for »en længere periode til at håndtere tilpasningerne« mellem fuldt britisk EU-medlemskab og fremtiden uden for EU.

I The Cinnamon Club – en indisk restaurant tæt på Westminster-parlamentet i London – ryster den tidligere britiske topdiplomat Lord Kerr på hovedet af dem begge to.

»Ideen med tidsgrænsen på to år – som nu anses for at arbejde imod briterne – var at forsikre et land, der ønsker at forlade samarbejdet om, at det kan forlade EU med en aftale, hvis det ønsker én,« forklarer han.

»Det er ret underholdende at se, hvordan processen, der var designet til at berolige parterne, nu får folk til at sige: ’Hjælp, vi er under tidspres’,« tilføjer Kerr, der i dag sidder i det britiske Overhus som uafhængig, i et interview med en lille gruppe internationale journalister.

Storbritanniens premierminister Theresa May sagde i weekenden, at briterne »ikke forlader EU blot for at opgive kontrollen over immigration igen, og vi forlader ikke blot for at returnere til EU-domstolens jurisdiktion«, hvilket omgående fik pundet til at falde yderligere
Læs også

Der er blevet sagt meget om den såkaldte ’Artikel 50’ i de seneste måneder. Men hvis nogen kan udtale sig om fortolkningen af udmeldelsesartiklen, må det være Lord Kerr, for det var ham, der skrev Artikel 50 en aften i 2002 i sin datters lille køkken i Bruxelles. Det gjorde han i sin daværende funktion som generalsekretær for Det Europæiske Konvent, der førte til Lissabon-traktaten.

»Min kone legede med vores barnebarn, og jeg legede med min traktat,« mindes Lord Kerr, der mener, at både London og Bruxelles fundamentalt har misforstået artiklens indhold, når de opfatter det, som om alt skal være forhandlet på plads inden for to år.

I stedet – påpeger han – står der i artiklen, at parterne skal forhandle en rammeaftale på plads for deres fremtidige samarbejde inden for de to år.

»Den siger, at det på ingen måde kan lade sig gøre at forhandle en handelsaftale eller et associeret medlemskab på plads på to år, men at parterne bør tænke over, hvad deres fremtidige forhold skal være.«

»Når de britiske universiteter for eksempel siger, at de fortsat gerne vil være medlem af Erasmus og deltage i forskningssamarbejdet, så bør parterne kunne blive enige om en rammeaftale, der kan gøre dét muligt i fremtiden. Det vil sandsynligvis være en række principper om koordineringen af sikkerheds- og udenrigspolitikken – f.eks. at briterne får lov at sidde i værelset ved siden af modsat andre allierede – og hvordan Storbritannien skal relatere til EU’s indre marked, toldunion, energi- og miljøpolitik. Dette er den vigtigste forhandling, og ingen i Storbritannien taler om det,« beklager den 74-årige eks-diplomat.

Han mener til gengæld ikke, at selve udmeldelsesforhandlingerne behøver at tage længere end de to år.

»To år er rigeligt med tid til skilsmissen. Jeg tror ikke, at den vil være noget særligt. Den vil blive grim, alle vil tabe, men det vil være en kort forhandling. Hvad der er vigtigt er, at den tager hensyn til det, man er blevet enige om i rammeaftalen,« siger han.

Det skal være ordentligt

Da John Olav Kerr – født i Skotland og i dag en af den skotske førsteminister Nicola Sturgeons Brexit-rådgivere – blev bedt om at påtage sig rollen som formand for Det Europæiske Konvent forsøgte han først at undslå sig, indrømmer han. Efter 37 år i diplomatiets tjeneste, hvor han bl.a. havde været Storbritanniens ambassadør i EU og i Washington, havde han set frem til pensionisttilværelsen.

»Men når man bliver bedt om sådan noget, så gør man det,« forklarer han.

Han havde imidlertid aldrig drømt om, at udmeldelsesproceduren, der var ny i EU-sammenhæng, en dag ville blive aktiveret af hans eget land.

