Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kinas markedsreformer står i stampe

For knap fire årtier siden iværksatte Kina de første markedsreformer og åbnede for internationale investeringer. Nu står reformerne i stampe, og Kina kritiseres for ikke at give markedskræfterne frit spil
Udland
20. december 2016

Det kinesiske marked er som en af de snekugler af glas, hvor sneen falder, når man ryster den. Det mener professor Shaun Breslin, der forsker i Kinas politiske økonomi ved Warwick University og er rådgiver for den britiske regering.

Han bruger analogien til at forklare, hvordan forholdet er mellem stat og marked i Kina: Glasset i snekuglen udgøres af den kinesiske stat, vandet inde i kuglen er markedet. Markedet får kun den plads, som glasset – dvs.  staten – har defineret, siger Shaun Breslin og fortsætter:

»En gang imellem kommer der en stor hånd og samler snekuglen op og ryster den for at sikre, at alting bevæger sig inden i den.«

Sådan kontrollerer Kinas Kommunistiske Partis økonomien i det, den britiske professor betegner som en »statsstyret markedsøkonomi«.

Det handler om forholdet mellem staten, markedet og partiet – et kompliceret forhold, hvor modsatrettede interesser mellem lokalregeringer og centraladministrationen nogle gange spænder ben for hinanden; andre gange formår de i samspil at føre partiets politik ud i livet.

Den kinesiske etpartistat stoler ikke på, at markedet kan løse alt, og derfor bevarer staten sin kontrol med nøglesektorer, siger Shaun Breslin og peger på, at staten for eksempel regulerer prissættelsen, når markedet ikke gør det, staten ønsker.

»Markedet er kun frit, så længe det gør det, den kinesiske stat ønsker. Man kan aldrig vide, hvornår markedets frihed bliver begrænset.«

Partiet holder fast

Kinas udvikling i retning af en mere markedsstyret økonomi står i stampe, vurderer professor Kjeld Erik Brødsgaard fra Department of International Economics and Management ved Copenhagen Business School:

»Partiet har ikke implementeret de substantielle reformplaner, der blev fremlagt på partiets tredje plenarmøde i 2013. I stedet har Kina styrket partiets rolle i private virksomheder.«

Alle virksomheder og organisationer skal have en partigruppe, og partiorganisationen i store statsejede virksomheder skal desuden behandle større sager, før de kan blive taget op i bestyrelsen, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Tilsammen tyder det på, at kommunistpartiet bevarer sin indflydelse på markedet.

De 12 største kinesiske virksomheder, der figurerer på Fortunes liste over verdens største virksomheder i 2015, er alle statsejede. De største kinesiske virksomheder er ikke internationalt kendte private brands som Baidu eller Alibaba, men banker og olievirksomheder. De kontrolleres af den kinesiske stat gennem Kommissionen for Overvågning og Administration af Statsejede Aktiver (SASAC) under Kinas Statsråd, der udpeger de statsejede virksomheders direktører og træffer beslutninger om store investeringer, skriver Fortune.

Den kinesiske stats forfordeling af bestemte sektorer kommer ikke kun til udtryk via subsidier og eksportstøtte, men også via statslige indkøbsaftaler, påpeger Shaun Breslin.

Størstedelen af Kinas statsejede virksomheder er ejet af lokalregeringer under provinsniveau. Det er her de fleste offentlige indkøb foretages, og derfor spiller forholdet mellem virksomheder og lokalregeringer en væsentlig rolle i Kinas økonomi, fortæller Shaun Breslin og tilføjer, at det næsten er umuligt at beregne det samlede offentlige indkøb. Kun varer og ydelser indkøbt direkte af staten eller af lokalregeringer regnes for offentlige indkøb. Derimod bliver en lokalregerings indkøb foretaget indirekte igennem en virksomhed ikke regnet med i det samlede regnskab over offentlige indkøb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her