Nyhed
Læsetid: 2 min.

Overgreb i Myanmar vækker international kritik

Voldelige overfald og diskrimination af Myanmars muslimske rohingya-mindretal sender titusinder på flugt. Det ligner en forbrydelse mod menneskeheden, lyder det fra FN
Mere end 120.000 rohingyaer er blevet sendt på flugt siden voldelige sekteriske overfald brød ud i 2012. Op mod 100.000 fygtninge bor stadig i lejre, hvor adgangen til lægehjælp og uddannelse er begrænset, skriver BBC.

Mere end 120.000 rohingyaer er blevet sendt på flugt siden voldelige sekteriske overfald brød ud i 2012. Op mod 100.000 fygtninge bor stadig i lejre, hvor adgangen til lægehjælp og uddannelse er begrænset, skriver BBC.

Hougaard Niels

Udland
10. december 2016

Forholdene i området er dybt bekymrende, lød det fra Kofi Annan, FN’s tidligere generalsekretrær, da han tirsdag afsluttede en uges undersøgelser af overgreb mod rohingya-muslimer i Rakhine-staten i Myanmar. Han leder en kommission, nedsat af landets de facto statsleder Aung San Suu Kyi, der er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at beskytte landets etniske mindretal.

De er hverken ønsket i Myanmar, som de selv kalder hjem, eller i nabolandene. Myanmars muslimske rohingyaer er blevet omtalt som verdens mest forfulgte folk og har i årtier levet en statsløs tilværelse. Nu flygter de igen fra diskrimination og vold i den vestlige Rakhine-stat.

Siden oktober er op mod 21.000 mennesker flygtet over grænsen til Bangladesh, viser et estimat fra Den Internationale Organisation for migration (IOM).

De flygtede rapporterer om voldtægter, tortur og mord, skriver nyhedsbureauet AFP.

Overfaldene bliver sat i forbindelse med Myanmars militærs hårdhændede håndtering af lokale oprørere, efter at ni grænsevagter blev dræbt i et angreb rettet mod regeringens styrker i oktober.

Situationens alvor fik i sidste uge FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) til endnu engang at kritisere Myanmars regering:

»Mønstret i overgrebene mod rohingyaerne er det samme som forbrydelser mod menneskeheden.«

I sidste måned afviste Myanmars regering anklagerne om, at militæret står bag drab og overfald på civile, skriver Reuters.

Det vestlige Myanmar er lukket for både humanitære grupper og journalister, skriver menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch på sin hjemmeside.

På baggrund af en optælling foretaget via satellitovervågning vurderer Human Rights Watch, at 1.250 bygninger er blevet ødelagt i flere landsbyer i den vestlige Rakhine-stat siden midten af november.

Statsløse

Der bor omkring en million muslimske rohingyaer i det primært buddhistiske Myanmar. Selv siger de, at de har boet i området i generationer. Men Myanmars myndigheder opfatter dem som ulovlige indvandrere fra nabolandet Bangladesh og nægter dem statsbogerskab.

Mere end 120.000 rohingyaer er blevet sendt på flugt siden voldelige sekteriske overfald brød ud i 2012. Op mod 100.000 fygtninge bor stadig i lejre, hvor adgangen til lægehjælp og uddannelse er begrænset, skriver BBC.

Flere hundrede tusinde rohingyaer bor ifølge estimater allerede illegalt i nabolandet Bangladesh, der nu officielt har lukket grænsen for flygtninge fra Myanmar, skriver the New York Times.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Her er undtagelsen som bekræfter reglen omkring det at man i buddhismen ikke bruger vold.
Hvad og hvorfor det er så galt i Myanmar, ved jeg ikke nok om. Men i buddhismen har vi et tilflugtssætning: Levende væsener er utallige, jeg lover at frelse dem. Man kan vel sige at det bestemt ikke er tilfældet her.
Godt der kommer fokus på det. I øvrigt hvis man som buddhist engang imellem går imod Islams hårde facon, så er det et af argumenterne hos muslimer som anklage/forsvar.

Viggo, buddhister er også bare mennesker, der er i stand til at gøre både ondt og godt. Det er dybt naivt at tro det skulle forholde sig anderledes.
Et andet godt eksempel er Sri Lanka, hvor hinduistiske tamiler er blevet forfulgt at buddhistiske singalesere.
Der findes ikke onde og gode religioner, der findes mennesker der gør gode og onde gerninger uanset deres kulturelle og religiøse referenceramme.

David Zennaro, Gert Romme og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Marie Jensen.
Jeg er buddhist og jeg er slet ikke uenig. Men som buddhist må jeg tage afstand fra buddhistisk vold ikke mindst i de tider vi er i hvor muslimer kræves at tage afstand fra trosfællers terror.

Torben Pedersen

En klog mand sagde engang "når et menneske lider af en vrangforestilling kaldes det for sindssygt, når flere mennesker lider af en vrangforestilling kaldes det for en religion".

Jeg blev lidt nysgerrig om hvorfor der er overgreb. På https://en.wikipedia.org/wiki/Islam_in_Myanmar kan man læse at flere eksempler er pg.a. voldtægter...