Skotlands førsteminister kræver at blive hørt i ankesagen om aktivering af Artikel 50-processen i forbindelse med Brexit
Læs også

»Vi mente, at det ville være ordentligt at have en procedure. De fleste tænkte, at man kunne komme i en situation, hvor der skete et kup i et medlemsland – dengang var det Jörg Haider i Østrig, vi havde i tankerne – og at vi blev nødt til at suspendere et medlemsland for ikke at leve op til de europæiske værdier. Man kunne så forestille sig, at dette land kunne blive fornærmet over at miste sin stemmeret og derfor ville ønske at melde sig ud,« forklarer Lord Kerr med henvisning til den kontroversielle leder af det højrenationalistiske Østrigske Frihedsparti, der i 1999 overraskende vandt parlamentsvalget i Østrig og i 2000 indgik i landets regerende koalition.

Som konsekvens indførte flere europæiske lande – men ikke EU – diplomatiske sanktioner imod Østrig.

»Det var sådan, jeg forestillede mig, at artiklen kunne blive brugt. Det faldt mig aldrig ind, at et af konventets medlemslande ville gøre det, som Storbritannien nu har besluttet sig for at gøre,« tilføjer Kerr.

Fortrydelse mulig

Det er imidlertid dér, landet ligger i dag, og måske af den grund er den tidligere usynlige diplomat i de seneste måneder blevet synlig i den britiske debat.

Denne morgen takker han nej til morgenmad, fordi han hellere vil tale.

»Et spørgsmål omkring Artikel 50 handler om, hvorvidt man kan trække aktiveringen af den tilbage. Det ved jeg, at man kan,« siger Kerr, der mener, at efteråret 2018 vil være det »kritiske tidspunkt«.

»Hvis det på det tidspunkt står klart, at industrien, universiteterne osv. ikke både kan blæse og have mel i munden, hvis inflationen er gået op, kan debatten i parlamentet være helt anderledes end i dag,« siger han.

»Jeg kan forestille mig et tidspunkt, hvor vi kunne ønske at tilbagekalde Artikel 50, hvis vi står over for valget: Det er denne aftale eller ingen aftale.«

I øjeblikket er der imidlertid ingen tegn på fortrydelse i den britiske offentlighed, hvor diskussionen i højere grad handler om, hvilken aftale den britiske regering vil gå efter.

Kerr er tydeligvis bekymret over den måde, premierminister Theresa May og hendes regering indtil videre har håndteret Brexit-forberedelserne på.

21/11/2016. London, United Kingdom.Prime Minister,Theresa May, delivers the keynote address at the CBI conference discussing the impact on UK business in a post-Brexit world.(Mark Thomas / i-Images / Polaris)
Læs også

»Jeg mener, at fru May bør forklare, hvad hun mener, når hun siger, at Storbritannien forlader EU, men ikke Europa. Som tidligere indenrigsminister vil hun vide, hvor vigtig det indenrigspolitiske antiterror- og politisamarbejde er, og jeg tror, det samme er tilfældet i forhold til udenrigspolitikken. Jeg vil gerne se hende fremlægge en række principper i forhold til udenrigspolitikken, sikkerhed, energi osv.,« siger han.

Indtil videre er den slags detaljer dog ikke blevet afsløret. Tværtimod har Theresa May i sin tale på den konservative partikonference i september udtalt, at kontrol med migration er en rød linje, samt at Storbritannien efter Brexit ikke vil acceptere at være underlagt EU-Domstolen (ECJ). Det har ifølge Kerr ikke kun skabt et giftig forhandlingsklima; det gør også en aftale så godt som umulig.

»Ikke at acceptere at være underlagt EU-Domstolen er en absolut dræber (i forhold til en aftale, red.), for EU er en juridisk struktur. Vi har endnu ikke testet, om noget kan gøres i forhold til immigration, og det vil heller ikke ske, før vi ændrer tone i forhold til ECJ. Det spørgsmål er sort-hvidt. Immigration er i gråtoner. Måske er der en bevægelse på det punkt,« vurderer han.

