Læsetid: 4 min.

Ikke katastrofalt for Europa, men heller ikke ligegyldigt

Mens Europas populister jublede efter det italienske nej til forfatningsændringer, afviste de europæiske politikere, at afstemningen havde noget som helst med EU at gøre. Ikke helt korrekt, mener iagttagere. Omvendt vil resultatet næppe føre til EU’s undergang
Efter italienerne sagde nej til forfatningsændringer, meddelte ministerpræsident Matteo Renzi, at han træder tilbage fra sin post. Her ses han ved pressemødet mandag, hvor han præsenterede nyheden. Til højre står hans kone Agnese Landini og lytter.

Efter italienerne sagde nej til forfatningsændringer, meddelte ministerpræsident Matteo Renzi, at han træder tilbage fra sin post. Her ses han ved pressemødet mandag, hvor han præsenterede nyheden. Til højre står hans kone Agnese Landini og lytter.

Gregorio Borgia

6. december 2016

For Marine Le Pen i Frankrig betød det italienske nej til forfatningsændringer i søndagens folkeafstemning, at »italienerne har slået hånden af EU og Renzi«.

For britiske UKIP’s Nigel Farage er valgresultatet det seneste tegn på, at »den europæiske union dør for øjnene af os«.

Beatrix von Storch fra det tyske Alternative Für Deutschland (AfD) tweetede kort og godt »Rexit. Bravo«, mens den italienske Fem Stjerne-bevægelses frontfigur, Beppe Grillo, selv kaldte det for »en lærestreg for alle«.

Læs også: Forspildte Italien en gylden mulighed?

I Bruxelles, hvor de europæiske finansministre mandag mødtes til eurogruppemøde, afviste de europæiske politikere omvendt, at det havde noget som helst med EU at gøre.

»Det har ingenting med det at gøre. Det er en indenrigspolitisk ændring af forfatningen i Italien, som ikke er blevet stemt igennem,« sagde Pierre Moscovici, EU’s økonomikommissær ifølge tv-stationen France 2 og tilføjede, at han er sikker på, at resultatet ikke vil føre til nogen bredere eurokrise, som økonomer som Joseph Stiglitz ellers havde spået forud for afstemningen.

»Vi har redskaberne til at modstå politiske chok af enhver slags i Europa,« tilføjede Moscovici.

Den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, var enig i, at der »bestemt ikke er nogen grund til at tale en eurokrise op«, mens den tyske kansler, Angela Merkel, ifølge The Guardian sagde, at hun var ked af, at Renzi ikke fik sine reformer igennem, men tilføjede, at »det selvfølgelig er en indenrigspolitisk italiensk beslutning, som vi må respektere«.

Ifølge flere iagttagere har imidlertid hverken populisterne eller de europæiske ledere ret.

»Det havde noget med EU at gøre,« mener Pieter Cleppe, leder af tænketanken Open Europes Bruxelles-kontor.

»Mange italienere var selvfølgelig bare ikke enige i forfatningsreformen, mens andre stemte nej, fordi de ville af med Renzi, og grunden til det hænger sammen med deltagelsen i den fælles valuta. Folk forstår, at Italiens økonomiske problemer hænger sammen med den fælles valuta,« tilføjer han.

Giovanni Grevi, seniorforsker i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, er enig.

»Nej’et var ikke et homogent nej, men en del af det var et nej til et system – eurozonen, den manglende vækst, den måde EU bliver regeret på, nedskæringspolitikken – som anses for kvælende. Så en del af det handlede om en generel bekymring i forhold til EU,« siger han, men understreger, at der også var mange, der stemte nej, fordi de ganske enkelt ikke mente, at det var den rigtige reform.

Ikke som Brexit

Selv om nej’et – ligesom Donald Trumps valgsejr i USA og Brexit inden da – vil give de populistiske partier grund til optimisme, mener ingen af iagttagerne imidlertid, at euroen eller den Europæiske Union generelt er i fare på kort sigt.

»Det vil styrke den populistiske lejr i Europa. Brexit, Trump, AfD, Fem Stjerne-bevægelsen og Le Pen er meget forskellige, men de har noget til fælles. De tiltrækker folk, der ikke er tilfredse med tingenes tilstand og som føler, at de har mistet kontrollen med deres egen skæbne,« siger Pieter Cleppe, men påpeger, at en hel del ting skal ske, før Fem Stjerne-bevægelsen er i en position, hvor den kan udskrive en folkeafstemning om Italiens euromedlemskab, som kunne ende med valutafællesskabets sammenbrud.

Bl.a. skal der først udskrives valg, og bevægelsen skal vinde dette valg.

Læs også: Renzis sats gik grueligt galt

»Selv hvis alt det skete, tror jeg, at det er usandsynligt, at folk ville stemme for at forlade euroen. De vil være for bange for at miste deres opsparinger i bankerne. Så hvis euroen går under – og det tror jeg vil ske engang i fremtiden – så vil det ikke være på grund af Italien. Så vil beslutningen blive truffet i Tyskland, fordi landet bliver træt af at betale for at hjælpe andre,« mener Cleppe.

»Konsekvenserne af et euro-opbrud vil være så store, at det er en ret fjern sandsynlighed lige nu.«

Giovanni Grevi mener også, at »meget skal ske, før man når frem til sådanne ekstreme konsekvenser«.

»I øjeblikket er nøgleordet i Italien ’stabilitet’ og fokus er på at skabe politiske forhold, så man undgår store skred på kort sigt. Fem-Stjerne-bevægelsen har forlangt nyvalg, men det ser for mig ud til, at de politiske kræfter trækker i retning af at skabe en ordning, der kan bestå indtil næste valg, så dette kan gennemføres på ordentlig vis,« siger Grevi.

Reform på vej

Markedernes reaktion synes at give iagttagerne – og til en vis grad politikerne – ret i, at valgresultatet ikke vil føre til en ny eurokrise. Godt nok faldt euroen til det laveste niveau siden marts 2015 i forhold til dollaren efter Renzis afsked sent søndag aften, men i løbet af i går stabiliserede den sig igen.

Aktierne i flere af de italienske banker fulgte samme mønster: et fald efterfulgt af stabilisering.

Ikke desto mindre mener både Cleppe og Grevi, at de europæiske politikere overdriver deres afslappede holdning til valgresultatet i Italien, og de er sikre på, at resultatet vil få dem til at arbejde endnu hårdere på en reform af EU.

»Jeg tror, vi vil se en reform. Der er muligheder for yderligere at decentralisere magten og sikre, at EU’s kompetencer i hvert fald ikke vokser. EU kunne opgive flygtningekvoterne, som allerede delvist er sket, og vi så, at det overordnede budget ikke voksede sidste gang, det blev forhandlet for første gang nogensinde,« siger Pieter Cleppe, der dog påpeger, at euroen er en anden og mere kompliceret sag.

Giovanni Grevi mener, at de europæiske politikere udmærket ved, at populismen ikke længere kan beskrives som en »yderposition«.

»Der eksisterer nu to mainstream-positioner i Europa. Der er pro-europæiske styrker, og der er anti-europæiske styrker, og det ved politikerne godt,« siger han og mener, at der er en villighed til reform.

»Men Europa er kompliceret, så selv om der er en opmærksomhed omkring behovet for ændringer, om behovet for at sætte beslutningsprocessen op i gear, og på at der må indgås kompromiser, så er det samtidig blevet sværere netop på grund af de populistiske partiers voksende styrke,« siger Grevi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu