Analyse
Læsetid: 5 min.

Krigsforbrydelser betaler sig

Vesten har set til, mens den syriske præsident Assad og Rusland har begået overlagte drab på civile, holdt byer under udsultende belejring og udført målrettede angreb på hospitaler. Vi greb aldrig ind, og nu har Assads styrker vundet slaget om Aleppo
Vesten har set til, mens den syriske præsident Assad og Rusland har begået overlagte drab på civile, holdt byer under udsultende belejring og udført målrettede angreb på hospitaler. Vi greb aldrig ind, og nu har Assads styrker vundet slaget om Aleppo

Jawad al Rifai

Udland
14. december 2016

Slaget om Aleppo er slut med de syriske regimestyrkers erobring af det siden juli belejrede nabolag i den østlige bydel. Og sejren er af stor symbolsk betydning.

Den både udstiller Vestens prioritering af krigen mod Islamisk Stat over moralsk motiveret indgriben mod de notoriske krigsforbrydelser, som den globale offentlighed har været vidne til ved aftenkaffen, og demonstrerer oppositionens afmagt. Hvad sejren imidlertid ikke tilvejebringer, er en afslutning på borgerkrigen.

Den russiske tv-kanal Russia Today bragte i går optagelser af jublende menneskemængder, der viftede regimets syriske flag med de to grønne stjerner. Kameraet fulgte også russiske militære enheder med minesøgere, der gennemsøgte huse i den østlige bydel for formodede lureminer.

Flere af de vestlige medier bragte i går ubekræftede forlydender om summariske henrettelser af drenge og mænd i alderen fra 15 til 50, der var undsluppet til den regimekontrollerede vestlige bydel.

Indtil søndag var de sidste kvarterer i Aleppos østlige bydel kontrolleret af ca. 8.000 militante, primært fra den vestligt anerkendte oppositionsstyrke, FSA, Den Frie Syriske Hær.

Men også af jihadister fra Jabhar al-Fateh, jihadmilitsen, hvis forbindelse med al-Qaeda ’legitimerede’ de seneste måneders bomberegn fra syriske og russiske kampfly, fulgt op af infanteri og panserstyrker, der knækkede oprørernes modstand og kampmoral.

Russiske medier viste i går billeder af jublende folk i Aleppo, mens de vestlige bragte historier om nedskydning af civile og flygtende børn og voksne.

Russiske medier viste i går billeder af jublende folk i Aleppo, mens de vestlige bragte historier om nedskydning af civile og flygtende børn og voksne.

Hassan Ammar

’Bekymrende’ massakrer

Det østlige Aleppo er nu under kontrol af præsident Bashar al-Assad. Men lederen af bydelens lokale oprørsgruppe, Haji Hassan, siger til tv-kanalen Al Jazeera, at »Aleppo ikke er faldet, men invaderet«. Hvad han mener er selvfølgelig, at borgerkrigen fortsætter – oprørsstyrker har stadig kontrol over dele af Idlib-provinsen og hele området, der grænser op til den tyrkiske grænse.

Der er stadig lang vej til en fredsløsning, og den synes ikke nærliggende, selv om oppositionen på det hasteindkaldte katastrofemøde i Paris i weekenden angiveligt erklærede sig rede til at forhandle med Bashar al-Assad, hvilket den hidtil har afvist. Ingen forventer, at Syrien stabiliseres, før de stridende parter finder en løsning ved forhandlingsbordet.

Ikke desto mindre er Aleppos fald en regimesejr af enorm symbolsk betydning. Den eksponerer ikke kun et militært, men også et politisk nederlag for oprørerne.

Og for deres allierede i Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet. For Vesten – forstået som USA og EU – er de brutale og regelmæssige massakrer på civile, der i Aleppo har stået på siden juli, en moralsk omkostning, som man har været villig til at bære politisk. Massakrerne er løbende blevet kommenteret som ’bekymrende’.

En forklaring er, at den syriske borgerkrig er flere krige filtret ind i et kaos af 1.600 forskellige oprørsgrupper, som de færreste har et klart overblik over. Ikke desto mindre har regimet profiteret af en veldefineret og konsekvent økonomisk og militær bistand fra en fasttømret allianceblok – bestående af Rusland, Iran, irakiske ’frivillige’ og den libanesiske milits, Hizbollah.