Han er enig med kritikere af den britiske regering i, at den ikke vil få lov til at »håndplukke de gode ting ved EU-samarbejdet«.

Han mener også, at Brexit-tilhængernes påstand om, at Storbritannien selvfølgelig vil få adgang til det indre marked, fordi toldfri handel også er i de europæiske virksomhedernes interesse, er ønsketænkning.

»Hvad gør dem så sikre på, at en fornuftig økonomiske tilgang ikke vil blive underkendt af politik? Det er trods alt præcis, hvad der skete her,« påpeger Lord Kerr, som mener, at en berømt avisoverskrift meget godt beskriver den britiske tilgang til forhandlingerne.

»’Tåge i kanalen – kontinentet afskåret’. Det er den måde, vi briter tænker på.«

Værst er dog – mener den garvede forhandler – den kaotiske og uprofessionelle forberedelse op til forhandlingerne.

»Jeg plejede altid at sige, at man bør bruge måneder på at studere opponenten – ikke kun på egen forberedelse. Men det ser det ikke ud til, at vi gør. Det ser ud til, at vi mener, det er nok, at vi selv bliver enige.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glenn Lynge Andersen

Diplomaten har ret i, at det i den britiske debat lyder som om, der ikke er nogen forhandlingsparter i EU, men at forhandlingerne blot er et internt spørgsmål om, hvad briterne vil have. Ingen spørger f.eks. om, hvorfor det ville være i EUs interesse at begrænse EU-borgeres adgang til det britiske arbejdsmarked, og hvad europæerne skal have til gengæld for en begrænsning.

Claus E. Petersen

@Glenn Lynge Andersen

" Ingen spørger f.eks. om, hvorfor det ville være i EUs interesse at begrænse EU-borgeres adgang til det britiske arbejdsmarked"

Der er såmænd heller ingen der spørger om hvorfor det ville være i Danmarks interesse at begrænse EU-borgeres adgang til det danske arbejdsmarked, så det kan vel komme ud på eet.

Michael Kongstad Nielsen

Diplomaten tyder på at være endnu en skuffet remain tilhænger, der stadig går og håber på, at artikel 50 aktiveringen fortrydes og trækkes tilbage. Men det er der absolut intet der tyder på, jf. alle udtalelser fra Theresa May. Briterne vil gerne forberede sig på en artikel 50 aktivering, og det tager tid. Det er ikke underligt, at de vil ud af Domstolens skygge. Man kan ikke være trådt ud af EU, og så alligevel være underlagt EU-Domstolen

@ Glenn Lynge Andersen,

Måske har jeg misforstået dig. Men - hele humlen i dette handler ikke om at EU-landene vil begrænse EU-borgeres adgang til det britiske arbejdsmarked. Det handler udelukkende om, at visse borgere i Storbritannien vil begrænse den europæiske arbejdskrafts adgang til det britiske arbejdsmarked.

Derfor er den "norske frihandelsløsning" ikke tilfredsstillende for disse engelske borgere. Og for EU-landene er det, helt logisk, absolut ikke tilfredsstillende, hvis man har et frit marked for varer og kapital men ikke for tjenester med Storbritannien.

Dette - at lade Storbritannien lukrere på særfordele, som andre EU-lande skal "finansiere" men ikke selv har i Storbritannien, vil da være helt utilfredsstillende.

Det vil jo næsten svare til, at et tænkt land ikke vil være lade Europols regler gælde hos dem. Men trods dette forlanger at få alle fordelene ved Europol, som Europols medlemslande på denne måde afgiver til fællesskabet.
Kan du forestille dig, at dette vil føre til noget positivt?

