Nyhed
Læsetid: 3 min.

Myanmars forfulgte rohingyaer bliver trænet af jihadister

Det muslimske rohingya-mindretal i Myanmar er blevet kaldt verdens mest forfulgte folk. I årevis har de kæmpet stort set uden våben, men i løbet af de sidste tre år har en rohingya-oprørsgruppe i det skjulte fået militærtræning, dokumenterer ny rapport
I Bangladesh protesterer muslimer mod angrebene på Rohingya-mindretallet i Myanmar. Ifølge en ny rapport er en oprørsgruppe blandt rohingyanerne samtidig begyndt at få træning af jihadister.

I Bangladesh protesterer muslimer mod angrebene på Rohingya-mindretallet i Myanmar. Ifølge en ny rapport er en oprørsgruppe blandt rohingyanerne samtidig begyndt at få træning af jihadister.

Zakir Hossain Chowdhury

Udland
30. december 2016

En oprørsgruppe blandt Myanmars rohingyaer har fået træning og økonomisk støtte fra et globalt netværk af muslimske rohingya-sympatisører med forbindelser til jihadistiske grupperinger, lyder det i en ny rapport fra International Crisis Group.

Flere årtiers diskrimination, manglende imødekommelse af rohingyaernes krav om statsborgerskab samt det forhold, at de blev nægtet stemmeret ved valget sidste år, har skabt en følelse af fortvivlelse, som oprørsgruppen har formået at udnytte, mener Anagha Neelakantan fra International Crisis Group, der står bag den netop udgivne rapport Myanmar: A New Muslim Insurgency in Rakhine State.

Rohingyaernes sag har længe været brugt i propagandaøjemed af internationale jihadistiske grupper, men der er endnu ingen tegn på, at Myanmar som helhed eller den nordlige delstat Rakhine er et terrormål for disse organisationer, skriver Anagha Neelakantan i et e-mail svar til Information:

»Det er vigtigt ikke at overfortolke de internationale relationer og at være forsigtig med at acceptere Myanmars embedsmænds, politikeres eller andre lederes påstande om, at Harakah-al-Yaqin (Trosbevægelsen, red.) er en del af en global jihadistisk bevægelse.«

»Men jo længere tid volden fortsætter jo større bliver risikoen for at disse forbindelser bliver stærkere og potentielt bliver operative.«

Et vendepunkt

Militariseringen af rohingyaerne er et vendepunkt i konflikten i den nordlige delstat Rakhine, hvor der historisk kun har været ringe eller slet ingen radikalisering blandt muslimer. Indtil for nylig stod rohingyasamfundets ledere fast på, at brug af vold kunne give bagslag for at opnå anerkendelse i Myanmar.   

Oprørsgruppen, der kalder sig Harakah-al-Yaqin, blev etableret efter de blodige sammenstød mellem buddhister og muslimer i det nordlige Rakhine i 2012, hvor 200 mennesker blev dræbt og 120.000 personer, hovedsageligt muslimer, sendt på flugt. Siden har flere hundrede rohingyaer fået militærtræning, vurderer den uafhængige International Crisis Group, der arbejder for at forebygge krig.

Harakah-al-Yaqin er ifølge rapporten grundlagt af en gruppe rohingyaimmigranter i Mekka i Saudi-Arabien, som også fører tilsyn med gruppen. Lokalt ledes Harakah-al-Yaqin af en mand, der ofte omtales som Ata Ullah, og som optræder i flere af de videoer, som oprørsgruppen har offentliggjort.

Oprørsgruppen viste sin styrke 9. oktober i år, da flere hundrede muslimske mænd foretog to simultane angreb på vagtposter ved grænsen til Bangladesh.

Oprørsgruppen formåede at holde militærets hjælpestyrker på afstand ved at blokere veje med vejsidebomber og fældede træer. De relativt sofistikerede metoder tyder på, at oprørerne havde fået træning i guerillakrigsførsel, vurderer Anagha Neelakantan.

Myanmars sikkerhedsstyrker har siden svaret igen med hårdhændede metoder, der har været rettet mod civilbefolkningen, skriver menneskerettighedsgruppen Amnesty International i en rapport, der blev offentliggjort kort før jul. Amnesty peger på, at civile mænd, kvinder og børn samt hele landsbyer er blevet angrebet og udnyttet seksuelt. Konklusionerne bygger på interviews med rohingyaer i både Myanmar og Bangladesh samt analyser af satellitbilleder fra Rakhine:

»Militærets beklagelige handlinger kan være del af udbredte og systematiske angreb på civilbefolkningen og kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden,« lyder det i en officiel udtalelse fra Rafendi Djamin, der er direktør for Amnesty International i Sydøstasien og Stillehavet.

Radikalisering

I løbet af de sidste to måneder er omkring 21.000 rohingya-muslimer flygtet fra Myanmar til Bangladesh.

Myanmars sikkerhedsstyrkers angreb på civile samt humanitære organisationers manglende mulighed for at få adgang til at hjælpe den udsatte befolkningsgruppe kan få alvorlige konsekvenser, lyder vurderingen fra Anagha Neelakantan:

»Det er usandsynligt, at militærets aktioner vil nedkæmpe Harakah-al-Yaqin, men de risikerer at skabe radikalisering og øge volden.«

Oprørsgruppen Harakah-al-Yaqin har formået at holde sig under radaren ved at bruge krypterede digitale platforme til at kommunikere med sit netværk. Derudover har den opdelt rekrutter i mindre grupper for at kunne træne dem i det skjulte. Det har sat den i stand til at rekruttere og træne medlemmer igennem tre år uden at blive afsløret, siger Anagha Neelakantan:

»Det viser deres organisatoriske snilde og deres evne til at få opbakning fra støtter blandt rohingyaerne og lokale religiøse ledere.«

Træningen, der er foregået både i nabolandet Bangladesh og i det nordlige Rakhine, er blevet ledt af personer fra internationale jihadistiske grupper i både Pakistan og Afghanistan.

Myanmar har længe peget på, at rohingyaerne udgør en terrortrussel og omtaler oprørsgruppen som terrorister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her