Krigsforbrydelser i Syrien

Flere grupper som CIJA, Commission for International Justice and Accountability, har samlet dokumentation for påståede krigsforbrydelser i Syrien og smuglet mere end 600.000 dokumenter ud af landet.

Den amerikanske ambassadør for krigsforbryderspørgsmål, Stephen Rapp, har til The New Yorker sagt, at CIJA’s dokumenation »er meget bedre, end jeg nogensinde har set før og retsbehandletpå dette område«.

Han har arbejdet på krigsforbrydersager i Rwanda og Sierra Leone.

Bevismaterialet skal dog for en domstol, før man endeligt kan konstatere, om der er tale om krigsforbrydelser.

Kilde: IRIN

USA kom ikke

Oprøret mod Bashar al-Assads diktaturstat begyndte som en revolte i 2011 med fredelige demonstrationer alene vendt mod regimets sikkerhedstjenester. På få måneder eskalerede det med regimets hårdhændede undertrykkelse til en borgerkrig.

Oprørerne var fra begyndelsen svækket af intern uenighed og rivaliseren mellem den vestligt-tyrkisk støttede ’officielle’ eksil-opposition i Istanbul og kampgrupperne inde i Syrien, der sloges i et håb om, at Vesten – specifikt USA – ville komme dem til hjælp.

Det skete ikke – præsident Barack Obama holdt en armslængde til oprøret med den konsekvens, at oprørerne henvendte sig til dem, der ville hjælpe, nemlig Tyrkiet og Saudi-Arabien.

Tyrkiet leverede logistik i form af den såkaldte ’jihad-motorvej’ for islamistiske ekstremister, der ville slås mod al-Assad. Saudierne – og i et vist omfang Qatar og Kuwait – leverede våben, dollar og en ekstrem salafistisk ideologi, der hen ad vejen blev til en ny front i borgerkrigen, nemlig kampen mod Islamisk Stat.

Hvad der begyndte som en revolte for syrisk demokrati, blev ret hurtigt til en sekterisk borgerkrig mellem sunniekstremister og shiitiske trosretninger – med de kristne på sidelinjen, men med generel sympati for regimet.

Og fra 2014 med USA som aktiv deltager – ikke med støtte til oprøret mod al-Assad, men med militær mobilisering mod Islamisk Stat og den al Qaeda-relaterede Nusra-front. Det har blandt meget andet medført, at afgørende aktører i krigshandlingerne har været udelukket fra fredsforhandlinger, der tre gange er kuldsejlet – også som følge af en stædig oppositions krav om al-Assads afgang.

Putins hjælp

Hvad der endvidere blev afgørende i revoltens første fase, var Obamas afvisning af at etablere et flyforbud over Syrien, som det skete i Libyen i 2011, i Kosovo i 1998 og i Irak i 1991, og som der – i hvert fald med lodder og trisser – er international lovhjemmel til, når et regime bomber sit eget folk.

USA insisterede på, at hvis et flyforbud skulle etableres, krævede det godkendelse i FN’s Sikkerhedsråd. Hvilket ikke lod sig gøre som følge af et konsekvent russisk veto, begrundet i Vladimir Putins misnøje med, hvad han betegnede som ’bedraget’ med flyforbudet i Libyen, der reelt blev et værktøj til regimeskifte, og som russerne havde stemt for.

Så sent som i oktober blokerede Rusland, i øvrigt for femte gang, et vestligt forslag i Sikkerhedsrådet om et flyforbud over Aleppo.

Trods gentagne mundtlige erklæringer om, at Bashar al-Assad var illegitim, og løfter om, at USA ville gribe ind, hvis regimet anvendte kemiske våben, bakkede præsident Obama ud, da det faktisk skete (om det var regimets sarinbomber der dræbte civile i Damaksus-forstaden Gouta, strides eksperter stadig om, men det blev i hvert fald konklusionen).

USA indgik på russisk initiativ en aftale med al-Assad om, at han skulle aflevere sine kemiske våben. Dermed fik al-Assad de facto frie hænder til at nedkæmpe oprøret uden risiko for vestlig indgriben.