Karsten Aaen, Dana Hansen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"»Jeg plejede altid at sige, at man bør bruge måneder på at studere opponenten – ikke kun på egen forberedelse. Men det ser det ikke ud til, at vi gør. Det ser ud til, at vi mener, det er nok, at vi selv bliver enige.«"

Foreløbig ser det ud til, Storbritanniens parlament har svært nok ved at blive enige, og det er uklart, hvem "opponenten" er. En grundlæggende udfordring er, at resultatet af den britiske folkeafstemning var uventet, så ingen havde gjort sig klart, hvad det indebar. Det blev kun mere kaotisk af, at de, der arbejdede for britisk udmeldelse af EU, smed håndklædet i ringen, da de havde vundet folkeafstemningen. Mig bekendt var Theresa May tilhænger af EU, men blev udpeget til at lede en proces, hun ikke ønskede.

"Han mener også, at Brexit-tilhængernes påstand om, at Storbritannien selvfølgelig vil få adgang til det indre marked, fordi toldfri handel også er i de europæiske virksomhedernes interesse, er ønsketænkning."

Det er lidt ligegyldigt, hvis det ikke er i Storbritanniens interesse. Som nævnt flere gange før, har Storbritannien underskud på handelsbalancen i forhold til resten af Europa.

@ Claus E. Petersen: Der er heller ingen, der spørger, hvordan dansk økonomi påvirkes, hvis Storbritannien forlader EUs indre marked, endsige ikke længere vil støtte vindmølleparker med udenlandske ejere.

Den norske løsning ser jeg som at stortinget har handlet imod den norske folkeafstemning om EF i 1994. Et bedrag af historiske dimentioner.
Jeg er imod EU fordi konstruktionen ikke fungerer. Punktum.
Jeg håber, at EU og UK indser, at det er i fælles interesse at få en handelsaftale. Jeg håber og tror at UK ikke falder til patten og laver en "norsk" aftale.

PS
@Gert Romme. "visse borgere i Storbritannien" . Kom nu videre. Flertallet har stemt. Din kommentar er med til at skabe strid. Naturligvis er alle ikke enige. Husk konsekvensen af Maastricht 1992 i Danmark ("Holger og konen siger nej til unionen") 50.7/49.3 blev endnu en afstemning i 1993 med 56.7/43.3 for de fire undtagelser. Interessant kom der ikke en tredie afstemning, nej trærtimod, der har været afstemning for at udhule forbeholdene. At f eks Danmark er udenfor euro'er er supergodt for Danmark. Europol er det vigtigt? Hvorfor ikke arbejde sammen indenfor Interpol? Se muligheder ikke begrænsninger.

Flemming S. Andersen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Michael Friis:

"Jeg håber, at EU og UK indser, at det er i fælles interesse at få en handelsaftale. "

Det er det jo stadig ikke. Hvorfor er det så svært at acceptere, at Storbritannien har UNDERSKUD på samhandlen med de øvrige EU-lande? Det er i EUs interesse, at EUs medlemslande fortsat kan sælge sine varer og ydelser til Storbritannien. Det er IKKE i Storbritanniens interesse, at britiske virksomheder taber markedsandele til import fra andre EU-lande.
Da det langt fra er første gang, jeg har skrevet dette, må jeg bare konstatere, at det åbenbart er meget svært at forstå endsige acceptere.

Som også nævnt i andre debatter, er det IKKE i Storbritanniens interesse, at et dansk rederi sidder tungt på færgedriften over den engelske kanal og endda har vundet en sag hos Europa-Kommissionen om netop det. Det er heller IKKE i Storbritanniens interesse, når britisk statstilskud til vindmølleparker går til danske Dong, som den danske stat fortsat har aktiemajoriteten i. Det er heller IKKE i Storbritanniens interesse, at britiske bryggerier taber markedsandele på sit hjemmemarked til danske Carlsberg, eller den britiske befolkning i høj grad køber danske landbrugsprodukter som smør og bacon. Alligevel tages tydeligvis bare for givet, at det fortsætter, når Storbritannien har forladt EU. Faktisk tyder meget på, Danmark har lukket sig om sig selv i en grad, hvor resten af verden skrives ind i et dansk folkeeventyr.

