Læsetid: 9 min.

I Nigeria har de 4,5 mio. køer – og drikker dansk pulvermælk

Arla eksporterer for flere hundrede millioner kroner mælkepulver til Nigeria hvert år. Og ekspansionen fortsætter. Ngo’er har længe advaret om, at europæisk mælkeeksport undergraver de lokale mælkebønder i Vestafrika. Men nu er Arla gået sammen med lokale mælkebønder for at hjælpe den lokale industri
Den nigerianske mælkebonde Abdulkareem Musa har haft køer i 40 år. Ifølge Musa er det blevet en større udfordring at producere mælk de seneste ti år. Blandt andet på grund af stridigheder om jordrettigheder og mangel på foder og vand til dyrene, der skyldes længere tørkeperioder. Foto: Marie Torp Christensen CARE

Den nigerianske mælkebonde Abdulkareem Musa har haft køer i 40 år. Ifølge Musa er det blevet en større udfordring at producere mælk de seneste ti år. Blandt andet på grund af stridigheder om jordrettigheder og mangel på foder og vand til dyrene, der skyldes længere tørkeperioder. Foto: Marie Torp Christensen CARE

5. december 2016

KADUNA – I den nordlige region Kaduna i Nigeria bor en 65-årige mælkebonde ved navn Abdulkareem Musa sammen med sine ni børn, 45 børnebørn og 40 køer.

En ensom kalv står bundet til en klump tørv ved indgangen til Abdulkareem Musas landsby, der består af syv små stråhytter.

Resten af Musas køer er ude at græsse og har været det siden klokken syv i morges.

Musa har to faste kunder, der hver morgen kommer og køber mælken, som hans børn og børnebørn har malket. Mælken bliver hældt i en spand uden køleelementer, som kunderne henter.

Selv om der er over 4,5 millioner malkekøer i Nigeria og mange tusinde mælkebønder ligesom Musa, kan man ikke købe frisk mælk på markedet i Nigerias hovedstad Abuja.

Til gengæld har hver en lille butik, der sælger fødevarer, kassevis af mælkepulver importeret fra blandt andet Europa. Pulveret koster langt mindre end den friske mælk, der er produceret af lokale mælkebønder som Abdulkareem Musa.

Ophævelsen af EU’s mælkekvoter i april 2015 har fået eksporten af mælk i europæiske lande til at stige massivt, og de store mælkeproducenter har blandt andet kastet deres øjne på Vestafrika som et stort, potentielt vækstmarked.

Arla er en del af problemet

Pulvermælken har invaderet markedet i Vestafrika, siger Boureima Dodo, der er formand for Bilital Maroobé – en organisation med 70.000 lokale mælkebønder fordelt over ni lande i Vestafrika.

»Selv i de meget afsidesliggende områder køber folk pulvermælk importeret fra Europa. Der er ikke nogle steder i landet, hvor du med sikkerhed kan sige, at ingen køber pulvermælk,« siger Boureima Dodo.

Allerede i en rapport fra 2011, udarbejdet af Mellemfolkeligt Samvirke, blev det udpeget som et problem, at mælkepulveret har sat sig så tungt på markedet i mange udviklingslande. Det er nemlig umuligt for de underudviklede landbrugsindustrier at hamle op med de billige priser på de udenlandske varer.

Hullet mellem udbud og efterspørgssel på mælk bliver udfyldt af udenlandske virksomheder på bekostning af de lokale mælkeproducenter. Konsekvensen er, at lande som Nigeria ikke får udnyttet sit eget landbrugs vækstpotentiale.  

Danske Arla ved godt, at de er en del af problemet. I hvert fald skrev mælkeproducenten i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke en række rapporter i 2015, hvor de »anerkender lokale og internationale interessenters bekymring over det importerede mælkepulvers påvirkning af mulighederne for at opbygge en lokal mælkesektor, der kan bidrage til udvikling helt ud i de fattigste egne«, som Mellemfolkeligt Samvirke formulerede det. 

Men nu håber Arla også at blive en del af løsningen. I samarbejde med blandt andre CARE Danmark, Landbrug & Fødevarer og lokale organisationer har koncernen engageret sig i projektet Milkyway to Development, der gennem vidensdeling og investeringer skal hjælpe det nigerianske landbrug til udvikling.

Nigerias Landbrug

Nigeria har en befolkning på 180 millioner mennesker, som er beregnet til at vokse til 470 millioner mennesker i 2050.

Landbrugssektoren i Nigeria bliver ofte kaldt en effektiv ikke-effektiv industri.

Efter 1970’erne faldt landbrugseksporten i Nigeria, blandt andet på grund af landets olieproduktion og faldende verdensmarkedspriser.

Før borgerkrigen i 1973 var Nigeria selvforsynende med fødevarer, men efter krigen steg importen markant.

Mellem 1985 og 1987 blev det dog forbudt at importere hvede, majs, ris og vegetabils olie, fordi faldende oliepriser betød, at man ønskede at udvikle landets egen landbrugssektor.