Det havde han dog svært ved – trods bombardementerne af oprørskontrollerede byer og landsbyer, hvor kampflyene bevidst ramte hospitaler, markeder, bagerier, skoler og anden social infrastruktur.

Oprørerne var blevet bedre bevæbnet – bl.a. gennemførte CIA fra 2013 undercover-operationer med leverancer af effektive antitankvåben.

Men af en også begrundet frygt for, at de avancerede våben havnede i jihadisternes hænder, var leverancerne begrænsede og langt fra store nok til, at oprørerne kunne fremtvinge en afgørelse.

Og et nyt vendepunkt indtraf så med Ruslands beslutning om at intervenere på regimets side i september sidste år, hvilket vendte krigslykken i afgørende grad i al-Assads favør. Og som satte det seneste flueben på al-Assads landkort i det østlige Aleppo. 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Bækgaard

så længe vi har politikere og befolkninger som tror at krig kan føres uden tab af civile så længe vil vi se til.
Nu har russerne ikke samme hensyn at video opposition og befolkning, så der er det lettere at engagere sig i krigshandlinger.
I vesten bruger vi nogen gange for meget tid på politiske diskussioner fremfor at se hvad der reelt sker mod civilbefolkningerne.
Husk dog også på at med handling følger fejl, og hvis ikke man tør fejle så skal man lade være med at handle.

Hvad er det lige Lasse Ellegaard synes, at vesten (i første række USA) burde have gjort?

Hvis (HVIS!) USA og andre vestlige lande i 2011 var gået ind med landstyrker - initialt måske 25.000, og senere bakket op af langt flere og med effektiv og omfattende luftstøtte - kunne man have sikret en anden situation. Og muligvis have undgået slagtehuset.

Men hvor mange ville have været rede til at bakke en sådan indsats op? Der ville have været demonstrationer foran samtlige amerikanske ambassader verden over - ingen tvivl om det.

Anders Barfod, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, Torben Lindegaard og Niels Lauritsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er ikke verdensopinionen protester man skal følge men oprørerne og deres ledere, de er dem man lytter til. Man skal holde op med at se på oprørerne som børn. I Libyen var også leder af oprøre der indgik en aftale med vestmagter, på trods af modstand fra mange sider, jeg husker den Tunesiske president, som selv var i Revolutionen, han var imod vestlig indblandig. de libyske opøres leder har begået den fejl, de ikke har styret krigen, og efterlod den til vestmagtere. mange af dem , især den franske var under Sarkosy ikke velmenet og har åbnet for alle våben arsenaler således at alle fik våben i hånden. det ser man nu resultatet hvordan disse våben cirkulerer i landet. Nogle tjener på det.

Thomas Bindesbøll

Efter lige i aften at have set FN's Sikkerhedsråds debat om de humanitære rædsler i Syrien / Aleppo, inklusive den mildt sagt frastødende russiske FN-ambassadør Churkin, ja, så sidder man desvære tilbage med et "sic"(!) ift til også denne glimrende artikels budskab (tak til garvede og empatiske Lasse Ellegaard): at "krigsforbrydelser betaler sig"...

Ak ja det gør de jo --- "quod demonstrandum est" - hvilket er demonstreret (og illustreret)... suk, vol xxxx

Forslag: Afskaf dog den dybt forældede veto-"ret" for kun 5 *gamle stormagter* i FN -- og indfør omsider et nyt og langt mere repræsenativt demokratisk procesform, ift. til samtlige nuværende 190+ medlemslande.

Sidstnævmte flertal(!) vedtog forleden et krav om våbenhvile og evakuering af vivile i øst-Aleppo.
Men endnu engang blokeret af både Rusland og Kina - i det "eksklusive" Sikkerhedsråd...

Men & tilbage: Alt dette er jo sket før, og uden større påtale (slet ikke fra FN!) , og både 1994-95 og siden 1999-2000, efter blot et par måneder med et kun et "par Fy!"-ord - (men uden sanktioner!) - overfor først præsident Jeltzin , siden Putin, efter disses ansvar for igennem hele 2 uretfærdige, mildt sagt, også "ulovlige kriges udslettelse af Grozny - og evidente krigsforbrydelser.....#¤%#%#%# !!!

Blot et par billeder siger mere end 117 yderligere ord:

1) Fra første "tjetjenske krig, anført af fordrukne Jeltzin & alle hans generaler:
http://i60.fastpic.ru/big/2013/1029/b5/ea156c13f8f0ada71463676c44616bb5.jpg

2) Fra Putins endelige "ausradierung" af det resterende Grozny, "nyt-året" 1999-2000 - og alle de (især de fattigste, der ikke havde råd/mulighed for at flygte -

http://www.allrussias.com/images/chechnya14.jpg

Tænker lige nu mest på, hvordan alle Øst-Aleppos arme "kælder-mennesker" , især kvinder og børn, mon klarer sig, overfor alle de "befriende Assad-styrker" ... ????

Peter Bækgaard, Peter Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Ivar Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Folk, der vil starte 3. Verdenskrig pga. en borgerkrig i Syrien, er umoralske. "Responsibility to Protect"-tanken har skabt kolossale lidelser, og det er på høje tid, at vi slår ind på en mere moralsk udenrigspolitisk linje. For det er konsekvenserne, som afgør en handlings moral, ikke hensigterne. Jeg er stærkt mistænksom overfor folk, der føler meget stærkt for noget, der foregår langt væk, og hvor alle oplysninger kommer fra partiske kilder. Er det mere dem selv, det går ud på? Hvor er din indre Churchill?

Anyway...hvor er alle artiklerne om Yemen? Fordi der er også civile, der bliver bombet? Der er hungersnød, mange børn dør. Osv. Men det falder selvfølgelig ikke helt i tråd med den officielle politiske holdning til konflikten, Saudi-Arabien er vores allierede osv.

Søren S. Andersen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Preben Jensen, Anders Barfod, Ib Lynæs Hansen, Claus Oreskov, John Andersen, Jesper Nielsen, Jens Falkenberg og Bruger 196134 anbefalede denne kommentar

Man kan diskutere hvordan det skal kunne ske, - og så længe man diskuterer, sker der intet.

Men fakta er, at det ikke blot er dem, som udfører disse drab, der er skyldige. Det er de også, som kunne have forhindret det, men ingenting gjorde.

Man så det på Balkan, hvor vesten kiggede på med løftet pegefinder på i over 2 år, medens Serbien med ført hånd fra et i øvrigt stærkt svækket Rusland lukkede hele Drina-området hermetisk af ved den lille by og stærkt overfyldte by, Goražde, medens de beskød totalt indestængte mennesker fra 3 bjergtoppe. Her var vesten fysisk tilstede, og kunne have forhindret det men man forhandlede, forhandlede, forhandlede og forhandlede - og bag efter forhandlede man om igen.

Thomas Bindesbøll, Peter Bækgaard og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Der er stor forskel på dækningen af slaget om Aleppo og slaget om Mosul. Man formoder dog at bombningen fra oven føles ens.

Noget andet er at vi altid diskutere hvad vi burde gøre for civilbefolkningen hvis vi havde kræfter som USA eller EU. Det har vi ikke. Det vi kunne gøre i Aleppo som danskere var, at støtte f.eks. de hvide hjelme (hvad vi gjorde), tage flere flygtninge (det gjorde vi ikke), etc.

"Anyway...hvor er alle artiklerne om Yemen?"

Henrik,
her er i hvert fald en:
https://www.information.dk/telegram/2016/12/usa-dropper-vaabensalg-saudi...

jens peter hansen

Nu har USA med med konsorter brændt fingrene i Irak,Afghanistan og Libyen og gud og hvermand har sagt hold jer væk. Når USA så holder sig (næsten) væk så er de også skyldige. Tænk hvor mange demoer der ville have været hvis USA var involveret.

Peter Bækgaard, Jakob Bonde, torben - nielsen, Bent Jensen, Anders Barfod, Peter Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Lennart Kampmann, Steffen Gliese, Jens Winther og Søren A. Jensen anbefalede denne kommentar

Griber man ikke ind, så får man berettiget kritik af menneskerettighedsaktiviserne.

Griber man ind, så får man berettiget kritik af menneskerettighedsaktiviserne., hvis ens soldater ikke pænt og nydeligt lader sig slå ihjel i "fornødent omfang" for at undgå civile tab.

Måske skal man helt holde sig væk fra andres borgerkrige og undertrykkelse ? - men den holdning duer heller ikke ?

Og FN har igen vist, at der forekommer grusomme situationer, hvor denne organisation er hjælpeløs p g a veto'er i sikkerhedsrådet og ond vilje fra enkelte sikkerhedsrådsmedlemmer.

For Danmarks ( og de øvrige mindre EU/NATO medlemmers) vedkommende er det vist klogt at arbejde for et NATO, der kan garantere medlemmernes både nære og mere globale sikkerhedsinteresser også uden USA's og Tyrkiets bistand - Trump har skabt en del usikkerhed om USA's fremtidige holdninger og pålidelighed som alliancepartner og Tyrkiet er blevet en tand for upåregnelig.

Robert Ørsted-Jensen

Dette burde have væres toppet, men der var altså ingen der længere havde energi efter Libyen, Ægypten og Irak. Det beklagelige er at vi kommer til at betale regningne i form af yderligere flygtningestrømme og massemord på kurderer og andre fjender af shia. Nu begynder festen for alvor deDesværre har mange der ellers opfatter sig som progressive og venstreorienterede kastet deres lod ind på den forkerte side og de vil ende i skammekrogen for det med medansver for tusinder af døde civile myrdet af Assad og russeerne og deres venner.

Tillykke verden med det nye Rwanda, her ser vi igen et eksempel på hvad der sker når vesten ikke griber ind i tide, så tager andre mørke kræfter over... nuvel ofre kan ikke undgåes ved krig, men de kan målrettes og minimeres, og det tror jeg nu en gang vesten er 100 gange bedre til end russerne, russerne regner ikke menneskeliv som man gør i vesten, de er ligeglade med regler og menneskeliv. Next stop Ukraine?

Problemet er også, at Rusland ikke bare styres af krigsgale imperialister, men af deciderede børnehavebørn!
"Men husk hvilket land, du repræsenterer. Husk dit eget lands forbrydelser, før du begynder at udtale dig, som om du har nogen form for moralsk overlegenhed«, siger Ruslands FN-ambassadør, Vitalij Tsjurkin, til USA's FN-ambassadør.
"Hvis han må, må jeg også"

Thomas Bindesbøll, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men det undrer mig... Hvor er Ruslands fredsbevægelse?
Da USA bombede i Vietnam, i Irak, i Afghanistan, demonstrerede millioner-vis af mennesker i Vesten. Men når Russerne bomber på Krim, I Aleppo, i Østukraine, er der ikke én eneste fredsdemonstration i Rusland.
Hvorfor? Hvor er de progressive russere? Hvor er det russiske folk?
Ruslands venstrefløj må da bestå af andre, og flere, end tre kvinder, der danser i en ortodoks kirke...

Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Sascha Olinsson og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Se - Tankevækkende artikel der ser bag al propagandaen og de politiske løgne. De virkelige styrings mekanismer er penge! Og alle medierne i vesten må i de kommende dage og uger, alvorligt undersøge om deres egne påstande i Syrien krigen egentlig kan holde vand – det kommer også til at gælde for Information og denne artikels forfatter!
http://www.independent.co.uk/voices/aleppo-falls-to-syrian-regime-bashar...

Torben Skov, Søren S. Andersen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Jacob Jensen og johnny lang anbefalede denne kommentar

@Dennis Laursen. Skaf dig ledt viden som modgift til din store uvidenhed! I Rusland har der været flere demonstrationer og tilkendegivelser imod landets involvering i Ukraine f.eks. Jeg selv er ikke enig med disse personers udsagn, men de findes altså!

Henrik Klausen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar

Vi ved meget lidt om hvad der faktisk foregår i Syrien, og det er kun naturligt. Objektiv information er nærmest umulig at få da alle involverede i konflikten har deres egne dagsorden og fordrejer sandheden så den støtter deres formål.

Hvad vi kan få, i hvert fald hvad vi burde kunne få, er objektiv information om vores egen medvirken til katastroferne i Mellemøsten.

Ville det ikke være en ide at vores undersøgende journalister tog fat i denne ende?
Det er trods alt den ende hvor vi faktisk kunne gøre noget ved!

Hvad har Vestens rolle været? Hvad har Danmarks rolle været, udover at sende bombefly af sted?

Der synes at være et mønster i at Vesten i starten støtter demonstrationer og endda regulær oprør, kommer med løfter om alt fra logistik til tunge våben kun for så at svigte oprørerne igen og igen i sidste ende og lade dem blive henslagtet.
Det er sket med Kurderne, Palæstinenserne, med Shia muslimerne i det sydlige Irak, i Libyen og nu også i Syrien alt imens man skråler og peger med fingre efter Rusland og Assad.

Assad er ganske bestemt ingen hyggeonkel. Men vi burde også have lært hvad der kan ske hvis man vælter en despot og prøver at implementere demokrati (hvilket demokrati for resten?) med sværdets magt.

Vi kan ikke gøre ret meget ved de fejl andre laver, vi kunne dog gøre meget ved vores egne fejl.
Og det kunne vi have mere end travlt med - hvis virkelig vi mente det seriøst at gøre verden til et bedre sted.

Niels Duus Nielsen, Henrik Klausen, Anders Graae, Palle Yndal-Olsen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Preben Jensen og Anders Barfod anbefalede denne kommentar

Claus Øreskov,
mener du virkelig at denne artikel ser igennem propaganda?

Hvis du gør så beviser det måske kun hvor effektiv propagandaen rent faktisk er.

Vores egen, selvfølgelig

Henrik Klausen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar

Dennis Laursen,
Der har faktisk været en hel del fredsdemonstrationer i Rusland, og de er der stadig.
Vi får bare intet at vide om dem, fordi de fleste demonstranter ser os (NATO) som aggressorerne.

De fatter jo ikke at vi bare "forøger vores forsvarsberedskab" (ved at indkredse Rusland), mens Rusland kontinuerligt "opruster".

Der findes, nævnlig i Tyskland, faktisk også demonstationer mod NATOs krigsforberedelser mod Rusland, dem hører vi heller ikke noget om.

Ingen under, når de store mediekoncerner i Europa allerede i 2001 har underskrevet Bush doktrinen, den der siger "de som ikke er med os, er imod os". Derfor kan vi heller ikke læse eller se noget der kritiserer USAs geo- og udenrigspolitik.

Niels Duus Nielsen, Henrik Klausen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Preben Jensen, Anders Barfod, Claus Oreskov og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar

Claus Øreskov,
tror jeg har misforstået noget. Tak for link til Independents artikel.

Dagmar Christiandottir og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Hvis man begår rigtig store krigsforbrydelser, kan man få Nobels fredspris:

http://time.com/4485344/napalm-girl-war-photo-facebook/

Søren S. Andersen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Krigsforbrydelser har vel altid betalt sig.

Uden at terrorisere større eller mindre dele af en befolkning, ville alverdens politikere fremstå som magtmæssigt impotente.

Terroren fremmaner den underkastelse fra befolkningens side, som i et despoti sikrer lydighed; og som i et demokrati eller i et "demokrati" sikrer, at befolkningen afholdes fra oprør af befolkningen selv.

Newspeak som f.eks. "Den globale landsby" og "Det arabiske forår" vidner om, at det nok ikke er befolkningerne på denne klode, som bliver spurgt til råds, når det handler om livsvilkår for det enkelte menneske.

Det som Assad, hjulpet af Putin (eller måske Putin, hjulpet af Assad) har gang i nu i Aleppo er vel intet mindre end den urgamle terrorstrategi for (gen)erobret territorie - at decimere befolkningen, for at sikre sig total underkastelse.

Jeg væmmes ved denne skønne planets indvåneres gennemsnitlige forhold til moral og etik.

Naturligvis findes der ikke en ultimativ og objektiv manual til moral og etik; de, der findes må nødvendigvis skulle læses ind i både tid og sted.

Anne Eriksen, Thomas Bindesbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Demo for Aleppos mennesker nu kl. 19 i Aarhus og Odense og på slotspladsen i Kbh.

Roskilde, Vordingborg, Rønne - og folk i flere byer følger.

Thomas Bindesbøll

Hør et godt interview med en mand, der faktisk VED noget, da han selv har været på utallige rejser til Syrien, kun *bevæbnet* med sit kamera og med sin gode empati, Nagieb Khaja:
(Programmet 13/12-2016)
http://www.radio24syv.dk/programmer/datolinjen/