Glenn Lynge Andersen

@ Gert Romme Du har misforstået mig, så vi er nok ikke så uenige:
Essensen er, at hvis Storbritannien ønsker at EU skal gå med til at EU-borgeres adgang til det britiske arbejdsmarked skal begrænses, må Storbritannien begribeligvis overbevise EU om, at en sådan begrænsning er i EUs og ikke blot i Storbritanniens interesse. Ellers kan jeg ikke se hvorfor EU skulle gå med til en sådan begrænsning af sine egne borgeres muligheder, blot for at behage de vælgere i Storbritannien der ikke kan lide EU.

Alle taler om, at det nok er hvad de der har stemt LEAVE kræver, men ingen taler om, at de ikke kan få det bare fordi de kræver det, men skal blive ENIGE med EU om en sådan ordning. Hvad kan Storbritannien tilbyde til gengæld for begrænsning af EU-borgeres adgang til det britiske arbejdsmarked, som er en del af EUs indre marked som briterne siger de gerne vil forblive i?

Det der slår mig mest ved debatten i Storbritannien er, at mange endnu ikke har forstået, at briterne er i en særdeles svag forhandlingsposition, og at det derfor gælder om at overbevise resten af EU om, at det også er i EUs interesse at imødekomme landet. Mange kommentatorer skriver som om at blot Storbritannien kan blive eng med sig selv om hvad man vil kræve, så får man det.

Børge,

det er allerdeles ikke i den britiske stats interesse at City, 12% af landets skatteindtægter, taber retten til at sælge finansydelser til EU.

Børsen i FFT/M er ved at overtage LSE. Så mon ikke denne bliver reduceret og flyttet når det kommer til stykket.

Brexit var en uventet begivehed.
Valget af Trump var en uventet begivenhed ( som vil føre til flere uventede politiske/økonomiske begivenheder)..
Kina har vist en noget dårligere økonomi , end de bryder sig om at indrømme.
USA har en gevaldig udlandsgæld.
Putin udvikler en stadig mere agressiv politik i stort set alle retninger samtidig med, at Rusland er økonomisk stadigt dårligere kørende.
Balladen i mellemøsten vil kunne udvikle sig yderligere.
O s v

Om bare 2 år vil verden kunne se helt anderledes ud, end vi idag kan forestille os - så en annullering af Brexit er måske en af morgendagens "mulige umuligheder".

Det er klogt at tænke flere år frem og være forberedt på "uventet bølgegang" og behovet for akutte kovendinger.

Troels Brøgger

Jeg ser kun en lang jeremiade fra EU tilhængere der ikke kan holde ud at folkeafstemningen ikke gik i deres retning.
Og så den der med at det ikke er et rigtigt flertal som man nogen gange hører!!
Havde det været de samme tal i remains favør havde det heddet sig at det var en markant sejr og nu var al tvivl bortvejret. JAMMERLIGT

Flemming S. Andersen, Michael Friis og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Troels,

du burde læse på på hvad Nigel Farage, dengang formanden for UKIP og en af de højestråbende stemmer for Brexit sagde. At hvis det blev et 'remain' med meget lille margen, som f.eks. 52 til 48, så ville han ikke anerkende resultatet og forlange en ny afstemning.

Men lad ops nu se om denne rådgivende, vejledende, ikke lovligt bindende folkebespørgelse udløser art. 50 overhovedet. Indtil nu har de skubbet datoen flere gange. Og det har udløst en forfatningskrise i London, om det er regeringen på dronningens vegne (royal prerogative) eller parlamentet (sovereignty of parliament) der skal udløse art. 50. Supreme Court er ved at overveje tingene.

Troels Brøgger

Thomas,
Det har jeg ikke set, men det er da lige forkert hvem der end siger det. Når man har bestemt sig til en folkeafstemning må man respektere resultatet.

Troels,

da dette var en rådgivende, vejledende, ikke lovligt bindende folkebespørgelse, så er parlamentet ikke bundet til noget som helst. Derfor også PM Mays forsøg på at trække den udenom parlamentet.