Kilde: nationsencyclopedia.com

I dag er Nigeria verdens største importør af hvede og også en af verdens største importører af ris.

Selvom det nigerianske landbrugsministerium forsøger at fremme kooperativer og industrielle landbrug, er 80 procent af landets fødevareproduktion produceret af små, lavteknologiske landbrug, der er spredt ud over store områder.

70 procent af Nigerias arbejdsstyrke er beskæftiget i landbrugssektoren.

En knallert 

Den eneste maskine, der er i Musas landsby, er en knallert af ældre dato, der står parkeret op ad et træ. Alt i forbindelse med mælkeproduktionen foregår med håndkraft. Det største problem er dog ifølge Musa ikke den manglende teknologiske udvikling, men manglen på vand og foder til dyrene.

Musa henter en rusten bliktønde, der er skåret over på midten. Den fungerer som vandtrug. Han peger på den.

»Der er ikke vand nok til dyrene,« siger han.

Omkring 96 procent af alle kvægavlere i Nigeria er nomader, så de kan flytte sig efter regnen. Men Musa og hans familie har været på det samme stykke jord i flere årtier nu. Det giver udfordringer i forhold til græsning, men omvendt skaber det også konflikter, hvis de flytter sig for meget og skrider ind over fremmedes jorder. Så nu bliver de bare her.

»Regeringen har ændret holdning til nomader. De vil hellere have, at vi bliver det samme sted for at undgå konflikter,« siger Musa.

For de fleste nigerianske mælkebønder kan produktionen af mælk lige akkurat give tilstrækkeligt overskud til at sende deres børn i skole eller komme på en pilgrimstur til Mekka. Men overskuddet er ikke stort nok til at udvide produktionen og investere i ny teknologi, der kan skabe konkurrencedygtighed på det globale marked.

Mellem Abdulkareem Musas hytter pibler små kyllinger og høns frem, mens en flok geder gumler på en stak hø i midten af den lille gårdsplads. To små gedekid soler sig op ad en lerhytte, og børn mellem et og 15 år dukker frem fra hytterne. En ældre kvinde i en gul kjole og matchende hovedbeklædning henter en kolbe fra en af hytterne, hælder mælk ned i den og begynder at ryste.

Sådan sorteres fedtet fra, og mælken bliver til en slags gul ost, der kan holde sig en anelse længere end den friske mælk. Osten bliver brugt til at forbedre ernæringstilstanden hos børnene.

Lokal mælk ud?

I dag er prisforskellen på lokal mælk og mælkepulveret omkring to kroner pr. liter – 5,60 kr. for frisk mælk og 3,50 kr. for mælkepulver. 

»Så længe det er sådan, vil de fleste forbrugere købe den billigste mælkeløsning. Og så vil vores mælkebønder ikke være i stand til at sælge deres varer,« siger Boureima Dodo.

Selv om Arla, der eksporterer mælkepulver til Vestafrika for 700 millioner kroner om året og har planer om at ekspandere, anerkender problemerne ved eksporten, ser den danske virksomhed ikke så enkelt på det som Boureima Dodo.

Ifølge Kasper Thormod Nielsen, direktør for global handel og markedsforhold i Arla, kan den lokale industri ikke udfylde det hul, der er mellem udbud og efterspørgsel, fordi befolkningstilvæksten er så høj, og landbruget samtidig står over for store udfordringer. Mens en nigeriansk ko i gennemsnit producerer to til tre liter mælk om dagen, giver en dansk malkeko op til 25 liter.

»Ud over ting som foder, vand og land, er der også teknologiske og klimamæssige udfordringer i Nigeria. De lokale kan ikke imødekomme over 180 millioner menneskers behov for mælk. Der er derfor rigeligt plads til både importerede produkter og de lokale producenter,« mener Kasper Thormod Nielsen.

Rolf Hernø, programkoordinator for CARE og en del af projektet, erkender, at mælkepulveret opfylder efterspørgslen på mælk, som den lokale industri ikke kan møde nu. På den måde er han blevet klogere, siden rapporten ’Milking the poor’ blev udgivet for fem år siden. I dag mener Rolf Hernø ikke, at det er så enkelt som at sige, at når mælkepulveret går ind, så går den lokale mælk ud.

»Den friske mælk kan ikke altid afsættes, fordi der er problemer med afkølingen og afstanden. Mælkebønderne bor typisk langt fra byerne, hvor mælken afsættes. Der er mange ting, der skal falde på plads, før de kan opbygge deres egen mælkeindustri og blive selvforsynende,« siger han.

Import af andelstanken

Den store ambition med projektet Milkyway to Development er at bygge den lokale sektor op og skabe samarbejde med mælkekooperativer, så Arla får bedre muligheder for at gøre forretning i landet. Arla vil inspirere nigerianske mælkeproducenter til at arrangere sig i kooperativer, som det er kendt fra den danske andelsbevægelse.

