Læsetid: 4 min.

Marchen er at gøre noget

Anden juledag begav et par hundrede unge og knap så unge sig af sted fra Berlin på en fredsmarch, der skal ende i Aleppo. Information tager med
Det regnede på deltagerne, da de drog af sted på marchens første etape. Informations Jon Jørgensen (i midten) er med.

Det regnede på deltagerne, da de drog af sted på marchens første etape. Informations Jon Jørgensen (i midten) er med.

Andrea Gjestvang

27. december 2016

»I må gerne synes, vi er tossede, men de tossede er vel dem, der tror, at det hele er godt, som det er.« Anna Alboth gentager blidt insisterende det samme budskab til det ene tv-hold efter det andet. Hun varierer indimellem med ’naive’ i stedet for ’tossede’.

Vi står og småfryser ved siden af den sydligste hangar på Albert Speers berømte lufthavn i Tempelhof i Berlin. Alle vil tale med den spinkle kvinde, der for fire uger siden luftede sin afmagt på Facebook: »Vi må gøre noget, hvem vil gå med mig til Aleppo?«

På Facebookgruppen Civil March For Aleppo har de første 3.000 klikket, at de deltager. Ingen ved, om de gør det, og ingen ved, om de deltager i hele marchen, en del af den – endsige hvilken del af de knap 4.000 kilometer, der skal tilbagelægges.

Appellen bag projektet har navne fra Tyskland, Polen, Sydafrika, Frankrig, Finland, Portugal, Norge, Holland og Belgien – og som der står: »mange flere«.

Nu står der 4-500 mennesker i alle aldre og typer og fryser, drikker kaffe, snakker, orienterer sig. Halvdelen har rygsække og oppakning med. De skal ikke bare gå dagens etape, de skal længere.

Håb og mål

Fillip er fra Warszawa, 22 år og sociologistuderende. Han ved ikke, hvor langt han skal med på marchen, han skal til en eksamen efter nytår. Og han påtænker at vende tilbage, når vi når til Prag. Han gør sig ingen illusioner om marchens betydning for verdensfreden:

»Det er ikke de store strukturer, man påvirker ved at gå her i regnen. Men vi viser andre mennesker, at man kan sige fra over for ting, man ikke synes er i orden,« siger han.

Han synes også, det er vigtigt at vise, at det polske Lov og Retfærdighedsparti ikke er hele Polen, som han siger. Og så håber han at få netværk og venner.

Vi er på vej til Aleppo. Det lyder meget godt, når vi siger det til hinanden i møgvejret på vej ud af Berlin. Hvor langt marchen kommer, ved ingen. Den er organiseret 10 dage frem, resten er under opbygning i de respektive lande.

Ruten er den omvendte flygtningerute: Fra Tyskland gennem Tjekkiet, Østrig, Eksjugoslavien, Grækenland, Tyrkiet. For at protestere mod krigen, insistere på freden og vise, at strømmen kan vendes, som arrangørerne forklarer i enkle og afmålte vendinger. Håbet er, at marchen vokser under vejs, at den kommer i kontakt og dialog med folk i de lande, den går igennem. Og målet: Det skal jeg finde ud af de næste dage.

De første deltagere i fredsmarchen fra Berlin til Aleppo mødtes i går ved en hangar i Albert Speers berømte lufthavn i Tempelhof.

Andrea Gjestvang

’Nu handler vi’

Maria er ikke helt tilfreds med sin bagage. Hun har vandret før, men 27 kilo er lidt meget at have på ryggen. Hun gruer for de næste uger, hun vil i hvert fald være med, indtil marchen om et par uger er ude af Tyskland.

Jeg spørger hende, hvad det vigtigste, hun har med, er, og som hun nødigst vil undvære.

»Regnslaget,« griner hun. Hendes makker foreslår, at de resterende 26 kilo bliver sendt hjem. Vi griner.

Maria, som i virkeligheden hedder noget andet, som jeg godt ved, men har lovet ikke at skrive i avisen, er typisk for flere af de unge, jeg taler med: De er aktive i fredspolitiske og menneskerettighedsfora på nettet, men synes ikke, de ’gør’ noget. Og marchen er at ’gøre’ noget.

Anna Alboth, der kommer fra Polen, men bor i Berlin med sin tyske mand og deres to børn – marchens eneste – forklarer, da vi efter 15 kilometer er indkvarteret på en skole i Mahlow syd for Berlin:

»Jeg synes ikke, jeg kunne blive ved at sidde og klikke på Facebook, nu handler vi. På fire uger er der kommet netværk op i Tyskland, i Polen, i Tjekkiet ...« Hun remser landenavnene op ned gennem Balkan. »Vi lærer at organisere os.«

 
Fra Berlin til Aleppo, videodagbog #1

I dag starter en fredsmarch fra Berlin i Tyskland til Aleppo i Syrien – en tur til fods på mere end 3.000 km. Informations Jon Jørgensen går med og vil fortælle om rejsen i avisen og her på Facebook.

Posted by Dagbladet Information on Monday, December 26, 2016

Jeg skal være her længe

For mig er det her lidt som at holde øje med en flok teenagere på Roskilde, bare værre: Det er koldt, der er ingen madboder, det regner, og jeg har fået de første vabler.

Jeg er ikke super godt forberedt. En kollega spurgte tre dage før jul, om ikke vi kunne få en til at tage med på Berlin-Aleppo-marchen. Jeg rakte lappen op, ringede til min kone, sov på det og nåede lige at sige ja, inden jeg gik på, hvad der endte med at blive tre dages juleferie.

Nu sidder jeg i en gymnastiksal syd for Berlin og prøver at få styr på mine noter. De bliver mangelfulde, når de skal tages gående i regnvejr, og den ene hånd er afsat til at styre bagagen. Men jeg skal nok få rettet op på det. Jeg skal være her længe, er jeg bange for.

Civilforsvaret er kommet med en gullaschkanon, og deltagerne er gået i gang med at snitte grøntsager.

Følg med i fredmarchens rute på kortet og klik dig ind på flere artikler fra turen:

Serie

Fredsmarch til Aleppo

Anden juledag startede en fredsmarch fra Berlin med kurs mod Aleppo. Mod strømmen ad den rute, flygtningene fra den syriske borgerkrig har rejst gennem de seneste år: Fra Tyskland, ned gennem Centraleuropa, Balkan, Grækenland og Tyrkiet til Syrien.

’Vi er dem, bomberne skulle skræmme væk,’ siger arrangørerne, der tæller folk fra bl.a. Tyskland, Polen, Finland, Belgien.

Informations Jon Jørgensen gik med den første måned fra Berlin til syd for Prag. Marchen dækkes herefter lejlighedsvis. Følg med i avisen og her på information.dk.

Læs mere om marchen på civilmarch.org.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Ideen er såmænd ganske god. Men jeg er ikke helt sikker på de ved hvad der venter dem når de kommer ind i Syrien.
Held og lykke.

Tak, Jon Jørgensen, det gør mig enormt glad, at du er taget af sted, og at vi andre får lov til at gå med, nej jeg ved det godt, læse med. Det er slemt at ikke bevæge sig. Så sej en beslutning. Også Information. Det bliver en erfaring, mange erfaringer. Og det er og bliver en vigtig manifestation.

Bedste tanker til et mylder af syriske mennesker, et helt samfund brudt op.

Her kommer mange spørgsmål i kommentarerne, efterhånden får vi svar, og så stiller vi flere spørgsmål. Sådan er det bedst. Ja, vi er privilegerede. Og du må få dig bedre sko.

Alle gode tanker til jer, der vandrer og som i går kom til Mahlow.

hvorfor ikke til Ukraine? hvis de vil være omfattende skulle de da lige lægge et smut forbi.

det fuldstædig samme problemiling/dilemma. hvor USA og Rusland er aktørne. hvis i vil have fred. så sæt de 2 slyngel nationer over for hinanden. hvis de ville kunne de have lavet fred over en frokost.(HVIS de ville)

Fantastisk initiativ!
Til tvivlerne vil jeg bare sige: Hvis I vil vide hvad det går ud på, hvad der driver disse mennesker, så må I jo bare pakke vadsækken og tage med. Så skal I nok finde ud af det. Bare et lille stykke, ingen forventer nok at I går hele vejen.
:-)

David Zennaro og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Ruten er: Fra Tyskland gennem Tjekkiet, Østrig, Eksjugoslavien, Grækenland, Tyrkiet. gennem Kalifatet ...og videre frem til Aleppo?