»Vi håber, vi kan dele vores mindset om mejeriproduktion og rykke dem en vej, hvor det bliver åbenlyst for dem, at de skal arbejde sammen. Og så skal de gå fra at tænke ren overlevelse til at bygge en forretning op og investere i udvikling,« siger Kasper Thormod Nielsen.

Boureima Dodo fortæller, at man netop ser muligheder i at samarbejde med Arla for at lære af den danske andelstanke. Han håber, at Arla vil investere i de lokale mælkebønder, så de kan bygge deres kapacitet større og opskalere produktionen.

»Vi vil gerne have, at det, der produceres lokalt, kan blive en del af Arla. Hvorfor kan Arla for eksempel ikke købe mælken fra os? På den måde kan de hjælpe os med at holde værdikæden i live her i landet,« siger Boureima Dodo.

Et skridt videre

Ved Paikon-Kore græsningsreservatet i Gwagwalda lidt uden for Abuja har mælkebønder allerede arrangeret sig i et kooperativ. En flok brogede køer med store horn og en håndfuld kalve står bag pigtråd og græsser. De skal malkes. En mand går ned på knæ få centimeter fra en af køerne, tager fat i patten på den og begynder med garvede hænder at malke mælken ned i en skål.

Imens står en lille dreng under ti år og aer koen bagi for at berolige den. En kæmpe sværm af fluer sætter sig i bondens ansigt, i mælken og på de omkring 50 køer, der står på marken.

Når køerne er malket, bærer kvinderne på gårdene mælken til en central, hvor det sælges videre til et marked 45 minutter derfra. Kooperativet indsamler 1.000 liter mælk om dagen fra flere gårde i området.

Selv om centralen har en fin bygning med mejerimaskiner, der ser splinternye ud, har de aldrig været brugt. Maskinerne blev doneret af et amerikansk udviklingsprojekt for ti år siden, men der er aldrig kommet strøm til centralen. Kvinderne, der forarbejder mælken, sier den derfor manuelt, hvorefter de varmer den op i et stort vandbad i stedet for at pasteurisere den.

Der er stadig et stykke vej fra gode ambitioner og drømme til en virkelighed, hvor Arla er klar til at indgå et samarbejde med et kooperativ. En af udfordringerne er teknologi og hygiejne i den lokale mælkesektor.

Projektet Milkyway to development har været i gang i to år over to rundbordssamtaler, og selv om Arla har underskrevet en forpligtende aftale med regeringen i Nigeria om at investere i mælkesektoren, har de ikke fundet et lokalt mælkekooperativ, som de har besluttet sig for at samarbejde med endnu.

Selvforsynende i fremtiden

Selv udtrykker Nigeria et ønske om at blive helt uafhængige af import af mælkeprodukter, og i 2019 er ambitionen at nedbringe eksporten af mælk med 15 procent. Det giver Arla ikke meget for.

»Det er ambitioner, som de må have, og som politisk er vigtige at have. Men som vi vurderer markedet i Nigeria, så tror vi, at det er rigtig vanskeligt at opfylde, selv på lang bane, og på mellemlang bane vil det være meget, meget vanskeligt at nå derhen,« siger Kasper Thormod Nielsen.

Formanden for kvægavlerne i Vestafrika, Boureima Dodo, er mere optimistisk. Ifølge ham handler det om politisk vilje og handling.

»Lande som Kenya har en meget større mælke- og kødproduktion, mens importen er lav. Så det er muligt. Det handler om, hvilken politik der bliver ført. Det er ikke umuligt at forestille sig en situation, hvor importen af mælkepulver ikke vil være nødvendig længere,« siger han. Samtidig anerkender han, at konkurrence kan virke stimulerende på markedet.

»Den vil få os til at forbedre os, men det skal være på samme præmisser og under fair vilkår,« siger han.

To mænd med hyrdestave og partisantørklæder kommer ind i Abdulkareem Musas lille landsby i Kaduna. De har været ude og passe køerne. De to mænd er sønner af Abdulkareem Musa og skal arve landbruget efter deres far. De drømmer om, at de kan få flere køer og mere uddannelse i, hvordan man producerer flere liter mælk per ko.

Den ældste Musa-søn vil ikke svare på, hvor mange flere køer, han forestiller sig at have om ti år. Han griner og tager sig til hovedet.

»Rigtig mange,« siger han.

Succeskriteriet for projektet er ifølge Rolf Hernø fra CARE, at småbønder som Abdulkareem Musa, der har små bedrifter og ingen teknologi, også får glæde af det vækstpotentiale, der er på det nigerianske marked for mælkeprodukter. Og som de europæiske mælkeeksportører i dag har sat sig tungt på.

Information var inviteret til Nigeria af The Milky Way to Development, som består af CARE Danmark, Arla, RBM, Billital Maroobe Network, cirad og Landbrug & Fødevarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu